Beskrivelse af oplevelsen:

Det var en almindelig lørdag morgen. Jeg er en seksogfyrre årig Manduden sygehistorie. Jeg vågnede, klædte mig på og gik ud for at få morgenmad. Jeg gik ned af trappen og da jeg vendte mig for at gå ind i stuen, fik jeg en underlig følelse. Følelsen fik mig til at stoppe op. Jeg hørte ingen stemmer, men følte noget indeni, noget der instruerede mig. Jeg kan huske at jeg tænkte, ´åh nej. Jeg håber ikke, at jeg er ved at dø. Jeg har for meget at gøre.´ Det var som om, jeg svarede på nogens spørgsmål. Jeg blev bekymret for min storesøster. Hun er handicappet og har brug for hjælp til det økonomiske og hjælp til at klare sig i dagligdagen. Jeg frygtede for hendes ve og vel. Hvor ensom hun ville blive.

Mine tanker farede afsted, mine følelser var ebbende og flydende, løsrevet, jeg fulgte mine indre følelser. Mit indre sagde, du kan sætte dig ned og være stille eller risikere at alarmere din søster. Jeg vidste, at hun sad ved køkkenbordet ganske få meter væk. Mit hoved føltes pludseligt meget stort, jeg kunne høre mit hjerte slå. Hjerteslaget bankede i en mere nedadgående eller stille rytme. Det eneste jeg kunne se var en varm orange glød der blev klar hvid, da jeg mærkede mig selv svæve væk. Jeg kunne se min krop sidde sammensunket på kanten af stolen under mig, da jeg blev omgivet af et varmt og lyst sommersols agtigt skær. Det føltes varmt. Jeg var så glad. Det var en helt vidunderlig oplevelse. Jeg kan ikke finde passende ord der kan udtrykke min glæde.

På en eller anden måde vidste jeg, at hvis jeg gav efter for følelsen og blev længere, så ville jeg ikke kunne vende tilbage til livet. Så snart jeg fik den tanke, kom mit syn tilbage. Oplevelsen sluttede, jeg var tilbage i min krop, med blikket mod stuen. Jeg var forbløffet og bange på en og samme tid. Jeg tænkte, `wow! Håber ikke dét sker igen.´ Jeg var bange for at bevæge mig.

Jeg blev klar over, at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg hyperventilerede. Jeg gemte mit ansigt i min bluse og forsøgte at normalisere min vejrtrækning. Da jeg igen kunne få luft , gik jeg ud i køkkenet for at drikke et glas vand, men jeg kunne kun gå få meter uden at miste pusten helt. Jeg tog en Aspirin og var tilbage til normal igen efter ca. femten minutter, lige bortset fra en enorm træthed. Jeg gik ovenpå for at hvile mig.

Om søndagen den næste dag, hævede mit højre ben og om mandagen konsulterede jeg min læge. Han rekvirerede en ambulance og jeg blev hasteindlagt på intensiv, på grund af blodpropper og alle embolierne. Lægen der undersøgte mig sagde forbløffet, ´jeg kan ikke tro du overlevede! Du har blodpropper i dine lunger og alligevel ligger du der og ser helt rask ud. Dette er normalt katastrofalt. De der overlever, kæmper med at trække vejret og alligevel ligger du der og indånder bare den luft der er i rummet.´ Han rystede på hovedet og fortsatte med at fortælle mig om det filter jeg havde brug for, for at forhindre blodpropper i at komme til mine lunger og hvad jeg ellers kunne forvente. Hans ord virkede ikke ægte. Lægerne døbte mig som manden der snød døden. Flere læger var inde forbi under min indlæggelse.

Nu er jeg hjemme, ved at komme mig og ved at tilpasse mig blodfortyndende medicin. Jeg prøver at forstå alt det der skete. Det viste sig, at jeg havde en genetisk lidelse. Det er vel derfor jeg ikke tænkte så meget over, hvad der skete fysisk med mig den lørdag. Letheden og hyperventilationen er sket for mig mange gange før. Ikke i det omfang det gjorde i lørdags, desuden havde jeg været ved lægen for hævelser og smerter i mine lægge. Han sagde, at det bare var spændte lægmuskler og henviste mig til en fysioterapeut. Med al den smerte mine lægge er i, efter blodpropperne og lægernes stikken og prikken, spekulerer jeg på, om jeg snød døden eller døden snød mig.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Mand

Datoen NDO'en fandt sted: d.5 Oktober , 2002

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja arvelig blodsygdom(Faktor 5 Leiden) Der var dannet blodpropper som nåede ud i lunger, arme og hoved.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej. Det var levende og føltes meget ægte.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg var ovenover og kiggede ned i min stue. Min krop sad fremad på kanten af stolen sammensunket. Jeg kunne ikke se mit ansigt, kun toppen og mit baghoved.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Meget bevidst og vågen.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme tid; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Oplevelsen lod til at vare lang tid, men i virkeligheden varede den nok kun et sekund eller to.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Bortset fra mit hjerteslag, nej.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ved ikke Jeg var bevidst om en tilstedeværelse men det var mere en følelse end et syn.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Det begyndte som et varmt orange farvet skær som blev til dagslyset på en solskinsdag.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Det mærkeligste for mig er, at jeg overhovedet ikke var bange imens det stod på. Det var først da det stoppede, jeg blev bange... nervøs. Mest af alt følte jeg den største forundring og fred og den varmeste tilfredshed, jeg nogensinde har følt i mit liv. Mine gode følelser blev alle forstærket, jeg havde ingen negative følelser.

Var det pludseligt som om du forstod alting? Alt om universet Selv for mig virker det underligt, for jeg tænkte aldrig på disse ting, men det stod klart for mig, at intet i livet er liniært. I stedet er alt cirkulært. Så i stedet for at blive født på en dag og bevæge sig liniært mod den dag du dør, bliver fødslen derfor begyndelsen på en cirkel, der fuldendes med døden. Denne død bliver fødslen af en ny begyndelse. Underligt ikk?

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke Jeg nåede et punkt af tilfredshed hvor jeg indså, at hvis jeg fortsatte mod lyset, ville jeg ikke kunne vende tilbage til livet.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. I starten bekymrede det mig at skulle dø, fordi min søster havde brug for, at jeg tog mig af hende. Som jeg befandt mig godt i lyset, indså jeg, at jeg ikke ville være i stand til at vende tilbage, hvis jeg fulgte det længere.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Jeg er romersk-katolsk opdraget. Jeg praktiserer det ikke. Jeg tror på en højere magt.

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal Jeg er romersk-katolsk opdraget. Jeg praktiserer det ikke. Jeg tror på en højere magt.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Ikke en religiøs eller spirituel forandring, men en slags styrkelse i at det fortsætter ud over det jordiske liv. Jeg finder trøst i at vide, at mine forældre og andre af mine afdøde kære er okay.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Lige nu har jeg en større respekt for andre mennesker. Jeg vil bare gerne have at alle er glade... En slags følelse af, hvor værdifuld den tid vi har sammen i virkeligheden er.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Livet lærte mig at leve med stor påskønnelse af nuet. I mange år har jeg duftet roserne og stået med ærefrygt for skønheden i vores verden. Jeg værdsætter mine venner dybt. I den forstand er min overbevisning blot blevet forstærket.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Jeg kan ikke svare oprigtigt på dette endnu. Indtil videre er det blot en oplevelse for mig. Det værste for mig var at ligge på intensiv tilsluttet medicinsk udstyr, læger der fortalte mig hvor syg jeg var, planlægning af operation, de fik mig til at tro, at jeg kunne dø når som helst. Jeg havde ikke noget imod at dø, men jeg havde noget imod at mit liv skulle ende der i den seng. Det eneste jeg ville var at stemple mig selv ud og drage mod Hampton strand, hvor jeg kunne sidde i sandet, synge på sidste vers med en kop kaffe, en cigaret og til lyden af bølger som rammer kysten.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Nej

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Den tanke har helt ærligt strejfet mig flere gange. Jeg ønsker på en måde næsten at mit liv endte den dag. Det ville have været en rar måde at tage afsted på. Jeg havde ingen smerter og ingen forudgående viden om, at døden kunne komme. Jeg havde absolut ingen angst omkring det der skete med mig den dag imens det stod på og følelsen af at være badet i lyset var så god. Jeg følte mig hel og fuldstændig tilpas i det.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Måske ville en opfølgning på et senere tidspunkt hjælpe. Min oplevelse er kun nogle få uger gammel. Jeg spekulerer på, hvordan jeg vil føle omkring det her som tiden går. Tak for at have et sted som dette, hvor folk som mig kan få lettet hjertet.