John C NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

I 1994 kollapsede min ene lunge og jeg blev indlagt, der var ingen åbenlys årsag andet end at jeg var forkølet og havde en historik med astma, jeg var atten år da det her skete. En måneds tid senere, havde jeg været hjemme i en måneds tid og under min søvn drømte jeg, at jeg stod på toppen af en klippe og faldt ned. I det øjeblik jeg landede følte jeg, at jeg holdt op med at trække vejret. Straks efter sagde jeg i mine tanker: 'Jeg landede i min drøm, jeg må være død.' Alt blev sort det sekund jeg ramte jorden. Da vidste jeg, at det ikke var en drøm. Jeg begyndte at svæve i sort rum.

Jeg kunne ikke se omkring mig og var bange i det tidsrum. På det tidspunkt, måske et sekund eller to efter at jeg begyndte at svæve, hørte jeg en øredøvende stemme sige: 'JEG ER ALFA OG OMEGA, BEGYNDELSEN OG SLUTNINGEN.' I det øjeblik, så jeg et lys komme fra min højre side, og det var på lang afstand, det kom tættere og tættere på, indtil det nedsænkede mig i lys, og alt jeg kunne se var lys og føle varme. Så hørte jeg en stemme henvende sig til mig som Jim, hvilket ikke er mit navn.

Så i det øjeblik tog lyset form af, hvad der for mig syntes at være et omrids af Jesus, svarende til hvordan ligklædet fra Torino ville se ud. Jeg talte på det tidspunkt, men om det var verbalt eller på anden måde ikke-verbal er svært at sige nu – men jeg opfatter det som verbalt. Jeg spurgte: 'Er jeg død?' Jeg stillede ikke engang spørgsmål til om det var Jesus, jeg vidste bare at det var ham. Jeg følte fred og kærlighed i hans nærvær. Da spurgte jeg ham: 'jeg hedder ikke Jim, hvorfor bliver jeg kaldt det?' Jesus svarede at der var sket en fejl og at min tid ikke var kommet. I det sekund gik jeg ud fra, at de havde ringet den forkerte person op.

Men så tvang noget mig til at spørge: 'Findes reinkarnation og hvis det er tilfældet, blev jeg reinkarneret, og hvem var jeg?' Jesus svarede mig, at det findes og at jeg blev reinkarneret men at det ikke var dét, der var vigtigt. Så spurgte jeg af en eller anden grund, om jeg var sangeren Jim Morrison fra 'The Doors'. Noget jeg opfatter som underligt nu, fordi jeg havde meget lidt viden om ham før NDO´en. Når jeg ser tilbage nu, var det som om tankerne blev placeret i min bevidsthed, så jeg kunne spørge Jesus. Han svarede, ja, men at det ikke var vigtigt, fordi reinkarnation ikke er som vi opfatter det.

På det tidspunkt følte jeg, at det blev en mere non-verbal kommunikation, fordi jeg i hastig fart modtog viden. Jeg fik at vide, at selvom vi kan blive reinkarneret, har vi stadig den samme sjæl, blot i en anden skal. Men det er ikke vigtigt at fokusere på hvem jeg var, fordi jeg stadig er den samme sjæl. Så spurgte jeg, om jeg måtte blive, og fik besked på at tage tilbage, da min tid ikke var kommet. Jesus, havde en meget beroligende effekt, og da jeg fik det at vide, ændrede jeg min mening om at komme tilbage. Så spurgte jeg: 'Hvis jeg tog tilbage, hvornår ville jeg så være tilbage?' og Jesus svarede, at jeg kunne komme tilbage til to forskellige aldre, enten som 37 årig eller som 73 årig, og at jeg ville få et hjerteanfald som 37, men det er dog usikkert om jeg vil blive kaldt hjem, men hvis jeg ville, ville det være fordi jeg fik ti år mere end mit sidste liv.

Man skulle tro, at dette ville have bekymret mig, men det gjorde det ikke, det var ikke skræmmende. Så spurgte jeg hvornår verden ville ende, og Jesus fortalte mig, at kun faderen kender det eksakte tidspunkt. På det tidspunkt husker jeg ikke meget andet, end Jesus´ kærlighed og at jeg skulle tilbage. Så mærkede jeg min ånd sænke sig tilbage i min krop, som lå i sengen, mens jeg faldt tilbage i min krop, følte jeg, at jeg sank ned i mudder eller kviksand. Resten af tiden sov jeg, og havde til dags dato nok den mest fredfyldte søvn, jeg nogensinde har haft. Ok, nu hvor jeg har delt historien, vil jeg gerne adressere hvem jeg fik at vide, jeg var. Grunden er, at jeg uden skyggen af tvivl ved, at det var sandheden. Ting, jeg har gjort gennem mit liv, giver nu mening, og de sidste ni år har jeg kæmpet med viden om, hvem jeg var. Da jeg var lille, omkring tre eller fire år, plejede jeg at snurre rundt i cirkler i stuen, indtil jeg næsten besvimede, og dansede som indianere. Jeg er ikke indianer og havde ingen måde at lære disse bevægelser på. I de sidste otte år har jeg lært meget om Jim Morrison og lært, at han selv mente, at han var Shaman, og at han lavede danse og cirkel bevægelser på scenen. En spåkone fortalte mig, at hun så mig som indianer eller en indiansk medicinmand, der stod ved siden af mig.

Jeg var også fascineret af øgler som barn. Ikke ualmindeligt, men jeg plejede som barn at komme til Florida hver sommer, fordi min far er derfra, og jeg prøvede altid at fange små øgler udenfor. I løbet af mine high school år før NDO´en, vandt jeg en digtkonkurrence, men fulgte aldrig op på det. Jeg har også en interesse i at lave film og studerede kommunikation på universitetet, i håbet om at blive filmskaber inden min lunge kollapsede. Jeg sang også i et band og inden jeg overhovedet havde hørt om The Doors, sagde min bandkammerater at jeg lød som The Doors. Alt dette var ting Jim Morrison havde evner for og gjorde. Jeg lærte også, at Jim døde af hjertesvigt D.3 juli 1971.

Selv før min NDO, så jeg ved at det ikke er selvskabt, bliver jeg syg omkring d.3 eller 4 juli hvert år. Jeg har som nævnt også lungeproblemer og hjerteproblemer. Efter at have studeret nærdødsoplevelser og tidligere livsomstændigheder, er jeg kommet til den konklusion, at da jeg har haft disse tilstande siden barndommen, er det blevet overført fra mit tidligere liv. Jeg har aldrig taget stoffer, drukket eller røget. Alligevel har jeg lunge- og hjerteproblemer, hvilket jeg mener, skyldes karma-lignende balance for den skade, min krop tidligere har lidt på grund af de stoffer. Der var også et tilfælde da jeg var lille, hvor min familie tog på en restaurant i Florida, der hed Morrison's, og da jeg sad på bagsædet af bilen, udbrød jeg: 'At det var mit efternavn.' Mine forældre rettede mig, fordi det tydeligvis ikke er mit navn i det her liv, jeg har ikke været mere end fire år gammel på det tidspunkt. Jeg kan ligeledes dele noget med jer om sjælevenner.

Efter den undersøgelse, jeg har lavet om emnet, og Jim Morrison, fandt jeg ud af at hans sjæleven døde tre år efter ham. Ironisk, da jeg var barn, voksede jeg op de første syv år af mit liv med en lille ven, som boede overfor mig, som var tre år yngre end mig og med rødt hår. Efter vi var syv, flyttede vi fra hinanden, og så var vi kort sammen som syttenårige, før vi gik hver til sit. Efter at have set billeder af Jim og hans sjæleven Pam Courson, er jeg ikke i tvivl om at min ven fra dengang, var min afdøde sjæleven. Netop på grund af det faktum og ligheden. Jeg har ikke hørt fra hende siden lige før min NDO for omkring otte til ni år siden, og jeg mener, det er i vores bedste interesse, at vi er adskilt, så vi kan vokse åndeligt hver for sig denne gang. Afslutningsvis har jeg meget at dele om, hvad jeg har lært, hvordan jeg kæmper med denne viden, og hvorfor jeg denne gang har et stille liv til at reflektere, og derfor sygdommen. Jeg ser dette som en lektie og tror virkelig på, at hvis jeg beslutter mig for det, kan jeg overvinde min lektie. Men en del af mig føler, at jeg har noget at lære ved at være i disse omstændigheder. Hvis jeg havde et godt helbred og en bedre krop, ville jeg på grund af min nuværende lyst til at underholde folk og dele mine ideer gentage mit tidligere liv, og jeg ville ikke lære noget.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted?

NDO Elementerne:

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Efter NDO'en:

Har spørgsmålene og de oplysninger du har bidraget med nøjagtigt og forståeligt beskrevet din oplevelse? Ved ikke