Beskrivelse af oplevelsen:

THE RIVER

A LIFE AFTER DEATH EXPERIENCE

BY DUANE

Det var en klar smuk mandag morgen tidligt i juli nittenhundrede halvfems. Endelig en fridag, hvis man da kan kalde det det. Jeg havde arbejdet den foregående eftermiddag og hele natten, så det var langt over min sengetid. Men så var det alligevel nu, jeg skulle på den ugentlige heldags udflugt med mine døtre og andre ene forældres børn i nabolaget, således som det havde været en ret så regulær rutine de sidste par måneder. Der skulle ikke cykles, skydes eller vandres på denne dag, det ville blive en varm dag, og når der blev holdt afstemning, om det skulle være rafting, var der ingen der stemte imod. Idet jeg begyndte at nævne, hvad der skulle med på turen, huskede jeg, at min nabo for nylig havde købt en ny redningsvest, og at han havde tilbudt, at jeg kunne låne den til enhver tid, så redningsveste blev sat på listen. Jeg forkastede dog snart tanken om at tage imod min nabos generøse tilbud, og rystede det af mig flere gange, idet jeg tænkte, at den kunne blive ødelagt eller snavset. Tre time, seks børn, og to flåder sener tog vi alt ud af min mors bil ved flodens båd rampe. De fire før teenager piger, to af dem mine døtre, kom med mig, i otte mands flåden, og vi overlod to mands flåden til vores syttenårige nabo og hans lillebror.

Da vi var vel nede af rampen og ude i floden begyndte vi vores eventyr. Den behagelige kølige morgen var nu veget for en brændende varm eftermiddag, og det kølige vand var en velkomment tilflugtssted. Idet der kun var fire årer og vi var fem i den store flåde, satte jeg mig forrest med fødderne nede i vandet mens pigerne greb de fire årer og vi begav os på vej. Pigerne fik os hurtigt ud i hoved strømmen. Jeg strakte mine ben ned i vandet og tænkte ved mig selv: "Dette er livet" Idet vi kom rundt om den første drejning i floden begyndte vandet at strømme en hel del hurtigere. Jeg lod mig selv falde bagover med klask og overlod det til pigerne at manøvrerer os gennem fossen da den ikke var vanskelig endnu. Pigerne klarede det fint og fik os sikkert gennem de første par timer på floden. Jeg blev ved med at sidde oppe foran med dem i kontrol, mens jeg faldt tilbage i flåden når vi stødte på de værste steder i floden.

Plask! og så lå jeg nede i floden. Den var vild og frådende. Flåden havde ramt en klippe lige under overfladen, og jeg måtte nu kæmpe for mig selv i den vildeste del af floden til nu. Jeg tænkte hvordan jeg skulle undgå at blive revet af klipperne der lå så tæt på overfladen. jeg lagde mig på ryggen med fødderne forrest og prøvede at flyde så højt som muligt. Flåden var allerede mange meter bag mig, men jeg var gennem det værste, og var nu i noget dybt vand der langsomt førte mig tilbage op mod strømmen. Jeg var ikke i den kvikkeste sindstilstand efter fireogtyve timer uden søvn, og inden jeg indså, at det at jeg drev opad ikke var en god ide, var det for sent. Jeg blev trukket ned. Jeg fik kun lige tid nok til at snuppe et halvt åndedræt inden understrømmen tog mig. Det oprørte vand hev og trak i mig. Overfladen var så nær men jeg kunne ikke komme derop og jeg kunne heller ikke nå hverken bunden eller en klippe på størrelse med en bil som var tæt ved. Det var omkring dette tidspunkt at situationens alvor trængte sig på. Jeg var i færd med at drukne og kunne intet stille op. Panikken ramte og med al den kraft der var tilbage i min udmattede krop, kæmpede jeg for at nå op til overfladen for bare at fylde mine lunger med et enkelt åndedræt. Men realiteterne viste sig snart og åndedrættet ja selve livet jeg havde kæmpet så hårdt for at bevare, for ud af mig, efterladende mig alene i mørket med en eneste tanke: "Jeg kan klare det her" Jeg var rolig nu. Ikke mere hvirvlende vand, ikke mere panik eller frygt eller fornemmelser af nogen art, kun den tanke at det var okay at forlade livet. At have tre jobs, at sove fire fem timer per nat fem dage i ugen og slet ikke de to sidste var jo ikke alligevel ikke rigtigt noget liv, tænkte jeg.

Så pludselig, som var jeg en lille dreng, hvis far havde grebet ham i hans legebukser og løftet ham op over hovedet, stod jeg omkring en meter over vandoverfladen. Jeg kunne føle solens stråler skinne ned og varme mit ansigt, men den var ikke længere for blændende til at se på. Den milde brise var vederkvægende. Mine tanker kredsede om lyden den frembragte, idet den bevægede de vibrerende grønne blade i et stort træ på min venstre side. Idet jeg fokuserede på træet, mærkede jeg brisen blæse gennem træet, som var bladene mine fingre og træet en del af mig. Mine sanser var skærpede. Farverne var klarer. En fugl begyndte at synge bag mig, og idetmelodien fangede min opmærksomhed, var det som om træerne og krattet der skjulte den delte sig, og jeg fik et fuldt udsyn til dette diminutive væsen. Ikke bare kunne den ses og høres, men jeg kunne også føle at fuglen var lykkelig ja glædesstrålendeover at eksistere, og denne følelse blev en del af mig. Skønt meget af det, der skete omkring mig, var til venstre, til højre eller bag mig, behøvede jeg ikke at vende mig rundt for at bevidne det, for jeg kunne se trehundrede og tres grader rundt, og opfattede de mange ting der skete i nærheden samtidigt.

Mens jeg stod i ærefrygt over hvad der foregik, nåede en stemme mig klart og tydeligt som en stemme tæt på, og den spurgte mig: "Hvad ønsker du at gøre" Idet jeg rettede min opmærksomhed mod sceneriet foran mig, begyndte jeg at tage bestik af det, som for at finde ud af, hvad der kunne gøres. Min yngste datter var på vej i land omkring femoghalvfjerds meter nede af floden i nærheden af flåden. Den ældste var allerede gået tredve eller fyrre meter tilbage fra flåden op langs flodens klippefyldte bred. Jeg var her, og min livløse krop var derovre, hvilket ikke var et problem for mig, idet mit gamle liv var lige så meget en drøm for mig, som livet hinsides er for de fleste af os nu. Ingen følelse af smerte eller sorg, kun en sådan fred og kærlighed som kun få har oplevet. Efter at have indsamlet denne information var det, som om jeg bare samlede den sammen i en pæn lille pakke tilsat en smule "ikke forstå", og gav den til den enhed der havde stillet mig spørgsmålet. Svaret kom øjeblikkeligt: "Hvad ønsker du at gøre"? og mit svar var nogenlunde det samme efter jeg endnu en gang havde taget bestik af situationen

Idet jeg kiggede på min ældste datter der, som jeg senere fandt ud af, forsøgte at guide de ældre drenge til det, som var min livløse krop, var det som om en eller anden tog mig, og smed mig ind i hende. Jeg så med hendes øjne og hørte med hendes ører og forstod alt hvad hun vidste og følte på det tidspunkt, men jeg var bare en betragter i hendes verden. Denne tolvårige, der stod ansigt til ansigt med denne frygtelige situation, var omtrent så rolig og logisk, som nogen kunne være. Min søster er okay nu. Hun var også faldet ud af flåden, og var blevet fanget af den samme understrøm, men hun havde en redningsvest på og hun var derfor i sikkerhed. De andre piger er også okay. Nu må jeg redde min far. Dette var hendes tanker i det øjeblik. Og så, lige så hurtigt som jeg var blevet introduceret til min datters verden, blev jeg bragt tilbage til min egen og stod over vandet på samme sted som før. Stemmen kom igen: "Hvad ønsker du at gøre"? spurgte den.

Endelig forstod jeg, at jeg var nød til at træffe et valg mellem billedet foran mig, som betød at bringe mine døtre til alder og skelsår og livet jeg så nys havde forladt, eller den nye eksistens og det liv som jeg vidste var med min himmelske far, for jeg kunne føle hans kærlighed udstråle fra et punkt oppe og til venstre lige bag mig, en kærlighed der mindede mig om den fred og tilfredshed, man føler, når man som lille bliver vugget blidt i sin mors arme efter en perfekt dag. Så stærk var denne kærlighed, fred og velvære, at jeg var splittet med hensyn til, hvad der skulle gøres. Jeg var ikke tvunget til at vælge det ene eller det andet, og det blev heller ikke fremstillet for mig, som om det ene valg ville være bedre end det andet. Afgørelsen var min alene. Fordi jeg vidste at mine døtre virkelig havde brug for mig, og fordi jeg vidste hvor højt jeg elskede dem, traf jeg næsten modvilligt det valg at vende tilbage, og gøre alt hvad jeg magtede for at opfostre dem til min bedste formåen. For at kommunikere denne beslutning tog jeg simpelthen alle oplysningerne og følelserne og overgav dem som et hele til min ven, som jeg aldrig så, og sagde: "At jeg ønskede dette". Det er billedet foran mig og alt hvad det repræsentere.

Så fik jeg at vide: "Du må give alt hvad du har" Dette forårsagede endnu en efterforskning af "alt hvad jeg har", Den viste sig resultatløs, idet min krop var derovre og jeg var her. Nøjagtig de samme ord blev gentaget, og resulterede i en identisk undersøgelse. Lige inden jeg blev bedt om at give "alt hvad jeg havde" igen, blev jeg givet information, en hele masse, uden et ord, og dog blev det kommunikeret til mig, at jeg måtte vælge at være i min krop, for ingen ville sætte mig ind i den. Den oplysning blev stemplet med den påtrængende nødvendighed, en far kan have for et barn i akut fare. Efter at have truffet et samvittighedsvalg om igen at være i min krop rasede vandet igen rundt om mig, hivende og trækkende mig ned, men til ingen nytte, idet jeg nu havde et lokomotivs kræfter. Intet kunne holde mig tilbage fra at nå overfladen. Da jeg nåede den, udspyede jeg alt skidtet i mine lunger og byttede det for et dybt livgivende åndedræt. Mine lunger smertede så slemt, at tanken kom til mig, at jeg hellere bare ville drukne. Jeg rystede den overvældende lyst til at give op af mig, og troede at jeg hviskede, men blev senere fortalt at jeg råbte om hjælp, idet de unge mænd i den lille flåde kun var omkring en meter borte. Med et par tag med padlerne var de henne hos mig. Idet jeg greb rebet på siden af flåden opdagede jeg, at der var masser af energi tilbage i mig, og jeg svømmede ved siden af flåden og hjalp med at få den gennem fossen ind til land.

At forklar hvad der netop var sket var ikke helt let og nogen i gruppen tvivlede. Det vil sige indtil de hver især blev fortalt hvad de gjorde og for nogens vedkommende hvad de tænkte, mens jeg var under vandet. Så forsvandt tvivlen som dug for solen. Resten af vores tur var enormt fredelig og tilfredsstillende. At vi så hjorte og andet vildt på bredden nogle meter borte gjorde sit dertil. Det var meget sent da vi nåede vores landingsplads, og da jeg ringede til min mor for at få et lift hjem, var hun meget bekymret for os. I ved hvordan mødre kan være.

Da jeg var tæt på at afslutte min prøvetid på mit heltidsjob, var jeg nødt til at være der den næste dag. Jeg arbejdede, skønt jeg dårligt nok var i stand til at gå og hver eneste celle i min krop fra håret på mit hoved til mine tånegle gjorde ekstremt ondt. Over de næste par dage aftog smerterne gradvist, efterladende mig med en sikker viden om mangt og meget jeg aldrig havde kunnet forestille mig, og en lejlighed til at se mine døtre vokse op.

Jeg bevidner sandheden af denne historie, lige som de gør, der var sammen med mig på floden den dag. De ved at dette skete. Jeg bevidner at Gud er, at han elsker os og er opmærksom på og tilstede til selv de mindste ting i vores liv og på denne jord. Virksomhedens gave, evnen til at handle i overensstemmelse med vores egne ønsker, og være tilknyttet hinanden i hans skabelse, er ærefrygtindgydende. Jeg beder for at vi må kunne takke ham for selve vores eksistens her og for at vi må behandle hinanden og hans skabninger med den respekt og imødekommenhed der tilkommer dem.

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: July 1990

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Jeg druknede.

NDO Elementerne:

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej 

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Ja; dette liv var dengang som en drøm, lige som livet efter døden nu er som en drøm for de fleste.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg så lige sådan ud, men min krop var der og jeg var her.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Så godt som jeg kunne være efter at have været oppe i fireogtyve timer. Bedre efter jeg døde, for så var jeg ikke længere træt og kunne tænke mere klart.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Nej 

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg hørte alt hvad der skete rundt om mig, blot tydeligere og med en bedre forståelse af hvad det var der skete.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? se ovenfor i #11

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Så mine børn og andre jeg tidligere havde været sammen med i real tid, skønt jeg befandt mig under vandet, eller min krop i det mindste gjorde, vidste hvad de foretog sig og i visse tilfælde hvad de tænkte. Konverserede med et uset væsen.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ikke-jordisk lys

Så du et ikke jordisk lys? Ja Solen var foran mig men var ikke længere for blændende til at se på. Alt omkring mig var lysere.

Hvad oplevelsen inkluderede: Et ujordisk landskab eller by

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvad oplevelsen inkluderede: Stærk emotionel stemning

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Dyb fred og kærlighed og vel taget vare på.

Hvad oplevelsen inkluderede: Særlig indsigt eller formål

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Vi er på denne jord for at lære. Vi kom fra vores far i himlen, og han våger over os og hjælper os så meget som vi vil acceptere. Jeg var det tidspunkt på meget god fod med ham og mærkede en udstrømning af kærlighed fra hvor jeg vidste han befandt sig, men så ham aldrig.

Hvad oplevelsen inkluderede: Kendskab til fremtiden

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Jeg skulle leve og opfostre mine børn alene.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Blev givet valget mellem at vende tilbage eller ikke, og var nødt til at vælge at vende tilbage til min døde krop, fordi ingen ville bringe mig derind. Det blev forklaret mig meget enkelt, for jeg forstod det ikke på det tidspunkt.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? LDS(mormon)

Hvad er din religion nu? LDS(mormon)

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Min tro på Gud og et formål med livet blev styrket. Alle de svære spørgsmål forsvandt.

Hvad oplevelsen inkluderede: Tilstedeværelse af ikke-jordiske væsener

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forbliver mere eller mindre det samme

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Livet er godt, selv når det er værst. De fleste ting der generer mig betyder jo ikke noget.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Tingene synes at falde meget lettere på plads nu. Jeg elsker alle meget dybt, men vil ikke presse på med noget emne, for jeg ved hvem der er en bedre lære end mig, så jeg kan være tålmodig og forvisset.

Efter NDO'en: 

Oplevede du forandringer i den arbejdssituation efter din oplevelse? Job eller studier

Oplevede du at dine følelser forandrede sig på grund af din oplevelse? Følelser om familie, venner eller samfund.

Oplevede du at din dødsangst forandredes på grund af din oplevelse? Følelser om døden

Oplevede du at dit livs formål forandredes på grund af din oplevelse? En følelse af livsformål.

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Et til tider stærkt emotionelt indhold, og vanskeligheder med at forklare hvordan det føles at være et træ og at have vinden blæse gennem ens blade etc.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke 

Er der en eller flere dele af dine oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? At vide hvad der kommer efter livet og den kærlighed Gud har for os; At vide at jeg var ved at drukne og oplevelsen af at gøre det.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Der var dem der tvivlede selv blandt dem der så at jeg druknede, men så snart jeg fortalte dem deres handlingerog nogen gange deres tanker mens jeg var under vandet, troede de.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja Flodens lugt, solrige dage, folk der smiler. Dagligdagen i almindelighed minder mig om at jeg er, og at der var en gang at jeg ikke var. Det kommer alt sammen tilbage som var det sket for nogle få minutter siden, nu på tiende år.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? se historien

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Jeg synes det er godt udført. Men der er ikke noget sted til at forklare sundhedsspørgsmålene. Jeg havde kun problemer nogle få dage, og havde såperfekt helbred indtil der kom andre skader og HCV (Hepatitis C)