Beskrivelse af oplevelsen:

Indledningsvis begyndte oplevelsen, da jeg var blevet udskrevet fra hospitalet, efter at have været ramt af en bil. Jeg boede hos mine forældre, så de kunne tage sig af mig. Vi havde besøg den dag, og jeg havde et gangstativ, som jeg brugte. Jeg følte kvalme og rejste mig for at gå på toilettet for at kaste op, men i det jeg rejste mig, besvimede jeg. Det er her, jeg passerede ind i et mørkt område, egentlig ikke en tunnel, det føltes faktisk ikke rigtigt "indelukket", men mere som et enormt mørkt rum. Min mands far, som jeg aldrig havde mødt i levende live, men som døde tre måneder efter at jeg begyndte at gå ud med hans søn, mødte mig her. Jeg var til hans begravelse, men jeg så ham aldrig eller talte med ham. Han mødte mig imidlerid på den anden side og holdt min hånd. Jeg følte andre tilstedeværelser omkring mig men jeg kunne ikke udskille dem

For enden af mørket - lige som hvis man rettede bliket langt væk - var der hvad der så ud som et bjerg, og bag det bjerg var der det mest enestående smukke lys (ord fra vores nuværende viden kan ikke beskrive eller yde retfærdighed til det lys skønhed). Jeg ønskede indtrængende at gå mod det lys

Jeg husker ikke, at jeg havde en diskussion med nogen, men jeg kunne hører min familie prøve at tilkalde en ambulance til lejligheden. Jeg kunne også hører min far og min mand skændes, og min mor der gik i panik, og gav sig til at skifte tøj, så hun kunne følges med mig i ambulancen til hospitalet. Jeg følte ingen trang eller behov for at vende tilbage til dem, selvom de panikkede og frygtede for mig . Jeg vidste bare at alting var okay. Der var en dyb følelse af fred og lettelse - som om al bekymring eller ansvarlighed ikke eksisterede eller var meningsløs. Jeg vidste at jeg var med min Gud, og jeg ønskede ikke at vende tilbage til min jordiske krop og min familie. Jeg så tilbage på lyset endnu en gang og i næste øjeblik var jeg vendt tilbage til min krop. Det snurrede i hele kroppen - lige som hvis man har ligget på sin arm for længe og blodet er holdt op med at flyde, og man så strækker den ud, og det begynder at snurrer, når blodet flyder ind igen

Ambulancen ankom og kørte mig til hospitalet, hvor jeg blev opereret for en graviditet uden for livmoderen. Jeg havde kun en pint af blod tilbage på det tidspunkt, jeg nåede frem til hospitalet. Jeg havde nær blødt til døde ved indre blødning. Jeg var meget vred på Gud efter denne oplevelse, fordi jeg ikke kunne forstå, hvorfor jeg skulle tilbage. I dag er jeg klogere, og ved at der stadig er ting som jeg skal gøre, og at når jeg er færdig, vil jeg vende tilbage til kærligheden, til min højere magt, min Gud

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: August 1973

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja UlykkeFødsel Måsk gravid. Jeg var ikke sikker endnu. Gik over i et fodgængerfelt. En person kørte over for rødt og ramte mig. Kom på hospitalet. Blødte næsten til døde ved indre blødnig på grund af en graviditet uden for livmoderen. Det har måske, eller måske har det ikke haft noget at gøre med følgevirkningen af at bilen kørte ind i mig da jeg gik over i fodgængerfeltet. Ingen ved det. Lige meget hvad så havde jeg kun en pint blod i min krop da jeg blev bragt tilbage til hopitalet for at blive opereret, efter at have været udskrevet i en uge mens blødningen stod på.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Min oplevelse var ikke nogen drøm - på ingen måde. Jeg prøvede endda at fortælle en katolsk munk om min oplevelse, og han prøvede at fortælle mig, at det var djævlens værk. Synd for ham at han ikke har haft lejlighed til at opleve det, det ville ændre hans måde at tænke på. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg ikke mere går i den kirke, eller i nogen kirke for den sags skyld

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg var ikke i den jordiske sfære, således som vi føler den og kender den. Jeg var i et mørkt tomrum uden nogen grund at stå på, idet der ikke var noget behov for det. Min familie føltes for mig, som om jeg hørte dem på afstand på TV eller radio. Jeg følte det også som om, jeg lige var kommet gennem en indgang af en slags, netop modtager af min mands far som tog min hånd.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var “bevidstløs” under hele oplevelsen.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Time did not exist. Der var en fornemmelse af stor uvigtighed, hvad angår tid

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg husker ingen lyde eller støj.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Det var mørkt, som et "tomrum" - ikke nødvendigvis som en tunnel, for det havde ingen rigtige grænser. Mørket fortsatte et stykke vej og lyset var ved mørkets ende.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Se ovenstående beretning.

Så du et ikke jordisk lys? JaJeg så et lys, som hvis det blev set af et menneskeligt øje formodentlig ville blinde et almindeligt menneske. Dets skønhed, ynde, og klarhed var umuligt at udtrykke med ord der bunder i vores menneskelige forståelse. Vi kan ikke en gang - når først vi er vendt tilbage til vores kroppe- beskrive dets måde at oplyse på, ej heller de følelser vi opsluges af ved at se og være i det lys. Det er et lys, der kun kan ses i ånden, og ikke med det nøgne menneskeøje, for det ville ikke kunne forstås.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Ren kærlighed, fred, og alvidenhed. Jeg vidste at alt ville blive godt og okay, ingen smerte, ingen bekymring. Jeg var heller ikke optaget af at forblive hos min jordiske familie, idet jeg vidste at de også ville være okay. Ingen bånd til dem overhovedet eller behov for at være hos dem. Jeg ønskede ikke at vende tilbage, en følelse som man kunne have, hvis man drev rundt på en sky i en blid brise eller liggende i kærlighedens magtfulde hænder med fuldstændig tilfredshed og uden ønsket om noget andet.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet At alt ville blive okay, at der ikke var noget at bekymre sig om. Alt og alting ville være som det skullle være.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg husker ikke at der var nogen diskussion. Jeg husker, at der for min del var en stærk tøven med hensyn til at vende tilbage til min krop. Jeg ønskede virkelig ikke at vende tilbage, men jeg er ikke sikker på, af hvilken grund jeg blev sendt tilbage, så jeg tror der var en diskussion, skønt jeg ikke husker det.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Troed bare at der var en Gud... hvad det så end var.

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal Buddhist - Kristen... tror på en højere magt og på et formål størrer end os selv eller en selv.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Det startede mig helt sikkert på min åndlige vej til selv-vækst. Af og til har det været meget meget vanskeligt, og andre gange meget givende - men altid åndligt. .

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende:

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg synes, man skal værdsætte værdifulde øjeblikke i livet. Fortæl dem du elsker at du elsker dem dagligt. Små ting er blot små ting. Man ved aldrig hvornår, man vil blive kaldt til den næste åndelige sfære - det tager blot et sekund at forandre ens liv. Hvis muligt forsøg altid at få andre til at have det godt med sig selv, bare et lille ord til en fremmed, kan gøre en forskel i deres liv. Og måske, ja måske vil de følge dit eksempel og sprede noget kærlighed til en anden, som måske har desperat brug for det. Kærlighedens gave, ligemeget hvor lille den må synes at se ud, er aldrig lille.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? I løbet af årene, og som et resultat af mine fortsatte studier, har jeg udvirket mange forandringer i de ovennævnte områder. Jeg kan se at alt som tiden går vil flere og flere forandringer fortsætte, så jeg kan vokse åndeligt og hjælpe andre at finde deres vej tilbage til, eller videre, hen af deres egen åndlige vej

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Vi i denne eksistens sfære har ikke evnen til at have en fuldstændig forståelse af den sande eksistens eller oplevelse, der venter på os. Vi får først evnen efter at den nuværende livs oplevelse er forbi. Vores ordforråd og åndlige evner er på mangel på andre udtryk på et "børnehave" niveau af forståelse. Vi i menneskelig form, kan på ingen måde fatte, føle, forstå, se, eller dykke ned i hvad der eksistere for os på sådan en ukompliceret, rensende måde som den komplette neddykken af en selv som værende et med det lys der er det reneste mest overvældende udtryk for kærlighed

På tidspunktet hvor jeg havde min oplevelse, talte de fleste ikke om disse ting, og det blev så at sige betragtet som djævlens værk. I adskillige år talte jeg ikke til nogen. Jeg var vred på Gud, fordi han ikke lod mig blive. Jeg vidste hvor jeg var i min oplevelse og ønskede ikke at forlade den. I dag har jeg imidlertide en bedre forståelse af den gave min oplevelse var, og jeg er taknemmelig for det fortsatte liv, jeg lever.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Som massage treapeut er der nogen, der siger, at jeg har healende evner. Der har været nogen tilfælde som peger i den retning, men jeg giver al kredit til min højere magt. Jeg ser mig selv som redskabet, ved hvilket Hans magt gives til den enkelte, deres behov, hvad så end de behov må være. Flere ældre latinamerikanere har kaldt mig kunandera (healer) Jeg overlader det til min højere magt at se til

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del af den umiddelbare oplevelse var følelsen af fuldstændig fred og indre ro og at se Guds kærligheds lys. Den værste? At skulle vende tilbage uden,på det tidspunkt, fuldt ud at forstå hvorfor.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Oftest oplever de ærefrygt når jeg deler med dem hvad jeg følte. Jeg tror at i nogen tilfælde har det øvet indflydelse på deres umiddelbare tro, og at det er begyndt at udvidde deres syn på hvad Gud i virkeligheden handler om.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Der er en ting jeg gerne vil sige: Som mennesker fejre vi fødslen af det nyfødte barn. Vi arrangere fester og inviterer familie og venner til at bevidne ankomsten af den nyfødte, denne indlysende skønne gave som er blevet os lånt, så vi kan bringe det op (så godt vi formår) i kærlighedens ånd. Hvorfor har vi det så svært med at tale om hvad vi føler med en vi holder af, en ven eller selv en fremmed, på det tidspunkt de skal dø. Er de bange? Hvorfor løber vi fra vores ansvar for at hjælpe andre til at trancendere eller at blive født ind i endnu en anden verden, en bedre verden af kærlighed, fred og glæde... åndlig frihed? Jeg synes det er forkert af os at vende ryggen til dem der er døende, og at unddrage dem hvis de vælger at tale om deres følelser, lige meget hvad de følelser så end måtte være. De skulle ikke være os der løb eller skiftede emen, eller talte om vejret og den slags. Disse mennesker fortjener at have nogen at dele deres følelser med på deres dødsleje, eller om man vil, deres genfødselsleje. Da de nyfødte i sandhed ikke ved at de bliver født ind i denne livs sfære, må det være meget frygtindgydende for dem under fødslen, efter at de har levet i deres mors mave i ni måneder og nu må forlade den. Hvor frygtindgydende det må det ikke være for dem - og vi glædes

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? For øjeblikket har jeg ikke nogen, men jeg ønsker jer alle det bedste i jeres fortsatte anstrengelser med at opsøge og finde dem som har disse oplevelser og måske har brug for a dele dem. Gud velsigne jer alle sammen.