Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var lige gået ind i mit soveværelse klokken var 21:15; jeg havde sat alarmen til næste morgen og sad på sengen, da jeg fik et voldsomt astma anfald. Jeg faldt bagover på sengen og forsøgte at råbe mine forældre op men jeg havde ikke luft nok. Da anfaldet blev mere alvorligt, kunne jeg ikke længere bevæge mig. Denne del var helt bevidst.

Da jeg mistede bevidstheden (jeg antager grundet mangel på ilt) hørte jeg en stemme i mit øre. Stemmens tone og kadence var absolut omsorgsfuld og fuldstændig rolig, hvilket stod i skarp kontrast til den panik, jeg følte over ikke at kunne trække vejret. Stemmen var ikke min, og den fortalte mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, den ville passe på mig og jeg skulle følge efter den. På dette tidspunkt forlod jeg min krop og kiggede ned på mig selv liggende på sengen med åbne øjne. Jeg var nu fuldstændig rolig og ikke det mindste bange. Stemmen fortalte mig, at den ville vise mig noget og jeg mærkede mig selv, rejse meget hurtigt mod et lys, da jeg var kommet igennem lyset, så jeg mig selv flyve rundt i en anden verden.

Alt i denne verden var lavet af, hvad jeg kun kan beskrive som flydende lys. Alt var levende, jorden, bjergene, selv himmelen. Stemmen var stadig hos mig og forlod mig ikke på noget tidspunkt under denne oplevelse. Den fortalte mig, at jeg var i den ”rigtige” verden, og at jeg havde en opgave at udføre, mens jeg var der. Jeg landede på siden af et bart jordbjerg; der var ingen træer, græs eller floder osv. Der var lys overalt men ingen sol, lyset syntes at komme indefra alt, selv luften.

På bjerget, omtrent halvvejs oppe lå en stor kampesten. På kampestenen var en glødende gylden mursten (jeg ved godt, hvordan dette må lyde). Stemmen fortalte mig, at jeg skulle anlægge en have på bjerget og at der hvert år, ville dukke en mursten op på toppen af kampestenen, og at jeg med stenene skulle bygge en sti op til bjerget, fra bunden til kampestenen. Jeg fik besked på at plante træer, der så ud som agern osv. på toppen af bjerget.

Jeg var der i meget lang tid, og stemmen var altid present, jeg følte mig aldrig alene og jeg spurgte aldrig ind til hvorfor jeg var der, jeg var helt i fred, og følelser som absolut glæde og ubetinget kærlighed gennemsyrede mig hele tiden. Jeg vidste at stemmen, var den mest troværdige person/ting i universet. Som årene gik, så jeg træerne gro, blomsterne og græsset jeg plantede groede også, blomsternes farver var ikke farver jeg nogensinde havde set før, det var som om, der var tyve forskellige farver i regnbuen der, jeg kunne ikke beskrive dem, da der simpelthen ikke var nogen reference til, hvordan de så ud.

Jeg havde lært mange ting, og var i stand til, i mangel af en bedre frase, at ”se ind i folks sjæle” og forstod på et øjeblik alle konsekvenserne af vores handlinger mod hinanden, at vrede er båret af smerte eller frygt, og mange andre læresætninger om, hvad jeg nu tænker på som den menneskelige tilstand. Og så så jeg alle på planeten forbundet på disse linjer, og en følelse af så overvældende kærlighed og empati gik igennem mig, at jeg følte, at mit hjerte ville eksplodere.

Den sidste mursten dukkede op på kampestenen omkring to tusinde og fem hundrede år efter, at jeg først var ankommet. Jeg var bevidst om hvert år, dette var ikke drømmeagtigt, det var ”virkeligt” hvis det giver nogen mening. Nu strakte stien sig fra bunden til kampestenen men over årene, ændrede kampestenen gradvist sin form og lignede nu en firkant som et slags alter. Træerne, jeg til at begynde med plantede, var vokset, kvistene og grenene var blevet buet, og stammerne var blevet tykkere og dannede, hvad jeg kun kan beskrive som et tempel på toppen af bjerget. Stemmen fortalte mig, at den første del af min opgave var færdig og at jeg nu, skulle sætte fod på stien. Jeg tog hen til bunden af bjerget og satte fod på stien.

På dette tidspunkt rev den mest brændende, uudholdelige smerte igennem mig, men stemmen fortalte mig, at jeg ikke skulle træde væk fra stien. Jeg spurgte hvad smerten var da det ikke var fysisk, det føltes som om (og igen kommer det til at lyde bizart), men det føltes som en spirituel smerte. Stemmen fortalte mig, at det var smerten fra den mindste synd, jeg ville begå mod min egen sjæl. Det blev formidlet til mig, at dette ikke betød synd i nogen religiøs forstand, men specifikt var det smerten fra såret mod min egen sjæl, som jeg selv ville begå i mit liv. Jeg fortsatte op ad stien, og hver gang jeg trådte på en ny sten, var smerten værre end den forrige, indtil jeg nærmede mig toppen, fortalte jeg stemmen, at jeg ikke kunne fuldføre det.

Stemmen var venlig og tålmodig og sagde, at den var med mig og at jeg ville afslutte, men jeg skulle lære de lektioner den underviste i. På dette tidspunkt blev jeg ekstremt vred og spurgte hvorfor jeg i al denne tid, var blevet bragt hertil for at opleve en så forfærdelig smerte. Jeg fortsatte til slutningen af stien med opmuntringen og tilstedeværelsen af, hvad jeg nu forstod som nogle højere åndelige væsener. Jeg nåede til indgangen af træ templet, gik indenfor, og så det eneste andet væsen, jeg så hele tiden, jeg var der. Den havde ryggen til mig og knælede som under en bøn.

Jeg var vred igen og skyndte mig op til denne figur, for at se sige, at jeg nu vidste at alt var ægte, så hvorfor skulle jeg så opleve al smerten. Figuren rejste sig op og vendte sig om, og den var ubeskrivelig, et væsen af perfektion og som kun kan beskrives som var den lavet af ren kærlighed. Jeg vidste, at dette var kilden til stemmen. Jeg var fortumlet efter alt det, der var sket og kunne kun sige: 'Jeg kan se dig.' Væsenet rørte mig blidt på kinden, og sagde helt enkelt, 'og nu ved du. Det er på tide at tage tilbage nu.' Jeg fik også at vide, at den have jeg havde skabt, ville eksistere dér for evigt, og jeg ville vende tilbage dertil en dag.

Mens jeg gik tilbage ud af trætemplet sammen med væsenet, så jeg for første gang andre folk komme til haven og sidde i græsset, kigge på blomsterne, snakke og grine. Væsenet smilede og sagde: 'Se hvad du har opnået her.' jeg følte mig total overvældet, men så blev jeg med det samme returneret til min krop, som jeg med det samme mærkede var tung og klodset og næsten unaturlig. Astma anfaldet var helt overstået, og jeg kiggede på uret, som sagde kl.21:23. Hele oplevelsen havde varet i omkring otte minutter fra begyndelsen af mit anfald til jeg var tilbage i min krop. Jeg har aldrig før rapporteret det her, fordi jeg tror de fleste mennesker vil sige, at det var en hallucination. Jeg kan kun sige, at det var mere ”ægte” end noget andet jeg har oplevet i denne verden.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Mand

Datoen NDO'en fandt sted: D.12 september 1987

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke Sygdom Astma anfald.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej, overhovedet ikke.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Når jeg så ned på mig selv, var jeg bare ren bevidsthed uden krop, det andet sted havde jeg fysisk form, men min krop, ligesom alt andet der, var som om den var lavet af flydende lys.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Fuldstændig bevidst og vågen.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. I min oplevelse, var jeg der i over to tusinde og fem hundrede år.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. En stemme, jeg har talt med gennem et betydeligt antal år.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Det var ekstrem kort og hurtigt.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Altid stemmen og til sidst mødte jeg stemmens ejer og så så jeg andre mennesker komme ind i haven, da den var færdig.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset var levende.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Alt er én; alt er en del af hinanden. På et mere praktisk niveau, mens jeg var der, havde jeg med det samme den viden jeg ønskede, når jeg ville have det. Meget af den viden, blev hos mig da jeg vendte tilbage, jeg havde svar intuitivt på ting, uden at skulle studere dem; Jeg endte med at studere filosofi på Oxford Universitet.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Jeg forstod virkningerne af alt, hvad jeg nogensinde havde sagt eller gjort, på dem omkring mig.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg fik at vide, at det var tid at vende tilbage. Jeg forstod, at jeg havde gennemført det, jeg kom dertil for.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg er i hvert fald ikke bange for at dø, og jeg betragter det heller ikke som slutningen. Jeg er meget bevidst om egne handlinger og hvordan jeg forholder mig til andres og verden generelt.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Det skete for tidligt til at jeg kan sige, hvad der ville være sket, hvis jeg aldrig havde haft den. Det har haft en stor indflydelse på, hvem jeg er.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er meget mere forstående overfor andre, jeg betragter ikke mig selv som særlig materialistisk, selvom jeg arbejder som marketingschef i industrien. Penge og ting betyder ikke særlig meget for mig. Mennesker er det vigtigste, der findes.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg er blevet besøgt af folk mens de døde, eller lige efter de var døde, inklusiv familiemedlemmer og venner af familien. Dette er sket både i oplevelser under søvn, som er meget anderledes fra drømme, og i bevidst vågen tilstand. Jeg ved godt hvordan det lyder; Jeg anser ikke mig selv for, at være speciel religiøs eller virkelig spirituel. Hvor bizart det end lyder, efter alt hvad jeg har skrevet ovenover, jeg ser mig selv som en rationel, nede på jorden og en praktisk person. Jeg falder ikke for noget nyt osv. men de oplevelser jeg har haft og fortsat har, er (indimellem irriterende) ægte i min optik. Jeg fremsætter ingen påstande om deres bevisbarhed men jeg har givet beskeder videre til forskellige mennesker i de sidste femten år eller deromkring, det sker ikke tit og jeg får bestemt ikke nogen personlig gevinst ud af det, tværtimod i nogle tilfælde, da jeg er blevet latterliggjort ved nogle lejligheder, (forståeligt nok tænker jeg.)

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Jeg var så ung da det skete, at jeg i en årrække bagefter så på fremtiden som noget, jeg skulle igennem for at komme tilbage dertil; Jeg er kommet til en forståelse og en ro med dette i de sidste par år. Det bedste er at jeg ved, at der er mere end det her.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Nej

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg ved, det lyder vanvittigt!