David NDO 10025
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Klokken 16.15 d. 22. december 1986, følte jeg at jeg var ved at dø, virkelig ved at dø. Jeg lagde mig ned og snart var jeg fyldt af det mest intenst hvide lys, som strålede af den mest fantastiske Kraft og Kærlighed i universet. I lyset hørte jeg tordnende, flagrende vinde og de smukkeste lyde af englestemmer, der sang højere end tordenvindene. Min krop var som lammet af Lysets kraft. Kærligheden var overvældende for mig. Jeg var rædselsslagen over at miste kontrollen over mine kropslige funktioner – ønsket om at være i kontrol, ønsket i sig selv, bevægelse, tanke, alt menneskeligt døde i dette lys.

Da det slugte mig hel, begyndte en eksplosion af Ekstase og Kærlighed startende fra min mave og voksende ind i lyset selv. Jeg blev selv til Lyset og blev til Lysets Uskyldighed, Kærlighed, Ekstase, Fred, Kraft og Skønhed og Visdom. Som en kærlig mor med et barn i sine arme, bar lyset mig opad med enorm hastighed. Lyset selv talte til mig og jeg vidste det var Gud, den Kraft der havde skabt hele universet. Lyset fortalte mig at denne første klare lyse himmel jeg var i (som var en million gange klarere end nogen kærlighed, jeg nogen sinde havde følt på jorden), var fyldt med talløse paradisplaneter. Jeg kiggede ned på min krop og den var lavet af lys, men havde stadig en lysende, menneskelig form.

Jeg var der lidt tid, men blev så taget højere op, hvor jeg mærkede en Glæde og en Guds Herlighed så dyb at jeg ikke længere kunne rumme Ekstasen, og derfor eksploderede jeg og blev til et nyt lys, og Herlighedens Uskyldighed, Kærlighed, Ekstase, Fred, Kraft og Visdom var en million gange klarere end i den første himmel. Min nye krop var lysere og klarere og kunne på en eller anden måde holde til denne eksponentielt stigende Herlighed. Jeg blev fortalt at denne anden himmel var fyldt med talløse paradisplaneter. I hver Himmel opefter steg Herligheden af disse kvaliteter ved Lyset millioner af gange. Det er umuligt for et enkeltstående sind udenfor Lyset at forstå hvor klart og smukt livet er i disse himle. Jeg blev bragt til et punkt, hvor Ekstasen og Kærligheden var så overvældende; jeg kunne næsten ikke holde til niveauet af kosmisk energi og Ekstase længere.

Jeg eksploderede og blev til et nyt lys, en million gange klarere end i den Anden Himmel og kom således til den Tredje Himmel. Her var min krop stadig menneskelig, men så meget hvidt lys skinnede fra den at jeg ikke kunne tro mine egne øjne. Jeg kunne se millioner af kilometer væk fuldkommen klart. Lyden af Engle der sang, var så smuk og tordnende og Herlig over mig. Jeg følte det som om deres lydvibrationer var fyldt af visdom (så avanceret) at vibrationerne faktisk skabte liv og myriader af muligheder I universet: at Englene ikke bare sang for sjov, men at de brugte lydene til at skabe med.

Jeg for igennem denne Tredje Himmel og blev bragt til den fjerde, hvor Guds Herlighed var så lysende at jeg følte at enhver skabning her var mere end ubegribeligt Herlig. Min krop var så klar her at der ikke var meget tilbage af dens menneskelige form. Herligheden var så klar og fyldt med disse kvaliteter at jeg sagde til Gud “jeg kan ikke holde til mere. Du er meget større end jeg nogensinde havde forestillet mig Gud ville være, i fuldstændig ubegribelig målestok. Hele Galakser af energi kunne blive skabt af dette lys”.

Jeg bad Gud om ikke at bringe mig højere op, fordi Herligheden på dette tidspunkt var så klar og ud over min fatteevne, denne storslåede kvalitet, der strålede ned fra det endnu klarere lys over mig. Men Gud bragte mig højere op alligevel. Jeg tror ikke at der er nogen planeter heroppe, men måske lever der skabninger indeni stjernerne her. Guds Skønhed, den smukkeste og mest poetiske Guds-egenskab, kom ned som millioner af blade dalende i harmoni og rensede og stilnede Ekstasen og Herligheden til et punkt hvor jeg kunne bære det. Jeg kunne skrive et helt kapitel om Skønheden og stadig ikke yde den retfærdighed.

Så blev jeg bragt til den Femte Himmel. Min krop var nu som en gigantisk sol. Den havde ikke længere nogen menneskelig form. Herligheden var usigelig. Hvad der sker her er i sandhed ufatteligt for mennesker.

Jeg blev her i noget tid og blev så bragt til den Sjette Himmel, som var en million gange lysere end den Femte. Jeg vil ikke tale om hvor klar Gud er her. Englene sang så højt at ingen menneskelige ører kunne høre denne universets musik. Min krop var en endnu klarere sol, der smeltede ind i Guds lysende centrum.

Så blev jeg bragt til den Syvende Himmel og det der sker der overgår i ekstrem grad min fatteevne, så Gud bragte mig ned igen. Jeg klarede kun ti sekunder i den Syvende Himmel. Hele galakser kunne nemt skabes ud af lyset der. Ethvert væsen der kaneksistere der, er millioner af år foran mig i deres udvikling. Det at Uskyldighedens, Kærlighedens, Ekstasens, Fredens, Kraftens, Skønhedens, Yndefuldhedens og Visdommens Lys og Herlighed ganges op en million gange igennem hver af disse højere himle, gør det så svært at komme igennem og leve der.