Lee S NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Jeg var tyve år gammel og studerende i 1968. nogle venner og jeg injicerede procain intravenøst. Dette var en meget risikabel ting at gøre, der er en ganske fin grænse mellem en tilfredsstillende dosis og overstimulering med mulighed for død. Selvfølgelig er alle tyveårige udødelige.
Jeg rejste mig, følte trangen til at kaste op, og gik hurtigt ind på badeværelset, en af mine venner fulgte med mig. Jeg knælede, med hovedet over toilettet. På dette tidspunkt mistede jeg bevidstheden, men tror ikke, at jeg faldt. Pludselig var jeg i en meget mørk og lang tunnel. Jeg husker ikke, om jeg havde en krop eller ej. Det, der virkelig var mest fremtrædende, var et rødligt-guld lys for enden af tunnelen. Det var den smukkeste farve jeg nogensinde har set, både før og efter. Min impuls var overvældende at gå gennem tunnelen og ind i lyset. Så ud af ingenting var der vagt genkendelige skikkelser i sorte klæder, der så ud til at tilkalde mig. Disse skikkelser var helt i enden af mørket, nær, men ikke i lyset. Jeg havde en tydelig følelse af, at disse var afdøde slægtninge, men ingen af dem var individuelt genkendelige som mine afdøde bedsteforældre, da jeg havde tre på det tidspunkt.
Der var absolut ingen frygt. Nærmere det modsatte – jeg ville virkelig gerne gå gennem tunnelen og ind i dette ubeskrivelige, smukke, varme, og indbydende lys. Skikkelserne i klæderne, var på ingen måde ligeså tillokkende som lyset var.
Så kom jeg selvfølgelig tilbage til mig selv. Jeg havde ingen ide om, hvor lang tid der var gået, og spurgte ikke min ven. Jeg takkede ham bare, rejste mig op og gik tilbage ind i stuen. Jeg tror, at jeg holdt op med at tage stoffer den dag, men kan ikke rigtig huske det. Jeg husker bestemt, at jeg ikke nævnte oplevelsen for mine venner.
Jeg tror, der gik mindst 25 år før jeg sagde det til nogen, det var efter, at have hørt andre folk diskutere lignende oplevelser i TV shows. Inden min egen oplevelse, havde jeg aldrig hørt om sådan noget før.
Baggrundsoplysninger:
Køn : Mand
Datoen NDO'en fandt sted: 1968
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Overdosis (Procain)
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt
Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ja Ja Indsprøjtning af procain.
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Den var for levende, specielt farverne, til at kunne være en drøm, eller sådan virkede det.
Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke Jeg ved det ikke. Jeg havde ingen krop som jeg bemærkede, men jeg fornemmede heller ikke et tab af krop.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Bevidstløs.
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Tunnelens dimensioner var besynderlige, som om den var meget lang, imens den slet ikke var lang overhovedet.
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej Ingen lyde overhovedet.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja En lang tunnel syntes at være flere byblokke lang. Mørk som tjære. Smal.
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Måske et halvt dusin vage skikkelser iført sorte ligklæder. De var for enden af tunnelen lige på min side af åbningen ind i lyset. Jeg havde en klar fornemmelse af, at de var afdøde slægtninge, og at de ønskede, at jeg skulle komme med dem, men der blev ikke sagt et ord, der blev heller ikke gjort nogen fagter eller hørt lyde.
Så du et ikke jordisk lys? Ja Et utrolig smukt, rødligt guld lys, for enden af tunnelen. Det var som om, jeg var i en tunnel, et par boligblokke lang, høj nok til at stå oprejst i den, med en stor åbning for enden, åbningen højere en selve tunnelen.
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Var det pludselig som om du forstod alting? Nej
Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke Tunnelen føltes meget indelukket. Det var som om, at man kun kunne komme ud ved at gå ind i lyset. Jeg havde følelsen af, at gik jeg ind i lyset, så ville jeg ikke kunne komme tilbage.
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg mærkede aldrig min krop. Det var bare ikke en faktor.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ingen
Hvad er din religion nu? Ingen
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg er ikke bange for døden, er tilbøjelig til at tænke at det muligvis er meget behageligt, selvom jeg vil lade naturen råde.
Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Ingen reel effekt på noget som helst.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Lyset og løftet, det repræsenterede, var det bedste. Det værste? Måske at komme tilbage, at det ikke var muligt at gå videre ind i lyset.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg har kun fortalt det til tre personer. To af dem var kvindelige pårørende, som læser tunge sager som 'The National Enquirer' og 'The Star,' så jeg har en tendens til at afvise deres reaktioner. Den anden var en mandlig ven, som sagde at han mente, at det var en visuel hallucination, forårsaget af stoffet og naturlig frigivelse af endorfin.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Ingenting. Jeg ville dog være nysgerrig efter ”din” reaktion, og om du har hørt det samme før fra andre. Jeg sætter din I anførelsestegn, fordi jeg efter al denne skrivning (jeg jager og hakker) spekulerer på, om nogen vil læse dette, og føler mig noget tåbelig på dette tidspunkt. Hvorfor gør jeg dette?