Beskrivelse af oplevelsen:

De første par gange jeg døde og gik igennem tomheden/forhænget/muren som deler de dødelige og ”himlen” - så jeg et lys og en gammel ven. Det eneste jeg fik at vide var at det ikke var min tid endnu. Det var som om jeg var i et værelse uden lys, lyde eller følelser og lige pludselig kom der et hvidt lys og en skygge, som fortalte mig at det endnu ikke var min tid. Dette skete op til flere gange, måske 5. 

Den sidste gang det skete følte jeg mig ”vågen” på operationsstuen – jeg kunne høre sygeplejersken og lægen, hjerte-maskinen. Jeg hørte en kvindestemme sige ”vi mister ham.” 

Så følte jeg det som om min sjæl blev grebet fat i og trukket opad mod loftet. Jeg svævede, jeg prøvede at kigge tilbage - men det er ikke tilladt. Lydene på operationsstuen begyndte lige så stille at forsvinde, som om nogen havde skruet ned for lydstyrken, langsomt. Jeg var bange, men jeg havde en mærkelig følelse af at være fortrøstningsfuld eller få at vide at jeg skulle være rolig. Jeg gik igennem en mørk tunnel hvor lyset blev langsomt stærkere. Så dukkede en skygge op – en gammel ven fortalte mig at det endnu ikke var min tid og så blev tingene sorte/væk/osv. 

Jeg fandt på en eller anden måde ud af at skyggen var en ven som døde 6 år forinden. Jeg er glad for at se han kom i ”himlen” for han fortjente det.

Var du under påvirkning af nogen former for medicin eller stoffer, der kan have haft indflydelse på oplevelsen? Det ved jeg ikke rigtig. Jeg var medicineret og blev tit opereret, men de hæmmede ikke mine oplevelser. 

Var oplevelsen svær at forklare med ord? Det ved jeg ikke rigtig. Jeg har ikke noget problem med at snakke om det, men jeg er nødt til at passe på med hvem jeg taler om det med, for jeg vil ikke indlægges på kolbøttefabrikken. 

Var der på tidspunktet for, og i forbindelse med, oplevelsen en livstruende begivenhed? Det ved jeg ikke rigtig. Hvilken form for svar vil I gerne have? 

Hvordan var dit niveau af bevidsthed og opmærksomhed under oplevelsen? Jeg var på en intensivafdeling, dødelige kvæstelser – lægerne kom og kiggede på mig efter operationerne og mange kunne ikke forstå at jeg overlevede. Ja de var gode læger, men det var ikke min tid. 

Var oplevelsen på nogen måde som en drøm? Ikke rigtig. 

Oplevede du en adskillelse mellem din bevidsthed og din krop? Ja. Jeg følte mig gennemsigtig, eller i hvert fald efter hvad jeg kunne se, da jeg kiggede mig tilbage, så virkede jeg sådan – Jeg fik kun et glimt af det, da jeg kiggede tilbage - men det kunne forklare hvorfor min ven var en skygge. Han stod lige foran lyset, så han kunne have en eller anden form. 

Hvilke følelser oplevede du under oplevelsen? Bange, frygt, beroliget, afslappet, spørgende 

Hørte du usædvanlige lyde eller støj? Altså høre fra en afdød person er ret usædvanligt. 

Passerede du igennem en form for tunnel? Ja. Ja en form for tunnel/forhæng/opdeling eller Jorden og himlene. 

Så du et lys? Ja. Lyset var i starten svagt og blev stærkere indtil jeg kom tæt på og så dukkede en skygge op. Lyset var klart – men mere glødende – ikke ligesom at kigge på solen. 

Mødte eller så du andre væsener? Ja. De var foran lyset. Ja det var en ven som havde været død i 5 år. Han fortalte mig gentagne gange, at det endnu ikke var min tid. 

Oplevede du en gennemgang af tidligere begivenheder i dit liv? Nej. Jeg har lært meget efter min NDE. Jeg tvivler på mange former for religioner.