James B SMR
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg havde en svær tid i livet. Jeg havde drømt om at gå Queens University i Belfast, for at studere IT. Jeg modtog et brev fra dem hvori der stod, at jeg ikke havde opnået adgang, da jeg ikke opfyldte deres krav. Jeg var rasende over det. Jeg løb ind på mit værelse og låste mig selv inde, og lukkede hverken min mor eller far ind. Jeg græd ubehersket, da dette smukke lys pludselig kom til syne foran mig. Det gik fra farve til farve, og indeni dette lys, kunne jeg ane skyggen af en tilstedeværelse. Så stod jeg pludselig ved siden af dette lys. Jeg kiggede tilbage og min krop lå stadig på sengen og græd. Jeg tænkte WOW! Hvordan fanden?

Pludselig, inde fra dette væsen, havde en kæmpe tunnel åbnet sig, og det var ubeskrivelig smukt. Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg følte. Følelsen af kærlighed, og fred jeg havde opnået, mens jeg passerede tunnelen, var fantastisk! Jeg følte mig opslugt af kærlighedens lidenskab, der syntes at strømme fra hvert hjørne af denne tunnel og fra dette væsen!

Vi nåede til det sted, jeg kun kan kalde 'Det Hvide Værelse'. Dette værelse lod ikke til at have et stop! Det var spækket med bøger. Store røde bøger! Foran os var et bord og på bordet, var én af disse bøger. 'Personen' ved siden af mig begyndte at tale og det var som musik i mit sind. Tilstedeværelsen talte aldrig en eneste gang ved at bruge sit sind, men satte kun sine ord ind i mit hoved. (Fedt nok, tænkte jeg).

Dén tanke jeg fik, var at han ville fortælle mig om mit liv og hvad der ventede mig forude. Han åbnede bogen. Det var ikke en almindelig bog. Den viste mig tv billeder af mit liv, fra fødsel til nuværende tid. Der var meget jeg havde glemt. Væsenet så på mig med så meget kærlighed, at det næsten fik mig til at græde.

Tanken kom til mig og sagde, at vi alle er forbundet, vi er alle som én, en del af den store plan. Vi er alle forbundet åndeligt! WOW! tænkte jeg. Så fortalte han mig, at jeg skulle tilbage, fordi der var mennesker, der havde brug for mig. Han fortalte mig, at jeg skulle vente på Pebbles, at han havde givet hende til mig, før vi kom til denne jord. At vi blev placeret på denne jord på samme dag. Han fortalte mig, at hun var min sjæleven, og at hun snart ville komme. Han sagde også, at jeg skulle vente et par dage, og jeg ville modtage et brev med posten fra de mennesker, der havde såret mig så meget.

Så var jeg pludelig tilbage i tunnelen. Jeg ville ikke væk derfra, jeg følte mig så tryg. Der var ingen tid dér. Kun ren kærlighed.

12 dage efter oplevelsen, modtog jeg et brev fra Queens hvori der stod, at de havde begået en fejl og at de ville være heldige, at have mig som student. Efter tre dage på universitetet mødte jeg en pige. Gæt engang, hun fortalte mig, at hendes mor altid havde kaldt hende Pebbles og at hun selv den dag i dag gjorde det. Hun fortalte mig, at hendes mor altid havde sagt, at Gud gav hende det øgenavn, for at den rigtige person kunne identificere hende. WOW! Jeg følte mig så lykkelig og velsignet.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: D.24 januar 1997

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Nej Generelle Livsproblemer

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Fandeme nej, jeg bliver virkelig stødt over det spørgsmål.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg var stadig mig selv. Jeg så ud, som jeg gjorde på jorden. Jeg fik dog følelsen af, at jeg kunne ændre mit udseende hvis jeg ville. Som om jeg kunne antage en anden form, hvis jeg havde haft lyst. Jeg følte også, at jeg kunne bevæge mig overalt, hvor jeg ville, med stor hastighed.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Fuld bevidsthed. Jeg mener fuldt bevidst. Det var det, der gjorde det endnu mere fantastisk. Da jeg kom gennem tunnelen, kiggede jeg på min krop og havde så ondt af den. Den var stille. Jeg sad der og så livløs ud, men græd stadig.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg sværger, tid eksisterede ikke som vi kender det. Tid dér er ikke noget problem, de har ikke noget der hedder tid dér. Her på jorden er vi styret af tid, hvor de er styret af kærlighed.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ja Der spillede musik i baggrunden. Det lød som den irske harpe. Det var så afslappende og imødekommende.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Som jeg sagde om brevet og om Pebbles. Og Pebbels blev født på nøjagtig samme dag som mig, og du vil aldrig tro på det her, hun blev født på nøjagtig samme tidspunkt som mig. Han fortalte mig også, at jeg ville blive forfatter til mange store bøger og manuskripter. Jeg har en bog, der er klar til at blive udgivet, og jeg arbejder på nogle manuskripter med store tv selskaber her i Irland og i England.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja

Så du et ikke jordisk lys? Ja Der var et lys med det smukkeste væsen indeni.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Ja afgjort. Så vidt jeg ved, havde de delt den største hemmelighed af dem alle med mig. Nemlig at vi alle er en del af en stor universel plan. At vi er nødt til at holde op med at tro på, at vi er alt og enden på alting, at der er andre former for liv, der lever ligesom vi gør. De er alle forbundet med ånden.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Jeg lærte at elske uden betingelser. Jeg lærte, at vi alle er indbyrdes forbundne, og at uanset hvad vi måtte føle, så er vi elsket udefra.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg begyndte at tro på mig selv. Jeg erfarede da, at de religioner, vi har her på jorden, er falske. Jeg lærte, at vi bliver placeret her af Gud for at lære og ikke at bede til ham 24/7, som de gerne vil have dig til at tro. Jeg føler, at jeg fik viden om, at vi er vores egen Gud, det er Guds store gave til os.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Ikke det mindste. Jeg er, som jeg var før. Bortset fra Pebbles altså.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Jeg var i ærefrygt over, hvad der var sket. Sådan noget sker ikke. Du bliver ikke kontaktet af disse væsener. Hvordan fortæller du andre mennesker, at du blev taget med til et sted langt væk af en engel?

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg kan mærke, når andre ånder der er kommet videre, er til stede. Jeg kan også forudsige en masse kommende begivenheder. Her er en kendsgerning til dig, i den nuværende krig mod Irak, vil Saddam ikke blive fanget, og han vil frigive et kemisk våben om ca. 3 uger.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det hele var smukt.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Kun med Pebbles. Hun var sikker på at det skete. Det var da jeg fortalte hende om det, at jeg fandt ud af, at hendes mor altid havde kaldt hende Pebbles, og at hun altid havde sagt, at Gud gav hende det navn, så nogen kunne identificere hende.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Ja. Vær ikke bange for at elske hinanden.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Ikke rigtig nogen. Veludført, godt arbejde!