Beskrivelse af oplevelsen:

EMMA LOUISE

(FØDT 1849, DØD 1933)

Som fortalt af barnebarnet Janice B. (1884 NDO som fortalt af to familiemedlemmer )

Tidspunktet for dissse begivenheder er1884. Min Bestemor boede sammen med sin familie i et stort hus i Greenville, Michigan. Hun var mor til fire levende børn i alderen ti til nyfødt. Min bedstefar var en familielæge. Jeg vil fortælle hendes beretning om en nær døds oplevelse, således som jeg husker at den blev fortalt til mig for mange år siden. Jeg vedlægger også min fars udlægning af disse begivenheder, således som han nedskrev dem i tredverne, som en del af hans selvbiografi Min bedstemor var alvorligt syg. Et værelse på tredje sal var indrettet som hendes sygeværelse, fjernt tra hendes aktive børns rumsteren. En ung pige var blevet ansat til at tage sig af børnene og klare husholdningen mens bedstemor var syg. I hele den periode var det som om min bedstemor havde en sær viden om hvad der foregik i huset og nabolaget, skønt ingen gav hende oplysninger derom, og hun kunne heller ikke høre hvad der forgik på etagerne neden under. Det eneste eksempel på det, jeg kan genkalde mig er at hun for eksempel sagde: En nabo har bragt noget nykærnet smør og stillet det ved køkkendøren. Vil I være søde at tage det ind." Der var ingen måde hun kunne have set eller hørt dette ske. Jeg er blevet fortalt at der mange andre af den slags tilfælde. Så kom en tid hvor hun blev mere og mere syg. Min bedstefar bragte en lægekollega over for at konsultere ham. Imens de var sammen med hende holdt hun op med at trække vejret, og hverken min bedstefar eller hans kollega kun mærke noget pulsslag. De erklærede hende død, men min bedstefar var ikke en der gav op så let. Han riggede et batteri op for at give hendes hjerte et chok. Hun begyndte at ånde igen og levede halvtreds år til. Hun berettede om en højst bemærkelsesværdig oplevelse i tiden efter hun var blevet erklæret død. Hun følte det som om hun foretog en blid rejse ned af en flod. Hun hørte smuk musik. Hun følte en grad af fred og skønhed som hun aldrig tidliger havde oplevet. Hun troede hun var i himlen, og indså at hun var død. Mens dette stod på begyndte hun at få modstridende tanker: Jeg må vende om, mine børn har brug for mig - versus - jeg kan ikke forlade denne fylde og skønhed. Denne indre kamp stod på en tid. Så vågnede hun og genvandt sit helbred. Hun levede et fuldt og tilfredsstillende liv og så sine børn vokse op og få deres egne fremgangsrige liv

Janice’s Far’s Beretning om den Samme Episode. 6 April, 2002

En anden klar erindring er min mors sygdom. Min bror og jeg havde mæslinger, men ikke alvorligt, min mor derimod, som var nedslidt af at tage sig af os, fik mens vi kom os, den samme sygdom yderligere kompliceret af en lungebetændelse,, og afgik, efter et alvorligt sygdomsforløb, tilsyneladende ved døden. Da hun var på sit yderste blev vi kaldt ind for at sige farvel til hende. Mens andre læger erklærede hende død, insisterede min far på at fortsætte med forskellige genoplivnings anstrengelser, inklusive anvendelsen af et elektrisk batteri, og efter en tid begyndte hun igen at ånde og levede i endnu halvtreds år. Et træk ved denne sygdom var de clairvoyante drømme i hvilke hun tilsyneladende besøgte andre steder og så forskellige scenerier, hun var endda i stand til at fortælle om begivenheder og tildragelser der var sket i hust i løbet af hendes sygdomsforløb, om hvilke ingen havde fortalt hende. Hele dette sygdomsforløb med dets ledsagene fænomener var vi aldrig i stand til at forklare. Kort efter denne sygdom tog hun på en tur til Madison, Wisconsin for at hvile ud efter de anstrengende begivenheder, og da hun krydsede Lake Michigan gik der ild i hendes damper og hun tilbragte den største del af natten i en åben båd iført natkjole.

Køn: Kvinde