Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var på hospitalet på grund af en graviditet uden for livmoderen. Jeg havde indre blødninger, og der var tegn på blodforgiftning. Da jeg, efter at have fået en beroligende indsprøjtning, var på vej ind på operationsstuen, bad jeg om at komme til at tale med en præst, men det fik jeg nej til. Men det var okay, for jeg havde besluttet mig for, at hvis jeg skulle dø, så var det sådan, det var.

”Jeg lægger mit liv i dine hænder,” sagde jeg til Herren.

Da jeg lå på operationsbordet, bad sygeplejerskerne mig om at tælle fra et til 10. Men da jeg nåede til fem, begyndte jeg i stedet at bede Fadervor. Jeg blev ikke færdig, fordi jeg blev trukket ind i en sort og lidt fedtet tunnel.

Der var bælgmørkt i tunnelen, og det føltes som om, jeg flød i et stykke tid. Mens jeg flød igennem tunnellen, lagde jeg mærke til, at smerterne i min mave begyndte at forsvinde. Jeg så et meget klart lys for enden af tunnellen. Jeg havde det rart, og tanken om at være død generede mig ikke længere. Da jeg nærmede mig enden af tunnelen, mærkede jeg, at jeg blev trukket hurtigere mod lyset. Der var ansigter fra mennesker, der var døde. Nogle genkendte jeg, og andre ikke, men de råbte alle sammen ”NEJ, gå tilbage… Gå tilbage…Gå tilbage!!” Efter det hørte jeg mumlende lyde.

For enden af tunnelen fandt jeg mig selv omgivet af alle disse mennesker. Jeg havde det rart. Der var ikke flere smerter, ikke flere bekymringer og masser af varme. Min far var der også. Vi var så glade for at se hinanden, men der var bekymret hvisken rundt omkring. Næsten alle sagde ”NEJ!” Der var en dårlig vibration i luften.

Det klare lys var langsomt blevet til en skikkelse klædt i en hvid kåbe. Alle blev stille, da skikkelsen bevægede sig hen imod mig. Ansigtet var lysende klart, smilende og roligt. Jeg kunne endda mærke varmen fra det. Skikkelsen var ikke særligt høj, men var af gennemsnitlig højde og vægt, og den var ikke hverken en mand eller en kvinde. Jeg spurgte: ”Er du Gud eller Jesus?” Jeg fik et smilende svar: ”Evelyn, ikke endnu… gå tilbage… gå tilbage.” Jeg sagde, at jeg ønskede at blive sammen med min far. Jeg fik at vide med en hovedrysten: ”Evelyn, Evelyn… ikke endnu… du er nødt til at gå tilbage.”

De andre mennesker, som var der, sagde ”Ah/Åh!”, og de smilede. Jeg blev ved med at insistere på at blive. Men skikkelsen sagde fast, stadig med et smil: ”Evelyn, du er nødt til at gå tilbage!”

Jeg følte, at jeg blev suget tilbage i tunnelen, og smerten begyndte at komme tilbage. Nogen trak i mine hænder, og jeg var ude af tunnelen. Jeg var tilbage på operationsbordet og kunne mærke smerten igen. Jeg havde følelsen af, at jeg prøvede at rejse mig og komme væk. Jeg lagde mærke til sygeplejerskerne, der var i gang med at pumpe på mit bryst. Jeg så mig selv som ”kroppen på bordet”. Men jeg stadig var ude af kroppen, forsøgte jeg at trække sygeplejerskerne væk og bede dem om at holde op, fordi det gjorde ondt. Men de virkede slet ikke til at være opmærksomme på, at jeg gjorde noget som helst. Så sagde en af dem: ”Hun trækker vejret! Hun er tilbage!” Og jeg oplevede mig selv igen ligge på operationsbordet og kunne høre mig selv trække vejret.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: Februar 1973

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? forbindelse med operation

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Intet svar

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? NEJ.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja At komme op fra operationsbordet var nemt, bortset fra at mit håndled var bundet fast. Jeg følte mig let, og min krop flød lidt. Og jeg kunne ikke se mine fødder.



På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Fuld bevidsthed og opmærksomhed på hvad der skete.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg hørte sugende lyde, mumlen, sær stilhed. Skikkelsen talte ikke rigtig; kommunikationen foregik gennem tanker.



Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Før jeg kom til enden af tunnelen, så jeg ansigter, jeg ikke genkendte. For enden af tunnelen så jeg min far, og også skikkelser og ansigter, hvor der var mange, som jeg kendte. De virkede overraskede over at se mig. Jeg hørte dem mumle om min tilstedeværelse der.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ikke-jordisk lys

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset var stærkt, klart og skar i øjnene på afstand, men var køligt med en form for varme, da jeg kom nærmere.

Hvad oplevelsen inkluderede: Stærk emotionel stemning

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Siden jeg havde min oplevelser, har jeg somme tider forudanelser. For eksempel kan jeg se, at en person er syg på grund af deres mærkelige skær. Jeg bliver iskold og mærkeligt svag, når et familiemedlem eller en nær ven er ved at dø. Jeg kan også styre ting med min vrede eller mit had. Mit had kan få en person til at blive syg og nogle gange dø, eller det kan give dem ulykke.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Metodist Protestant

Hvad er din religion nu? Ingen

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Den skinnende skikkelse… Jeg bliver ved med at spekulere over, hvem det var.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var at møde min far, og det værste var at forlade ham igen.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Enten troede folk ikke på mig, eller også var de meget skeptiske.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Den oplevelse har altid været meget levende for mig, lige til den dag i dag. Gud (eller skikkelsen) kommunikerede via tanker. Gud er hverken en HAN eller en HUN. Jeg følte stor taknemmelighed for livet. Døden er ikke længere noget skræmmende for mig. Døden er en del af livet. Jeg følte tilstedeværelsen af andre (ikke levende) i rummet.