Delona NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Hej mit navn er Delona og dette er min historie. I 1977 var jeg i en bilulykke, hvor min søn på 8½ blev dræbt og jeg brækkede 90 % af min krop. Min datter på 4 fik en skade på milten, mens føreren af den bil vi var i ikke kom noget til. Efter vi kom ind i ambulancen arbejdede ambulanceredderne på min søn Scott. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at han var kommet så meget til skade, jeg husker, at jeg rakte min venstre hånd ud og tog fat i hans højre hånd, og så husker jeg, at en af ambulanceredderne sagde, vi har lige mistet moderen også. Så gik min søn og jeg hånd i hånd igennem en mørk tunnel, da vi kom til enden af den stod der nære og kære, som var døde, og ventede på os. Så gik Jesus over til mig og sagde, at jeg havde et valg, jeg kunne enten blive i Himlen eller vende tilbage til Jorden. Han sagde, at han ville vise mig, hvad der ville ske i mit liv, hvis jeg vendte tilbage til Jorden, men jeg ville ikke komme til at huske noget af det. Jeg kan huske, at det ville blive et hårdt liv og fuld af smerte. Jeg kiggede på min søn, og fortalte ham jeg elskede ham utroligt højt, derefter tog jeg hans hånd og lagde den i min onkels hånd. Selvom jeg godt kunne lide min onkel, var det ikke den person, som jeg ville have overladt min søn til. Jeg fortalte derefter Jesus og min søn, at jeg var nødt til at vende tilbage til jorden, fordi min datter ikke havde andre end mig. I løbet af et øjeblik var jeg tilbage i min krop og jeg var stadig i ambulancen. Jeg hørte en ambulanceredder sige hold da op, moderen er tilbage. På ikke noget tidspunkt var der en ambulanceredder, som arbejdede på mig, de arbejdede stadig på at få min søn tilbage. Årene efter den dag har været meget svære og hvis jeg kunne gøre det hele om igen, ville jeg ikke have vendt tilbage. Jeg er den eneste person, som jeg kender, Jesus har givet et valg, men jeg ved at der må være flere mennesker derude. Livet er stadig fyldt med smerte for mig, ikke kun fordi jeg mistede min søn, men også på grund af mine kvæstelser. Og min datter viste sig at være årsag til meget smerte, en meget hadefuld person. Det ville have været bedre for mig at være blevet ved Jesus og min søn.