Beskrivelse af oplevelsen:

Efter mit hovedtraume gik jeg hjem, hvor min mor lagde en stor ziploc-pose med is på mit hoved, og lagde mig ned på vores flettede sofa i stuen i vores hus. Jeg er opvokset i et stort hus, min far var tandkirurg og alle mine onkler (undtagen én), var læger og kirurger (den anden var akvokat).

De næste 11 dage – hvor min femte fødselsdag passerede – kunne jeg ikke tåle lyset og var meget døsig. Den dag hvor jeg blev indlagt, skulle min familie flyve til Minnesota og min mor nagede min far til at tage mig til en læge, som en nabo havde anbefalet. (Vores nabo var neurokirurg. Hans søn var sovet ind på Harvard University efter at have slået sit hoved mod et marmorgulv. Indenfor 24 timer, havde han fået en hjerneblødning.) På vejen til lufthavnen, stoppede vi ved Texas børnehospital, for at blive tilset af en læge. Han kom ind og jeg lå på bordet med papiret på mig, - du ved hvad jeg mener. Han tog en lommelygte op af lommen og kiggede mig i øjnene, mens den passerede. Han holdt aldrig op med at kigge mig direkte i øjnene.

Han klappede mit knæ og sagde: 'Alt er helt fint.' Han sagde, at der ville komme en sygeplejerske ind og give mig et stik. Jeg fik altid stik, når jeg havde skåret mig. Jeg var klar da hun kom ind. Hun stak mig og så var jeg væk.

Under operationen, mistede jeg alle vitale tegn og hjerneaktivitet i seksten sekunder. De var lige ved at opgive, tror jeg, men så begyndte mit hjerte at slå igen.

Jeg tror, det var i løbet af denne tid, jeg så det.

Jeg så mig selv på lægens bord. Jeg var omkring 16-17 meter væk fra mig selv. Der var ingen gulve, intet loft, ingen vægge, og mens jeg sad der, kunne jeg se, at min søster begyndte at nærme sig fra den anden side og gik omkring 40 meter op til på bordet. Vi var begge i hvide klæder. Da hun kom til mig ved bordet, vendte jeg så tilbage til min krop, fordi jeg så hende foran mig på bordet. Hun klappede mit knæ og sagde: 'Alt bliver okay.' Jeg vågnede på intensiv, skaldet og bange, og sygeplejersken ville have mig til at tisse i en pande. Jeg begyndte at græde og og de øgede min dosis, så jeg ikke bevægede mig. Det næste jeg husker var, at jeg vågnede kort op på min stue, hvor min mor sad på knæ ved siden af sengen og bad. Jeg vil aldrig glemme den drøm, som jeg kalder det. Jeg kom mig fuldstændigt.

Fem børn, jeg kendte som barn, døde af det samme traume inden for 24 timer. Hvordan jeg levede i 11 dage, ved kun Gud.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: Juli 1975

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ulykke Cyklede og røg hen over skulderen på en næsten 2 meter høj teenager og røg med hovedet først ned i cementen.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Jeg kalder det en drøm, selvom jeg ikke tror det var.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg var iklædt en hvid kåbe og så mig selv på en afstand af ca. 16-17 meter. Der var farve men ingen væg, loft eller gulv.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Bedøvet og blev opereret.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Nej

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Blot stemmen af den anden person ved bordet, der sagde: 'Alt bliver okay'.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg troede at det var min storesøster men personen ved bordet, var en fuldvoksen Kvinde iklædt en hvid kåbe.

Så du et ikke jordisk lys? Ved ikke Bare et hvidt tomrum i stedet for vægge.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Bispelig.

Hvad er din religion nu? Opfyldt af Helligånden.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Til sidst følte jeg mig mere som et livsformål.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg har et vidnesbyrd.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke En masse deja vu.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej