Beskrivelse af oplevelsen:

Det var d.23 december 1969. jeg var omkring tolv år gammel. Jeg kan huske, at jeg hørte min mor sige til min far, at han skulle få mig til at klippe håret, på trods af at det på det tidspunkt var på mode at lade håret være langt. Min mor var meget mistænksom over for denne nye mode, da hun ikke kunne lide langt hår på drenge. Min far sagde okay, at han ville sørge for at jeg blev klippet, så hun ikke længere brokkede sig over det. Hun vidste at jeg ikke ville klippes, så hun brugte min far for at sikre sig at det skete, da han var en meget striks far. Dagen efter d.23 december tog min far mig med for at blive klippet.

Vi to ind til en barber i byen. Min far havde travlt med at snakke med nogle af hans venner. Jeg var den første i køen. Da jeg så at min far havde travlt med at snakke med sine venner, bad jeg barberen om, ikke at klippe mit hår meget kort, men at han bare skulle komme noget i det, så det så anderledes ud. Nogle minutter senere var jeg klar og vi tog hjem igen.

Da vi kom hjem, begyndte min søster at drille mig igen, fordi jeg skulle klippes, men jeg fortalte hende, at jeg ikke var blevet klippet, at jeg kun havde fået noget gele i håret. Hun løb ind og fortalte min mor, at jeg stadig havde det lange hår. Da min mor havde kigget nærmere på mit hår, begyndte hun med min far igen. Far måtte gøre noget for at redde sig selv fra mor, så som straf fik jeg besked på at gå på værelset og blive dér til dagen efter – indtil han igen ville tage mig til barberen. Jeg husker, at jeg ville have fat i min søster. Hun kom ind på mit værelse og begyndte igen at drille mig. På mit værelse havde jeg et juletræ, jeg stod foran det og kiggede på lysene der tændte og slukkede. Så snart jeg så min søster, skruede jeg et af lysene af og kastede det i hendes retning.

Jeg var så nedtrykt den aften, at jeg havde lyst til at græde. Det næste jeg husker, er at jeg stikker min finger ned i den fatning, hvor jeg havde skruet pæren ud. Jeg husker følelsen af et stød; Jeg blev kastet væk med samme kraft. Så hørte jeg min søster råbe. Jeg var i nærheden af hende og forsøgte at fortælle hende, at alt var fint. Hun hørte mig ikke, så jeg prøvede at lægge min hånd på hendes skulder, men hun kunne ikke mærke den. Så kiggede jeg ned og så min krop på gulvet. Jeg forstod ikke hvad der skete. Så blev jeg trukket af et vakuum ind i en mørk tunnel og rejste hurtigere end noget, jeg kendte til.

Der kom ligesom billeder af mit liv det ene efter det andet. Så så jeg et skarpt lys, skarpere end solen, men det gjorde ikke ondt i mine øjne. Jeg passerede forbi dette lys og befandt mig på et sted, der var som et rum uden vægge. Væggene var lavet af atmosfære. Der var et stativ med en tyk bog og en meget gammel Mandlæste denne bog. Han så på mig og sagde ingenting. Men jeg var ligeglad med hvem han var. Jeg stirrede på sceneriet bag ham. Der var en lille bro og mange mennesker passerede over denne bro. Så snart de passerede broen, gik de ikke længere, de svævede bare væk. Der var krystalklart vand, der løb under broen, og alle menneskerne var klædt i hvidt.

Så kiggede jeg igen efter den ældre person, som jeg så første gang, men han var der ikke. I stedet var der en mand, der skinnede og strålede. Han rakte sin hånd ud og bad mig komme og kigge hvad der var derinde. Først forsøgte jeg, at finde ud af hvilket sprog han talte, men selvom det var nyt for mig, forstod jeg alt han sagde.

Jeg husker, vi passerede en masse mennesker som sang på en anderledes måde jeg ikke kan beskrive, alle var glade og ingen tænkte på nogen andre. De så alle på et fantastisk lys i samme retning. Så snart vi kom til det skarpe lys sagde manden, at det jeg nu skulle se, ville jeg ikke kunne huske. Vi kom forbi lyset. Jeg husker stadig ikke hvad der var bag ved lyset. Hvad jeg husker med sikkerhed er, at efter vi kom ud af lyset, tog manden mig med til det første sted og sagde til mig, at jeg måtte tage tilbage fordi min tid endnu ikke var kommet til at blive dér.

Jeg husker, at jeg græd og tiggede ham om, at lade mig blive dér. Jeg ville ikke tilbage til jorden. Han satte mig på sit lår, krammede mig og sagde: 'Bare rolig, vi to vil mødes igen.' Jeg husker, at jeg sagde til ham, at jeg ville blive dér og ikke ville tilbage. Så sagde han bare rolig, lad mig tage med dig, så befandt jeg mig pludselig i mit værelse med manden. Jeg kunne se min mor holde min døde krop i hendes arme og hele min familie var omkring hende. De græd og jeg hørte min mor græde og sige: 'Han er død, han er død.' Så sagde manden til mig: 'tag nu tilbage til din krop.' Jeg nægtede at tage tilbage. Jeg sagde til ham, at jeg ville blive hos ham. Han krammede mig igen, kyssede mig og sagde igen til mig: 'Bare rolig, vi to vil mødes igen.' Jeg kunne intet gøre. Jeg befandt mig i min krop igen.

Det sjove var, at jeg var så glad for det, jeg så, at der var et smil på mit ansigt, da jeg kom tilbage i min krop, og i det øjeblik, jeg åbnede mine øjne, hørte jeg min søster: 'Se far, han laver sjov med os. Han smiler.' Jeg fik endnu en straf, så jeg ikke igen lavede sjov med dem på den måde. Jeg holdt den her historie for mig selv i omkring tredive år, jeg fortalte den aldrig til nogen.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: 1969

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Fik stød.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Den var ægte.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Det er en følelse man ikke kan beskrive, fordi det er så fantastisk.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg levede et andet sted.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Tid eksisterer ikke.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Kun sang i forskellige toner.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja En mørk tunnel.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja En mand, der kom lys ud af og mange andre.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Skarpt lys.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Jeg lærte en masse men brugte det helt forkert.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Jeg krydsede grænsen.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Det var imod mit ønske.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Konservativ/fundamentalist

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Kun de sidste atten måneder.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg var for ung.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Ikke religiøs. I de første 34 år hadede jeg Jesus, men nu har jeg fundet ægte kærlighed i Jesus.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Det er svært at beskrive det, som det virkelig er.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg bruger alting forkert. Jeg kunne læse auraer, læse tanker, have ud-af-kroppen oplevelser (OBE) og kontakte ånder.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del, var den del jeg ikke husker og den værste var da jeg måtte tage tilbage hertil.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De vil have rettighederne til, at skrive det som en bog.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Det er der, men jeg bliver nødt til at holde det for mig selv.

Har spørgsmålene og de oplysninger du har bidraget med nøjagtigt og forståeligt beskrevet din oplevelse? Ved ikke