John L NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Jeg blev stukket med en kniv, og min søster kørte mig på hospitalet, som lå et par kilometer fra, hvor det skete. Hele vegne råbte hun, at jeg ikke måtte dø. Jeg hostede blod, men jeg prøvede samtidig at være så rolig som muligt. Min krop begyndte at lukke ned, mens jeg langsomt mistede følelsen i både arme og ben. Mens energien forlod min krop, kunne jeg se lysene i indgangen af skadestuen. De synes så langt væk.
Jeg husker, at jeg sagde til min søster, at jeg ikke ville dø, men du skal skynde dig, Connie. Jeg lænede mig frem og støttede hovedet på min arm, mens jeg satte to fingre i såret. Varmen fra blodet føltes godt, og jeg spurgte mig selv, er det her så det? Skrigene fra min søster er det sidste jeg husker. Så lukkede jeg mine øjne, og gjorde mig klar til, hvad der ville komme efter livet. Min tro har lært mig, at man først oplever et hvidt lys og derefter fred og ro. Så det var vel det, jeg ventede på.
Jeg fokuserede på det lys, man ser, når man presser øjnene hårdt sammen. Først dansede lysene rundt i et virvar, men så blev de mere rolige for til sidst at blive færre og færre indt til der kun var et, lille lys tilbage. Mens dette lille lys bevægede sig rundt for mine øjne, trak det en slags geometrisk spor efter sig. Først synes dette at foregå i to dimensioner, men det voksede i størrelse og blev til tre dimensioner.
Jeg forsøgte at røre ved det, og bag ved hele seancen voksede et lysebrunt lys, som synes at have sit eget liv. Det synes at række ud mod mig, og det føltes mig beroligende. På dette tidspunkt have frygten forladt mig. Jeg følte mig selv bevæge mig gennem de spor, lyset havde efterladt. Følelsen blev ved indtil jeg bevægede mig med en helt utrolig hastighed, som en astronaut, der træner i en centrifuge. Jeg kan ikke sige, at jeg bevægede mig igennem en tunnel, et rør eller universet, men jeg bevægede mig bare.
Jeg hørte stemmer, som sagde at jeg skulle prøve at ”huske”, du skal ”lade dem vide” og du bliver ”vist noget”. Stemmerne kom fra alle retninger, men den underliggende besked var den samme; at jeg skulle være opmærksom på, hvad der nu skulle ske, og at jeg skulle prøve at huske. ”Glem ikke”!
Jeg tænkte tilbage på mit liv, hvor min tante havde fortalt, at livet i enden passerer for vores øjne, og vi tilsvarende bliver bedømt. Mens jeg tænkte på det, kunne jeg se alle de ting, jeg havde gjort i livet. Det passerede bare hurtigere for mine øjne, og viste de gode, dårlige og tarvelige ting, jeg havde gjort. Alt det jeg var stolt af, men også hver eneste lille hemmelig, jeg havde prøvet at gemme fra omverdenen. Det hele kom tilbage, men denne gang følte jeg skam for mine handlinger. Jeg forstod meget klart, at vi alle har gjort dumme ting i livet, men blev samtidig klar over, at vi må stå til regnskab for alt, hvad vi foretager os i livet.
Jeg kunne se mennesker under mig i, hvad der synes at være en anden dimension. Det var som om, at jeg svævede i luften over dem. Der var tusinder og atter tusinder, hvis ikke millioner af mennesker, som gik omkring uden et mål. Hver person udstrålede stærke følelser med varsler om smerte, og frygt. Det er de fortabte, sagde en stemme bag ved mig. ”Det her er virkeligt,” lød stemmen pludselig, som om den læste mine tanker. Jeg begyndte at blive bange. Men selv min frygt blegnede i forhold til det, jeg følte kom fra menneskemængden under mig.
Var det, hvad der ventede mig?
Jeg følte mig beruset, og mere fuld end man kan forestille sig. Helt ude af kontrol. Jeg søgte efter noget eller nogen at holde fast i. Jeg kunne høre barnelatter, som indeholdt en tiltrækning på mig, som om det prøvede at overbevise mig om noget andet. Min beruselse hæmmede mine tanker, og jeg følte noget nærme sig, som hverken var Mandeller Kvinde, ung eller gammel, levende eller dødt. Latteren følte som en hån af mig.
Men på en og samme tid blev jeg overvældet af en lyst til sex med dette væsen. Latteren fortsatte. ”Din fucking bitch! Det kom nærmere og nærmere, og jeg begyndte at kærtegne og kysse væsenet. Det gjorde mig bare mere beruset, og jeg følte mig endnu mere ude at kontrol. Min intuition fortalte mig, at der var noget helt galt. Rigtigt og forkert gav ikke længere samme mening. Jeg blev meget bange, når jeg kiggede ned på dette væsen. Mine lyster tog kontrollen, selv om jeg følte der var noget galt med hele situationen. Forkert alder (væsenet virkede næsten som et barn), forkerte Køn (jeg er heteroseksuel) og moralsk forkasteligt (væsenet virkede ondt). Det virkede også til at forstå mine betænkeligheder.
Mens det lagde sig ned og spredte benene, ændrede det form til en Kvinde. Smuk of forførende som jeg aldrig havde set en Kvinde før. Hun trak mig ned til mig voldsom kraft og kyssede min hals og skuldre. Hun grinte hånligt igen, og denne gang med stort overlæg. Jeg følte smerten vende tilbage i brystet, og da jeg kiggede ned, var der blod alle steder. Væsenet begyndte at bade i mit blod.
Jeg følte noget forsøge at få tag i mig. ”Se at komme væk”. ”Hvad laver du der”. Mange mennesker samledes omkring. ”Hvorfor er du her”. Jeg kiggede ned, og jeg så, at Kvinde var væk. I stedet var der en lille pige, som smilede op til mig. Jeg følte det som om, jeg var i store problemer. At jeg gjort noget forkert. Var jeg i virkeligheden en ond person?
Blodet løb stadig fra mit sår, og jeg kiggede rundt efter hjælp, men der var ingen at hente. Menneskene begyndte at skubbe mig væk og råbe ad mig. ”Husk at fortælle dem”.
Han er ved bevidsthed, var det næste, jeg hørte. ”Hvad hedder du,” lød det. ”Hvad er dit personnummer”. ”Hvordan blev du stukket”. ”Kender du personen, som stak dig”. Spørgsmålene var uden ende. Men jeg var i live. Og det var sådan mit nye liv begyndte.
Baggrundsoplysninger:
Køn : Mand
Datoen NDO'en fandt sted: Oktober 11, 1998.
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja. Kriminelt overfald. Jeg blev stukket med en kniv I øverste del af brystet, og det punkterede min lunge og en blodåre.
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positive
Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke. Alkohol.
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Kun på den made tingene skete og ændrede sig undervejs.
Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke. Jeg så aldrig min krop udefra, men det føltes heller ikke som om, jeg var i min krop.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Meget årvågen
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg har bagefter undret mig over, hvor lang tid, jeg var væk. Fra jeg mistede bevidstheden til jeg kom til skadesstuen, kan der ikke være gået meget mere end nogle minutter. Men oplevelsen føltes til flere timer.
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ikke normal. Men masser af støj. Det var telepatisk.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ved ikke. Jeg bevægede mig igennem noget, men det føltes ikke som en tunnelagtigt
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja
Så du et ikke jordisk lys? Ja. Lysebrunt.
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Fred og så overvældende angst!
Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet. Biologiske livsformer er ikke det eneste liv. Der er en anden side, hvor vi bliver holdt ansvarlige for alt, vi foretager her på jorden. Himlen, eller hvad du vil kalde det, eksisterer og er virkelig. Det er helvede også (eller hvad du vælger at kalde det).
Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg fik at vide, at jeg skulle huske. På tidspunktet forstod jeg ikke hvorfor. Men det kan have væreet årsagen til, at jeg blev sendt tilbage.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke. Baptist
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat. Baptist
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja. Jeg har stoppet mit alkoholmisbrug (ædru 4 år nu), og jeg arbejder med at tage en master grad i undervisning.
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Øget livskvalitet
Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg er mere fokuseret på min og min families fremtid.
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er blevet glad for livet, som gud har givet det til mig. Min egoistiske tilgang til livet og min overdrevne levemåde er nu erstattet af nydelse ved at være en god Mandtil min smukke kone og to vidunderlige børn og tro tjener over for gud. Jeg føler, at jeg endelig er blevet ansvarlig.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja. Jeg er blevet meget opmærksom på mennesker, der virker fortabte. Jeg bliver ofte bedt om at tale med unge mennesker om de valg, man foretager i livet og livet efter livet. Mange svarer mig, at jeg siger ting om deres liv, som jeg ikke kunne vide på forhånd. Sådan var det ikke før min oplevelse.
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste ved oplevelsen var at blive fri af min afhængighed for i stedet at blive en god og dedikeret far. Det værste har været de fysiske konsekvenser af reduceret lungekapacitet og vægtforøgelsen, der fulgte.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja. Jeg fødte stor opbakning. Ingen har sagt negative ting.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Det er mærkeligt, at jeg var nød til at dø for at lære, hvordan jeg skulle leve. Jeg var vist ikke nok opmærksom i den første del af mit liv.