Beskrivelse af oplevelsen:

Min nærdødsoplevelse skete i Rusland, hvor jeg er født og boede på daværende tidspunkt. Jeg var fem år gammel og var på en ferietur ved Sortehavet med min mor og mine bedsteforældre.

På denne bestemte dag gik vi alle ned til stranden. Søen var oprørt og min mor stod i vandet med mig i sine arme. Jeg husker jeg følte mig tryg og sikker, selvom bølgerne var store, enorme fra mit femårige perspektiv, men jeg var stadig opstemt, som de kom væltende ind over min mor og jeg en efter en. Så kom der en særlig stor bølge og ramte os. Min mor mistede balancen, mistede sit fodfæste og jeg blev skyllet væk af bølgen.

I et øjeblik følte jeg en stor frygt for døden, min krop følte instinktivt at dette var en livstruende situation. Jeg holdt vejret og kæmpede for at finde noget at holde fast i, for at kunne redde mig selv, men mine hænder fangede kun vand. Overalt var der kun vand, jeg var hjælpeløs, fuldstændig ude af kontrol. Da jeg indså at det ikke var til nogen nytte at kæmpe, at der ikke var noget at få fat i, overgav jeg mig. Jeg gav slip på min vejrtrækning, gav slip på at prøve at redde mig selv, gav slip på at kæmpe for livet og tillod hvad der end var ved at ske for mig, at ske.

Det næste jeg husker er en så stor og dyb følelse af fred, som jeg aldrig i mit liv har følt. Pludselig følte jeg mig fuldstændig sikker, omsluttet og beskyttet af noget jeg kun kan beskrive som fuldstændig, betingelsesløs kærlighed. Denne kærlighed var overalt omkring mig. Den var over det hele, men på samme tid var den også mig, den jeg var, mit allerinderste. Der var ikke mere nogen frygt, ingen bekymringer, ingen kamp for noget og jeg kunne have blevet ved med at være hvor jeg nu end var og føle på denne måde, for evigt.

Jeg følte det som om jeg endelig var mit sande jeg. Der var overhovedet ingen grænser eller begrænsninger. Jeg kunne gå hvorhen jeg ville, vide hvad end jeg ønskede, gøre alt. Følelsen af frihed var uforklarlig. Jeg var på mærkværdigvis klar over at den ting vi normalt kalder ”tid” var ophævet, den eksisterede ikke længere.

Så blev jeg overvældet af en ukendt kraft og begyndte at bevæge mig med en enorm fart, som føltes meget hurtigere end lysets hastighed. Jeg rejste virkelig langt, rejste formentligt ”hinsidiges verden”. Jeg have ingen fornemmelse af at have en krop, men kun at bevæge mig som et tordenbrag igennem mørket imod et punkt af strålende lys i det fjerne. Som jeg kom tættere på dette lys, var mit eneste ønske at komme derhen, at komme derhen hvor lyset var.

Da jeg nåede punktet af lys, fandt jeg mig selv i en verden af lys. Alt på dette sted var lavet af eller udstrålede lys. Det var ubeskriveligt smukt og strålende. “Himlen” ville være en passende beskrivelse, men jeg havde ingen religiøs følelse og vidste at der ikke fandtes sådan noget som ”helvede”. Jeg vidste, uden at vide hvordan og hvorfor jeg vidste det, at dette var stedet hvor alle med tiden ville ende når de døde, uanset hvem de var og hvad de havde gjort igennem deres liv.

I midten af lyset stod en mandlig figur. Den udstrålede dette lys og strålede af denne totale, overnaturlige, fuldstændige, betingelsesløse kærlighed. Jeg var omslynget af dette væsen eller omsluttet af dets lys, som føltes som en omfavnelse. Pludselig huskede jeg dette sted.

Det var mit hjem, stedet som virkeligt var mit hjem, og jeg undrede mig over hvordan jeg nogensinde kunne have glemt det. Jeg følte det som om jeg efter en lang og besværlig rejse i et fremmed land endelig var kommet hjem. Jeg følte at væsenet af lys, som stod foran mig, var det væsen som kendte mig bedre end nogen anden.

Væsnet af lys vidste alt om mig. Den kendte til alt jeg nogensinde har tænkt, sagt eller gjort og den viste mig hele mit liv på et kort øjeblik. Jeg fik vist alle detaljerne i mit liv, dem jeg allerede har levet, og dem som vil komme, hvis jeg vender tilbage til livet. Det var der alt sammen på en gang. Alle detaljerne ved alle årsager og effekter af relationerne i mit liv, alt der var, positivt eller negativt, alle de effekter mit liv havde på andre og alle de effekter andre har haft på mig og som har rørt mig. Hver eneste tanke og følelse var her, intet manglede. Jeg kunne opleve følelserne og tankerne fra andre mennesker, kunne involvere mig selv og næsten blive dem. Det gav mig en klar forståelse af hvad der bragte andre folk smerte eller glæde, de positive eller de negative oplevelser og effekterne af mine egne handlinger.

Væsnet dømte mig ikke på nogen måde i gennemgangen af mit liv, selvom jeg så en del mangler i det. Det viste mig bare hvordan mit liv har været for mig og elskede mig betingelsesløst. Det gav mig styrken jeg manglede, til at se hvordan alt var, uden skyklapper, og væsenet tillod mig selv at bestemme hvad der var positivt, negativt og hvad jeg burde gøre ved det. Jeg kan ikke huske detaljerne ved de begivenheder jeg så, hverken i fortiden eller fremtiden, men jeg husker hvad der var mest vigtigt.

Væsnet af lys viste mig, at det der var vigtigst i livet var den kærlighed vi følte, de kærlige handlinger vi gør, de kærlige ord vi siger og de kærlige tanker vi har. Alt der var lavet, sagt, gjort eller endda tænkt uden kærlighed var ugjort. Det var ligegyldigt. Det eksisterede ikke længere. Kærlighed var alt der var virkelig vigtigt, kun kærlighed var virkeligt. Alt der var kærligt gjort, var som det skulle være. Det var okay. Det var godt. Og kærligheden vi følte igennem vores liv, var det eneste der ville være tilbage, når alt andet, alt holdbart i livet, var forsvundet.

Det næste jeg husker er, at jeg befinder mig på et andet sted, uden at vide hvordan jeg er kommet herhen. Det første væsen af lys var væk og jeg var omringet af andre væsner eller mennesker, som jeg følte at jeg på en måde genkendte. Disse væsner var som min familie, gamle venner, som har været sammen med mig i en evighed. Jeg kan bedst beskrive dem som min spirituelle eller sjælelige familie. At møde disse væsner var som at blive genforenet med de vigtigste mennesker i ens liv efter lang tids adskillelse. Der var en eksplosion af kærlighed og glæde imellem os alle ved at se hinanden igen.

Væsnerne kommunikerede med mig og hinanden på noget der mindede om en telepatisk måde. Vi talte uden ord, men direkte fra tanke til tanke eller fra ånd til ånd. Ingen af os havde nogen krop. Vi var alle lavet af en eller anden form for ukendt substans, som en koncentration af klart lys. Vi var som prikker af lys i lyset der omgav os. Alle vidste med det samme, hvad alle havde i tankerne. Der var ikke brug for, eller mulighed for, at skjule noget for hinanden. Denne form for kommunikation gjorde misforståelser umulige og den gjorde os tæt forbundne på en måde som næsten er umulig at beskrive. Vi var alle individer, men på samme tid var vi alle én. Forenet for evigt af kærlighedens bånd, som var umulige at ødelægge. Også forenet med lyset i den verden af lys omkring os; vi var en del af dette lys, såvel som en del af hinandens lys.

Den kærlighed disse væsner af lys udstrålede helede mig, fjernede alt det mørke og slettede al den smerte og sorg jeg havde samlet igennem mit liv på jorden. Jorden, og det liv jeg havde levet på den, føltes meget fjernt, og det blev hele tiden ved med at blive mere fjernt, næsten som om det faktisk aldrig rigtigt havde eksisteret. Jeg var på dette sted med min sjælefamilie i hvad der føltes som en evighed. ”Tiden” i den sædvanlige forstand eksisterede ikke her. Konceptet ”rum” eksisterede heller ikke, men alligevel var der forskellige steder at tage hen og

perioder af tid passerede forbi. Dette er selvmodsigende, men det er den eneste måde hvorpå jeg kan forklare det med ord. Rumløst rum, tidløs tid. På dette sted var der kun ren Væren.

Udover at blive ”helet”, husker jeg ikke hvad vi lavede, kun at vi var sammen og at vi nød det umådeligt. Jeg husker det som om denne ”verden” af lys var enorm, et enormt sted, et sted uden grænser og begrænsninger, hverken individuelt eller udenom os. Jeg husker at alle de væsner som var på dette sted havde et fuldstændigt kendskab til alle og alt. Alt var mere behageligt, kærligere og smukkere end ord kan beskrive. Hver en ”ting” og hvert et ”væsen” på dette sted var af lys og alt var lys, selvom der var individuelle ”ting” og ”væsner”. Lyset er hvad jeg husker bedst. Det var levende. Fuld af liv. Et levende lys som var alting og alle, kernen i alt og alle.

Det næste jeg husker er, at jeg finder mig selv tilbage i nærværet af lysvæsnet, jeg først mødte. Den fortalte mig at jeg var nødt til at tage tilbage. Jeg sagde: Nej! Jeg gør det ikke!. Det var simpelt hen det sidste jeg ville gøre. Livet på jorden, fyldt med mørke, smerte, sorg, begrænsninger og grænser var som et grufuldt fængsel sammenlignet med dette vidunderlige sted og derfor nægtede jeg simpelthen at komme tilbage. Jeg fik at vide at det ikke var min tid endnu, at jeg havde fået tildelt et besøg ”hjemme”, men at jeg var nødt til at opfylde mit formål og gøre det arbejde, som jeg selv har valgt at lave på jorden. Lysvæsnet mindede mig om at mit formål var at lære mere om kærlighed, medfølelse og hvordan man udtrykker disse ting på jorden og at mit arbejde var at hjælpe andre så godt jeg kunne. Jeg havde selv valgt dette og væsnet fortalte mig, at jeg ville være tilbage i lysverdenen på ingen tid. Glem aldrig, sagde den, i virkeligheden findes tiden ikke, kun evigheden selv.

Det næste jeg husker, er at jeg var tilbage, mærkede min krop. Bølgen skyllede mig op på land igen, jeg kravlede op og hostede en masse saltvand op.

Som barn glemte jeg min nærdødsoplevelse og mindet om den kom ikke tilbage før mange år senere. Til trods for dette har oplevelsen altid været med mig og givet mig styrke til at klare besværlighederne i mit liv, og til at hjælpe og støtte andre. Igennem hele mit voksne arbejdsliv har jeg arbejdet med at hjælpe andre på forskellige måder. I en alder af 18 år begyndte jeg at arbejde med ældre, døende, senile, fysisk og psykisk dårlige mennesker. Jeg arbejdede med personer med AIDS og de psykisk syge. Senere hen arbejdede jeg indenfor psykiatrien og det sociale plejeområde, blandt andet med mennesker med psykologiske, sociale, eksistentielle, følelsesmæssige og åndelige problemer. Jeg har altid følt at mit arbejde var meningsfuldt, selv før jeg huskede min nærdødsoplevelse. For tiden arbejder jeg også som psykosyntese-terapeut, som er en gren af transpersonlig psykologi.

Nærdødsoplevelsen skabte grundlaget for min livslange interesse i det paranormale, det mystiske, det usædvanlige og det spirituelle, som jeg har haft så længe jeg overhovedet kan huske. Det har gjort, at jeg har udforsket ukendte dimensioner, gjort at jeg har søgt og fundet svar på mange spørgsmål og at jeg konstant længes efter at lære mere omkring livet, døden og alt derimellem. Søgt efter nye måder at hjælpe andre på, som for mig er det mest betydningsfulde, man kan bruge sit liv på. I sidste ende har nærdødsoplevelsen lært mig meget omkring

livet såvel som døden, og det bliver den ved med.

Var du under påvirkning af nogen former for medicin eller stoffer, der kan have haft indflydelse på oplevelsen?: Nej

Var oplevelsen svær at forklare med ord? Ja Jeg var kun fem år gammel da jeg havde oplevelsen og derfor havde jeg ikke ordforrådet til at beskrive det. Selv nu er det svært at beskrive, da oplevelsen finder sted i en anden verden i forhold til vores normale bevidsthed, en verden som ord ikke kan beskrive, da de er et menneskeligt, jordisk kommunikationsmedie. Der er heller intet ordforråd til at beskrive denne form for oplevelse og de følelser der er involveret, man er næsten nødt til at opfinde et.

Var der på tidspunktet for, og i forbindelse med, oplevelsen en livstruende begivenhed? Ja Jeg var lige ved at drukne, da jeg svømmede i havet.

Hvordan var dit niveau af bevidsthed og opmærksomhed under oplevelsen? Mere opmærksom, mere udvidet end nogensinde. Det var faktisk som om jeg vidste alting i forhold til alt. Et totalt, komplet kendskab. En total, komplet bevidsthed.

Var oplevelsen på nogen måde som en drøm? Nej, det var virkeligt. Mere virkeligt end nogen virkelighed, jeg nogensinde har oplevet både før og efter. Det var i sandhed virkeligt. Det er også derfor jeg har kaldt mit firma, hvor jeg arbejder som terapeut, Reality Center (Virkeligheds Centeret). Dette liv, det ”normale” liv jeg lever på jorden, er mere som en drøm end nærdødsoplevelsen var.

Oplevede du en adskillelse mellem din bevidsthed og din krop? Ja Et rent “sind”, en ren “bevidsthed” uden grænser eller begrænsninger. Den substans, jeg og væsnerne som jeg mødte i verdenen af lys (se ovenfor) var skabt af, var som en koncentration af lys. Vi var lyset, kun af en anden densitet end andre ting og væsner omkring os.

Hvilke følelser oplevede du under oplevelsen? Fuldstændig, dybdegående fred. En overvældende glæde, en yderligere følelse af frihed, en fuldstændig, altomfattende, betingelsesløs kærlighed, mest kærlighed. En kærlighed som ord ikke kan beskrive. Også en dyb tristhed og sorg ved at vende tilbage og forlade verdenen af lys.

Hørte du usædvanlige lyde eller støj? Nej

Passerede du igennem en form for tunnel? Jeg er ikke sikker Jeg passerede og rejste igennem mørket før jeg nåede til verdenen af lys. På det tidspunkt havde jeg dog ingen fornemmelse af, at det jeg passerede igennem var en tunnel. Jeg var ligeglad, jeg ville bare nå til lyset, så jeg regner med at jeg ikke lagde mærke til det.

Så du et lys? Ja Et levende lys som var alting, kernen af alt. Jeg så ikke kun dette lys. Mig, alle de andre væsner, jeg mødte og alting på dette sted VAR dette lys. Dette, tror jeg, er grundlaget for hvad spirituel og religiøs undervisning og traditioner beskriver, dette at være ét med alting. Hvis alt i dets kerne består af dette lys, så er alting virkelig ét og det er præcist hvad jeg oplevede.

Mødte eller så du andre væsener? Ja Beskrevet ovenfor

Oplevede du en gennemgang af tidligere begivenheder i dit liv? Ja Beskrevet ovenfor

Hørte eller så du noget i forhold til mennesker eller begivenheder under din oplevelse, som senere kunne verificeres? Ja men ingenting som kunne blive set på som “bevis”. Det omhandlede mest personlige spørgsmål i min familie og i mit liv. Ting som jeg har fundet ud af mange år senere og som jeg allerede ”vidste”, ved at huske dem fra min livsgennemgang.

Så eller besøgte du nogle smukke eller på andre måder karakteristiske steder, niveauer eller dimensioner? Ja Beskrevet ovenfor. Jeg ved ikke om der er andre “niveauer” på dette sted, hvor jeg var under min nærdødsoplevelse.

Havde du nogen fornemmelse af ændret rum eller tid? Ja Ingen tid. Intet rum. Evigheden. Uendeligheden.

Havde du en følelse af at få kendskab til særlig viden, overordnede sammenhænge og/eller et særligt formål? Ja Mit personlige formål var at lære omkring kærlighed og alle de måder der er at udtrykke den på på jorden og til at hjælpe andre mennesker på bedst mulige måde. På en måde tror jeg, at det er meningen med livet for alle, især at lære om kærligheden og om at udtrykke den. Kun kærlighed er ægte. Når alt andet er væk vil der kun være kærligheden tilbage.

Nåede du til en grænse eller en anden form for fysisk spærring? Nej

Fik du kendskab til fremtidige begivenheder? Ja Jeg ved at jeg fik vist oplevelser som ville ske og mennesker jeg ville møde, hvis jeg vendte tilbage, men uheldigvis eller heldigvis har jeg glemt dem alle. Nogen gange, når der sker noget i mit liv og jeg møder mennesker jeg ved at jeg aldrig fysisk har mødt før, ”kender” og ”husker” jeg dem.

Var du involveret i eller bevidst om en beslutning om at vende tilbage til kroppen? Ja Denne del af oplevelsen var den mest “praktiske”. Væsnet af lys fortalte mig, at jeg var nødt til at tage tilbage og jeg sagde: Nej. Jeg erindrer at væsnet her behandlede mig, som en voksen ville behandle et barn. Jeg var et barn, men dette var mere som at være et barn på en spirituel måde – og en voksen på en spirituel måde. På en måde smilede den til mig og fortalte mig bestemt, men nænsomt: Det er du nødt til. Dette er dit arbejde. Dette er din rolle. Du er nødt til at gøre det. Den mindede mig om, at jeg selv havde valgt det. Jeg opførte mig her som et barn, jeg nægtede bare at gøre det. Efter jeg har fået hukommelsen om min nærdødsoplevelse tilbage, har jeg også kunnet huske den måde hvorpå jeg nægtede at tage tilbage til livet på jorden og jeg ser det som grundlaget for mange af de eksistentielle og følelsesmæssige problemer og vanskeligheder jeg har haft i mit liv siden. Jeg har været nødt til at arbejde på dette i terapi og jeg er endelig kommet til det punkt, hvor jeg har accepteret at komme tilbage, jeg har selv valgt det og det er noget, som jeg aldrig gjorde under selve nærdødsoplevelsen.

Fik du nogen former for psykiske, paranormale eller andre former for evner efter oplevelsen, som du ikke havde før oplevelsen? Ja Efter oplevelsen har jeg fået en særlig måde at ”se på”, som har gjort mig i stand til at se igennem folks ydre fremtoning. Se deres skjulte smerte, ønsker, behov og længsler. Deres skjulte agendaer og underbevidste livsstrategier. Denne ”evne” gav mig nogle problemer, indtil jeg lærte at leve med den og bruge den rigtigt. Nogen gange får jeg varselsdrømme og intuitiv viden.

Har du ændret holdninger eller overbevisninger efter oplevelsen? Ja Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville være vokset op og blevet, hvis det ikke havde været for oplevelsen, fordi jeg var et barn, uden færdige holdninger og overbevisninger. Jeg er dog ret sikker på, at det er oplevelsen der har gjort mig til et spirituelt tilbøjeligt menneske uden forkærlighed for dogmer eller religiøse ritualer. Den har også gjort mig meget åben for koncepter som reinkarnation og jeg føler mig mere draget af den østlige åndelige lære og praksis end den vestlige, samt mere af oplevelsesorienteret spiritualitet end overbevisninger og intellektuel lære.

Har oplevelsen påvirket dine relationer? Din dagligdag? Religiøse praksis? Karrierevalg? Osv.? Den eneste karriere jeg nogensinde har haft er som “hjælper”. Det har altid været det mest meningsfyldte arbejde for mig, selvom jeg ofte har arbejdet uden anerkendelse i jobs med ingen eller hvert fald meget lille social status, lav løn og blandt mennesker som ofte anses som mere eller mindre værdiløse, og blandt de mest udstødte i dette moderne vestlige samfund. Jeg har elsket, og elsker stadig, mit job. Det har påvirket mine relationer på en blandet måde, både positivt, da jeg i bund og grund prøver at have kærligheden som grundlaget, samt negativt, da jeg ofte har oplevet at blive misforstået på grund af mit livssyn og de mål jeg har i livet. Jeg er ligeglad med materielle ting som penge og ”succes”. Den eneste ting jeg holder af i livet, er den viden jeg fik givet under min nærdødsoplevelse. Jeg søger altid efter den dybere menig i livet. Der er også mennesker, der ikke sætter pris på min evne til at ”se”, da der ofte er halve sandheder, usandheder og skjulte agendaer imellem folk, som i vores samfund næsten bliver set på som ”normalt”. Den ”normale” kommunikationsmåde og de mellemmenneskelige relationer for mig dog fuldstændig ærlighed og ingen skjulte ting. Denne evne har nogle gange været svær at integrere i hverdagslivet.

Har du delt denne oplevelse med andre? Ja Meget forskelligt. Fra fascineret nysgerrighed og at blive rørt dybt til tvivl, frygt og afvisning. Naturligvis er de, som forstår oplevelsen og dens effekt bedst, andre med nærdødsoplevelser. Nogen gange har jeg dog også fundet det meningsfyldt at dele det med mennesker som er syge, måske endda døende, og mennesker som er bange for døden, hvilket jeg ser som en stor fælles frygt i det vestlige samfund.

Hvilke følelser har du haft efter din oplevelse? Glæde, forundring, fred, men også bedrøvelse og sorg ved at komme tilbage og træde ind i denne virkelighed af mørke, smerte og begrænsninger, som det er sammenlignet med lysverdenen.

Hvad var det bedste og det værste ved oplevelsen? Det værste var frygten for døden før oplevelsen startede samt at komme tilbage bagefter. Det bedste var at møde lysvæsenet, som jeg var sammen med igennem min livsgennemgang. Det var væsnet, der var mest vigtigt for mig.

Er der andet du ønsker at tilføje om din oplevelse? Nærdødsoplevelsen placerer os ansigt til ansigt med døden og derfor stiller den os også ansigt til ansigt med livet. Livet og døden er to forbundne og uadskillelige dele af hinanden. At lære at leve er at lære at dø, og at lære at dø er at lære at leve fuldt ud. Så længe vi er bange for døden, er vi også bange for livet. Hvis vi er bange for at dø, er vi også bange for virkelig at leve.

Har dit liv ændret sig specifikt som følge af din oplevelse? Ja Beskrevet ovenfor

Er der efter din oplevelse særlige begivenheder, medicin eller stoffer, der har fået dig til at genopleve dele af oplevelsen? Ja Dybt selvransagende arbejde som meditation, spontane oplevelser med lys og usædvanlig fred. Erfaringer kommer i tætte, kærlige relationer.

Har de stillede spørgsmål og dine svar præcist og dækkende beskrevet din oplevelse? Ja Gode sprøgsmål!

Har du nogle forslag til forbedringer af www.nderf.org spørgeskemaet? Tror du der var nogen grund til at du fik denne oplevelse?:) Ja. Jeg tror at mange, der har haft en nærdødsoplevelse rundt omkring i verden, har en indvirkning på, og ændrer den nuværende, kollektive bevidsthed. De bringer os et perspektiv omkring universel forståelse, universel harmoni, universel menneskelighed samt medfølelse og universel kærlighed, ting der virkelig er brug for i vores tid.