Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg boede i et landområde og havde skudt to kaniner til aftensmad den aften. Den ene af kaninerne lugtede forfærdeligt, da jeg rengjorde den. Jeg kasserede den men havde skåret mig selv, da jeg pelsede dem. I løbet af de næste par dage, fik jeg høj feber. Først influenza lignende symptomer men temperaturen steg. Jeg blev fragtet til hospitalet og lagt i en ligpose. Så blev jeg pakket ind i is, for at reducere feberen, som stadig steg.

På den anden eller tredje dag, mærkede jeg et skifte i bevidsthed. Jeg var ikke længere utilpas eller bange. Jeg var ude af min krop, som at være flere etager ovenover min seng, men var i stand til at se alt i rummet skarpt og tydeligt. Jeg husker at være ved en slags korsvej, men vidste dog at dette var en drøm. Det vil sige, at min egen bevidsthed gav et billede af noget, jeg ikke helt forstod. Ved denne korsvej vidste jeg, at jeg skulle vælge. På min højre side var døden, og den solide forståelse af en meget mere anderledes verden, end jeg nogensinde havde oplevet. På min venstre side var en vej tilbage til min krop. Jeg vidste, at hvis jeg valgte nu, så ville jeg komme derhen – ingen tvivl om det. Jeg vidste dog ikke, hvordan jeg skulle tage den beslutning, ikke grundet frygt men fordi jeg indså, at jeg ingen kriterier havde for at træffe sådan en beslutning.

Jeg kiggede ned og så min stakkels afmagrede krop i sengen helt stille. Min far sad ved siden af sengen og græd, holdt min hånd. Jeg havde aldrig før set ham græde sådan her, og jeg syntes, det var meget interessant. Jeg husker faktisk, at jeg tænkte, hvorfor græder nogen på grund af døden? Jeg var dog ked af det på hans vegne og tænkte, at det kun var af respekt for ham, at jeg vendte tilbage til min krop.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: 1952

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Sygdom Min far blev ringet op og bedt om at komme til hospitalet midt om natten, tilsyneladende fordi man ikke havde regnet med, at jeg ville overleve. Jeg observerede ham langt fra, uden for min krop, selvom jeg ikke vidste at det var det, man kaldte det, på det tidspunkt.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej Fordi sygdommen til at starte med ikke var blevet diagnosticeret, holdt lægerne medicinen tilbage. Jeg blev bogstavelig talt pakket ind i is, for at slå feberen ned – som var på cirka 41.5 grader.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kalde oplevelsen drømmeagtig. Mens jeg var i min krop var det måske drømmeagtigt, men mens jeg var ude af kroppen, var det ikke som noget jeg havde oplevet, hverken før eller efter.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Se ovenover.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg ville sige, at jeg var utrolig vågen i den forstand, at alt hvad jeg så eller oplevede virkede mere klart end normalt. På begge sider af oplevelsen tror jeg, at jeg var uklar, det vil sige, for eksempel da jeg vendte tilbage til min krop og oplevede gennem mine fem sanser igen, virkede intet helt rigtigt. (Jeg var blind i flere uger efterfølgende.)

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Rum blev bestemt ændret, i den forstand at det var uden dimension eller uendeligt. Hverken begyndelse, midte eller slutning.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg husker det ikke. Intet stikker ud. Der skete andre ting, der var vigtigere for mig.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? På det tidspunkt og i mange år efter, talte jeg ikke om oplevelsen, i frygt for at blive mærket som tosset. Så hvis der var ting, der kunne være blevet bekræftet, smuttede det væk. Det virkede aldrig vigtigt for mig.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Det tror jeg ikke, og dog, mens jeg arbejdede med en peyote shaman flere år senere, genoplevede jeg aspekter af nærdødsoplevelsen. Der var en sti i skovene, som var tunnelagtig.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej Nej, i hvert fald ikke hvad jeg kan sige med sikkerhed. Som barn havde jeg en åndelig vejleder, som ofte var hos mig og på en måde lærte mig om verdens natur. Da jeg flere år senere genoplevede oplevelsen, mærkede jeg hans tilstedeværelse men ikke som i en fysisk krop.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Til højre for mig, ved korsvejen, var der lys, men ikke som sollys eller lys fra en elektrisk kilde. Jeg forsøgte på det tidspunkt, at forklare det som et tomrum eller et sted der hverken var lyst eller mørkt, det havde ingen dimension eller uendelig dimension og form. Selv i dag er det ikke nemt at beskrive det. Når jeg hører andre mennesker beskrive NDO´ens lys, er min fortolkning, at deres sind sætter denne uden-dimension ind i en kendt oplevelse for at det skal give mening. Jeg er tilfreds med, at beskrive det som uden-dimension.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet På det tidspunkt var jeg frygtelig forvirret. Jeg brugte de næste tyve år på at forfølge en måde at forstå, hvad der var sket. Har stadig svært ved i mit hoved at forstå, denne dybe oplevelse af ingen dimension, og erkendelsen af at den daglige fysiske verden slet ikke er, hvad vi tror den er. Spørg mig ikke hvad det er, selvom jeg formoder, at det i sidste ende er ren ånd og ikke en fysisk form. Eller at fysiske former skabes ud fra ånd gennem noget, som alle former vi genkender i dette liv, er med til at frembringe. Er dog ikke helt sikker på hvad det betyder.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Ikke rigtigt. Det jeg oplevede var, hvor meget af min oplevelse i verden, der var projektion fra min egen bevidsthed. Det var umuligt for mig, at artikulere dette i mange år, men det var helt sikkert det, det var. Den bevidsthed satte mig faktisk på en lang søgen, som i sidste ende bragte mig til min nuværende spirituelle praksis, som er jordbaseret og har at gøre med ikke at vide så meget, som at vide.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Men på en ret funderet måde, overraskende nok, som udviklede sig mere og mere gennem årene. Jeg beskriver det som at kunne læse formen af en begivenhed, eller et spørgsmål en person stiller, eller blot personens tilstedeværelse selv og forudsige, hvordan de kommer til at udtrykke deres liv. Jeg gav psykisk rådgivning i et par, men syntes det var påtrængende og krænkede den tro (som jeg prøver at ære), at når folk er klar til at høre om dem selv, vil de gøre det. Hvad jeg gjorde, trådte ligesom uden for alt det. Jeg syntes ikke, det var produktivt og på nogle måder var det sågar forstyrrende. Desuden kunne jeg ikke lide at komme ind i folks bevidsthed. Jeg har rigelig problemer med at håndtere min egen, og bryder mig ikke om at blande mig.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg tror, at jeg har beskrevet dette ovenover. Jeg vidste, at jeg skulle vælge mellem livet og døden. Det var mit valg på det tidspunkt. Jeg indså også, at det ikke altid ville være et valg jeg havde, og at jeg en dag igen ville være ved dette knudepunkt og ikke have noget valg.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Jeg tror, jeg var rimelig konservativ, da mine forældre begge lå til højre for midten. Mange modsætninger, da de også var meget generøse i deres arbejde for fælleskabet, ligestilling og græsrodsforandringer, som var humanistiske.

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg tror i en alder af 16 år, da jeg blev syg, at jeg nogenlunde havde regnet det hele ud, (Gør alle teenagere ikke det?). Efterfølgende var jeg meget forvirret, forsøgte at intergrere det jeg havde oplevet med hverdagslivet. Var i mange år meget nihilistisk, sågar selvmordstruet, måske ønskede jeg at tage tilbage for bedre at forstå, hvad døden var. Jeg levede i mange år et meget mørkt liv, men fik et reelt gennembrud og klarhed i 1960´erne og 1970´erne gennem arbejde med en peyote-shaman og stoffer. Jeg betragter disse som ekstremt farlige, og tager ingen stoffer i dag, men jeg mener også, at den forståelse jeg kom frem til gennem stofferne, gav mig en spirituel disciplin, jeg stadig den dag i dag benytter mig af.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Havde det ikke været for denne oplevelse, havde jeg formentlig arbejdet på en bilfabrik i dag. Det var hvad jeg så for mig før NDO´en.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg tror, jeg er en god mægler og fredsstifter grundet min evne at være vidne. Ikke så god til det i mine personlige forhold. Mine personlige forhold er lidt et mysterie for mig. Jeg har arbejdet en del med at være ubundet ved fødslen – faktisk blev jeg forladt på barselsafdelingen i to dage efter min fødsel. Dette synes at forklare en slags distance, jeg føler, selv overfor de mennesker, jeg elsker mest - og selv at kunne være vidne til mine egne projektioner og begrænsninger (sammen med meget psykoterapi) hjælper ikke med at bygge bro over den afstand, jeg altid føler. Jeg elsker dybt, men... under alle omstændigheder kommer fødselsoplevelsen sandsynligvis i vejen for nogle af fordelene ved NDO´en.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Det tog mange år at artikulere og forstå, hvad jeg havde oplevet. I starten da jeg forsøgte at snakke om det, blev jeg hurtigt klar over at mine forældre og læger, syntes at jeg var skør. Så jeg holdt min mund, vel vidende at jeg ikke var skør, men at jeg faktisk havde set en sandhed, som jeg følte mig ret sikker på, selvom jeg ikke forstod den.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Som jeg har sagt ovenover, oplevelsen af ingen dimension, forståelsen af projektions natur, og evnen til at gøre det, jeg kalder at læse formerne, ser alle ud til at indikere et ja svar her. Intet af dette ser dog ud til nøjagtigt at stemme overens med andre diskussioner om det paranormale, som jeg har læst om, så jeg taler for det meste ikke om det eller lader andre vide ret meget om den rolle, det spiller i mit liv.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var, at være i stand til at se uden dimensioner, og at have forståelsens rødder omkring den rolle, som projektion spiller i vores liv. Dette ville til sidst få indflydelse på mine spirituelle discipliner, som tog mange år at udvikle. Som 30 årig tjente kreativitet mig. Som 40 årig fandt jeg størst trøst i det spirituelle.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg har skrevet lidt om det. Det var ligeledes meget nyttigt for mig, at sidde hos mine forældre i deres dødsproces. Jeg blev ringet til, for at være deres guide i overgangen, og begge kunne passere over på en meget bevidst måde. Alle mine egne oplevelser gjorde det nemmere at opgive den fysiske form, gennem samtaler med dem, ved at kunne bearbejde familiens roller, så vi alle kunne være støttende osv. ikke noget luftigt eller urealistisk, bare god støtte og forståelse af dødsprocessen.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ja Som nævnt ovenfor arbejdede jeg med peynote og andre entheogener.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Det er min overbevisning, baseret på alt dette, at livets mysterium, mysteriet om den endelige verden, stadig er vidt åben. Jeg må sige, at jeg bliver ved med at kigge på uendelighed og dimensionsløshed for at forstå. Men de giver ikke tilbage, hvad min hjerne ser ud til at spørge efter – hvis hjernen er en endelig form (formodentlig), ser den ikke ud til at være i stand til at give slip på den ”illusion” længe nok til at lade den større sandhed komme ind.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Ja jeg tror, at mit svar på spørgsmål 29 ligesom gled af, fordi jeg ikke så en måde at besvare det andetsteds. Er ikke sikker på, hvordan man formulerer det anderledes, end du gjorde i spørgeskemaet, men der er en måde at gøre det på, det er jeg sikker på.