Beskrivelse af oplevelsen:

Mens jeg var i USA's flåde, tyggede jeg på et hårdkogt æg og fik det galt i halsen. Jeg kunne ikke få vejret. Jeg kunne kun ånde ind. Mine lunger fyldtes, indtil de ikke kunne fyldes mere. Jeg følte, at hvis jeg kunne få ægget ud af min mund, ville jeg måske overleve. Jeg gik over til vandhanen tæt ved og åbnede for vandet. Jeg forsøgte at drikke, og idet vandet berørte mine læber, fik jeg et 120 volts stød. Min første reaktion var, at jeg havde fået et elektrisk stød, som jeg bestemt regnede med at overleve. Jeg havde stadig frygtelige åndedræts besvær på grund af ægget, der sad fast i spiserøret. Jeg fik noget af ægget ud med min finger, men jeg kunne ikke ånde. Jeg begyndte nu at gå i panik, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle overleve dette uheld. Jeg tænkte på Herren og sagde til mig selv: "Jeg er da i det mindste kristen". Jeg kiggede ind i det tilstødende rum og så min supervisor sidde i en drejestol og arbejde på en radiobesked. Da jeg blev klar over, at jeg stadig kunne gå, gjorde jeg det, indtil jeg nåede hans stol. Jeg kunne ikke tale, så jeg brugte min sidste energi på at sparke til hans stol for at få hans opmærksomhed. Han blev skubbet ned på gulvet, og der lå han sammen med skrivemaskinen. Jeg ligger på gulvet tæt på min supervisor, for jeg faldt også.

En anden marinesoldat, der hed Joe, så mine handlinger. Jeg var stille og kunne ikke trække vejret. Jeg blødte over næsen, idet jeg ramte bordet, da jeg faldt. Kort efter begyndte Joe at give mig hjerte-lungeredning. Det hedder nu HLR. En anden marinesoldat ringede efter en ambulance. Jeg var nær loftet i rummet og betragtede marinesoldaterne gøre ting, der skulle redde mit liv. Jeg havde det helt fint. Jeg var godt klar over, at den bevidstløse krop gulvet var min, men jeg bekymrede mig ikke det mindste om den. Jeg så mig selv, som andre havde set mig. Der var ingen omvendt lys tilbagekastning som fra at se i et spejl ved den lejlighed. Jeg følte mig veltilpas og energisk, og jeg mistede snart interessen i at se på marinernes anstrengelser med min krop.

Jeg var i en åndelig form, og dog følte jeg mig stadig så levende, som jeg havde været før. Jeg formoder, at jeg havde ventet at være død, men alt dette var så nyt for mig. Jeg var i færd med at lære det nye liv hurtigt og uden at bekymre mig om noget. Men den nye måde at leve på gjorde mig forundret. Hvis jeg for eksempel tænkte på noget, gjorde jeg det automatisk. Jeg betragtede væggen ved siden af mig, og i næste øjeblik gik jeg gennem den. Jeg var tilbage i det rum, hvor jeg havde opholdt mig , da jeg fik ægget galt i halsen. Jeg svævede rundt i dette rum, som det passede mig. Jeg gik igennem de mange radioer og telefaxmaskiner uden problemer.

Jeg så et dunkelt område nær ved mit bord og flød hen til det. Det næste jeg vidste, var at jeg var på vej ind i denne mørke tåge. Så snart jeg var inde, ønskede jeg mig straks ud igen. Denne ting opslugte mig. Det føltes, som om jeg var inde i en person. Jeg blev forskrækket og savnede den frit svævende ånd, jeg havde været tidligere. Efter en tid blev jeg fri af dette pressende og hede område. Det var som om, jeg var inde i en livmoder, men hvordan kan man forestille sig det?

Det næste jeg ved af var, at jeg befandt mig i en tunnel. Jeg tror tunnellens diameter var mellem halvanden og to meter. Jeg kunne stå op uden at rører toppen. Jeg var 178cm høj. Jeg for straks af sted gennem tunnellen, meget hurtigere end jeg ønskede. Farten var kolossal. Jeg var bange. Et sted på min rejse gennem denne tunnel, aftog farten, jeg stoppede, og en mand beroligede mig og fortalte mig, at turen var ved at være ovre. Så strøg jeg af sted igen med den samme hastighed som før. Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede den tur. Hastigheden må have været lysets eller endnu hurtigere. Jeg mærkede ingen g-kraft, kun frygt og den berusende følelse af en frygtindgydende fart. Endelig holdt jeg op med at bevæge mig gennem tunnellen og fik god lejlighed til at kigge på den. Tunnellen lignede et af den slags store aftrækskanaler, der kan være på en tørretumbler. Lyset kom ikke først og fremmest indefra tunnellen, men kom udefra og lyste ind. I løbet af turen gennem tunnellen hørte jeg en høj summende lyd, som gjorde ondt i ørene. Jeg undrede mig over hvad der understøttede tunnellen. Jeg begyndt nu at gå af sted for at finde tunnellens ende. Jeg kom så ind i et meget større område, der var belyst hele vejen rundt af en hvid tåge og dagslys. Lyset, jeg så, fik al min frygt for tunnellen til at aftage. Jeg hørte stemmer, der talte lige uden for dette område. Stemmerne opfordrede mig til at komme gennem den hvide tåge. Jeg gik igennem den hvide tåge og så omkring tolv mennesker. Jeg opfattede instinktivt at de alle var mand og kone. Jeg havde set disse mennesker før, men jeg kunne ikke huske deres navne. En af mændene sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om at huske på navne. Kort efter kom der en til mig. Manden var omkring syvogtyve, bar cowboybukser og en hvid kortærmet trøje. De tolv andre bar hvide kåber. Manden i cowboybukser forklarede mig, at han var min guide. Han forklarede mig, at jeg senere ville møde andre mennesker, men at han gerne ville have, at jeg gik med ham for at se på dette nye sted.

Vi vandrede gennem de smukkeste blomsterhaver, jeg nogensinde har set. Jeg observerede blomsterkronerne i deres mindste detaljer. Da jeg betragtede græsplænerne, fokuserede jeg på hver enkelt strå. Denne mand og jeg kommunikerede gennem tankeoverføring, ligesom jeg havde gjort med gruppen på tolv.

Jeg så en by med store huse i det fjerne. Bygningerne var guldfarvede, og min guide fortalte mig, at de var af guld. Min guide sagde, at hvis jeg ønskede, kunne jeg tænke på at være nærmere byen, og jeg ville være det. Og ganske rigtigt, jeg tænkte på at være nærmere, og pludselig var jeg lige i udkanten af den gyldne by. Jeg så små vandfald i blomsterhaverne, og de var fuldstændigt bedårende. Jeg følte mig så veltilpas.

Sener overgav min guide mig til en anden mand, og denne mand forklarede mig, at jeg nu ville have mit livstilbageblik. I løbet af dette tilbageblik der varede et sekund eller mindre, så jeg alt, hvad jeg havde set, mens jeg var på jorden. Jeg gennemlevede hver eneste samtale, jeg nogensinde havde haft. Jeg så hvert eneste kæledyr, jeg havde ejet. Jeg genså hvert et stykke tøj, jeg havde haft på. Jeg gennemlevede hver skoletime, jeg havde haft. Jeg så alting igen.

Det varher i denne bygning, der lignede et bibliotek at mit livstilbageblik sluttede. Det var også her, at jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle forblive på dette himmelske sted. Jeg var så skuffet over at finde ud af, at jeg skulle tilbage til jorden. Jeg græd og forbandede dem omkring mig. Min guide kom hen til mig og tog mig med hen for at møde to klassekammerater, der var døde fire år tidligere.

Jeg var chokeret over at se dem levende. På jorden havde de været fodboldspiller i gymnasiet. En dag var de kommet for sent til træning, og deres coach havde sagt, at de skulle løbe omgange efter træningen. Dette forårsagede, at de befandt sig i omklædningsrummet, længe efter at de andre spillere var gået. Der var ikke mere varmt vand til brusebadet. De to sad og ventede på, at varmtvandsbeholderen skulle give nok varmt vand til deres brusebad og blev gasset ihjel af dampe, der slap ud af naturgasvarmtvandsbeholderen. Det var skæbnens ironi, at det var en af drengens far, der var den blikkenslager, som installerede varmtvandsbeholderen blot nogle dage forinden, og som ville komme tilbage en anden dag for at installere aftrækket til dette ny brusebad.

Jeg spurgte de to drenge, hvorfor de var her, for de skulle jo være døde. De forklarede mig, at ingen nogensinde dør. Begge så ud til at være lykkelige og tilfredse med at være her.

Min guide tog mig med tilbage til, hvor jeg havde haft mit livstilbageblik. Jeg spurgte endnu engang, om jeg måtte blive. En mand fortalte mig, at jeg var nødt til at vende tilbage til jorden og leve mit liv til ende. Jeg huskede fra mine søndagsskoleklasser, at hvis nogen beder om at se Herren, skal han se ham. Jeg bad om at se Jesus. Med min guide ved min side, gik eller svævede jeg til en lille tribune. Min guide efterlod mig der. Jeg behøvede ikke vente længe, før jeg hørte en stemme på scenen nærved, hvor jeg stod. En tåge samlede sig så på scenen, og jeg hørte en stemme spørge mig, om jeg kunne se ham. Jeg kunne kun se tågen og høre stemmen. Stemmen bad mig om at koncentrere mig mere, og jeg ville kunne se ham. Snart så jeg Jesus stå foran mig. Han spurgte mig om, hvad jeg ønskede fra ham. Jeg fortalte ham, at jeg havde fået at vide, at jeg skulle tilbage til jorden, og at jeg ikke ønskede at forlade dette himmelske sted . Han forklarede mig, at jeg endnu ikke havde udført hans ønsker, som han havde fremsat for mit livsforløb. Jeg spurgte ham om, hvad nogen af hans ønsker for mig var, og han svarede mig ikke. Han sagde, at jeg ville vide det på det rette tidspunkt en gang i min fremtid. Han spurgte mig om, der var andre mulige ting, han kunne gøre for mig. Siden jeg var i USA's flåde på det tidspunkt, bad jeg om, han kunne få mig overført til Tennessee. Jeg forklarede ham, at jeg havde tilbragt en måned i den stat som dreng, da jeg var tolv år, og at jeg gerne ville tilbage, fordi staten var smuk. Han svarede mig ikke. Jeg spurgte om, han havde overvejet det. Han fortalte mig, at jeg blot behøvede at spørge en enkelt gang, og det var gjort. Jesus fortalte mig om mange ting, jeg ville komme ud for i mit liv. Jeg husker kun, hvad han fortalte mig, efter jeg har oplevet begivenheden. Han fortalte mig dog, og det husker jeg, at jeg skulle fortælle alle om mit møde med ham. Han lod forstå, at jeg skulle fortælle, at han er virkelig. En anden ting jeg aldrig vil glemme, er følelsen af udstrålingen af hans kærlighed, mens han stod nær mig. Det var den mest perfekte kærlighed, jeg nogensinde har følt. Jesus fortalte mig, at jeg ville blive ledsaget hjem til jorden meget snart.

Der kom to mænd efter mig, og de forklarede mig, at de var mine skytsengle. En af mændene havde været min guide tidligere. Jeg husker ikke, at jeg kom tilbage til jorden gennem tunnellen. Vi rejste gennem rummets mørke. På vejen tilbage til jorden stoppede vi for at snakke. Den ene skytsengel fortalte mig, at jeg en dag ville møde en dame, og at hun ville blive min nære ven, Jeg fik at vide, at jeg ikke ville møde hende nu, idet hun stadig var en meget ung pige. Dette var i 1957. Jeg har ledt efter hende lige siden, og jeg tror, at jeg har fundet hende. Hun bor i Australien.

Jeg vågnede siddende på undersøgelsesbordet på hospitalet. Jeg spurgte de tre læger om, jeg havde fået noget medicin, der ville få mig til tro, at jeg var død og draget til himlen. De sagde nej. Jeg sagde: "Jamen jeg er altså lige kommet tilbage fra himlen." To af lægerne gik øjeblikkelig ud, og den tredje der blev tilbage, sagde at han simpelthen ikke vidste, hvad han skulle tænke.

Var du under påvirkning af nogen former for medicin eller stoffer, der kan have haft indflydelse på oplevelsen? Nej

Var oplevelsen svær at forklare med ord? Nej

Var der på tidspunktet for, og i forbindelse med, oplevelsen en livstruende begivenhed? Ja kvælning og elektrisk stød

Hvordan var dit niveau af bevidsthed og opmærksomhed under oplevelsen? perfekt

Var oplevelsen på nogen måde som en drøm? Nej

Oplevede du en adskillelse mellem din bevidsthed og din krop? Ja Jeg så ned på min krop fra loftet. Jeg så for første gang mit ansigt lige på. Der var ingen spejleffekt. Da jeg nåede til himlen, spurgte jeg en gammel ven, der var død fire år forinden, om jeg kunne ryge der. Han fortalte mig, at det kunne jeg godt, hvis jeg havde nogen. Jeg førte hånden til min skjortelomme, og min hånd gik gennem min åndelige krop. Ingen cigaretter og ingen lomme.

Hvilke følelser oplevede du under oplevelsen? Jeg er en, der bare må vide "hvorfor". Jeg elskede turen. Mine følelser var noget triste over at finde ud af, at jeg skulle tilbage til jorden. Men jeg blev taget på en tur rundt,inden jeg fandt ud af, at jeg skulle vende tilbage. Jeg var meget meget lykkelig over at være der.

Hørte du usædvanlige lyde eller støj? Ja, musik var i himlen. Inden det havde jeg en høj summetone i ørene.

Passerede du igennem en form for tunnel? Ja En guide ledte mig ind i tunnellen. Jeg brød mig virkelig ikke om tunnellen. Mit selvs eller min ånds hastighed var så høj, at jeg blev bange og følte mig meget ilde til mode.

Så du et lys? Ja Ydersiden af tunnellen var oplyst. Tunnellen, jeg var i, så udsom en plastik aftrækskanal til en tørretumbler.

Mødte eller så du andre væsener? Ja En mand inde i tunnellen der beroligede mig. Tolv ældre mennesker lige på den anden side af tågen for enden af tunnellen der opfordrede mig til at gå gennem tågen. Snart kom der en guide til mig. To venner der var døde på jorden fire år tidligere. Manden der varetog mit livstilbageblik. Nogle få mænd inde i et udendørs bibliotek og Jesus.

Oplevede du en gennemgang af tidligere begivenheder i dit liv? Ja Jeg genlevede mit liv i alle dets detaljer til det yderste. Jeg fandt ud af, at to mennesker var døde i et biluheld, jeg havde været involveret i uden at kende ulykkens udfald. Jeg var på en tosporet landvej og trak ud for at overhale en bil, der kørte langsomt. Jeg så en modkørende bil, og tog farten af for at indtage min oprindelige plads, og bilen bag mig forsøgte at tage den plads og røg af vejen og ramte et træ. I mit gennemsyn så jeg det alt sammen og fandt ud af at de to i vognen blev dræbt, og bilen bag mig var ved at tage pladsen. Det lykkedes mig at komme ind på pladsen, hvor jeg havde været bagved.

Hørte eller så du noget i forhold til mennesker eller begivenheder under din oplevelse, som senere kunne verificeres? Nej

Så eller besøgte du nogle smukke eller på andre måder karakteristiske steder, niveauer eller dimensioner? Ja Min guide i himlen gav mig en rundvisning. Jeg så smukke bakkede dale med grønt græs. Jeg kunne udskille hvert enkelt græsstrå. Jeg så blomster, og deres farver var ikke, som dem vi ser her på jorden. Jeg så dugdråber på blomsterne. Jeg hørte musik blive spillet. I det fjerne så jeg en guldfarvet by. Min guide spurgte mig, om jeg ønskede at se den tæt på. Jeg tænkte ja, og vi var øjeblikkelig tæt på byen. Jeg fik at vide at den var lavet af guld. Al kommunikation foregik ved tankeoverføring. Al kommunikation var fra tanke til tanke.

Havde du nogen fornemmelse af ændret rum eller tid? Nej

Havde du en følelse af at få kendskab til særlig viden, overordnede sammenhænge og/eller et særligt formål? Ja Da jeg talte med Jesus og følte hans kærlighed udstråle til mig, vidste jeg en gang for alle, at alt hvad jeg havde lært i søndagsskole, var fuldstændigt sandt. Der var der ingen tvivl.

Nåede du til en grænse eller en anden form for fysisk spærring? Nej Mens jeg var der, stod jeg altid præcis der, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle stå og vente. Hvis jeg tænkte på at flytte mig til et andet sted, mens jeg var med min guide, kunne jeggøre det, ved blot at tænke på det. Op eller ned eller til siden var ikke noget problem. Selv på jorden hvis jeg ønskede at bevæge mig til et andet rum, behøvede jeg blot at tænke mit ønske om det.

Fik du kendskab til fremtidige begivenheder? Ja Jesus sagde at jeg skulle vende tilbage til mit sted på jorden og fortælle alle om denne rejse. Jeg vidste at jeg ville gøre det.

Var du involveret i eller bevidst om en beslutning om at vende tilbage til kroppen? Ja Manden, der forestod mit livstilbageblik, fik det at vide af min guide, og jeg fandt så ud af det. Jeg kastede mig på jorden og skreg. Jeg ville bare ikke vende tilbage til jorden. Det var på det tidspunkt, jeg bad om at måtte se Herren. Jeg blev taget hen til et område, der lignede en scene og bedt om at vente. Kort efter dukkede Jesus op som en hvid tåge. Jeg hørte hans stemme i tågen, og snart kunne jeg se ham.

Fik du nogen former for psykiske, paranormale eller andre former for evner efter oplevelsen, som du ikke havde før oplevelsen? Ja Jeg har haft så mange som halvtreds eller mere psykiske oplevelser, siden jeg vendte tilbage fra himlen. Mange er dokumenterede. Jeg havde psykiske oplevelser, inden jeg drog til himlen. Jeg har vidst ting om fremtiden og fortalte folk at de ville ske. Disse begivenheder findes i et manuskript jeg har skrevet.

Har du ændret holdninger eller overbevisninger efter oplevelsen? Ja Nu ved jeg med sikkerhed, at Jesus er virkelig. Ingen tvivl. En tro meget større en tro (eng;faith). Da jeg vendte tilbage fra himlen, begyndte jeg at tage mig af andres interesser frem for mine egne. Jeg forsøger at forblive hæderlig og bede om tilgivelse for mine synder. Jeg må bare tilbage til himlen, men belønningen er at være et godt menneske for andre, for den belønning får man med det samme.

Har oplevelsen påvirket dine relationer? Din dagligdag? Religiøse praksis? Karrierevalg? Osv.? Jeg er et bedre menneske. Jeg behandler alle på samme måde, for jeg har lært at elske mine fjender, hvilket tog år at nå frem til. Alle mine holdninger og vaner med hensyn til andre kommer automatisk til mig. Intet bliver gjort bare for at vende tilbage til himlen. Jeg har lært at det at være god, ikke kan gøres bare for at komme tilbage himlen. At være god er, fordi jeg er god. Et ærligt og oprigtigt ønske om at hjælpe en anden. Min følelse er, at hvis jeg har noget, der behager mig, og en anden vil være lykkeligere med det objekt, så giver jeg det til ham.

Har du delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg begyndte, at fortælle alle der ville høre på mig. Jeg gav femogtyve forelæsninger til de studerende på et community college. Jeg har haft lejlighed til at fortælle det til folk, der var tæt på at dø. Jeg fortæller mange mennesker, jeg møder på internettet. Nogen mennesker tror ikke på mig. Andre er glade for at høre, hvad jeg beretter. En mand der var to uger fra døden, græd af glæde, fordi jeg fortalte ham NDO historien, og han fortalte mig, han var sikker på at det var sandt, fordi det var mig, der fortalte ham det. Jeg har fortalt det til mere end tusinde mennesker, siden jeg vendte tilbage. Procentdelen af folk der har forandret deres liv, er nul og niks, tænker jeg. Måske har jeg hjulpet nogen men ved det ikke. Jeg kan ærligt og redeligt vide, at jeg hjalp den mand der græd og døde to uger senere. Hvem er vi her på jorden, som kan vide, hvad folk i al hemmelighed føler og tænker om dette emne?

Hvilke følelser har du haft efter din oplevelse? Kærlighed.

Hvad var det bedste og det værste ved oplevelsen? Den bedte del af oplevelsen var at møde Jesus og få en god lang snak. Man kan ikke holde meget tilbage fra ham. Tankerne der kommer ind i ens sind, bliver overført til ham. Han svarer på samme måde. Jeg tænkte ting til ham, der efterlod mig flov. Den værste del var at finde ud af, at jeg var nødt til at vende tilbage til min krop. Turen gennem tunnellen var forfærdelig. Jeg gruer for at gøre det igen næste gang.

Er der andet du ønsker at tilføje om din oplevelse? Jeg ville ønske, at alle mennesker kunne tage denne tur. Hvilken smuk verden vi ville få at leve i.

Har dit liv ændret sig specifikt som følge af din oplevelse? Ja Jeg føler, at jeg er på rette spor til at komme i himlen, når jeg virkelig dør. Men husk, vi dør aldrig.

Er der efter din oplevelse særlige begivenheder, medicin eller stoffer, der har fået dig til at genopleve dele af oplevelsen? Nej

Har de stillede spørgsmål og dine svar præcist og dækkende beskrevet din oplevelse? Nej Kun en del af min oplevelse.