Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var ligesom i et kæmpe tomrum, med prikker af lys som stjerner overalt. På en måde følte jeg, at jeg var mellem jorden og månen. Jeg følte denne overvældende tilstedeværelse ved siden af mig, på min højre side ligesom månen, men det var en intelligens. Den udstrålede kærlighed, langt mere end noget andet jeg har drømt eller hørt om før, som en slags far. Der var ikke noget billede. Han fik mig til at føle mig trist over, at jeg var endt i sådan en tilstand, som et barn der får skældud, men på en kærlig måde. Jeg fornemmede andre væsener tæt på, men ingen former eller ansigter. Der var en overvældende følelse af fred og tilfredshed overalt omkring mig. Som lægen sagde i programmet iaften (d.25 februar 2003), det var som at være hjemme. Væsenet ved siden af mig, fik mig til at se på mig selv ligge på hospitalssengen gennem dette ”lysrør” (det er en kliché). Han spurgte mig, om jeg ville tilbage til kroppen igen og det tog mig et stykke tid, at beslutte mig. Han sagde, at jeg skulle komme med tre grunde til, hvorfor jeg skulle have lov til, at komme tilbage. Det var dét, der åbnede mine øjne i radioprogrammet i aften.

Ingen havde nogensinde nævnt at skulle komme med årsager før. På det tidspunkt indså jeg, hvor ynkelige folks mål var, som omgav sig med materielle ting og mennesker for at forgude dem. De vidste virkelig ikke, at det ikke vil gøre nogen forskel. Jeg husker, den første grund jeg kom med havde at gøre med, at vise min mor kærlighed. Den anden grund var, at jeg aldrig rigtig havde elsket nogen endnu (jeg var kun 14). Jeg glemte den tredje grund, men jeg tror, det havde noget at gøre med at vise kærlighed til mine medmennesker. Igen, grunden til at jeg fik lov til at vende tilbage var, at jeg ikke havde lært kærlighedsoplevelsen. Dette er den anden ting, der åbnede mine øjne ved radioprogrammet, der gjorde programmet til mere end et sensationelt fupnummer. Da den tredje grund var givet, var der et blændende glimt og jeg lå i sengen. På det tidspunkt, var jeg omgivet af isposer, for at holde min kropstemperatur nede. Jeg vidste, at der var folk i nærheden, der passede mig. Jeg rakte ud til sygeplejersken og fortalte hende, at personen for enden af min seng havde en kjole ligesom min mors, og selvfølgelig var det min mor.

Udvidet version indsendt d.11 april 2003

På tidspunktet, var jeg ikke rigtigt noget barn. Jeg var 14 år gammel, men da jeg var 190.5 cm høj, hang jeg ud med meget ældre børn. Vi drak øl og hang ud i skovene for enden af Lido Beach i Sarasota, Florida. Da det var tid til at tage afsted, omkring kl.01:00 eller deromkring, stablede alle sig sammen i denne bil udover mig og en anden, som sad på bagsmækken. Jeg faldt af og slog hovedet på fortovet, hvilket slog mig ud. Den anden gut, som sad på bagsmækken, troede jeg lod som om, så han løftede mig op i håret og lod mig falde. Dette andet slag i hovedet forårsagede et kraniebrud, og blod begyndte at løbe ud af mit venstre øre. De andre børn troede jeg ville dø, så de kørte væk i bilen og lod mig ligge der. De kørte hen til min bedste ven, vækkede ham og fortalte ham, at jeg var død.

Heldigvis havde en hotelejer i nærheden ringet til politiet, og klaget over larmende børn i skovene (os) og betjenten ankom lige efter, børnene var kørt væk (første mirakel). Han ringede efter en ambulance, som kørte mig på hospitalet, hvor overneurokirurgen tilfældigvis var, grundet en anden akut operation (andet mirakel). De måtte barbere mit hoved og bore huller i mit kranie, for at lette trykket i hjernen. De ringede til mine forældre og fortalte dem, at der var en lille chance for at jeg ville overleve og hvis jeg gjorde, var chancen for at jeg ville ende som en grøntsag bedst, og jeg ville højst sandsynlig lide af epileptiske anfald. Jeg er den ældste af otte børn, så dette var ikke gode nyheder. Jeg var bevidstløs de næste otte dage. Min mor var som ung sygeplejerske og hun blev hos mig hele tiden. Jeg husker at lægen sagde til mig, at en enkelt nys ville slå mig ihjel. Jeg syntes, han var skør fordi han lagde alt det is omkring mig. Jeg var indlagt i 7 uger, inklusiv en ekstra uge grundet en stafylokok-infektion på min ryg, som blev opdaget på min første udskrivelsesdag. Jeg fortæller sjældent nogen, hvad der skete under min NDO. Det skræmmer folk helt vildt. Jeg vil gerne fortælle dem, at det er okay at dø. Jeg fortalte det ikke engang til min kone før i aftes, da jeg så min oplevelse på nettet. En ting jeg husker, som er vanskelig at beskrive, er at mens jeg kiggede på mig selv på bordet og vejede muligheden for at vende tilbage, fik det væsen, jeg talte med, det til at se ud som om, det at vende tilbage til jorden var én af mange muligheder. Jeg måtte indrømme over for ham og mig selv, at grunden til, at jeg var i den knibe, var min egen skyld. Jeg havde taget en intelligens over gennemsnittet, en god sund krop og et vidunderligt miljø og smidt det væk. I bund og grund fik jeg på fornemmelsen, at Gud ikke havde sin hånd på alt, sådan som vi havde lært det i kirken. Jeg følte, at vi stort set er her på egen hånd for oplevelsens skyld. Min tilgang til alt andet levende, ændrede sig efter det. Jeg føler nu, at alle her har en guddommelig ret til at eksistere, uden at skulle underkues af andre mennesker (regeringer, voldelige ægtefæller osv.). mennesker og særligt hunde fornemmer det. Måske er analogien sær, men noget ala Crocodile Dundee, den kraft han havde over dyr og bekendte. Det er som om, jeg kan kommunikere på et meget dybere plan. Jeg ved, at jeg har været et sted, som meget få mennesker vender tilbage fra, og det er pga. af de to yderst heldige omstændigheder markeret som første mirakel og andet mirakel. Jeg har aldrig mødt en anden person, der har haft en NDO. Jeg spekulerer på, hvilken slags elektricitet der ville være imellem os. Jeg tænker på alle de ellers sunde menneseker, der ikke blev trukket ud af dødens række. Dele af filmen 'Jacob's Ladder', skræmte mig fra vid og sans.

Overordnet set dvæler jeg dog ikke ved, hvor heldig jeg er ved at være her. Jeg tænker dog på folk, der brager tåbeligt igennem livet og ikke værdsætter dets gave. John Lennon havde den rigtige ide og ligeså Duane Allman. Det er mit store spørgsmål i livet. Hvorfor dør de mennesker der prædiker kærlighed og fred så tidligt?

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: Oktober 1966

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Faldt ned fra en bil mens den kørte og blev slået ud. En ven troede jeg lod som om og løftede mig op i mit hår og slap så. Mit hoved smadrede ned i fortovet, der forårsagede kraniebrud og blødning ud af mit øre. De næste 8 dage var jeg bevidstløs. Har allerede forklaret ovenover.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg vidste, jeg var væk fra kroppen, fordi jeg kunne se mig selv ligge på bordet. Jeg følte, jeg havde en fremtoning som et rundt lys.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var fuldstændig bevidst på det tidspunkt.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Det var som om, der ikke var tid, blot eksistens.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Jeg gik fra at se mig selv ligge på bordet til at se ud gennem mine øjne med et enormt chok af kulde.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsener? Ja Jeg så lysvæsener, som jeg forstod var sjæle.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Har allerede beskrevet det.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg lærte, at vi er her for at opleve at elske andre mennesker. Alt andet er irrelevant. Det er ikke ment på en ulækker måde, men det virkede som om, vi er bassiner af lys og får den menneskelige krop som gave, for at kunne elske et andet væsen.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Han spurgte mig, om jeg ville tilbage til dén krop igen og det tog mig lidt tid at beslutte mig. Han sagde, at jeg skulle finde 3 årsager til, hvorfor jeg skulle have lov til at komme tilbage. På det tidspunkt indså jeg, hvor ynkelige menneskers mål var, som omgav sig med materielle ting og mennesker, der tilbad dem. De er slet ikke klar over, at det ikke vil gøre nogen forskel. Jeg husker min første grund, havde noget at gøre med at vise min mor kærlighed. Anden grund var at jeg ikke rigtigt havde elsket nogen endnu (jeg var kun 14 år). Jeg har glemt den tredje, men jeg tror det var noget med at vise næstekærlighed.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Jeg var akolyt i den episkopale kirke. Det jeg oplevede, havde ingen referencer til kirken overhovedet.

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Konservativ/fundamentalist Jeg går indimellem i kirke, til gavn for familien og for at vise min respekt til venner, der inviterer mig til begravelser osv.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Har allerede forklaret det.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Har svaret ovenover.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er meget tolerant overfor andre mennesker.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja På det tidspunkt skulle jeg stadig komme mig, efter et alvorligt hovetraumet og et længerevarende ophold på hospitalet. Det var først cirka et års tid efter, jeg begyndte at tænke på oplevelsen, men dengang i 1967, havde ingen rigtig offentliggjort eller talt om sådanne ting. Jeg tænkte mere på det, som en personlig oplevelsen mellem Gud og mig. Jeg talte ikke med min præst om det, for det jeg oplevede, havde intet til fælles med det vi lærte i kirken.

Har du fået nogle psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke Jeg kan tilsyneladende kigge folk i øjnene og se, om de lyver overfor mig.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Bedste del er at vide, at der er et sted som himlen. Den værste del, jeg var nær død før jeg fandt ud af det.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De troede ikke på mig, da jeg fortalte dem om delen med valg.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej Jeg prøvede psykedeliske stoffer efterfølgende, men intet kommer i nærheden af.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg tror ikke, at folk der ikke har haft en NDO, kan forstå den enorme kærlighed, der er derude. Jeg havde en erkendelse af, at selvom væsenet ved siden af mig nok var Gud, havde han ingen kontrol over, hvad vi lavede hernede. Det var som om, hvis vi ikke fulgte lektionerne om kærlighed og forståelse til vores medmennesker og besluttede os for at dominere og dræbe andre, ville han ikke være i stand til at stoppe os. På samme måde var det meningsløst at prøve at give ham skylden for naturkatastrofer.

Er der nogle andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Det virker som om, der er en mulighed for, at folk finder på ting. Jeg føler på en eller anden måde, at jeg har svigtet en tillid med nogle af disse oplysninger.