Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var seks år gammel, da min far og jeg var involveret i et seriøst bilsammenstød på vej fra min families hus i Ipswich England til Bentwaters AFB (min far var i The United States Air Force, USAF). Vi drejede om et hjørne og så, at en bil stod parkeret på vejen, så min far svang til siden for at undgå at køre ind i den. Vi rullede ned af en klippeagtig skråning, der var ca. 50 meter højt oppe og landede i en flod. Jeg husker, hvordan det kolde vand strømmede ind i Rambler-stationcaren. Jeg hørte en masse skrig, men var midlertidigt blændet af en varm væske, der løb ind i øjnene på mig. Jeg fandt senere ud af, at det var blod fra et hul i min højre tinding. Jeg husker, hvordan alt blev pludseligt varmt, og så var mit syn tilbage. Der var dog lige det men, at jeg så floden fra toppen af klippen. Da det blev muligt løb og klatrede jeg ned af klippen. Jeg husker en følelse forvirring, da jeg så ned ad mig selv og så en større mands krop, som løb mod min fars bil. Jeg nåede bilen sammen med nogle andre mennesker. Jeg kiggede ind og så en hånd, der stak op af vandet. Jeg rakte en hånd gennem den smadrede rude og tog fat i hånden på en bevidstløs dreng. Men drengen var mig. Det var mig. Jeg husker, at en anden mand tog den livløse krop fra mig, da jeg bare stod helt stille i forvirring og frygt. Jeg husker senere, at jeg vågnede op på hospitalet, og det var flere dage efter begivenheden.

I 1975 tog min mor og jeg på ferie til England for at se min Nana. Hun stoppede på et tidspunkt den lejede bil, da vi kørte forbi en skråning og en bro. Vi steg ud af bilen, og hun fortalte mig, at det her var det nøjagtige sted, hvor vi havde kørt galt. På det tidspunkt kom en bil rundt om hjørnet, skred ud og rullede ned af skråningen og ned i floden. En anden bil stoppede, og vi løb sammen ned for at hjælpe, undtagen min mor. Jeg nåede floden og følte mig i en mærkelig déjà vu-agtig tilstand. Jeg kiggede ind i bilen og så en hånd, der stak op af vandet. Jeg greb den og trak den op. Det var en lille dreng, der var nærmest identisk med mig i den alder. Jeg så på bilen, og det var en Rambler. Jeg stivnede. En mand tog drengen ud af armene på mig, løb ned langs flodkanten og op til toppen af broen. Jeg gik tilbage til min mor. Hun var forbløffet over, at en ulykke havde sket præcist samme sted som vores. Jeg fortalte det ikke til nogen. Jeg var alt for flov og bange. Jeg er ligeglad med om det lyder troværdigt eller ej. Faktum er, at det er sandt. Reddede jeg mit eget liv og skæbne?