Beskrivelse af oplevelsen:

Det er ikke tydeligt, at det var en ud-af-kroppen-oplevelse jeg havde. Jeg har bare en følelse af, at jeg så mig selv blive kørt ned ad hospitalsgangen. Da jeg vågnede, følte jeg, at jeg havde været et sted, der var trygt og sikkert.

Jeg havde været i koma i to dage. Prøvede bare at forstå hvor jeg var og hvad der var sket. Ude af stand til at snakke, grundet slangerne i min hals fra en sammenklappet lunge, kunne jeg kun kommunikere via tekst. Jeg husker, at jeg havde en voldsom trang til en Butterfinger chokoladebar, som var det første jeg spiste, da de havde fjernet slangerne. Jeg lå på intensiv i elleve dage. Ifølge sygeplejerskerne, havde de været nødt til at binde mine arme fast, så jeg ikke kunne angribe de teknikere, der arbejdede med mig. Smerten var ubærlig. Morfin hjalp ikke ret meget mod smerten fra de knuste ribben.

Det var først da jeg blev overflyttet til hospitalet i mit nærområde, at jeg blev mere bevidst om, hvad der var sket. Jeg blev tilsyneladende bragt ind på skadestuen døden nær på ulykkesdagen. Skadestueteamet kunne ikke finde en puls på mig. Jeg tror ikke, at jeg havde været her i dag, hvis det ikke havde været for overlægen, som var på vagt da jeg ankom med ambulancen. Han var i sandhed min engel. De havde arbejdet på mig i et godt stykke tid i forsøget på at få en puls, men uden succes og de var klar til at stoppe. Overlægen insisterede på at de fortsatte. Han var ikke klar til at give op, da jeg kun var 28 år på det tidspunkt.

Jeg var indlagt i omkring to måneder. Fra d.20 juli 1979 til d.17 september 1979. Mine skader var ret omfattende. Jeg havde en sammenklappet lunge, knuste ribben, et knust bækken, og en knust milt, hvilket resulterede i splenektomi (fjernelse af milt), leverkontusion, kompliceret fraktur af venstre skinneben og fibula. En brækket næse, og ansigtskrammer. Lægerne troede, at jeg ville få en hjerneskade grundet hævelsen og hjernerystelsen. De spåede mig ti procent chance for at overleve. Jeg var immobil under hele indlæggelsen. Jeg kan ikke tælle antallet af operationer, jeg havde under min indlæggelse. End ikke at nævne operationerne, efter jeg kom hjem.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: D.20 Juli 1979

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ulykke

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ingen respons.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Det eneste, der var drømmeagtigt, var følelsen af at se mig selv på båren blive kørt ned af hospitalsgangen. Og selvfølgelig, da jeg vågnede, havde jeg en følelse af, at jeg havde været et sted, der gav mig en tryg følelse.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke Jeg var ovenover min krop og så den blive kørt ned ad hospitalsgangen. Jeg kiggede ned på bagsiden af mit hoved.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var helt bevidstløs. Husker ingenting. Vidste ikke hvad hvad der var sket, før jeg fik vist billeder af min bil. Det var svært at kapere, at forstå alt det der var sket, og jeg var der ikke engang. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke husker det. Jeg var lidt nervøs, da jeg endelig kunne køre igen og kørte forbi stedet, ulykkesstedet. Jeg var bange for, at det at være der ville udløse hændelsen, men er taknemmelig for at det ikke skete og da jeg vendte tilbage til mit arbejde, kørte jeg igen den rute hver dag.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Ikke før jeg blev halvbevidst og følte, at jeg havde været et sted. Jeg tror, jeg kunne kalde det en zone, der føltes tryg, beroligende og sikker.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej

Så du et ikke jordisk lys? Nej

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Alt jeg ved er, at jeg mistede frygten for døden.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg er ikke bange for døden. Jeg frygter kun smerten inden den indtræffer.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg kom ud af mit voldelige ægteskab. Jeg blev mere empatisk og medfølende med andre mennesker. Jeg har udviklet healing evner. Jeg fandt en kærlig, sensitiv og omsorgsfuld mand.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg værdsætter mig selv mere. På tidspunktet for min ulykke, var jeg i et destruktivt og voldeligt forhold. Jeg er kommet videre derfra og vil ikke tolerere nogen form for mishandling. Jeg er også meget mere medfølende og empatisk med folk. Jeg blev massør og healer.

Efter NDO'en:

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja jeg tror, jeg er meget mere intuitiv nu.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste ved min oplevelse var, at jeg forstod døden på et andet niveau. Og jeg genvandt evnen til at gå igen. Og føler bare generelt en indre styrke, som jeg ikke havde før. Det værste var smerten og den lidelse min krop gennemgik.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ved ikke Jeg fik i 1996 fjernet min livmoder, hvilket fik mig til at bløde, hvilket holdt mig indlagt meget længere end forventet. Jeg led en del grundet den oplevelse.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg har meget mere respekt for lægefaget. Jeg er også klar over, hvordan det er at være i en fuldstændig sårbar og afhængig tilstand. Jeg må sige, at jeg blev ved med at spørge mig selv, hvorfor jeg overlevede. Jeg tror simpelthen ikke at min tid var kommet endnu. Jeg havde stadig ting at gøre, her på det fysiske plan.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Jeg kan ikke komme i tanke om andre lige nu.