Israel NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Mit første møde med engle fandt sted midt på sommeren i 1961. Jeg var 13-1/2 år gammel. Det skete under min nær døds oplevelse i et offentligt svømmebassin i Israel. Omkring halvandet år senere i december 1962 begyndte jeg mine forsætlige ud af kroppen rejser. Da jeg kom fra en videnskabelig ateistisk baggrund, og da jeg var elev i på en flådegymnasiekostskole med militær disciplin, og senere var soldat og bagefter blev officer i det israelske forsvar, og siden overstyrmand i handelsflåden, turde jeg ikke omtale mine ude af kroppen kommunikationer i mange år.

Det begyndte alt sammen en varm sommerdag i et offentligt svømmebassin, der tilhørte min onkel. Da jeg havde gratis adgang, var jeg et af de heldige børn, der plejede at frekventere det sted hver eneste dag i løbet af den varme fugtige Israelske sommer. Da jeg var en aktiv teenager og en god dykker og svømmer, indgik jeg et væddemål med en professionel dykker om at jeg kunne svømme tre gange bassinets længde under vandet (ca. 85 meter) med kun et åndedrag. Væddemålet drejede sig om et par svømmefødder. Jeg vandt...men først da jeg var blevet erklæret for klinisk død.

Jeg husker, hvorledes det i løbet af den smertefulde kamp under vandet pludselig blev betydningsløst om, jeg vandt. Jeg håbede bare, at jeg stadig svømmede mod enden, hvor jeg skulle røre poolen side, men langsomt blev jeg ligeglad. Jeg følte det, som om jeg drømte, mens jeg langsomt fortsatte med at svømme, eller det troede jeg da, jeg gjorde, for jeg indtrådte samtidig i en besynderlig dyb ubevidst søvntilstand. Pludselig skete der noget utroligt. Jeg blev meget vågen og frisk, og følte det, som om jeg blev suget opad med kolossal fart. Jeg blev forbavset. Det skete alt sammen så hurtigt. Jeg følte det, som om jeg fløj med enorm fart gennem et lang mørkt rør, som samtidigt var blødt og sikkert. Det havde ingen rigtige sider, men for enden af røret kunne jeg se et strålende lys. I næste nu befandt jeg mig ude i luften men i en unik position. Jeg svævede faktisk syv meter over svømmebassinet. Jeg var ikke bange for, at jeg ville styrte ned og kunne slet ikke føle min vægt. Skønt det var en meget varm og fugtig dag, føltes det nu forandret og ganske behageligt. Alt så meget lysere men blødt ud. Jeg kunne tydeligt se horisonten, som om et tæppe var blevet løftet. At se ned nu var utroligt. Jeg så min krop ligge der på fliserne nær poolens kant, omgivet af folk der løb rundt alle vegne, mens livredderen, en kraftig dame, var begyndt at give mig første hjælp efter mund til mund metoden, samtidig med at hun trykkede på min brystkasse. Pludselig kunne jeg hører deres tanker og følelser.

"Hej venner, der er ikke sket noget med mig", råbte jeg glad, men ingen så op i min retning.

Efter nogen få sekunder bemærkede jeg et stort og kraftfuldt væsen, der svævede ved min side. Han var omkring tre meter høj. Jeg kunne mærke hans enormt kraftfulde udstråling af energi. Alligevel var han ikke frygtindgydende. Han var mere som en stor far, der havde en masse kærlighed og omsorg for mig. Han strålede på en måde, som var han oplyst indefra. Da jeg betragtede ham nærmere, indså jeg at han bestod af lys. Så lige pludselig beordrede han med kærlig stemme: "Du må vende tilbage. Det er ikke din tid endnu. Du har mange forpligtelser du må gøre færdige... du vil tids nok komme tilbage hertil. Belav dig på at vende tilbage nu".

Jeg nægtede, Jeg ville blive. Følelsen der oppe i luften var så god, at jeg slet ikke kunne forestille mig at komme ned. Nu blev jeg desuden opmærksom på en let og blød musik. Det var en slags blød lyd i luften, der ikke hindrede min evne til at lytte til det kæmpemæssige væsen, der var gjort af en oplyst sky, og som jeg langt om længe indså, var en af det guddommeliges magtfulde engle

"Du skal gå ned, din tid er ikke kommet endnu", forsatte han... "du må vende tilbage til din krop"

Pludselig blev han alvorlig. På en eller anden måde blev det klart for mig, at jeg simpelthen var nød til at vende tilbage. Jeg så ned. Livredderen arbejdede forsat hårdt nu sammen med en læge fra et nærliggende hospital, som var kommet for at svømme. De var i gang med at give min krop hjerte-lunge redning. Jeg kunne mærke deres bekymring, især livredderens, som holdt meget af mig, og kaldte mig "Fiskedrengen"

Da jeg bagefter så op på solen, så jeg at verden, ud over det lys der kom fra solen, var fyldt med et strålende klart lys. Jeg ville gerne se mere ... men så, på trods af min modstand, følte jeg mig pludselig suget ned og faldt hurtigt tilbage i min krop. Inden længe blev jeg med en ambulance hastet af sted til Tel Hashomer Hospitalet i byen Ramat Gan til et komplet eftersyn.

At forlade min krop blev det allervigtigste, jeg ønskede at opnå efter den begivenhed. Som ung dreng tog jeg englens ord.. "Du vil tids nok vende her tilbage".. som et løfte. Hver nat bad jeg om hans hjælp til at vise mig, hvordan jeg kom derop igen. Jeg længtes efter oplevelsen af at svæve frit i luften. Mit ønske om frihed og mit ønske om at se verden fik mig til at søge ind på en af flådens barske gymnasiekostskoler.

I to år bønfaldt jeg engelen om at hjælpe mig med at forlade min krop, uden at der skete noget. Men en kølig december aften efter en lang dags studier og fysisk træning på flåde kostskolen besluttede jeg mig til at tage mig en lur, imens dem jeg delte værelse med, gik til en klub på skolen. Jeg var lige ved at lukke mine øjne, da jeg i mørket pludselig bemærkede at værelset begyndte at ændre farve, som om det blev fyldt med lys. Jeg vedblev med at ligge med vidt åbne øjne og bevidnede det mærkelige fænomen. De centrale del af lyset fortættedes, som om en kraftig sky blev formet i det. Jeg følte mig fuldstændigt lammet og naglet til min seng. Mit hjerte bankede hurtigt, mens jeg holdt vejret. Snart fyldtes hele min krop med udstrålingen af uendelig kærlighed. Engelen var der og så på mig.

"Er du kommet for at tage mig med dig?" Spurgte jeg ham.

"Nej, din tid er endnu ikke inde. Du har en masse arbejde at udføre her. Din skæbne forlanger meget mere", sagde han.

"Jeg er kommet for at opfylde din drøm. Tiden er kommet, hvor du skal lære at forlad din krop ved hjælp af din egen vilje", fortsatte han.

Derefter instruerede han mig skridt for skridt i at forberede mig på at forlade min krop. Pludselig sagde han, at jeg skulle række ham hånden. Den nat var jeg særligt udmattet, men jeg fulgte omhyggeligt hans instruktioner og rakte ham hånden. Det var ikke den fysiske hånd, blev jeg snart klar over. Den skilte sig fra min fysiske krop. På et øjeblik var jeg helt ude af kroppen og følte mig vågen, opmærksom, udhvilet og glad.

Den nat var begyndelsen på mange nætters eventyr og undervisning af engle i ude af kroppen verdenen. Jeg plejede at forlade min krop efter, at lyset blev slukket på min sovesal. Når jeg så ned, så jeg, at mine kammerater på sovesalen inklusive min egen krop sove fast. Selvfølgelig turde jeg ikke nævne mine ud af kroppen rejser. Jeg var sikke på, skønt jeg var en af se bedste elever på flådekostskolen, at de ville smide mig ud af skolen, hvis jeg fortalte bare den mindste smule.

Min åndelige undervisning blev afstedkommet gennem en række telepatiske forelæsninger af englen Lamdiel, mens jeg var ude af kroppen svævende og absorberende englens ord. Først skulle jeg melde mig frivilligt til at hjælpe andre. Jeg var 15 på det tidspunkt, men jeg gjorde det.

Undervisningen inkluderede viden om andet liv i universet, menneskets oprindelse på jorden, materiens, hastighedens, eller energiens indre virkelighed, plus masser af data, der enten kastede nyt lys på eller fuldstændigt modsagde hvad jeg da lærte i skolens naturfags timer.

Men en af de mest spændende begivenheder var da englen fortalte mig om menneskehedens fremtid.

"I dag har jeg en meget vigtig besked til dig", sagde han.

På et øjeblik var vi langt ude i rummet. Da jeg så ned, blev min sjæl grebet at stor ophidselse. En blå planet var dernede.

"Planeten Jorden" råbte jeg glad..

Gennemstrømmet af kærlighed vedblev jeg at se ned, idet jeg indskrev sceneriet i min sjæl. Jeg vil aldrig glemme de øjeblikke.

Det følgende er en sand meddelelse overgivet af Lamdiel, guddommelig engel ( Det er et uddrag fra "Den Ultimative Profeti - første bog")

"Jer der udgør menneskeracen på jorden er kommet et godt stykke vej i jeres udviklings proces, og I vil snart træde ind i en ny æra, der er det næste og det største skridt i jeres evolutionære proces."

"Jeg har allerede belært jer om begrebet fremskredne livsformer, så som mennesket, der i virkeligheden er en sammensætning af liv inde i liv. Hver gang opstår der en mere fremskreden ny livsform fra samlingen af de tidligere... lad os undersøge dette mere indgående. Det er vigtigt, for forstår man dette begreb, vil det hjælpe en til at forstå menneskehedens skæbne."

"Du ved at et menneske rent faktisk er en sammensat gruppe af liv. Det er opbygget af mindre partikler eller mindre livsformer, som udgør din krops celler. Men dette er ikke enden på historien. Dine kropsceller er også gjort af mindre partikler, der også er levende. De bliver ikke regnet for at være levende af jeres videnskabsmænd. Ikke desto mindre har de deres simple livsformer. Du kender dem som proteiner og aminosyrer, som ligeledes er lavet af simplere livsformer. Jeres videnskabsmænd kalder dem molekyler. Disse livsformer er arrangeret i en bestemt kode, der skaber proteinerne og de levende kropsceller, der derpå skaber den menneskelige krop. Men igen David., dette er stadig ikke begyndelsen til de sammensatte livsformer. Molekylerne er gjort af endnu mindre partikler - atomerne."

"På det jordiske fysiske niveau anser jeres videnskabsfolk atomerne for det mindste fundament eller det endelige grundlag for alt fysisk stof. Atomets levende aspekt ignoreres, men i en meget simple form har atomerne deres egen levende iboende ånd."

"I virkeligheden er atom ånderne ikke historiens begyndelse. Som du husker fra de tidligere forelæsninger, er hvert atom opbygget af mange sub atomer 7 som er gjort af sub atom 6 , og så fremdeles, hele vejen ned til sub atom 1. Hvert sub atom 1,sammen med de rene levende enheder på det uendelige niveau, er det endelige grundlag for stof og liv i Universet."

"... Hvis du har fulgt med i den sammensatte struktur af liv inde i liv, har du sikkert bemærket, at et enkelt menneske nu er en af de mest fremskredne sammensætninger af liv på jorden. Men er det så slutningen på udviklingshistorien?"

" ... Et menneske på jorden er ikke slutningen på grupperings systemet. Det forstående skridt i evolutionsprocessen er et af de mest forbløffende.

"På samme måde som dine kropsceller vil hele jordens befolkning danne den næste gruppe som et sammensat nyt liv. Ved foreningen af alle mennesker på planeten jorden vil en gigantisk livsform opstå, der vil indeholde en meget større ånd i menneskenes sjæle

"Lige som energiforbindelserne mellem cellerne i din krop - bortset fra de fysiske og kemiske forbindelser mellem dine celler - er der usynlige forbindelser mellem alle mennesker, selv mellem den der er fjender i dag. Forbindelserne som forbinder hver af jer til andre, er langt stærkere end den enkeltes behov eller endda den enkeltes liv. Derfor påvirker disse usynlige energiforbindelser hver eneste person på jorden, hvad enten man er klar over det eller ej.

Over hele jorden søger et voksende antal mennesker hele tiden efter mening i livet for at fylde en dyb fornemmelse af åndelig tomhed i selvet. Tomheden i folks sjæle tvinger dem til på en eller anden måde at fylde den med åndelig eller metafysisk aktivitet. Dette er delvis årsagen til, at mennesker danner eller hengiver sig til religioner og kulter. Denne tomhed i menneskets sjæl er også den faktor, der vil drive dem til at knytte sig yderligere til hinanden ... det vil ikke blive en fysiske forbindelsesproces lige som mellem din krops celler... men en emotionel, mental og spirituel, et faktum der vil bringe dem til den største evolutionære begivenhed på jorden."

"... På nuværende tidspunkt befinder menneskeheden sig i processen med at knytte stærkere bånd det ene menneske med det næste. Det bliver gjort på ubemærkede måder, men følsomme individer kan mærke effekten af det overalt på planeten, og især det stærke nyligt opståede kollektive super bevidste sind, der vil blive meget stærkere i den nære fremtid. Den nyopståede teknologi indvirker også på menneskeheden langt stærkere, end du til at begynde med har kunnet ane. Det vil indvirke på dig bevidst og ubevidst. Bevidst gennem den avancerede kommunikation og den computerstyrede teknologi, og ubevidst gennem forøgelsen af radio, TV og anden bølge transmission, der faktisk er energi forbindelser mellem alle mennesker på jorden, og som således skaber en enormt net lignende energi rundt om planeten, der knytter hele menneskeheden sammen til et eneste underbevidst og superbevidst sind. Dette trin er forudsætningen for det næste større evolutionære skridt."

". . . Din planet er levende... Planeten og hver enkelt af dens livsformerne har sin egen ånd. Jorden er i konstant kommunikation med jeres sjæle. Jeres udvikling er også planetens udvikling. De levende arter på jorden repræsentere dens levende evolution, men de mest avancerede livsformer på den er mennesker. De repræsentere planetens mere avancerede funktioner, på samme måde som cellerne i nervesystemet er de mest avancerede celler i din krop - dem som er stedet hvor forbindelsen med en højere sjæl finder sted - den menneskelige sjæl." "... Denne proces er den samme, som den måde dine cellers sjæle forbandt sig med hinanden på, og derved nåede til udviklingens næste skridt, således at de kunne vedblive at vokse som en del af den større livsform, som de havde skabt, som reelt er en plante et dyr eller et menneske.

"Det næste bliver at de nye forenede eller energiforbundene mennesker, som faktisk er de mest mentalt udviklede livsformer på planeten jorden, vil tage endnu et skridt i fyldningen af den tomme plads i deres sjæle. De vil forbinde sig med a meget større ånd, som vil forene sig med alle jordens folks sjæle på en lignende måde, som din egen sjæl forenede sig med din krops nervecellers små sjæle.

"Den nye enorme gigant ånd vil koordinere alle menneskeliv i en ny sammensætning af en forenet menneskehed... Denne ånd vil hjælpe menneskeheden til at udvikle sig videre mod højere universelle grænser. Det er det sande evolutionære skridt som mange planeter i universet, som er gået gennem lignende evolutionære fremskridt, venter på for at kunne kommunikere med jer."

"Denne proces forekommer måske mærkelig, men husk på, hvordan din egen krop gjorde det samme. Dine levende celler, da du var ganske ung, kun et foster nogle få uger gammel, tragtede efter en større sjæl - som er din sjæl - til at forbinde sig med, for at bringe højere liv ind i deres liv. De havde brug for din sjæl for at hjælpe de diminutive celler fuldføre deres egne evolutionære behov. Disse behov er i virkeligheden indskrevet i hvert eneste subatom og hver eneste levende enhed af deres ånd. Dine celler tog et stor skridt i evolutionsprocessen. De forbandt sig med en større sjæl.... De forbandt sig med din sjæl for at skabe dig - en langt mere avanceret livsform end hver af dem var separat. Den proces gjorde cellernes liv overordentligt meget rigere. Deres liv ændrede sig fuldstændigt. De blev stærke, oplyste, fyldt med kærlighed og tilfredshed. De blev en del af en større livsform med en større sjæl, der fyldte tomheden i deres egne små sjæle. De tog et stort skridt i den evolutionsproces, som er en del af foreningen af alt liv i universet

"Du og den hele menneskehed vil gå videre med det. Efter foreningsprocessen med hinanden, vil I mennesker på jorden tage det store evolutionære skridt, det ultimative for individuelle mennesker - I vil forbinde jer med en umådelig stor ånd."

Jeg var spændt. "Hvem er den gigantiske ånd?" Jeg følte det, som om mit hjerte hamrede og det på trods af, at jeg var i min astrale krop. Englen smilede og begyndte langsomt at besvare mit spørgsmål

"Det vil være en stærk kæmpemæssig superintens ånd fra eksistensens tredje niveau, fra magternes niveau. Den ånd vil forbinde sig med hele menneskeheden på planeten jorden."

"Det vil skabe en kæmpemæssig ny enhed - en der vil forbedre jeres liv enormt og for evigt. Den mægtige ånd er velkendt af jordens mennesker. Mange mennesker længes allerede uden at vide det efter at forbinde sig med ham. De beder bevidst om hans hjælp og elsker ham. I en del af deres underbevidste sind ved alle mennesker på jorden det allerede. Og hvad enten de tror på en etableret religion eller ej, når det er trange tider erkender de fleste mennesker hans eksistens. De kalder ham: Gud, Elohim, Jahve, Allah, Den Himmelske Fader og mange andre navne.