Karen K NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Efter at have været ude for en motorcykelulykke, hvor jeg fik en hjerneskade, fik jeg hjertestop. På et tidspunkt var jeg et andet sted. Ingen skade, ingen erindring om en rejse, ingen fortid. Jeg stod bare i et rum hvor der var folk, der spillede bingo. Min bedstemor var der. Hun stoppede med at spille, og vi snakkede et stykke tid. Mens vi snakkede, kom en babysitter jeg havde haft som barn, hen for at sige hej til mig. Hun havde allerede mødt min bedstemor. Det sidste min bedstemor sagde til mig var, 'Du er nødt til at tage tilbage. Der er stadig ting du skal have gjort.' Eftersom jeg på det tidspunkt ikke var bevidst om noget fra fortiden, før jeg så det rum, spurgte jeg hende: hvad hun mente med at ”tage tilbage”? Hun blev ved med at gentage, at jeg var nødt til at tage tilbage. Jeg begyndte at blive urimelig sur, og råbte, 'Gå tilbage? Gå tilbage hvortil?!' Hendes stemme og rummet begyndte at glide væk, som en udtoning.

I mit næste minde, vågnede jeg op på hospitalet, min mor var ankommet på det tidspunkt. Jeg fortalte hende, hvad jeg havde set, og hun bekræftede, at min bedstemor plejede at elske at spille bingo, da hun var i live.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: D.3 oktober 1988

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke Ulykke Jeg døde i en motorcykelulykke. Jeg formoder, at det kan betragtes som livstruende?

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Jeg glider normalt ikke væk fra min virkelighed, eller taler med døde ansigt til ansigt – men det føltes alt sammen ægte og ikke som en drøm.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Nej Min krop var sammen med mig.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Det virkede ligeså ægte som livet.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Tiden var anderledes. Stadig lineær, men ikke som almindelig tid.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Intet, der var malplaceret i forhold til omgivelserne.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Min bedstemor spillede bingo.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Min bedstemor, og en babysitter jeg havde som barn.

Så du et ikke jordisk lys? Nej

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg har altid spekuleret på, hvad der sker når vi dør, og ville ikke tro på Gud uden bevis. Efter jeg har fundet ud af hvad der vil ske med mig, er frygten forsvundet. Jeg har også fået det bevis jeg ønskede, for at tro på noget større end mig selv.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg er handicappet nu – det var jeg ikke før ulykken. Men jeg mistede min usikkerhed vedrørende døden.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Det bliver jeg nødt til at tænke over et stykke tid.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Følelsen, måden tiden var anderledes på.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Kun en gang. Imens jeg stadig lå på intensiv, snakkede jeg i en drøm, med manden i sengen ved siden af mig. Han var hjernedød og fik livsstøtte, og han bad mig fortælle dem, at han var klar til at dø. Han fortalte også, at han kunne høre hvad lægerne og sygeplejerskerne sagde, selvom han ikke ikke kunne respondere. De havde såret hans følelser, og behandlede ham ikke som en person. Han viste mig dele af hans liv, og han var en virkelig fin fyr.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? At dø var slemt. At være død var fantastisk.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De fleste mennesker tror ikke på mig.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej