Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg havde min nærdødsoplevelse i sommeren 1974, da jeg var 30 år. Jeg led af kronisk hovedpine, og jeg skulle til en undersøgelse på hospitalet for en eventuel svulst i hjernen. Det var meningen, at jeg kun skulle være indlagt et par dage. Under undersøgelsen skulle en af lægerne stikke mig i nakken for at puste luft ind. Da han gjorde det, stak han forkert og ramte mit centralnervesystem, og min puls blev abnorm. Her burde lægen have afsluttet sin behandling. Men han stak en gang til – og ramte igen forkert. Han måtte kun stikke to gange, men han stak fem gange. Resultatet blev, at mit centralnervesystem blev ramt flere gange og blev beskadiget. Det medførte, at jeg mere eller mindre var bevidstløs i en måned. Jeg husker ikke noget fra den måned – ud over min nærdødsoplevelse.

Jeg vil nu fortælle om de fantastiske oplevelser af åndelig art, som jeg havde under min bevidstløshed. Det første, jeg oplevede, var, at jeg pludselig kunne se ned på min krop. Jeg så, at lægerne havde utrolig travlt med at behandle mig, men jeg forstod det ikke. For jeg havde det vidunderligt og følte mig let der, hvor jeg var, og jeg var uden smerter og problemer.

Jeg fik et bevis på, at sjælen kan forlade kroppen. Jeg husker tydeligt, at jeg svævede over den læge, der ledede behandlingen af mig. Han var taget hjem efter dagens arbejde og lå i sin seng, og jeg svævede ind i hans hjem og så ham. Jeg kunne se, at han havde nervøse trækninger, og jeg vidste telepatisk, at det var mig, han lå og tænkte på. Jeg havde så ondt af ham, og jeg tænkte: ”Bare jeg kunne glatte alle de nervøse trækninger ud.” Jeg havde det jo pragtfuldt. Jeg så, at han flere gange gik op på toilettet, og jeg husker, at jeg tænkte, at han havde problemer med sin vandladning. Mens jeg var hos ham, lagde jeg mærke til hjemmets indretning og møblerne omkring ham.

Da jeg senere kom til mig selv, fortalte jeg ham om mit ”besøg”. Jeg fortalte om hjemmets indretning, møblerne og hans vandladningsproblem. Han blev helt mærkelig til mode, for alt hvad jeg sagde var sandt. Senere, da jeg var blevet bedre, kom jeg med ham hjem, og jeg så, at alt var som jeg havde oplevet det. På et tidspunkt bad jeg om at låne toilettet. Han rejste sig for at vise, hvor det var. Men jeg sagde, at det behøvede han ikke. Jeg havde jo været der før – som sjæl.

Efter at have svævet rundt nede ved jorden, kom jeg igennem en tunnel. For enden af tunnelen var der så stærkt et lys, at det ikke kan beskrives. Det havde slet ikke noget med jordisk lys at gøre. Jeg kom til et fredfyldt sted. Der var så smukt, at jeg tænkte: ”Jorden er ligesom en film, der ikke er fremkaldt. Først når vi kommer over på den anden side, bliver filmen fremkaldt, og alt ses i smukke farver, som ikke findes her på jorden.” Jeg så en smuk eng. Der var blomster og farver, der var så fantastiske, at vores hjerne her på jorden ikke kan fatte det. De farver, som vi har her på jorden – hos blomster og alt muligt – er meget blege i sammenligning med de farver, som jeg oplevede på den åndelige side.

De mennesker, som vi siger er døde, stod helt levende foran mig. Blot så de yngre ud, end jeg oplevede dem på jorden. Samtidig var der ligesom lagt en tåge henover deres ansigter. Men jeg vidste, at det var dem. Jeg ville gå hen til dem – men så blev der telepatisk sagt til mig, at tiden ikke var inde. Og så blev jeg ligesom trukket tilbage.

Herefter fik jeg forskellige åndelige oplevelser. De hang indbyrdes sammen. Det var ligesom en film, der vises i klip. Under et af ”klippene” så jeg en port, der var som en hvælving. Jeg følte, at det var livets port. Den var ikke prangende. Den var meget enkel. Porten åbnede sig, så jeg kunne se ind i den. Dér så jeg hele meningen med livet. Jeg tænkte, at det var så enkelt, at jeg ikke fattede, at jeg ikke havde tænkt på det. Det var så enkelt, at selv et barn kunne forstå det.

Men meningen med livet har jeg ikke fået med tilbage. Den indsigt, som jeg fik der, kan jeg ikke genfortælle. Men jeg ved, at der er en mening med livet.

Efter at jeg havde set meningen med livet, fløj jeg videre. Herefter blev jeg vist forskellige klip fra tidligere liv. Jeg havde aldrig tidligere forholdt mig til reinkarnation. Jeg var vokset op i et ikke-troende hjem, men havde altid selv følt Jesus i mit hjerte. Det var, hvad jeg havde at forholde mig til.

Jeg så, at jeg havde haft et liv som indianer. Jeg var så stærk og kraftfuld. Jeg oplevede hele indianerlivet og fornemmede, at jeg var en mand. Jeg levede i pagt med naturen, og det føltes som et vidunderligt liv. Senere i det liv var jeg i krig med nogle andre, og jeg oplevede, at jeg faldt ned i et hul, hvor der lå andre døde. Men jeg var ikke selv død. Der var en kvalmende og sødlig lugt der, hvor jeg lå.

Så skiftede det til et nyt ”klip”. Jeg fløj hen over en Kristusfigur, der stod med åbne arme. Herefter oplevede jeg et andet liv. Jeg boede i en basthytte på pæle. Der var ingen møbler, men der lå måtter på gulvet. Vi var seks unge meget smukke piger. Det var en vidunderlig tid. Vi var til glæde for mænd, men der var ikke noget urent i det. Vi var i pagt med naturen.

Herefter kom der igen et klip. Jeg så nu, at jeg levede i Frankrig inden for aristokratiet. Jeg var meget arrogant, og jeg var bestemt ikke en person, jeg bryder mig om. Jeg var en stor pige med en fin hvid kjole. Jeg stod sammen med min familie og skulle henrettes. Omkring os stod en masse snavsede og ulækre mennesker. De hånede os og spyttede på os. Jeg tænkte: Pøbel! Pøbel! Herefter kom der et klip. Jeg må være blevet halshugget. Jeg så pøblen gå med et trækar og spule blod og skidt væk. Herefter kom der et nyt klip. Der var helt stille og fredfyldt, og jeg så solen. Det liv var en frygtelig oplevelse.

Efter det liv blev jeg vist hele mit nuværende liv af et kærligt væsen. Jeg mærkede tydeligt, at der stod et kærligt væsen bag min venstre skulder. Kærligheden var så stærk, at jeg ikke turde vende mig, men jeg tror, det var Jesus.

Jeg blev vist mit liv fra fødslen til jeg blev bevidstløs. Jeg så mig selv på vrangsiden, og det var ikke spændende. For jeg var slet ikke så pæn, som jeg gik og troede. Jeg skammede mig. Men kærlighedsvæsenet dømte mig ikke. Det stod bare og støttede mig og gav mig kærlighed. Jeg så ikke alene de HANDLINGER, jeg havde gjort, men også de TANKER, jeg havde sendt ud. Og tankerne betød mere end handlingerne. Det forbavsede mig. Det havde jeg ikke tænkt. Det var skræmmende. Det er udmærket at gøre gode gerninger mod andre mennesker. Men de følelser og tanker, man sender ud mod dem, tæller mere. Man kan smile høfligt til et menneske – og samtidig sende negative tanker til det.

Som man sår, vil man høste. Jeg fandt ud af, at der var for lidt for mig at høste. Det var nok derfor, jeg i begyndelsen gerne ville ned og gøre mit jordeliv færdigt. For der var så meget, jeg skulle så. Jeg havde så meget, jeg skulle gøre. Jeg skulle forbedre mig som menneske. Jeg skulle ned at så for derefter at høste. Jeg havde ikke sået ret meget indtil da. Det kunne jeg se. Jeg skammede mig virkelig over at se mig selv. Jeg skulle først og fremmest så kærlighed – næstekærlighed. Det er i dag det største bud for mig.

Jeg blev dog også vist gode ting, som jeg havde gjort. For eksempel var der i min barndom tæt på mit hjem en sti, hvor sprittere holdt til. Når jeg gik tur med min hund, gik jeg forbi og satte mig og snakkede med dem. De undrede sig over, at jeg ville være sammen med dem. Men jeg ville gerne være hos dem og fortalte, at der var en, der elskede dem, og det var Jesus. Jeg vidste, at Jesus elskede disse sprittere, og jeg følte, at de gav mig så meget kærlighed og elskede mig som den, jeg var. Jeg begyndte at gå med dem hjem, og jeg gjorde rent for dem. De boede i en lille træhytte ude på heden. Jeg plukkede blomster, for at deres hytte kunne blive hyggelig, og jeg elskede det. Samtidig nød jeg samværet med disse mennesker. Alt dette blev jeg nu vist igen, og det talte som en af de gode gerninger, jeg havde gjort.

I forbindelse med, at jeg så mit liv passere revy, så jeg en episode fra min barndom, da jeg var 10-11 år. Denne episode var årsagen til et dybt psykisk sår – et bestemt faderkompleks. I min barndom gjorde jeg alt for at være min far til behag. Før min nærdødsoplevelse havde jeg aldrig forstået, hvorfor han pludselig tog afstand fra mig. Men da jeg så mit liv passere revy, forstod jeg det.

Jeg så en pige, som var mig. Vi skulle til min farfars fødselsdag. Jeg sagde spontant, at jeg ikke ville med, fordi farfar ville dø. Min far blev helt skrækslagen. Jeg fik en lussing – den eneste, jeg har fået i mit liv. Jeg ville stadig ikke med. Nu havde jeg den undskyldning, at jeg havde hovedpine, så jeg fik lov til at blive hjemme. Klokken ti minutter i ti om aftenen gik uret i stuen i stå. Jeg vidste bare: Nå, nu dør farfar. Jeg kunne ikke sove – men gik dog i seng.

Klokken halv to kom mine forældre hjem. Min far kom ind til mig. Han så på mig med nogle mærkelige øjne. Så sagde han: ”Farfar er død.” For mig var det ikke noget skrækkeligt eller unaturligt, for jeg var klar over, at farfar ville dø. Men min far var chokeret. Og fra den tid var det som om han var bange for mig. Han tog afstand fra mig. Han holdt mig ligesom på afstand følelsesmæssigt. Der var kommet nogle blokeringer.

Jeg gjorde alt for at være ham til behag. Jeg vidste ikke, hvad grunden til hans afstandtagen var. Men det fandt jeg ud af, da jeg så mit liv passere revy.

Da jeg var på den åndelige side, så jeg, at jeg skulle tilbage til jorden for at gøre en hel del færdig. Der var noget kærligt ved siden af mig. Det var ikke noget man kunne se. Man kunne kun fornemme det. Det var en slags ånd eller sjæl. Den viste mig, hvad jeg skulle ned til – mit videre livsforløb. Men heller ikke det har jeg fået med tilbage.

Min første tanke var: Det kan du sagtens klare. Jeg var så stærk, fordi jeg havde det kærlighedsvæsen hos mig. Men langsomt forsvandt kærlighedsvæsenet, og jeg blev sendt tilbage igennem den samme tunnel, som jeg var kommet igennem tidligere. Jeg kom tilbage til den sygestue, hvor min krop lå. Jeg var oppe under loftet. Jeg kunne se, hvordan lægerne havde travlt med mig.

Nu blev jeg bange. Jeg turde alligevel ikke. Jeg kæmpede imod. Jeg havde ikke lyst til at komme tilbage til kroppen. Jeg ville blive i den åndelige verden, for der var jeg lykkelig og havde det godt. Men jeg KOM tilbage. Og det var virkelig grusomt, for det var som om jeg blev spændt fast i en spændetrøje, efter at jeg havde kunnet bevæge mig frit. Og så kom alle de frygtelige smerter. Jeg kunne ikke mærke kulde, varme eller noget som helst. Jeg havde kun smerter og kramper.

Det var, som om jeg blev spaltet i to personer. På den ene side var jeg i den fysiske krop med alle de smerter. På den anden side havde jeg alle de åndelige oplevelser, der sad så kraftigt i mig. De gav mig styrke til at kæmpe imod de fysiske smerter.

Da jeg var kommet tilbage til kroppen, havde jeg fået en ny evne med mig, som jeg skulle lære at forholde mig til. Jeg kunne mærke og se, hvad andre mennesker indeholdt. Det var, som om jeg havde fået et klarsyn. Jeg kunne gå ind igennem dem og opleve deres følelser og tanker. Jeg mærkede hurtigt, at lægerne på hospitalet ikke var ærlige over for mig. Det frustrerede mig, for på det tidspunkt var jeg meget autoritetstro. Jeg troede på, hvad læger sagde. Men pludselig kunne jeg se, at de ikke talte sandt. Jeg kunne se, at de talte ud fra deres egoisme. Nogle læger sagde, at jeg var hysterisk, fordi jeg reagerede på mine smerter. Men jeg kunne se i deres øjne, at det, de sagde med ord, langt fra passede med deres tanker og følelser. Det skræmte mig.

Jeg er helt overbevist om, at de åndelige oplevelser blev givet mig for at hjælpe mig igennem alle de svære år i forbindelse med min sygdom. Alle de oplevelser og al den kraft, som Gud gav mig, da jeg var bevidstløs, har forplantet sig så stærkt til hele mit sind, at jeg har kunnet klare alle de frygtelige smerter. Jeg kan huske engang, jeg var indlagt med en hjernerystelse efter et epileptisk anfald. Lægen sad og så i min journal. Så sagde han – mest henvendt til sig selv – ”Jamen hvordan kan du sidde der? Du skulle jo være død!” Så sagde jeg, at hvis jeg ikke havde haft en masse åndelige oplevelser, som havde givet mig troen på Jesus Kristus, så havde jeg heller ikke siddet her. Det gjorde ham lidt forlegen. Han skyndte sig at læse videre i journalen.

Jeg har aldrig tvivlet på, at det var sandt, hvad jeg oplevede. Efter min sygdom ville jeg gerne have begge ben på jorden. Så prøvede jeg at bruge min forstand og sige til mig selv, at det var hallucinationer. Men det kunne jeg ikke – og det kan jeg stadig ikke. Når jeg har det så klart i min erindring efter så mange år, så kan det ikke være hallucinationer.

Min nærdødsoplevelse er blevet mit livs fundament. Jeg har efter bevidstløsheden været igennem så mange smerter, at jeg – for ikke at miste forstanden – har tænkt på det kærlighedsvæsen, jeg mødte. Jeg kunne hente så meget kraft fra det, at jeg kunne udholde smerterne. Ved at tænke på kærlighedsvæsenet og mine tidligere liv kunne jeg finde styrke til at leve. Kærlighedsvæsenet er det stærkeste i mit liv. Jeg kan altid trække på det. Hvis det ikke havde været der, er jeg sikker på, at jeg ikke havde klaret at være her på jorden. Når jeg gennem årene har haft store smerter, som jeg ikke kunne udholde, så bad jeg om hjælp. Så har jeg tit oplevet, at jeg følte noget varmt, der lagde sig om mig som en kåbe. Og det gav mig styrke til at komme igennem smerterne.

Gud har hjulpet mig i min ulykke. Han har aldrig forladt mig. Han har givet mig uanede kræfter til at kæmpe imod de fysiske og psykiske smerter. Jeg føler nogle gange, at jo større smerterne er, des nærmere er Gud. Han er almægtig. Gud er så fantastisk stor.

Nærdødsoplevelsen har medført, at jeg føler, at jeg ikke hører til her. Jeg føler, at jeg er på en chartertur hernede, og at jeg hører hjemme et andet sted, nemlig i den åndelige verden. Jeg er taknemmelig og lykkelig for min familie og mine venner, og jeg lever mere intenst i dag, end jeg gjorde før. Men jeg er lykkelig for hvert år, jeg bliver ældre, for så ved jeg at jeg nærmer mig døden og den åndelige verden. Vi er alle sammen på en sådan chartertur på jorden. Vores egentlige hjem er i den åndelige verden – hos Gud. Dér er vores udgangspunkt. Og vi skal alle tilbage til vores egentlige hjem, når vi har udført vores opgaver på charterturen.

Da jeg skulle tilbage til jorden, blev jeg klar over, at der er en mening med livet på jorden. Livet er som en skolegang. Det kan være utrolig drøjt, men vi må ikke glemme, at jo flere gode ting, vi kan så, jo mere vil vi høste, når vi skal herfra. Livets skole er som en rejse på jorden. Der er nogle bestemte ting, vi skal udrette på rejsen.

Da jeg kom tilbage til min krop, tænkte jeg, at nu skulle jeg i al fremtid være åh så god. Men det blev ikke sådan. Jeg er ikke blevet meget bedre. Jeg laver mange fejl hver dag. Men jeg er blevet bevidst om, hvilke tanker jeg sender ud, og jeg ved, at kærlighed og positive tanker er det, der har betydning her på jorden. Jeg er blevet bevidst om, hvor vigtigt det er at være næstekærlig – at sende kærlige tanker, at være hjælpsom, at være nærværende og at lytte. Det vigtigste er ikke at stræbe uafbrudt efter at komme højere op på den såkaldte rangstige. Man skal ikke stræbe efter at vinde magt, ære og penge. Alle de ting betyder ikke noget, når vi skal se tilbage på vores liv.

Livets vigtigste opgave er kærlighed. Vi skal begynde med os selv og skabe varme, medmenneskelige og kærlige vibrationer. Vi skal først rydde op i vores eget indre. Det kan gøre forbistret ondt, for mange af os har tjørne og snavs i vores sjæl. Derefter kan vi begynde at åbne os for andre og skinne for andre - ligesom solen. Hvis vi kan lade solen – Guds kraft – skinne inde i os, så vil vi begynde at åbne os i kraft af den varme, som Gud giver os. Og så kan vi give kærlighed. Så kan vi give noget til hinanden.

Mange mennesker begår selvmord i vores tid. Jeg forstår dem godt. Hvis jeg ikke havde fået alle de åndelige oplevelser, som jeg fik, tror jeg, at jeg også havde begået selvmord. De åndelige oplevelser gav mig styrke til at leve videre. Jeg tror, at de mennesker, der tager deres eget liv, vil få det meget svært ved deres overgang til den åndelige verden. Men vi må ikke fordømme dem. For de er meget ulykkelige mennesker. Og det ved Gud også. De har simpelthen ikke kunnet klare livet på jorden. Og det forstår Gud også godt.

Der er ting, som vi mennesker ikke forstår. Og der er ting, som vi ikke SKAL forstå. For vores små hjerner kan slet ikke rumme Guds storhed.

Selvmordere vil absolut ikke møde nogen fordømmelse på den anden side. Vi ville heller ikke fordømme vores børn, hvis de tog deres eget liv. Hvis vi fordømmer vores børn, så fordømmer vi en hel del i os selv. Man fordømmer ikke noget, man elsker – hvis man virkelig ”elsker” af kærlighed og ikke af egoisme. Hvis man virkelig elsker sine børn, så vil man ikke fordømme dem, men hjælpe og støtte dem. Og det vil Gud også. Det er jeg helt sikker på. Gud vil hjælpe de stakkels sjæle til at komme igennem alt det svære.

Jeg tror ikke på, at der findes en evig fortabelse. For Gud er over for os som en god far er over for sine børn. Hvis et barn er urimeligt eller gør mange forfærdelige ting, vil en god far så fornægte det barn og sende det ud i kulden? Nej, det vil han ikke. Og det vil vores åndelige far heller ikke gøre mod os. Gud vil ikke fornægte nogen.

Hvis der er et helvede, så er det, at vi ser os selv med alle de negative tanker, som vi har sendt ud. Når vi skal herfra, så får vi lov til at dømme os selv. Vi står ligesom ved siden af os selv og dømmer os selv. Vi ser os selv med et klarsyn uden lige. Det var som sagt meget skræmmende for mit vedkommende.

Det bliver ikke nemt for de mennesker, der har taget deres eget liv, at se deres liv passere revy. For der har været et ragnarok i deres sjæleliv, inden de er kommet så langt ud, at de har taget deres eget liv. Deres rodnet er et kaos. Deres masker er løbet ned, og de kan ikke samle dem op. De kan ikke finde ud af, hvad der er årsagen til deres problemer. Ubevidst lægger de låg på deres indre kaos. For de kan ikke klare at se det i øjnene. Men Gud vil tage vare om deres sjæle, og han vil hjælpe dem fri. Det er helt sikkert.

Mine åndelige oplevelser har lært mig, at vi ikke må fordømme andre mennesker. Det har vi slet ingen ret til. Da jeg så, hvor uren jeg selv var, blev jeg klar over, at vi ikke må fordømme andre mennesker – ligegyldigt hvem de er. Det kommer tilbage til os selv. Alt det, vi sender ud, kommer tilbage til os selv – hvis ikke i dette liv, så når vi skal se tilbage på vores liv. Vi skal heller ikke fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve. Det har vi ingen ret til. Men noget af de bedste, vi kan gøre, er at sende dem kærlige tanker.

Vi må ikke fordømme andre mennesker, når de gør noget forkert. De ved ikke bedre – og hvordan skulle de det? De har jo ikke oplevet sig selv, sådan som jeg har. Indtil jeg oplevede mig selv på vrangsiden, var jeg heller ikke klar over, hvordan jeg egentlig var. Derfor: DØM ALDRIG DIT MEDMENNESKE, MEN PRØV AT FORSTÅ!!!

Gud er så stor, og han vil så utrolig gerne i kontakt med os. Men Gud har svært ved at komme igennem til os, fordi vi er egoistiske og materialistiske. Vi blokerer for ham på den måde. Det er ikke Guds mening, at der skal ske alt det onde, der sker i verden – krige og alt det der. Det skyldes vi menneskers egoisme og selvoptagethed. Vi indeholder både det gode og det onde. Vores opgave er at sørge for, at det onde ikke får overtaget. Vi har et ansvar for vores liv her på jorden.

Vi skal holde op med at stræbe efter at nå så meget på det jordiske plan. For det er kun en kort stund, vi er her. Da jeg så tilbage på mit liv, var det som om det kun varede et sekund. Men vi lever som om vi skulle være her i flere hundrede år.

Baggrundsinformation:

Køn: Kvinde

Dato for nærdødsoplevelsen: Sommeren 1974

Nærdødsoplevelseselementer:

Var der på tidspunktet for din oplevelse en livstruende begivenhed? Ja. Lægen stak mig fem gange i nakken, og det medførte en fare for mit liv.

Hvordan betragter du indholdet af din oplevelse? Det var behageligt og ubehageligt. Mest behageligt - ja vidunderligt.

Følte du dig adskilt fra din krop? Ja.

Hvordan var din højeste grad af bevidsthed og årvågenhed under oplevelsen sammenlignet med din normale dagligdags bevidsthed? Jeg var meget mere bevidst og årvågen end i min normale dagligdag. Det kan ikke sammenlignes. Jeg så og forstod alting fuldstændig klart. Jeg havde en langt større viden og forståelse end i min normale dagligdag.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på din højeste grad af bevidsthed og årvågenhed? Da jeg mødte kærlighedsvæsenet. Det var en ren kærlighed, jeg oplevede.

Havde dine tanker mere fart på? Tænkte du hurtigere? Ja.

Oplevede du, at tiden gik hurtigere eller langsommere? Tiden var noget helt andet end her på jorden. Der var som om tiden var ophævet.

Var dine sanser mere levende end almindeligvis? Ja. De var meget mere levende. Alt var mere levende. Jeg så alt helt klart.

Sammenlign din synssans under oplevelsen med den daglige synssans, som du havde umiddelbart før oplevelsen. Min synssans var helt klar. Meget mere klar.

Sammenlign din hørelse under oplevelsen med din daglige hørelse, som du havde umiddelbart før oplevelsen. Den var meget mere klar.

Var du bevidst om ting, der foregik andetsteds, som ved ESP-fænomener? Ja. Jeg så en læge i hans hjem, mens han lå i sin seng med nervøse spændinger.

Bevægede du dig igennem en tunnel? Ja.

Så du nogle væsener under din oplevelse? Ja. Jeg så afdøde familie og venner.

Mødte du eller fornemmede du nogle afdøde (eller levende) væsener? Ja. Afdøde familie og venner.

Så du, eller følte du dig omgivet af, et strålende lys? Ja. Et lys der var meget stærkt og fredfyldt.

Så du et ujordisk lys? Ja.

Oplevede du, at du gik ind i en anden, ujordisk verden? Ja.

Hvilke følelser havde du under oplevelsen? En utrolig fredfyldthed, herunder glæde og lykke. Desuden følte jeg skam under min livsgennemgang.

Havde du en følelse af fred eller behag? Ja.

Havde du en følelse af glæde? Ja.

Havde du en følelse af harmoni eller enhed med universet? Ja.

Oplevede du, at du pludselig forstod alting?Ja. Jeg forstod hele meningen med livet.

Oplevede du scener fra fortiden? Ja.

Oplevede du scener fra fremtiden? Nej.

Kom du til en slags grænse, som du ikke kunne overskride? Ja.

Gud, åndelighed og religion:

Hvad var din religion før din oplevelse? Agnosticisme.

Har din religiøse praksis ændret sig siden din oplevelse? Ja. Jeg lever med min tro hver dag. Den er fundamentet for mit liv. Jeg bruger en halv time hver dag på at meditere. Jeg renser min sjæl. Under min livsgennemgang så jeg jo, hvor uren jeg var.

Hvad er din religion nu? Troen på kærligheden.

Indeholdt din oplevelse nogle træk der passede med din daværende tro? Var der nogle træk, der ikke passede med din daværende tro? Jeg var ikke klar over, at jeg skulle gennemgå mit liv, og at jeg skulle se mig selv på vrangsiden. Jeg tænkte slet ikke på livet efter døden.

Skete der en forandring i dine værdier og din tro på grund af din oplevelse? Ja. Penge og materielle ting betød pludselig ikke noget for mig. Jeg blev fuldstændig ligeglad med de ting. Bare jeg havde Netto og en genbrugsforretning, så var det hele i orden.

Mødte du et mystisk væsen eller et mystisk nærvær, eller hørte du en uidentificerbar stemme? Jeg mødte et væsen (kærlighedsvæsenet), der talte telepatisk til mig. På et tidspunkt hørte jeg også en stemme der kaldte på mig og sagde, at jeg skulle tilbage til min krop. Den sagde: ”Kom, mit barn. Du skal tilbage.” Jeg kunne ikke se, hvem stemmen tilhørte.

Så du afdøde eller religiøse ånder? Jeg så afdøde ånder, men ikke religiøse ånder.

Fik du under din oplevelse information om tidligere liv? Ja. Jeg oplevede tre tidligere liv. Se fortællingen.

Fik du under din oplevelse information om universel forbundethed eller universel enhed? Jeg fik en følelse af, at jeg var i harmoni med hele universet.

Fik du under din oplevelse information om Guds eksistens? Der var et rent kærlighedsvæsen. Kærlighedsvæsenet var på en måde Gud. Gud var i kærlighedsvæsenet. Gud er ren kærlighed.

Angående vores jordiske liv bortset fra religion:

Fik du under din oplevelse en speciel viden eller information om dit formål? Ja. Mit personlige formål var at udvikle mig. Livet på jorden er en skolegang. Som du sår, vil du høste. Jeg blev tilskyndet til at udvikle mig, da jeg så mig selv på vrangsiden under min livsgennemgang. Jeg ville så mere, så jeg kunne høste mere. Derfor renser jeg min sjæl hver dag.

Fik du under din oplevelse information om livets mening? Ja. Men jeg husker ikke, hvad meningen med livet gik ud på. Det fik jeg ikke med tilbage.

Fik du under din oplevelse information om et efterliv? Jeg så slægtninge og venner, der gik forud. Jeg fik en information om et efterliv i kraft af min nærdødsoplevelse, som er en oplevelse af efterlivet.

Fik du information om, hvordan vi skal leve vores liv? Ja. Vi skal være positive og kærlige over for hinanden.

Fik du under din oplevelse information om livets vanskeligheder, udfordringer og modgang? Nej.

Fik du under din oplevelse information om kærlighed? Ja. Jeg lærte, hvor vigtig næstekærlighed er. Og jeg lærte, at næstekærlighed drejer sig mere om de TANKER og FØLELSER, som vi sender ud mod andre mennesker, end om de gerninger, som vi gør mod dem – selv om gerningerne også er vigtige.

Hvilke forandringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg kom til at leve mere intenst. Livet blev mere værdifuldt for mig. Min samvittighed blev stærkere. Jeg fik lettere dårlig samvittighed, når jeg sendte negative tanker ud. Jeg blev mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at sende positive tanker ud til mine medmennesker. Min sjette sans blev styrket. Jeg fornemmede i højere grad intuitivt, hvad mennesker indeholdt af tanker, følelser og problemer. Jeg lærte at leve i nuet. Vi må ikke glemme at leve livet.

Har dine forhold til andre mennesker ændret sig markant på grund af din oplevelse? Ja. Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg ikke må fordømme andre mennesker. Jeg er blevet bedre til at sende positive energier til andre mennesker, selv om jeg kan se fejl hos dem. Jeg er desuden blevet lidt af en eneboer. Jeg har ikke noget til fælles med de fleste mennesker. Der er dog nogle få, der forstår mig, og hvis selskab jeg sætter pris på.

Efter nærdødsoplevelsen:

Var oplevelsen vanskelig at udtrykke i ord? Ja. Der findes ikke ord til at beskrive den rigtigt. Jeg kan bedst beskrive den i billeder.

Hvor tydeligt husker du oplevelsen i sammenligning med andre begivenheder i tiden omkring oplevelsen? Jeg husker den meget mere tydeligt. Den er prentet ind i min hukommelse.

Har du nogen psykisk, usædvanlig eller andre specielle evner efter din oplevelse, som du ikke havde før oplevelsen? Ja. Jeg har udviklet en evne til at læse folks tanker. Jeg er blevet i stand til at ”læse” mennesker. I drømme får jeg undertiden information om begivenheder i bestemte menneskers fortid. Desuden kan jeg se afdøde.

Er der en eller flere dele af din oplevelse, som er specielt meningsfuld eller betydningsfuld for dig? Ja. Da jeg så mig selv på vrangsiden, og kærlighedsvæsenet stod ved siden af mig og sendte mig kærlighed - ren kærlighed.

Har du nogensinde delt din oplevelse med andre Ja. Men det er ikke alle, der forstår den. Det har været meget ensomt. Folk har sikkert haft ondt af min mand, fordi han har skullet leve sammen med sådan en kvinde.

Havde du nogen viden om nærdødsoplevelser før din oplevelse? Absolut ikke.

Hvad troede du om virkeligheden af din oplevelse kort (dage til uger) efter at du havde den? Den var helt virkelig. Fuldstændig virkelig.

Hvad tror du om virkeligheden af din oplevelse nu? Den var helt virkelig. Fuldstændig virkelig. Jeg har aldrig tvivlet på, at det var sandt, hvad jeg oplevede. Den var ikke en hallucination. Når jeg har oplevelsen så klart i min erindring efter så mange år (44 år), så kan den ikke være en hallucination.

Har noget nogensinde i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen? Nej.

Er der noget andet, du vil tilføje angående din oplevelse? Nej.

Er der andre spørgsmål, som vi kunne spørge for at hjælpe dig med at formidle din oplevelse? Nej.