Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var i hæren, da jeg fik en række indsprøjtninger, før jeg skulle sendes ud. En af dem (som lægerne mener var miltbrand vaccinen) beskadigede mit hjerte alvorligt. Skaden resulterede i en atrioventrikulær blokade af tredje grad, som efterlod mig med en gennemsnitlig puls på syv slag i minuttet. Dette krævede indsættelsen af en permanent pacemaker. Alt gik godt under de første to operationer, men seks måneder efter den anden blev et lod i min pacemaker forskubbet, hvilket resulterede i fejlstød i mine hjertekamre. Lægerne var nødt til at rette det med det samme, så jeg skulle opereres igen.

Lægerne havde ikke sørget for en reserve pacemaker til operationen, når de skulle slukke for den originale. Det medførte et øjeblikkeligt hjertestop og klinisk død i omkring tre minutter (ifølge lægen). Da det skete, følte jeg et ryk i brystkassen, og hørte derefter mange stemmer i det fjerne. Jeg følte det, som om jeg faldt baglæns ned, men kun med den øverste del af min krop. Mine ben forblev støt på operationsbordet. Jeg var i gang med at fægte med armene for at nå op til operationsbordet, da det gik op for mig, at mine arme var spændt fast på bordet ved min side. Det var på det tidspunkt, jeg opdagede, at jeg så på min krop, der lå på bordet. Men jeg var meget tæt på min krop, det var næsten, som om jeg sad på mine egen skuldre (minus benene). Men jeg kunne se hele sceneriet på opperationsstuen. Det var temmelig mørkt men yderst fredfyldt. Jeg husker at jeg tænkte, at alting er godt, og at alle senere vil forstå. Der var ikke den mindste smule frygt forbundet med oplevelsen. Det var vidunderligt.

Jeg vågnede, da de kørte mig ned af gangen til min stue. Jeg var overordentligt forvirret og blev ved med at fortælle alle lægerne og sygeplejerne, at der var sket noget, og at de måtte sige mig, hvad det var, som om de havde alle svarene. Jeg ville bare gerne have at en eller anden fortalte mig, hvad det var jeg havde oplevet. Med tiden begyndte jeg imidlertid selv at finde ud af det, og i begyndelsen havde jeg ikke engang indset, at jeg havde haft en nær døds oplevelse. Des mere jeg tænkte over det, des mere gik set op for mig, at det var præcis det det var.

Var du under påvirkning af nogen former for medicin eller stoffer, der kan have haft indflydelse på oplevelsen? Usikker. Jeg var i en hjerteoperation, så jeg ved ikke ... men jeg tror det ikke.

Var oplevelsen svær at forklare med ord? Ja Fordi jeg ser det gennem mine "øjne" og det er meget svært at forklare, skønt jeg kan se det for mig fuldstændigt. Ingen kan forstå det. Jeg har forsøgt at tegne hvad der skete, så andre bedre kunne forstå, men det fungerer ikke altid.

Var der på tidspunktet for, og i forbindelse med, oplevelsen en livstruende begivenhed? Ja Hjerteoperation.

Hvordan var dit niveau af bevidsthed og opmærksomhed under oplevelsen? I begyndelsen var jeg lidt formummet (i mangel på et bedre ord) så blev jeg så klar som man kan forstille sig.

Var oplevelsen på nogen måde som en drøm? Overhovedet ikke.

Oplevede du en adskillelse mellem din bevidsthed og din krop? Ja se ovenfor.

Hvilke følelser oplevede du under oplevelsen? Se ovenfor.

Hørte du usædvanlige lyde eller støj? Nej, lige først var der folk på stuen der talte (men jeg kunne ikke forstå dem) så blev der helt stille.

Passerede du igennem en form for tunnel? Usikker. Måske en mørk tunnel der gik op fra hvor jeg var "faldet" af bordet, inde i hvilken jeg greb efter bordet.

Så du et lys? Nej

Mødte eller så du andre væsener? Nej

Oplevede du en gennemgang af tidligere begivenheder i dit liv? Nej

Hørte eller så du noget i forhold til mennesker eller begivenheder under din oplevelse, som senere kunne verificeres? Ja Rykket i min brystkasse var afbrydelsen af ledningerne til min pacemaker.

Så eller besøgte du nogle smukke eller på andre måder karakteristiske steder, niveauer eller dimensioner? Usikker Jeg følte bare den yderste fred.

Havde du nogen fornemmelse af ændret rum eller tid? Usikker Jeg forstod ikke, hvad det var der skete i begyndelsen.

Havde du en følelse af at få kendskab til særlig viden, overordnede sammenhænge og/eller et særligt formål? Usikker Alt hvad jeg vidste var, at det absolut ikke var noget problem at dø, og at hvis det var så fredfyldt, måtte jeg fortælle andre, at de ikke skulle vare bange for at dø.

Nåede du til en grænse eller en anden form for fysisk spærring? Nej.

Fik du kendskab til fremtidige begivenheder? Nej.

Var du involveret i eller bevidst om en beslutning om at vende tilbage til kroppen? Usikker Jeg ved ikke om min rækken ud efter bordet, havde noget at gøre med min tilbagevenden til kroppen.

Fik du nogen former for psykiske, paranormale eller andre former for evner efter oplevelsen, som du ikke havde før oplevelsen? Usikker jeg har været i stand til at forudse visse begivenheder, men jeg er tilbøjelig til at tilskrive det heldige sammentræf.

Har du ændret holdninger eller overbevisninger efter oplevelsen? Ja Døden er IKKE frygtindgydende eller rædselsfuld. Den er faktisk fredfyldt og vidunderlig. Jeg har lyst til at takke, hvem eller hvad det end var, der gav mig chancen for at se det.

Har oplevelsen påvirket dine relationer? Din dagligdag? Religiøse praksis? Karrierevalg? Osv.? En ven fortalte mig for nylig, at jeg syntes bitter over min sundhedstilstand (med mit hjerte), og at jeg ikke skulle føle mig, som om jeg var et offer (selvom jeg har lige siden uheldet skete). Dette er faktisk den første gang, jeg nedfælder min oplevelse, og det synes meget frigørende. Jeg håber, at jeg ved at dele min oplevelse med andre, kan hjælpe dem med at forstå, at de ikke er vanvittige!

Har du delt denne oplevelse med andre? Ja Det eneste jeg kan sige, er at de gerne vil vide mere ... og jeg kan ikke give dem nogen svar.

Hvilke følelser har du haft efter din oplevelse? Jeg var meget opløftet, og jeg kunne ikke få oplevelsen ud af hovedet. Jeg følte det, som om jeg havde brug for at takke en eller anden for at lade mig leve. Så snart jeg kunne gå, gik jeg hen til den nærmeste kirke (jeg ved ikke engang hvilken slags det var), og sad der i tre timer.

Hvad var det bedste og det værste ved oplevelsen? Det værste var at vågen og ikke ane, hvad der lige var sket. Det bedste er, at jeg nu ved at når man dør så "dør man ikke bare".

Er der andet du ønsker at tilføje om din oplevelse? Jeg tror jeg har sagt det alt sammen.

Har dit liv ændret sig specifikt som følge af din oplevelse? Ja Se ovenfor.

Er der efter din oplevelse særlige begivenheder, medicin eller stoffer, der har fået dig til at genopleve dele af oplevelsen? Nej.

Har de stillede spørgsmål og dine svar præcist og dækkende beskrevet din oplevelse? Ja.