Beskrivelse af oplevelsen:

(Bemærk epilogen under NDE)

Mit navn er Jonathan og det var i sommeren 1975, hvor jeg var 17 år og boede i en lille by i Upstate New York. Jeg havde købt en stor mængde af et stof i familie med LSD, som hed Windowpane. Mine venner og jeg havde brugt dette stof hver dag i næsten en uge, men effekten af den ene dosis havde ikke længere den ønskede virkning. Dagen inden begivenheden tog vi hver 2 doser og på selve dagen for begivenheden tog jeg den største af alle doser; 5 eller 6 doser af denne kraftfulde form for LSD. Jeg gav alle andre 2-3 doser. Jeg begyndte at mærke virkningen omkring klokken 16:40, men noget var anderledes denne gang for jeg begyndte at få det dårligt. Jeg var hos en ven i huset ved siden af hvor jeg boede med mine forældre. Jeg gik ovenpå for at ligge ned i et af soveværelserne fordi jeg var svimmel, kortåndet, havde hjertebanken og jeg følte mig dårlig. Jeg lagde mærke til at uret ved siden af sengen viste 16:50, da jeg følte mine øjne vende sig i mit hoved, ligesom om jeg prøvede at kigge opad og så blev alt sort.

Øjeblikkeligt fandt jeg at jeg bevægede jeg mig forbi planeterne, begyndende med Venus, så Jupiter, Saturn, Neptun og Uranus. Jeg indrømmer at jeg ikke kan huske at have set Pluto. Disse planeter lå tæt på hinanden på en slags forskudt linje, ikke en helt lige linje. De var enorme og fantastisk flotte. Jupiter var den mest farvefulde og klareste. De var så tætte på hinanden, at jeg passerede en og med det samme nærmede mig en anden. Jeg bevægede mig forbi dem på ganske kort tid, men jeg følte overhovedet ikke at det gik særlig stærkt. Ligesom jeg bevægede mig forbi Uranus kiggede jeg bagud for at kigge på dem alle sammen igen og de var bare så fantastisk smukke. Da jeg vendte mit hoved for at se hvor jeg bevægede mig hen, var min destination indenfor synsvinkel og kom som en overraskelse for mig. Jeg nærmede mig en mur af skyer som var formet ligesom en hestesko. Jeg stoppede ved indgangen og størrelsen af skymuren var imponerende og jeg kan beregne dimensionerne. Den virkede til at være omkring 30 meter i dybde og bredde og måske dobbelt så høj. Jeg kunne ikke se igennem den. Den var lilla i bunden og som jeg kiggede opad blev den lysere i farven og intensiteten, lilla til lavendel, til blå, så til lyseblåt og hvid i toppen og bølgende ligesom toppen af en stormsky som reflekterer eftermiddagssolen. Jeg burde nævne at jeg ikke havde nogen kontrol over mine bevægelser, jeg blev ”flyttet” til den position. Jeg prøvede ikke at bevæge mig af mig selv, så jeg ved ikke om jeg kunne have gjort det. Øverst på skyen kunne jeg se mange, mange vinger, helt hvide med guld detaljer og de var alle rundt om hele den øverste kant af skyen. Jeg vidste med det samme at det var engle. Det så ud til at de kiggede på mig fra deres position og jeg kunne se at deres vinger bevægede sig. De bredte sig langsomt ud og lukkede sig igen, det var et fantastisk syn. De blev oplyste af en lyskilde som jeg ikke kunne se, men ”skyen” oven over dem var hvidgullig i farve og meget skarp. Jeg skannede toppen af skyerne og kiggede på englenes bevægelser for at prøve at se nogle træk, men de var for langt væk til at man kunne se deres ansigter eller en stor del af deres kroppe. Deres vinger var overraskende store og meget nemme at se. Jeg var så tryllebundet af det jeg så, at jeg blev overrasket, da jeg kiggede ned og så en figur stående lige foran mig i midten af denne skymur omkring 15 meter væk på ”gulvet”. Jeg mindes ikke at have haft en krop eller fornemmelsen af solid grund under mig, faktisk var ”gulvet” under mig lige så sort som rummet jeg lige var rejst igennem. Men figuren var af en person med fuld krop iklædt en hvid kåbe fra hovedet og ned til fødderne. Lyset ovenfra belyste personen, men hætten hang så langt ind over hovedet, at den kastede en skygge på ansigtet så jeg ikke kunne se nogle detaljer af ansigtet. Jeg kunne se hans arme hængende ved hans side, men strækket ud så hans hænder var næsten en halv meter fra hans side med håndfladerne pegende imod mig. Ingen af os sagde noget, der var faktisk kun stilhed under hele begivenheden, men lige så snart jeg kiggede på denne figur blev jeg overvældet af en følelse af kærlighed og glæde, som var for stor til at udtrykke det med ord. Så blev min hjerne fyldt med viden og svar omkring min eksistens og meningen med livet og jeg husker at jeg sagde til mig selv ”Nu forstår jeg det, nu er jeg med, det er sååå LET!!” På det tidspunkt vidste jeg hvorfor jeg var blevet født og hvad mit formål var i Guds overordnede plan og jeg vidste at det var meget ukompliceret og simpelt. Jeg indså også uden nogen tvivl at figuren foran mig var Jesus. Efter nogle øjeblikke med tavst kommunikation, var min næste erindring at jeg vågnede på sengen, som jeg havde lagt mig til at hvile på. Og sikke en forfærdelig følelse at være tilbage, være væk fra hvor jeg lige var. Jeg husker at jeg råbte ”NEEEJ!” og lukkede mine øjne for at prøve at komme tilbage dertil, men det kunne jeg selvfølgelig ikke. Jeg kiggede på uret, den var 17, måske et minut eller 2 over. Jeg kom ud af sengen og indså at jeg havde det fantastisk! Effekten af LSD var fuldstændig væk. Jeg gik over til spejlet og bemærkede at pupillerne var normale. LSD forårsager udvidede pupiller selv i stærkt lys, vi lavede tit sjov med hinanden at vi havde ’eight-ball’ øjne.

Jeg kunne høre mine venner være i gang i baggrunden, stadig skæve, og jeg tænkte ved mig selv ”Fedt, jeg føler ikke længere den glæde som jeg lige havde oplevet OG jeg er heller ikke skæv længere.” Jeg gik faktisk hjem og spiste aftensmad sammen med mine forældre. Jeg gik tilbage en time eller 2 senere til mine venners’ hus og de var stadigvæk høje på LSD. Husk at jeg havde taget en dobbeltdosis af det de andre fik og effekten var fuldstændig væk.

Da jeg vendte tilbage fra min NDE var den viden som jeg fik under mit korte ophold fuldstændigt fjernet fra min hukommelse, men det var muligt for mig at genkalde, selv her 24 år senere, præcis hvad jeg så, at jeg fik en viden og hvordan jeg reagerede.

Endnu en fascinerede information, 10 år efter begivenheden lærte jeg om Daniel fra Salmernes Bog i en bibel time, om hvordan Gud havde beordret Ærkeenglen Mikael til at redde Daniel fra løverne.

Englen sagde som Daniel begyndte at bede, han forlod Guds side og da han var færdig med at bede viste englen sig ved Daniels side og reddede ham fra løverne. Jeg husker ikke passagen, men instruktøren pointerede, at hvis man reciterer bønnen i en normal fart, som hvis man læste den højt, så tager det 5-6 minutter at læse den. Så det tog englen 5-6 minutter at nå frem til Daniel fra Guds side. Husk at jeg sagde at klokken var 16:50 da jeg besvimede og omkring 17 da jeg kom til mig selv igen, 5-6 minutter for at komme dertil, 5-6 minutter for at komme tilbage igen. Jeg har prøvet at forstå hvad der skete den dag og dette passer perfekt. Jeg er overbevist om nu, at vi dødelige er underlagte tid og sted, og når vi først bevæger os udover vores egen dødelighed, tid og sted vil stadig eksisterer, men den er mere sammendraget, derfor var planeterne så tæt på hinanden under min NDE. Jeg forsikrer dig, at himlen var lige på den anden side af skymuren, jeg fik bare ikke lov til at se den på grund af det liv jeg førte. (Jeg stoppede med at tage stoffer kort efter begivenheden). Når du om aftenen kigger op på stjernerne, så er et af de lys som du kan se Himlen og det er kun 6 minutter væk når vi krydser over fra dette liv.

Epilog: Jonathan erklærer efterfølgende sin NDE:

Du vil gerne vide mere om mit stofmisbrug… kort efter min NDE stoppede jeg med at bruge ”hårde” stoffer som speed, kokain, LSD, jeg røg pot i et stykke efter, men efter 3 eller 4 år blev jeg fuldstændig stoffri, jeg kan ikke engang lide at tage receptpligtig medicin udskrevet af min læge. Jeg drikker heller ikke mere end en øl eller to om måneden. Jeg er sikker på at det at have set Jesus og ikke få lov til at se Himlen altid vil få mig til at tænke mig om to gange inden jeg gør noget negativt.