Beskrivelse af oplevelsen:

Sommeren 1971, var jeg sammen med min Mandog børn i bjergene i det nordlige Georgia, mens han arbejdede på kameraholdet i filmen ”Deliverance.” I weekenderne tog nogle af skuespillerne, filmholdet og deres familier både ud på floden for lidt afslapning. De filmede på den samme del af Chattahoochee-floden, som vi raftede på, og denne søndag eftermiddag, havde fire ud af otte, inklusiv mig selv, raftet ned ad denne strækning før.

Men denne gang var floden anderledes. Lav, efter flere dage uden regn. Forskellige stier skulle tages gennem de mange strømfald.

På det sidste sæt strømfald lavede vi en næsten fatal fejl. Båden, jeg var i, blev vendt rundt, røg baglæns over et fire fods drop og blev fanget der af vandets kraftige bevægelse.

Båden var fanget i et hydraulisk, et hvidvandsfænomen, som holdt båden mod klipperne. Jeg blev smidt ud og fanget mellem båden og klipperne, hvor kraften fra floden strømmede ned på mit hoved og suget fra den hydrauliske bevægelse, trak mig ned. En Mandi båden holdt min arm og forsøgte at trække mig tilbage i båden, men det bedste han kunne gøre var, at sætte mig i stand til at trække vejret en gang imellem, før vandet sugede mig ned igen. Jeg sad fast mellem en sten og et hårdt sted!

Meget bevidst og rolig, ingen panik overhovedet, jeg vidste, at jeg skulle dø, det var kun et spørgsmål om hvordan. At blive smadret ind i klipperne var smertefuldt, så jeg besluttede at druknedøden, var det bedste. Næste gang mit hoved poppede op af vandet, med mit sidste åndedrag, bad jeg ham om at give slip, og det gjorde han. Jeg mærkede vandet trække mig under, og jeg slappede af i det. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget at kæmpe, mens jeg trak vejret i vandet, og alt blev sort. I et øjeblik...

I næste nu, var jeg hundrede fod over floden og kiggede ned på båden, der sad fast mod klipperne nedenfor. Jeg så de to mænd i båden holde øje med om jeg kom op af vandet. Jeg så den anden Kvinde, som havde været i vores båd, længere nede af floden, klamre sig til en sten. Jeg så min Mandog min teenagesøster, som havde raftet, uden problemer, ned ad strømfaldene foran os, komme løbende tilbage op ad bakken for at finde ud af, hvorfor alle ejendele flød ned ad floden. Vi havde taget alt ud af deres båd og lagt det ned i vores i tilfælde af, at de ville vælte, men de kom ned så let, at vi bare hoppede i for at følge efter dem.

Oppefra, så jeg min Mandkravle op på en sten i floden. Han kunne ikke høre hvad de to mænd, som stadig var i båden, råbte til ham over vandets brusen. Han havde ingen ide om hvor jeg var, eller hvad der var sket, men han vidste at jeg væk. Han så ud som om han ville hoppe i for at lede efter mig, og jeg opdagede pludseligt mig selv ved siden af ham, forsøge at stoppe ham fordi han ikke var den store svømmer, og jeg vidste, at det ikke kunne svare sig. Da jeg rakte ud for at stoppe ham, gik min hånd lige gennem ham. Jeg kiggede på min hånd og tænkte... åh min Gud, jeg er død!

I det øjeblik dukkede total viden om virkeligheden op for mig, og jeg så universets multidimensionalitet. Min bevidsthed udvidede sig så langt ud over det fysiske plan, at jeg ikke længere var bevidst om det, ej heller om mig selv. Jeg var så meget en del af det hele, der var ingen forskel. Det var et strålende lysglimt og jeg fik lov til, at kigge ind i det for en stund og opleve en følelse af kærlighed så dyb, stærk og overvældende, at jeg kun kan beskrive det som ren lyksalighed (selv om det ikke kommer i nærheden af at beskrive det).

Pludselig blev jeg først væk, og oplevede, at jeg rejste hurtigt gennem en hvirvel mod et smukt hvidt lys langt, langt borte. Jeg fortsatte med at opleve en overvældende følelse af kærlighed indeni mig, og omkring mig. Der var ingen frygt, ingen angst, og ingen bekymring. Jeg følte det endda, som om jeg havde gjort dette før og huskede, at jeg skulle hjem. Jeg var fyldt med glæde. Jeg havde ingen fornemmelse af en krop, ingen følelse af begrænsninger eller grænser. Alligevel var jeg stadig mig og klar over, at jeg havde denne oplevelse.

Inden længe indså jeg, at jeg ikke var alene. Der var nogen, som jeg kun kan beskrive som et kærligt lysvæsen, rejse ved siden af mig... med lysets hastighed! Vi kommunikerede mentalt. Det var én jeg altid havde kendt og det vidste jeg, lige så hurtigt som jeg fornemmede tilstedeværelsen af dette væsen. Alligevel kan jeg ikke nu fortælle dig, hvem det var. Jeg havde ikke fornemmelsen af, at det var nogen kendt religiøs figur eller afdød slægtning, men snarere en særlig ven, der altid er med mig, uanset hvor jeg er; måske min skytsengel. Væsenet fortalte mig telepatisk, at jeg havde et valg om at gå tilbage. Jeg tænkte, nej, nej, nej, jeg vil have det her til at fortsætte for evigt!

Pludselig brød vi ind i lyset, og en helt ny virkelighed blev åbenbaret for mig, svarende til den fysiske verden, men i denne højere vibration, mere farverig, mere smuk, mere fantastisk. Jeg så planter, træer, bjerge. Søer, dyr, og glitrende krystallignende bygninger, nogle meget store og udsmykkede. Jeg så væsener bevæge sig rundt, lysvæsener, leve deres hverdagsliv. De har ikke fysiske kroppe, men de er forskellige energifelter. De går ikke, de flyder. Deres liv minder meget om vores, men uden kampene og sorgerne. De er artister, musikere, dansere, sangere, opfindere, bygherrer, healere, skabere af magiske ting...ting, der vil manifestere sig i deres næste liv i det fysiske univers.

Igen fortalte lysvæsenet mig, at det var mit valg at blive eller gå, men at der var mere for mig at gøre i livet, og det var ikke helt tid for mig at tage af sted. Stadig tøvende fik jeg at vide, at hvis jeg valgte at gå tilbage, ville jeg få en vis viden at tage med mig tilbage for at dele med andre. Efter megen diskussion, gik jeg med til at gå tilbage og befandt mig pludselig foran en høj kegleformet bygning; Så høj, den så ud til at fortsætte for evigt. Jeg fik at vide, at dette var videnshallen. Jeg gik ind i bygningen og fløj, spiralerende opad, gennem hvad der så ud til at være hylder af bøger, som på et bibliotek, mange millioner bøger, og jeg fløj gennem dem alle. Da jeg nåede toppen, brød jeg igennem den i et kalejdoskop af farver, og på samme tid poppede mit hoved op af vandet. Jeg befandt mig længere nede ad floden omkring ti meter fra båden.

Jeg blev med det samme klar over hvor jeg var, og greb ud efter den nærmeste sten. Jeg var i stand til at trække mig selv og jeg hostede en masse vand op. Jeg var i en tilstand af chok, men havde ikke brug for lægehjælp. Jeg ved ikke hvor længe jeg var under båden, ingen kiggede på deres ure på det tidspunkt. Det kunne have været tre eller fire minutter, det kunne have været ti. Hvor jeg havde været, var der ingen tid.

Jeg vil ikke sige at jeg var klinisk død, men jeg husker ikke at have kæmpet under vandet eller forsøgt at holde vejret til jeg nåede overfladen. (Jeg har svømmet, stået på vandski, dykket, og surfet, så jeg har været i en masse nervepirrende situationer, hvor jeg troede, jeg kunne dø, men intet som dette. Jeg husker tydeligt, at have kæmpet for at nå op til overfladen, de andre gange, mine lunger var ved at sprænge.) Det, jeg husker i den tid, min krop var i vandet under båden, er, hvad jeg har fortalt dig.

Baggrundsoplysninger Oversat af Tina:

Køn : Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: D.1 august 1971

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Vi raftede. Jeg blev suget ud af båden og sad fast imellem vores båd og en strøm af vand, der væltede ned over mit hoved. jeg kunne ikke trække vejret og mistede al kontrol.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? På ingen måde.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg så ikke mig selv. Om jeg havde en krop eller ej, virkede ikke vigtigt.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var fuldstændig vågen og bevidst om hvad der foregik. Min bevidsthed var langt mere udvidet end min normale vågen bevidsthed, jeg var bevidst om alt i universet og hvordan det hele hænger sammen. Jeg vidste, at jeg var i Guds nærhed uden at se Gud. Der var ingen frygt, kun kærlighed omkring mig.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Der var ingen rum eller tid...Meget svært at forklare på anden måde. Det føltes som om jeg var væk i flere dage, men der var kun gået minutter.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg så, hvad de andre lavede mens jeg hang over sceneriet, men ingen af os talte nogensinde om det bagefter for at bekræfte detaljerne (ingen troede på at det skete).

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Jeg følte, jeg rejste gennem tunnelen med lysets hastighed, men det var virkelig svært at sige, om jeg stod stile og lysene strøg forbi mig, eller jeg fór forbi lysene. Jeg så det som effekten af en overgang mellem dimensioner.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Der var et lysvæsen sammen med mig i tunnelen. Jeg vidste på det givne tidspunkt hvem det var, men nu kan jeg ikke fortælle dig det. Én jeg har kendt i evigheder...ikke en religiøs figur, muligvis min skytsengel. Vi udvekslede en del telepatisk kommunikation men jeg kan ikke fortælle dig hvad vi kommunikerede om, da det ikke var i ord. Dette væsen viste mig rundt på den anden side, hvor jeg så mange andre lysvæsener leve deres hverdagsliv. Den eneste kommunikation jeg husker, er at det ikke var min tid endnu, jeg havde mere jeg skulle gøre i dette liv, og hvis jeg tog tilbage, ville jeg få adgang til viden, som ville hjælpe mig med min mission.

Så du et ikke jordisk lys? Ja I tunnel oplevelsen, var det som om jeg gik mod et strålende klart lys, som blev større da jeg nærmede mig det. Lyst som det var, var det ikke blændende...det var kærlighed og varme. Det blev kæmpestort og jeg passerede det ind til et andet rige af eksistens.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Overvældende ubetinget kærlighed hele vejen igennem...spændende... forbløffende...undrende...ærefrygt...frihed...stor glæde...Lykke...fred...taknemmelighed...

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg forstod alt...hvordan vi kommer til jorden, hvorfor, hvad der sker når vi dør, hvor vi tager hen når vi dør, hvad vores spirituelle rejse handler om, Gud-alting som er, det fysiske univers begyndelse, hvordan livet begyndte, Ånd-Sjæl-Menneske progressionen, som vender tilbage til kilden... jeg glemte det meste af dette da jeg kom tilbage, men gennem årene er meget kommet tilbage til mig.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Ikke bevidst men i de følgende år, har jeg forudset mange ting som er sket og været en pioneer inden for bevidsthedsskabelse. Mange ting jeg er gået i gang med, er senere blevet mainstream.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var i den grad til stede i oplevelsen og ville ikke tilbage...havde ingen tanker eller følelser omkring at efterlade kære pårørende, men lysvæsenet var overbevisende i, at det var af vigtighed at jeg tog tilbage. Jeg var ikke sur eller ophidset på nogen måde, jeg havde ikke rigtigt nogen chance, for så snart jeg gik med til at tage tilbage, blev jeg trukket tilbage straks.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Liberal

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Jeg gik sjældent i kristne kirker (kristen videnskab, luthersk, metodist, presbyteriansk, bispekirke) gennem min barndom. Konverterede til katolicisme i gymnasiet, blev gift i kirken, fik døbt mine tre børn, forlod så kirken i en alder af 27 og kom aldrig tilbage. Intet af det, jeg havde lært, gav mening eller havde nogen relevans for mit liv. Jeg var en grænseoverskridende agnostiker-ateist på det tidspunkt, hvor jeg oplevede det. Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Mine overbevisninger ændrede sig i den grad drastisk som jeg beskrev ovenover, men hele min attitude omkring livet ændrede sig også. Jeg endte med at blive skilt et par år senere. Personlig og spirituel udvikling blev mere vigtigt for mig end at leve et normalt liv. Jeg begyndte at studere igen og opnåede grader i psykologi. Mit fokus blev at hjælpe andre i stedet for at hive mere hjem til mig selv. Jeg blev meget ikke-materialistisk. Livets små problemer bekymrer mig ikke mere; Jeg flyder bare med strømmen.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Min NDO skete for 30 år siden, så disse forandringer er kommet over tid. Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde brug for et andet menneske for at føle mig komplet og jeg har været single siden min skilsmisse. Jeg har også levet fredeligt i cølibat de sidste femten år efter at have forvandlet min seksuelle energi til kreativitet, som fylder mit daglige liv med en konstant række af projekter. Jeg praktiserer ikke nogen religion, jeg mediterer, dyrker yoga, gå rundt i naturen. Hvad angår karriere, arbejdede jeg i tyve år efter endt uddannelse hovedsageligt som rådgiver, talte offentligt, turnerede rundt i landet, skrev to bøger og et manuskript, havde flere forretninger, arbejder nu hovedsageligt på internettet, men jeg tænker ikke i forhold til karriere...Det er bare det jeg laver. Nu er jeg semi-pensionist, bor i bjergene, gør stort set hvad jeg vil, når jeg vil. Mit liv ville have været meget anderledes, hvis jeg ikke havde haft en NDO.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Jeg kunne tale om ud-af-kroppen delen, men efter det havde jeg ikke noget at relatere det til, jeg havde bare ikke ordene... det er som at prøve at beskrive en solnedgang for en blind person.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Mange af mine klienter spørger mig om jeg er synsk, men det påstår jeg ikke at være. Jeg ved blot ting. Jeg har kanaliseret skriftlig information, der kommer fra, jeg ved ikke hvor. Jeg har ikke forsøgt at udvikle eller udforske disse gaver.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del var selve oplevelsen, det værste var, at blive behandlet som en tosset person fordi jeg sagde jeg havde en NDO. Men jeg er så taknemmelig for det, fordi det befriede mig fra frygten for døden og tillod mig at leve et liv, jeg aldrig ville have levet uden det.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De folk jeg først fortalte det til, afviste det som en slags fantasi, så jeg delte det ikke i mange år. Der gik femten år før jeg nævnte det igen, en tid og et sted hvor folk var mere åbne over for det. Siden da, har jeg fortalt min historie i mange forsamlinger og skrevet om det og om det jeg lærte. Det er gennem min hjemmeside, jeg har berørt manges liv og mange mennesker har mailet mig og fortalt mig, hvordan min historie har ændret deres liv og åbnet deres sind.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja Det var muligt for mig at genopleve tunnel oplevelsen under meditation, men det var ikke helt det samme og jeg gik ikke længere end til tunnelen, der var ikke noget klart lys. Jeg oplevede også en livsgennemgang under meditation. Jeg vil gerne nævne noget andet som der ikke bliver talt meget om, og det er hallucinogener. I håbet om at genskabe oplevelsen, har jeg prøvet adskillige stoffer inklusiv LSD, svampe, og ecstasy. Disse oplevelser var alle vidunderlige, interessante, spændende, fascinerende, men der er stor forskel. Ja, du får mulighed for at udforske andre lag af bevidstheden men der er ofte en følelse af kontroltab og frygt, som ikke forekommer under en NDO. Med stofferne er det en surrealistisk følelse, men med en NDO, føles det mere ægte end livet. Med stoffer, er det mere en oplevelse, der sker for dig. Med NDO´en, er du oplevelsen, oplevelsen er af dig selv, din bevidsthed. En god ting ved hallucinogenerne er at de giver folk (som ikke har haft en NDO) et glimt ind i ændrede bevidsthedstilstande og en bevidsthed om, at der er mere i os, end vi er blevet forledt til at tro.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg havde læst bibelen før min NDO and kan ikke sige, at jeg forstod den eller satte pris på den, men under min oplevelse, havde jeg en åbenbaring om det. Jeg læste den igen efter min oplevelse og jeg forstod den fuldstændigt... ikke længere gennem et mørkt glas. Og ikke som noget jeg lærte i bibelskole. Faktisk hjalp bibelen mig med, at få sat ord på min oplevelse... Det er der alt sammen, du skal bare læse den fra et andet niveau af bevidsthed, for at se det. Jeg indså, at meget af det handlede om, hvad folk dengang lærte gennem deres egne nærdødsoplevelser. Folk er ikke holdt op med at have dem, vi er bare mere vokale om det i dag. Dengang troede andre, at folk, der hævdede at have mystiske oplevelser, var helgener, i dag kalder de os tosser eller forsøger at bortforklare det videnskabeligt, så vi ikke sår tvivl om deres langvarige tro, baseret på et forkert verdenssyn.


Baggrundsoplysninger Oversat af Carsten:

Sommeren 1971 tilbragte jeg med min man dog mine børn i Georgia, mens han arbejdede med et kamerahold på filmen ”Deliverance”. I weekenderne ville vi rafte ned af floden med de andre familier på holdet. Det skete på ”Chattahoochee” floden, hvor de også indspillede filmede. Denne søndag var i otte mennesker inklusive mig selv, og det var ikke første gang, vi havde raftet på denne del af floden.

Men floden opførte sig andekedes denne gang. Vandet stod meget lavt på grund mange dage uden regn. Det betød, at strømmen og dermed ruten ned ad floden ville blive anderledes denne dag. På de sidste strømfald lavede vi en tæt på skæbnesvanger fejl. Vores gummibåd vendte rundt og faldt en meter ned med bagenden forrest og satte sig fast lige, hvor vandet var allermest voldsomt.

Gummibåden var fanget mellem klipperne af en slags hydraulisk vand fænomen skabt af flodens vildskab. Jeg røg i vandet og endte med at sidde fast mellem klipperne og gummibåden, som resulterede i at jeg fik flodens voldsomme vand lige i ansigtet samtidig med, at jeg blev suget ned under vandet. En Mandi gummibåden holdt fast i min arm og prøvede at trække mig tilbage op i gummibåden med den eneste effekt, at jeg en gang i mellem kunne få en ny mundfuld luft, før jeg igen blev suget under vandet. Jeg sad uundgåeligt fast!

Meget bevidst og meget roligt, men uden nogle former for panik, gik det op for mig, at jeg var ved at dø, og at det nu kun var et spørgsmål om hvordan. At blive mast mod klipperne ville være smertefuldt, så jeg besluttede mig for, at det så var bedre at drukne. Næsten gang mit hoved slap fri af vandet, og med min sidste luft, sagde jeg, at han skulle give slip på mig, hvilket han gjorde. Jeg følte strømmen trække mig under og forenede mig med det. Der var ingen grund kæmpe imod, og da jeg forsøgte at ånde under vandet, sortnede det for mine øjne. I hvert fald for et øjeblik.

I næste øjeblik befandt jeg mig langt over floden, mens jeg så ned på gummibåden, der sad fast mellem klipperne. Jeg så to mænd, som ledte efter mig inde under gummibåden. Jeg så en anden Kvinde fra gummibåden, som klyngede sig til en klippe længere nede af floden.

Min Mandog teen age søster var kommet længere ned af floden uden uheld, og nu kom de løbende tilbage for at se, hvad der var sket. Vi havde lagt alle tingene i vores gummibåd af frygt for deres gummibåd ville kæntre, men de var kommet meget nemt afsted, og vi sprang bare i gummibåden for at følge dem.

Ovenfra så jeg min Mandkravle op på en skrænt, men han kunne ikke høre, hvad de andre i vores gummibåd råbte til ham på grund larmen fra flodens vand. Han havde ingen ide om, hvad der var sket, men han vidste, at jeg var væk. Han så ud som om, at han ville springe i vandet for at finde mig, og pludselig befandt jeg mig selv ved siden af ham i forsøget på at stoppe ham, da jeg vidste han var en dårlig svømmer, og at det heller ikke ville nytte meget. Jeg rakte ud for at stoppe ham, men min hånd gik direkte igennem ham. Jeg så på min hånd og tænkte… åh nej, jeg er allerede død.

I det øjeblik sank den totale anerkendelse af realiteten ind, og jeg så flere dimensioner af universet. Min bevidsthed udvidede sig langt ud over det fysiske plan, og jeg var slet ikke opmærksom på denne verden længere. Jeg var en del af det hele, og det hele flød sammen for mig. Der var et lysglimt, og så fik jeg lov til at se ind i det for et øjeblik and føle en kærlighed så overvældende, stærk og dyb, at det kun kan beskrives som den reneste Lykke (end ikke den beskrivelse er dækkende).

Så pludselig forsvandt alt dette, og jeg befandt mig i en void på vej mod et smukt hvidt lys langt, langt væk. Følelsen af overvældende kærlighed i og omkring fulgte med, og der var ingen frygt, nervøsitet eller bekymringer. Jeg følte endda, at det ikke var første gang, jeg oplevede dette, og at jeg rent faktisk var på vej hjem. Det fyldte mig med glæde. Jeg havde ingen følelse af en krop eller andre begrænsninger. Men jeg var stadig mig, og at det var mig alene, der havde denne oplevelse.

Inden længe gik det op mig, at jeg alligevel ikke var alene. Der var et andet væsen af lys, som rejse ved siden af mig… med lysets hastighed. Vi kommunikerede telepatisk. Jeg mærkede med det samme, at det var et væsen, jeg altid havde kendt. Alligevel er jeg den dag i dag ikke i stand til sige, hvem det var. Det var ikke min fornemmelse, at det var en religiøs figur eller en afdød fra min familie, men nærmere en som altid har været ved min side, uanset hvor jeg har været. Måske en slags skytsengel. Væsenet kommunikerede telepatisk, at jeg havde et valg. At jeg kunne gå tilbage. Men jeg tænkte bare nej, nej og atter nej. Jeg vil bare fortsætte.

Pludselig blev alt lyst, og en hel ny virkelighed afslørede sig for mig. Lige som vores fysiske verden, men højere vibration, flere farver, smukkere og mere fantastisk. Jeg så planter, træer, bjerge, floder, dyr og glitrende krystalagtige bygninger, som var kæmpestore og udsmykkede. Jeg så væsener gå rundt, lysvæsener, som udførte deres daglige rutiner. De har ikke fysiske kroppe, men særlige energifelter. De går ikke. De svæver. Deres liv ligner vores, men uden alle negative effekter og følelser. De er kunstnere, musikere, dansere, opfindere, entreprenører, healere og skabere af magiske ting…. ting som vil manifesteres i deres næste liv i vores fysiske univers.

Igen fik jeg at vide at det var mit eget valg, om jeg ville blive eller vende tilbage, men det blev samtidig gjort klart, at der var mere for mig at gøre i mit jordiske liv. Tøvende fik jeg at vide, at jeg vide få en viden med mig, som jeg kunne dele med andre. Efter nogen diskussion accepterede jeg at vende tilbage, og pludselig befandt jeg mig foran en kegleformet bygning, så høj, at den synes at fortsætte så langt, jeg kunne se. Det var en slags videns sal, hvor jeg gik ind og begyndte at blive løftet i vejret og lige igennem, hvad der synes at være millioner af bøger og boghylder. Jeg nåede toppen og brød ud i et hav af farver og på samme tid, brød mit hoved gennem flodens overflade, og jeg befandt mig længere nede af floden ti meter fra gummibåden.

Jeg fik fat i den nærmeste klippe og fik trukket mig selv ud af vandet, hvorefter jeg hostede en masse vand op. Jeg var i choktilstand, men behøvede ikke behandling. Jeg ved ikke, hvor længe, jeg var under vandt, og heller ingen andre havde lagt mærke til tiden. Det kunne ave været tre eller fire minutter, men det kunne også have været ti minutter. Tid eksisterede ikke på den anden side.

Jeg kan ikke sige, at jeg var klinisk død, men jeg husker intet om tiden og kampen med at trække vejret, mens jeg var under vandet. Jeg har svømmet, stået på vandski, dykket og surfet, så jeg har flere gange været tæt på at drukne, men aldrig på denne måde. De andre gange husker jeg tydeligt, hvordan jeg kæmpede for at få luft, og hvordan mine lunger føltes som skulle de eksplodere. Hvad jeg husker fra denne gang under vandet, er hvad jeg har beskrevet oven for. Og intet andet.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 8/1/1971

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja, en ulykke. Vi var på vej ned af floden I gummibåd. Jeg faldt I vandet og blev suget ind under gummibåden. Jeg sad fast under vandet og kunne ikke trække vejret og tabte kontrollen fuldstændig.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positiv

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? På ingen måde

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja, jeg kunne ikke se min krop, og det føltes heller ikke vigtigt på tidspunktet

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var fuldkommen bevidst om, hvad der skete omkring mig, og mit bevidsthedsniveau var højere end normalt. Jeg forstod alting i universet, og hvordan alting er forbundet i enhed. Jeg følte guds tilstedeværelse uden at kunne se ham. Der var ingen frygt kun kærlighed omkring mig.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Tid og rum eksisterede ikke. Det føltes som dage, men kan kun have været i få minutter.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Var det som om du var til stede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg kunne se, hvad de andre lavede men jeg kiggede ned fra oven, men det var aldrig noget, vi talte om bagefter i detaljer (ingen troede min historie).

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja, jeg følte det som jeg rejste gennem en tunnel med lysets hastighed, men jeg kunne ikke afgøre, om det var mig ellers lyset, som bevægede sig. Jeg så, hvordan det er at rejse mellem forskellige dimensioner.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja, der var et andet væsen hos mig i tunnellen. På tidspunktet vidste jeg, hvem det var, men jeg kan ikke erindre det nu. Det var et væsen, som jeg altid har kendt. Ikke et religiøst væsen, men muligvis min skytsengel. Vi kommunikerede telepatisk, men jeg ikke gengive det, da der ikke blev udvekslet nogle ord. Dette væsen viste mig rundt på den anden side, hvor jeg også så mange andre væsener i færd med deres daglige gøremål. Den eneste kommunikation jeg husker var, at det det endnu ikke var min tid, og at jeg havde mere at gøre i dette liv. Hvis jeg valgte at vende tilbage til livet, ville jeg få en viden med, som ville hjælpe mig i min mission.

Så du et ikke jordisk lys? Ja, i tunnellen føltes det, som jeg var på vej mod et klart lys som voksede jo tættere, jeg kom på det. Et meget skarpt lys, som alligevel ikke var blændende. Det udstrålede kærlighed og varme. Det blev enormt, og jeg passerede gennem det ind i en anden verden.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Overvældende, betingelsesløs kærlighed hele vejen, ophidselse, stor glæde, fred og taknemmelighed.

Var det pludselig som om du forstod alting? Jeg forstod Alt om universet ... hvordan vi kom på jorden, hvorfor, hvad der sker når vi dør, hvor vi så ender og vores spirituelle rejse handler om, hvordan universet begyndte og hvordan livet startede på jorden. Jeg glemte det meste, da jeg vendte tilbage, men det er begyndt langsomt at komme tilbage igen.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej, men over årene har jeg forudset mange ting og er blevet en pioner i arbejdet med at øget folks bevidsthed. Mange af de ting jeg startede, er efterfølgende blevet mainstream.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg havde ingen følelser eller afsavn i forhold til dem, jeg efterlod på jorden, men væsenet var meget overbevisende om vigtigheden af at fortsætte min mission på jorden. Jeg var ikke sur eller ophidset, og straks jeg accepterede at vende tilbage, skete det.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Liberal

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Jeg havde et afslappet forhold til Kristendommen i min barndom, og jeg blev Katolik i gymnasiet. Der blev jeg også gift og mine tre børn døbt. Som 27-årig opgav jeg helt religionen, og så mig aldrig tilbage. Jeg fandt ikke kirkens lærdom brugbar i mit liv og var vel at betegne som ateist på tidspunktet for hændelsen.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja, min tro ændrede sig dramatisk, som ovenfor beskrevet, men også hele min tilgang til livet. Jeg blev skilt nogle år senere. Personlig og spirituel vækst blev de vigtigere end at leve et normalt liv. Jeg vendte tilbage til skolen og tog en grad i psykologi. Mit fokus blev at hjælpe frem for mig selv. Jeg er ikke særlig materialistisk mere, og livets små bump generer mig ikke mere, nu flyder jeg bare med strømmen.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Min NDE er 30 år siden, så alle forandringer er kommet med tiden. Det gik op for mig, at jeg ikke behøvede en anden person i mit liv, så jeg er stadig single. Jeg har levet i cølibat de sidste 15 år, og jeg bruger i stedet min seksuelle energi på kreative ting, som fylder min hverdag med mange forskellige projekter. Jeg er ikke religiøs, men jeg mediterer, laver yoga og går ture i naturen. 20 år efter min uddannelse har jeg hovedsageligt arbejdet som rådgiver, talt offentligt, rejst rundt i landet, skrevet to bøger og et manuskript, har flere virksomheder, og nu arbejder jeg primært over internettet. Men jeg tænker faktisk ikke meget på at skabe karriere. Nu er halvt på pension, lever og bor i bjergene og gør stort set, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst. Havde jeg ikke haft NDE oplevelsen ville mit liv have været helt anderledes i dag.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja, jeg kunne beskrive ud-af- kroppen oplevelsen, men efter det var det svært at finde ord. Det svarer til at forsøge at beskrive en solnedgang til en blind.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja, mange af mine klienter spørger mig, om jeg kan se ind i fremtiden, men det kan jeg desværre ikke påstå. Men jeg har en dybere viden om mange ting, men jeg har ikke forsøgt at udvikle den gave videre.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var selve oplevelse, mens det værste at blive opfattet som skør, når jeg talte om det. Men jeg er taknemmelig over, det har fjernet min dødsangst og tilladt mig at leve et liv, jeg ikke ville have været foruden.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja, men folk afviste det som en slags fantasi, så jeg stoppede med at dele det med andre i mange år. Der gik 15 år, før jeg nævnte det igen, og det var i et fora af folk, som var mere åbne mod den slags. Siden har jeg fortalt min historie ved mange sammenkomster og skrevet om det, og hvad jeg lærte af det. Det er gennem min hjemmeside, hvor jeg har berørt mange liv, og folk har mailet mig og fortalt, hvordan min historie har ændret deres liv.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja, jeg har været I stand til at opleve tunnelen efterfølgende gennem meditation, men det var ikke helt det samme, og jeg kom aldrig længere end tunnelen, og der var ikke noget hvidt lys for enden. Gennem meditation har jeg også haft et ”life review”. Jeg vil også gerne nævne noget andet, og det er hallucinogener. Jeg har prøvet at genskabe mit NED ved brug af forskellige stoffer, blandt andet LSD, svampe, og ecstasy. Det var nogle vidunderlige oplevelser, interessante, spændende og fascinerende, men der var stadig en stor forskel. Ja, man oplever andre bevidsthedsniveau, men der er ofte en følelse af at miste kontrollen og frygt, som ikke sker i en NDE. Med stoffer er det en surrealistisk følelse, men med en NDE føles det mere virkeligt end selve livet. Med stoffer er det mere en oplevelse, der sker for dig. I en NDE er du selv en del af oplevelsen. Du oplever dig selv og din bevidsthed. Det gode ved hallucinogener er, at det giver folk et glimt ind i andre niveauer af bevidstheden.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg havde læst biblen inden min NDE, og jeg kan ikke sige, jeg hverken forstod den eller værdsatte den, men i min NDE havde jeg en åbenbaring. Og da jeg læste den igen efter min NED forstod jeg alting. Biblen hjalp mig med at sætte ord på min oplevelse ... det hele er der, man er barre nødt til at læse ud fra et andet bevidsthedsniveau for at forstå det. Det gik op for mig, at en stor del af biblen stammer fra nærdødsoplevelse tilbage i tiden. Folk er aldrig stoppet med at have nærdødsoplevelser, men vi taler mere åbent om det i dag. Dengang troede folk bare, at mystiske oplevelser kun skete for helgener. I dag prøver man at forklare det via videnskaben, så vi ikke får de forkerte ideer, der udfordrer det konventionelle verdenssyn for meget.