Beskrivelse af oplevelsen:

For lyd(http://www.youtube.com/watch?v=GaavZMLeTaA&feature=youtu.be)

Jeg var ni år gammel, da begivenheden fandt sted midt i en idrætstime udenfor. Vi bar T-shirts og lange bukser. Det er derfor jeg tror, at det skete i maj. Idrætslæreren lavede en forhindringsbane bestående af et klatrestativ, gyngestativ og en rutsjebane. Jeg faldt af rutsjebanen, ødelagde min milt og brækkede nogle ribben i min venstre side. Idet jeg landede, blev jeg slået bevidstløs. Min søster som var til stede da det skete, fortalte vores forældre at jeg var bevidstløs i ti-femten minutter.

Jeg husker, at jeg så min idrætslærer og søster snakke til mig. Det var som om, de snakkede inde i mit hoved, jeg kunne ikke høre dem med mine ører, som når man taler med nogen, det var som om de snakkede til mit sind. Det er svært at forklare, det er som den stemme man taler med når man overvejer hvad man skal skrive, som dine sanser.

Efter jeg havde set min søster og idrætslærer, kunne jeg se mig selv forlade min krop og svæve op mod himlen, jeg kunne se det men ikke mærke det. Jeg kunne se de andre elever stå på række, de fleste af dem grinende. Jeg fortsatte med at svæve højere og højere op, det var som at være i et fly eller en raket, jeg kunne se at alt blev mindre og mindre, jeg var bange. Jeg svævede gennem skyerne og fortsatte med at svæve højere op indtil jeg var kommet gennem skyerne og i et område hvor det var begyndt at blive mørkt.

Jeg fortsatte med at komme højere op, indtil jeg begyndte at høre sang og glædelig musik. Kort tid efter kom et lille hvidt lys til syne foran mig. Jeg svævede mod dette lille lys, det blev lysere og større. Da jeg kom tættere på lyset, begyndte jeg at høre en stemme. Det var en stemme, jeg aldrig havde hørt før, den var stærk, men alligevel blid. Det klare lys mindede mig næsten om at gå mod solen på dette tidspunkt.

På dét tidspunkt stoppede jeg med at svæve. Det var som at være på bunden af en brønd og se op mod åbningen i toppen og spekulere på, hvad der befandt sig på den anden side af dette mørke hul. Så dukkede en skygge op, det lignede en høj Mandi en lang frakke med skulderlangt hår, med et moustache og et langt skæg. Han bukkede sig ned og rakte hånden ud for at hjælpe mig ud af dette mørke hul. Idet han rakte sin hånd frem sagde han: 'kom, følg med mig.' da jeg var bange og huskede hvad mine forældre havde lært mig omkring fremmede, sagde jeg: 'Jeg ved ikke hvem du er, så nej.'

Han sagde til mig: 'Jeg er alfa og omega, begyndelsen og slutningen. På dette tidspunkt kunne jeg se skyggelignende mennesker, der sang og lo og samlede sig omkring åbningen af det mørke hul jeg var i og sagde: 'Kom, du vil kunne lide det hér.' jeg fortalte den skyggelignende person, som virkede til at være talspersonen eller lederen for denne glade gruppe mennesker, det virkede sjovt og som om, de havde det fantastisk. Jeg ved stadig ikke hvem du er. Han sagde: 'Jo du gør, du har aldrig mødt mig men jeg kender din familie, og der er andre fra din familie, som gerne vil møde dig og som kender dig og din familie rigtig godt.' På dette tidspunkt, dukkede flere mennesker op og fortalte mig deres navne og forsikrede mig om, at dette klare lys var et rart sted at være. Du vil altid være glad og altid være rask.

Da de sagde det huskede jeg, hvad jeg havde lært i søndagsskole om hvordan det var i himlen. Den høje skyggelignende person som dukkede op i starten, sagde det samme til mig igen: 'kom, følg med mig.' Jeg sagde: 'Jeg er for ung til at dø, min familie vil savne mig. Min tid kan ikke være kommet endnu.' Han sagde de ting, jeg ved er sandt inderst inde, vi vil skilles og ikke længere være én. Han fortalte mig om ting, der vil ske i mit liv indtil jeg igen vender tilbage hertil. Jeg fortalte ham alligevel, at jeg gerne ville blive hos min familie.

På dette tidspunkt, var jeg virkelig bange, for jeg var kun ni år gammel og ville bare gerne være i sikkerhed hjemme ved min familie. Da jeg sagde nej til ham for tredje gang, virkede han til at blive lidt vred for det blev pludselig mørkt. Denne vrede, gale stemme som skræmte mig endnu mere, begyndte at le og begyndte så at bekræfte hvad den anden stemme fortalte mig om de ting der ville ske når jeg kom hjem. Den viste mig også de begivenheder, der ledte til dem. Det var som at se en film om dit liv, fra tiden hvor du er nu til tiden hvor du kommer tilbage til det mørke sted eller brønd, sammen med det klare lys. Efter at have set hvad jeg kalder en film om mit liv, vågnede jeg fra hvad jeg troede var en drøm, som når man har sovet, jeg vidste ikke hvor jeg var eller hvem der var omkring mig. Stadig bange efter hvad jeg troede var et mareridt eller dårlig drøm, så jeg min mor og far stå ved siden af mig på hospitalet.

Jeg blev så glad for at se dem, at jeg græd, de var også glade for at se mig. De gav mig et kram før jeg blev hastet på operationsstuen; De forsikrede mig om, at alt ville være okay. Det er det eneste jeg husker derfra. Under operationen havde jeg endnu en NDO, denne gang var den dog lidt anderledes end den jeg lige har beskrevet – denne gang så jeg forfærdelige tider komme i fremtiden, begivenheder i verden omkring mig og i andre lande. Begge viste mig hændelser, der korrelerede med hinanden, når begivenhederne i mit liv sker.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: D.12 maj 1969

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Jeg havde to minutter at leve i.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej, det var som om jeg kunne mærke hvad der skete, det føltes virkeligt. Det var som de der virtual reality spil der er ude nu og hvor man føler sig som en del af spillet, det var så ægte.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Det føltes som om min krop blev på jorden og mit sind og sanser forlod kroppen.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var opmærksom og bevidst om hvad der foregik omkring mig.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Kun tiden fra jeg var ni år gammel til jeg døde, og da jeg svævede op og svævede til forskellige steder. Mørket og lyset. Det virkede som om man var på to meget forskellige steder. Ingen tidsfornemmelse, hvad der virkede som evighed, at gennemgå alle begivenhederne og de ting der ville ske virkede som lang tid, varede i virkeligheden meget kort tid.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Kun støj man kan relatere til som sang, grin, lyde der trigger en normal respons. Når man først reagerede på det.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? For at give et eksempel ud af mange. Dette kan blive verificeret af en der ikke er familie. Det er min anden ekskone. Da den høje skyggelignende person fortalte mig, og viste mig hvad der ville ske med mig, sagde han at jeg ville blive gift tre gange. Jeg ville kun være gift med min første hustru i et år, efter et langt år med misbrug. Hvilket min ældste søster kan bekræfte for jeg snakkede med hende om det. Det holdt kun et år og jeg blev misbrugt. Jeg fik hældt varm te på mig mens jeg var i bad, en anden gang fik jeg varme æg og bacon dumpet ned af min ryg fordi hun brændte maden på. Det er blot nogle få hændelser.

Han fortalte mig, at jeg ville få tre børn med min anden kone, bo i en lejlighed og så flytte i hus. Vi ville blive skilt når jeg mistede mit arbejde, min mor ville få hjerteproblemer, og min far ville dø. Jeg blev gift for anden gang inden vi flyttede ind i en lejlighed; Inden vi overhovedet blev gift fortalte jeg min kommende kone hvad der ville ske når vi blev gift. På det tidspunkt troede hun ikke på mig. Jeg forsøgte at fortælle hende årsagerne til, at jeg ikke ønskede at blive gift, fordi jeg fra tidligere erfaring vidste, at jeg ikke ville gennemgå flere afvisninger – fordi jeg ikke ønskede, at det skulle blive til virkelighed. Men jeg besluttede at blive gift; Min kone og hendes far tog ud for at kigge efter et sted til os. Da de kom tilbage, ville min kone teste mig, for hun vidste, fra det jeg havde sagt, at vi ville bo i en lejlighed og så et hus. Hun fik mig til at tegne lejligheden jeg så i min vision og sammenligne det med lejligheden vi skulle flytte ind i. De havde lejet lejligheden, så jeg kunne ikke se hvordan den så ud eller hvor den var eller andet der måske ville hjælpe mig med at tegne det de så. Jeg tegnede og beskrev mens jeg tegnede, hvor alting var i lejligheden. Jeg tegnede trapperne, ovenlysvinduet over sengen i soveværelset. Alt passede perfekt.

Vi har tre børn. Dette fortalte jeg min ekskone inden vi besluttede os for at få børn. Jeg fortalte hende børnenes køn og oven i købet hvordan de ville se ud. Den høje skyggelignende person fortalte mig og viste mig det samme som jeg beskrev for min daværende kone. Jeg fortalte hende, at vi ville få to døtre og en søn. De to yngste ville ligne tvillinger. Det gør de, min søn har samme højde og vægt som min yngste datter. Han fortalte mig også da vi skulle tage afsked, at jeg ville miste mit arbejde grundet nedskæringer. Omkring en måneds tid senere, fik min mor en by-pass operation, og cirka tre måneder senere døde min far og en måned senere, blev vores skilsmisse afsluttet. Alt sammen samme år.

Den skyggelignende person fortalte mig, at min anden ekskone ville møde en meget høj Mandefter vores skilsmisse. Til at starte med ville alt være fint og så ville de få problemer med at kommunikere og det ville føre til at de gik fra hinanden. Det skete. Hun mødte en der var over to meter høj og de endte deres forhold, fordi de ikke kunne time tingene rigtigt eller noget i den stil. Han havde sagt, at han ville møde hende et sted og så ændrede han det i sidste øjeblik; Han fandt på en eller anden historie. Så gjorde hun det forbi. De er ikke længere kærester. Min ekskone har spørgsmål omkring fremtiden, jeg er bange for at fortælle hende alt.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Da jeg kom forbi skyerne og det blev mørkt, Var det til at begynde med som om jeg var i en dyb brønd og så blev det ligesom til en tunnel, på den måde lyset fik den til at fremstå.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg så en høj skyggelignende person, der stod i midten af det klare lys og rakte sin hånd frem. Så så jeg andre små skyggelignende personer nærme sig, og stå omkring hvad der virkede som brøndens åbning, de kendte min familie og mig. De sagde, at de var pårørende og ville have mig til, at slutte mig til dem, væk fra dette hul.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Det begyndte med et lille lys, som et lys fra en pen med lygte, og blev så til en meget stor cirkel. Som dem de viser i fjernsynet, hvor et tog passerer en tunnel, til der hvor det næsten kommer ud lige før det ser ud til at ramme dig og de panorerer væk.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Efter oplevelsen lærte jeg noget af mine forældre, omkring 21 års alderen, da jeg fik modet til at fortælle dem om hvad der var sket. Jeg var bange for at de ville tænke, at jeg var skør, når jeg fortalte dem det. Men jeg spurgte min far om min bedstefars navn, for jeg nåede aldrig at møde ham, han døde før jeg blev født. Han fortalte mig det, men jeg kan ikke længere huske det, men det var det samme som den skyggelignende person, der ville have mig til at blive hos dem. Det gik op for mig, at alle de personer der havde talt til mig, var afdøde pårørende, som var gået bort før jeg blev født og jeg ville ikke kunne genkende dem. Mine forældre blev overraskede over hvem jeg havde talt med, da jeg beskrev dem. De gav mig sågar spor eller hints, som om de fortalte mig, at det ville hjælpe mig med at forstå hvem de var; Jeg var den eneste der ikke forstod hvem de var eller hvad der var sket med dem. Da jeg fortalte mine forældre om de hints, begyndte de at græde og bad mig om aldrig at nævne dem for mine tanter og onkler. Jeg tror på, at vi kommer i himlen eller et andet sted når vi dør.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Ikke til at begynde med, jeg tænkte ikke på dem, til at begynde med glemte jeg alt om dem. Det var kun når ting var ved at ske, jeg havde drømme om dem og vågnede op badet i sved og rystende. Jeg har dem stadig, drømmene og så ryster og sveder jeg, jeg kan ikke sove om natten. Jeg er altid bange for hvad der sker næste gang og jeg er bekymret for, hvordan jeg kan bryde kæden af begivenheder, men det kan jeg ikke, de sker alligevel. Alt jeg fik at vide som 9 årig, alt der ville ske, skete, også selvom jeg havde glemt det. Når jeg glemmer det, får jeg gåsehud over hele kroppen. Jeg bliver meget træt, og kan ikke koncentrere mig, jeg døser hen i dyb søvn og så husker jeg, eller får vist det der vil ske igen. Det sker for det meste en uge senere, sommetider en måned senere.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Hvad jeg kalder en dyb brønd eller en klippekant; Et sted, som jeg skal have hjælp til at komme ud af eller løftet op fra. Nej, jeg hverken krydsede eller kom ud af brønden, jeg havde en følelese af: 'det her er min endestation'. At jeg ville dø og dette var det sted jeg var på vej hen til. Jeg var skrækslagen, jeg ville være hos min familie.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg havde det på samme måde som da jeg sagde til den første skygge: 'Nej, jeg vil ikke følge med dig'. Jeg følte, at jeg sagde til en fremmed, at jeg ikke ville tage med ham, rent følelsesmæssigt.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke LUTHERSK, KUNNE RECITERE BIBELEN OG FORSTÅ DEN.

Hvad er din religion nu? EFTER ULYKKEN VED JEG DET IKKE, JEG TRÆKKER MIG LANGSOMT VÆK FRA BIBELEN. JEG TROR STADIG, MEN KAN IKKE HUSKE NOGLE SKRIFTER.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg kan huske en smule fra min opvækst. Jeg var glad og bekymringsfri. Som tiden er gået, har jeg fået det helt modsat, jeg er bange, jeg ønsker at ændre mit liv. At vide, at jeg ikke kan og at skulle acceptere, hvad der sker, da alt, hvad der blev forudsagt, allerede er sket, og hvad der ligger forude, har totalt ændret mit liv.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg gik fra at være glad til at være kronisk deprimeret.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Den fortalte mig, at jeg ville blive gift tre gange, skilt to ud af tre gange. Den tredje gang, vil jeg møde en mørkthåret Kvinde med en søn. At vokse op og se tilbage på alle de piger, jeg har datet, og ikke vide det dengang – indtil min bror viste det til mig for sjov – at alle de piger, jeg har datet, havde mørkt hår.

Oplevelsen viste mig, at min familie, som betyder så meget for mig og som jeg gerne ville vende tilbage til, ville blive splittet, gå deres egne veje og ikke støtte mig eller være der for mig – de ville vende sig imod mig. Det har de gjort lige siden, jeg fik at vide, at jeg er bipolar og lider af generaliseret angstlidelse. Den fortalte mig, at jeg ville stjæle fra min kirke, eller blive beskyldt for at stjæle, kirken ville vende sig mod mig når jeg havde brug for den, og jeg ville langsomt falde i baggrunden og blive som det fortabte får på marken, søgende efter vejen hjem, kalde men ingen til at svare mig. Jeg vil tro men ikke huske. Jeg blev beskyldt for at stjæle af ungdomsgruppen, men det var ikke mig, det var en anden.

Da jeg blev skilt og gennemgik det jeg gennemgik. Med min far, der var døende af kræft, at se på og forsøge at hjælpe min mor med at passe ham, fyringen fra mit arbejde, seperationen fra min familie midt i skilsmissen, gik jeg til kirken for at få hjælp. De troede ikke på mig; de vidste ikke hvordan de skulle hjælpe mig. Den daværende præst tog min ekskones parti og hjalp hende til at få en fremtrædende rolle i kirken. Det gjorde mig jaloux og siden har jeg ikke været i kirken. Jeg læser stadig bibelen, jeg har gennemført adskillige bibelstudiekurser, men med tabet af min korttidshukommelse, kan jeg ikke huske halvdelen af det, jeg har lært. Jeg ved ikke, hvor jeg skal finde hjælpen, jeg leder efter, lige som forudsagt.

Hvad angår arbejde, så er det det samme. Den viste mig, hvor jeg ville komme til at arbejde, den viste mig en vision af en stor lufthavnshangar lignende lagerbygning, og viste mig rundt om hele bygningen. Den sagde, at jeg ville være der et stykke tid og flytte ind i en større een senere hen. Jeg ville være glad i starten men ville så komme ud for en ulykke eller andet, der ville gøre mig uarbejdsdygtig, som ville lede til at min familie ville gå i opløsning. Jeg arbejdede for et vognmandsfirma, den første bygning jeg arbejdede i, lignede præcis dén skyggen viste mig. Jeg fortalte endda min kone hvordan den så ud og det var hende, der mindede mig om visionen, for jeg havde fuldstændig glemt det.

Jeg husker, at jeg tænkte, at dette sted så bekendt ud, folk der havde været ansat før mig, var overraskede over at jeg vidste hvor næsten alting var, uden at jeg havde fået det vist. Firmaet købte et andet vognmandsfirma ud og og flyttede til en større lagerbygning, da jeg havde været der på fjerde år. I Februar, cirka fire måneder senere, blev min venstre fod knust af en læsserampe og en gaffeltruck. En gaffeltruck bakkede op til en lille rampe, der førte fra rampen til bagdøren af traileren, så man kunne gå ind og ud af lastbilen. Da gaffeltrucken kørte hen over rampen, løftede den sig og min fod blev klemt under den. Jeg gik sygemeldt i et halvt år, så min fod kunne komme sig.

Da jeg vendte tilbage til jobbet, arbejdede jeg i omkring et års tid, indtil jeg fandt ud af, at jeg var bipolar og led af hukommelsestab og kunne ikke huske hvilke døre, jeg skulle læsse forskrækkelsen ind ad, jeg blev nødt til at sige op og få hjælp. Det var dér de sagde, at jeg ikke kunne arbejde. Alt det samtidig med skilsmissen fra min anden kone, min mors by-pass operation og min fars død.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg kunne fortælle hvad der ville ske med forskellige mennesker jeg kender, og nogle gange kolleger; hvor jeg ville komme til at bo; hvilken slags huse; hvor mange børn jeg ville få og allerede har; Hvilke slags jobs jeg vil få og hvad jeg vil arbejde med. Jeg kan beskrive dem alle, ud fra en drøm jeg havde, alle dette efter min ulykke i 1969. jeg var ni år gammel, et lille barn, hvis nogen dengang havde fortalt mig at dette ville ske, ville jeg ikke have troet på dem. Jeg havde ikke nogle af de her dengang, blot en stærk tro på bibelen.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? At fortælle nogen om det og se deres reaktion når det bliver til virkelighed. Jeg planlægger det ikke eller gør det bevidst, jeg glemmer alt om det indtil jeg mærker, at jeg har været der før og det i virkeligheden er min første gang dér, eller jeg har tilbagevendende drømme om det på forhånd. Det værste ved det er at vide, at jeg ikke kan ændre det der vil ske, det er som om det sker som jeg fik det vist i 1969. Jeg kan ikke ændre det der skete i fortiden, jeg prøver ihærdigt at ændre dem i fremtiden, men kan ikke.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Først troede de det var noget jeg fandt på, eller også troede de bare slet ikke på mig. Nogle mente jeg var skør. Først da nogle af dem så det ske, eller testede dem, som min ekskone gjorde med hendes far, troede de på mig. De ville gerne hjælpe mig med at bryde den cirkel men det kunne de ikke. Nogle tror jeg kan forudsige fremtiden og vil have mig til at fortælle dem, hvad der vil ske med dem. Ved nogle kan jeg, ved andre kan jeg ikke.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Er der en måde hvorpå jeg kan stoppe kæden af begivenheder? Jeg har prøvet næsten alt fra hypnose til at forsøge at stoppe det mens det sker men kan ikke. Det er som at prøve at stoppe vinden i at blæse. Du ved, når det blæser, så ved man hvilken retning det blæser mod og hvilken retning det kom fra, og hvad der får det til at blæse, men hvordan stopper man det?

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Ikke på nuværende tidspunkt.