Beskrivelse af oplevelsen:

Præcis klokken halv tre om morgenen kørte jeg tilbage fra motorcykeltræf til mit kollegium. Jeg sad bag på min kærestes Harley motorcykel. Ved siden af kørte andre venner sammen med os. Vi kørte omkring et hjørne, hvor en stor truck var i gang med en U-vending. Trucken fyldte hele vejen og begge spor. Vi kunne ikke undvige, og vi kunne heller ikke stoppe. Vi kørte cirka 60 kilometer i timen, og vi blokkede bremserne, da vi så trucken holde på tværs af vejen foran os. Min kæreste og jeg kørte direkte ind I siden på trucken. Jeg blev kastet næsten 10 meter op i luften og landede cirka 15 meter væk fra vores motorcykel. Jeg havde ingen styrthjelm på, og jeg landede direkte på hovedet. Jeg fik kraniebrud, og jeg mistede alle livstegn. Hvad der skete herefter, husker jeg ikke klart. Jeg fik bagefter at vide, at en af de andre motorcykler ramte trucken lige som os. To nære venner på den sidste motorcykel ramte heldigvis ikke. De stoppede efterfølgende trafikken, og havde de ikke gjort det, var vi sikkert blevet kørt over af efterfølgende biler. Den første bil hjalp os, og det var to tjenestefri politifolk, hvoraf den ene tidligere havde kørt ambulance. Hun genoplevede mig og reddede mit liv. Hun brækkede et ribben på mig i processen. Derefter blev vi alle kørt på hospitalet. Efter jeg blev genoplivet, var jeg vågen og begyndte at snakke. Jeg husker ikke, at jeg faktisk var ved bevidsthed det meste af tiden på hospitalet. Hvad jeg husker, er farvet lyst, måske dem fra ambulancer og politibiler. Jeg husker, at jeg så en lille pige blive lagt på en båre fra helikopter perspektiv. Det var sikkert mig selv, da jeg var den eneste Kvinde involveret i ulykken. Mærkeligt nok husker jeg også min nakke blev sat på plads, da jeg blev lagt på båren, hvilket bare tog nogle sekunder. Det første jeg husker fra hospitalet er, at jeg spørger sygeplejersken, hvor jeg var henne. Hun sagde, at jeg havde været ude for en ulykke, og straks tænkte jeg, nåh ja, og så huskede jeg alle detaljerne fra ulykken, som jeg også husker nu. Det er dog stadig mærkeligt for mig at vide fra andre, at jeg rent faktisk var vågen hele tiden også lige efter ulykken samt lige da jeg ankom til hospitalet. Men bagefter føltes det som om, at jeg lige var vågnet op fra en dyb søvn, der var så behagelig, at det var både uhyggeligt og skræmmende.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 6/16/2001

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ulykke

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ja, da jeg kom til bevidsthed igen, følte jeg, at jeg var vågnet fra en dyb søvn. Jeg er ikke sikker på, at denne intense følelse af ren afslapning kom fra morfinen, jeg fik på hospitalet.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Ja, Jeg troede, at hele oplevelsen havde været en drøm indtil sygeplejersken, fortalte mig, hvorfor jeg var på hospitalet.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja, jeg var vågen, men jeg husker det ikke. I den tid, hvor folk fortalte mig, at jeg var vågen, husker jeg helt andre ting.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg svævede mellem bevidstløshed og klinisk død. Jeg husker ikke, at jeg var særlig opmærksom. Jeg havde en slem hjernerystelse, så jeg var ikke særligt frisk i de efterfølgende måneder.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme tid. Eller tiden gik i stå og begrebet tid mistede al mening. Jeg tabte fornemmelsen af tid fra tidspunktet ulykken skete til flere timer efter, at jeg blev indlagt på hospitalet.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg var opmærksom på snak som baggrundsstøj, men jeg registrerede ikke, hvad der blev sagt.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej

Så du et ikke jordisk lys? Ja, jeg så stærk, farvet og blinkende lys. Efter ulykken bliver jeg utilpas, når jeg ser lys fra ambulancer, politibiler eller brandvæsen.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Frygt, træthed, ro, forvirring, afslappet og bekymring.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet. Jeg følte, der var en tilstedeværelse hos mig, som gav mig ro og troen på at alt ville blive okay igen. Men jeg så aldrig nogen eller noget, og jeg snakkede heller ikke med nogen. Det er svært at beskrive, men jeg følte mig ikke isoleret, og jeg følte ikke, at det var noget, jeg gennemgik alene.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Nej

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Praktiserende katolik

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat, men jeg praktiserer ikke min tro så meget som tidligere.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja, min tilgang til livet er helt anderles. Jeg er meget opmærksom på min egen dødelighed. Jeg tænker hele tiden på spørgsmål, som hvorfor vi er her på jorden. Om der er mere mellem himmel og jord. Jeg er mere spirituel, og jeg undrer mig, om jeg nogensinde kan lære at kommunikere med den åndelig verden.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Stigende

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg ser verden anderledes, og jeg er mere taknemmelig for det jeg har.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Efter min oplevelse gik det op for mig, at jeg havde tabt motivationen i mit liv før ulykken skete. Det gik op for mig, at oddsene ikke var på min side den nat, men jeg klarede mig alligevel igennem det. Der må være en årsag til, at gud fortsat vil havemig her på jorden. Jeg har beslutte at finde fokus igen, og jeg starter med at læse jura i september 2003.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja, den intense og isnende følelse søvn jeg vågnede fra, og de brudstykker jeg husker fra den.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den værste del af oplevelsen var den ekstreme frygt for at dø, jeg følte lige efter ulykken. Først ønskede jeg, at jeg var død, for jeg følte, at så jeg aldrig havde oplevet det at dø på enhver tænkelig måde. Det var svært at se folk dø på film, før jeg ville billedligt talt se mig selv dø på samme måde. De bedste fra ulykken er, at jeg nu er motiveret og selvbevidst, og det har også øget min fantasi og nysgerrighed.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja, jeg delte ikke min oplevelse med særligt mange mennesker, da jeg følte de ikke ville forstå det. Det er ikke sådan, at de ikke ville tro mig, men mange er skeptiske over for dette emne. Jeg kun, jeg ville få glæde af at tale med folk, som selv kan relatere til den slags oplevelser.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja, hvis jeg ser nogle komme ud for det samme i en film, så genskaber det hele oplevelsen i mig. Jeg drømmer også om ting relateret til oplevelsen.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Intet svar

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Jeg tænker tit over om andre har haft oplevelsen af at være i så dyb og komfortabel søvn, at det næsten er skræmmende.