Bess NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Min nærdødsoplevelse skete efter en hjerteoperation. På operationstidspunktet var jeg allerede kritisk syg. Faktisk var jeg ved at dø af kongestiv hjerteinsufficiens, forårsaget af medfødte hjerteproblemer forbundet med Holt-Orams syndrom. Jeg havde ikke oplevet nogen større problemer med mit hjerte, indtil omkring et år før min operation. Jeg har siden fået at vide, at de læger, der var involveret i min sag, ikke var overbeviste om, at jeg ville klare mig gennem operationen, for selv da jeg var blevet bedøvet, blev jeg blå, og min vejrtrækning var uregelmæssig. Selve operationen gik godt, og jeg blev flyttet til hjerteintensiv afdeling. Alt så godt ud, indtil jeg blev intuberet og fik lov til at trække vejret selv. Jeg begyndte at få vejrtrækningsbesvær kort efter og måtte genintuberes.
For at gøre en meget lang historie kort, så skete dette tre gange i alt over en seks ugers periode, og jeg skulle have en slange med en ballon i enden lagt ind i min lyske, den gik op til mit hjerte og pulserede for hvert hjerteslag. I løbet af denne tid havde jeg korte momenter med bevidsthed, imens lægerne med jævne mellemrum tog mig ud af respiratoren for at se, om jeg var i stand til at trække vejret selv, men jeg tror, at jeg for det meste var bevidstløs. Jeg var kritisk syg imens alt dette stod på. Lægerne havde fortalt min familie, at jeg havde omkring 25% chance for at overleve, og hvis jeg klarede det, var der er en stor chance for, at jeg ville have fået en stor hjerneskade.
På et tidspunkt, selvom jeg ved, at jeg ikke var ved bevidsthed, havde jeg også den tanke, at jeg skulle dø. Jeg husker, jeg hørte mig selv sige, ”jeg dør.” Tanken gjorde mig overhovedet ikke oprevet. Så var der et kort moment af mørke og i næste nu, så jeg mig selv ligge i, hvad jeg tror var et værelse. Værelset var fuld af lys og selvom det var et skarpt lys, var det ikke som skærende sollys, men mere som et gyldent hvidt lys, der brød igennem hvad der kunne have været, en glasvæg. Jeg følte mig meget elsket på det tidspunkt, meget fredfyldt og afslappet. Selvom jeg ikke kunne se nogen andre, vidste jeg, at jeg ikke var alene. Efter et stykke tid, hørte jeg en blid mandestemme sige, ”Du kommer til at klare dig, du skal ikke dø.” Jeg bør præcisere, at når jeg siger, at jeg hørte en stemme, hørte jeg den faktisk ikke med mine ører, det var i mit sind mere som en tanke. Jeg kan huske, at jeg tænkte, jeg måtte være død og kommet i himlen. Det er alt, jeg husker fra oplevelsen, udover at det på ingen måde var foruroligende eller skræmmende.
Baggrundsoplysninger:
Køn : Kvinde
Datoen NDO'en fandt sted: Marts 1997
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja I forbindelse med operation
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt
Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ja Morfin og muligvis andet.
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? I høj grad, det var lidt surrealistisk.
Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg kan huske, at jeg kiggede ned på mig selv, jeg så meget fredelig ud.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var bevidstløs.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ved ikke Jeg oplevede et øjebliks mørke, men jeg ved ikke, om jeg gik gennem en tunnel osv.
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg så faktisk ingen, men jeg vidste, at jeg ikke var alene.
Så du et ikke jordisk lys? Ja Det var et klart lys, det var ikke som et blændende sollys men mere som et gyldent hvidt lys.
Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? I starten lidt usikker og ængstelig, men for det meste en følelse af at være tryg, elsket og afslappet.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Ingen.
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat Spirituel men ikke religiøs.
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Ja, selvom jeg ikke er en religiøs person, føler jeg mig meget mere spirituel nu.
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er meget mere forstående og følsom over for andres behov og mere medfølende og omsorgsfuld. Jeg er langt mindre bekymret, end jeg plejede at være og har en tendens til at tage tingene som de kommer. Jeg er mere opmærksom på de små ting i livet og har en ægte kærlighed til naturen og verden omkring mig.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Svært at forklare, da det var lidt som en drøm.
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg er meget mere intuitiv og jeg har ESP (ekstrasensorisk perception). Jeg har set og snakket med engle ved flere lejligheder.
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? At være bange for at dø fra begyndelsen må være det værste. Alt andet var vidunderligt!
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg har kun diskuteret det med min mand, som var meget forstående og interesseret. Han tvivlede ikke på mig. Med hans fortsatte støtte, har jeg været i stand til at skrive om min oplevelse og dele den med andre.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg skal dele min oplevelse med nogen andre i min familie, da jeg tror, de ville finde det mærkeligt og måske ikke tro på mig.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Det er fint som det er. Tak fordi du gav mig mulighed for at dele med andre, der har denne oplevelse.