Beskrivelse af oplevelsen:

Den 25 maj 1992 klokken 15.30 var jeg booket til en galdeblære operation. Mit hospitalsophold skulle vare 23 timer. Mine forældre kørte mig til hospitalet omkring klokken tolv, og sagde at de havde et par ærinder at gøre inden de kom tilbage ti operationen. Jeg tjekkede ind og blev bragt til en hopitals stue hvor jeg skulle vente. Omkring kl 13.00 kom en sygeplejerske og fortalte at de ville opperere tidligt, fordi de havde et afbud. Det var fredag og lægerne ville gerne gå tidligt.

Hverken mine forældre eller min søn vidste at jeg tidligt til operation, da jeg ikke kunne få fat i dem. For at forberede mig gav personalet mig noget som ville få mig til at slappe af. Min familie læge som assisterede specialisten, kom ind for at se til mig, og siga at han var tilstede. Det næste der skete var utroligt. Jeg følte det som om jeg blev suget hurtigt ud af min krop, hurtigere end ord kan forklare. Der intet på denne jord der kan forklare hvor hurtigt det altsammen gik.

Førstvar der et ubeskriveligt klart lys ( siden jeg har set det lys bruger jeg briler permanent, for jeg kan ikke se hvis jeg ikke har dem på) Da jeg langt om længe havde vænnet mine øjne til lyset, så jeg mig omkring og så at jeg var i et smukt vidtstrakt område(måske på størelse med otte fodboldbaner) Græsset var helt grønt, området duftede af roser og andre blomster, og der var rækker af folk som blev velkommet af andre mennesker (ånder) som var døde og borte før os. .

Jeg så til højre og til venstre, og så ligefrem og der var alle mine slægtninge og venner der var døde, og de stod i den orden de var døde. Min bedstefar Lupe var for eksempel den første person jeg kan huske der døde ( han døde i 1955 da jeg var 10 år) så han var den første person i venstre række. Disse var udelukkende mennesker jeg havde holdt af og taget mig mig dybt og inderligt af som var døde før mig.

På den højre side var min bedstemor ( hun gik bort i 1991 92 år gammel). Hun var den første jeg talte medog jeg spurgte hende: "Bedstemor, hvorfor er du der ovre og ikke på denne side med alle de andre folk?"Hun sad i sin grønne stol som hun elskede så højt og lavede et eller andet med sine hænder. Måske hæklede hun - for hun elskede at hækle, men havde ikke været i stand til at hækle i sine sidste år på grund af sit syn. Hun så op på mig og på spansk ( min bedstemor talte mun lidt engelsk) sagde hun: Jeg har en lille smule mere at gøre så vil gå sammen med de andre.

Jeg vendte tilbage til min bedstefar og fortalte ham hvor meget jeg havde savnet ham og hvor glad jeg var for at se ham. De var omkring 12 mennesker i den række. Jeg talte kort med hver af dem, men havde en længere samtale med min onkel Donald.Donald er min fars bror som druknede den 30 juni 1989 ( det årtal er måske ikke helt korrekt) Han var omkring 60 år. Jeg talte med ham og han bad mig om at overbringe hans bror Joe en besked. Han fortalte hvad jeg skulle sige til hans bror fra ham.

Da jeg skulle til at spørge ham om et andet spørgsmål så jeg op og så min nevø svæve oven over de andre. Han var hverken i den højre eller den venstre - han svævede bare rundt. Jeg spurgte ham: "Ridhard hvad laver du deroppe?" Han svarede: "Det var ikke min tid. Jeg er mødt til at være heroppe indtil det er min tid" MIn nevø Richard begik selvmord i sptember 1989. Det gjorde ondt i mit hjerte at vide at han ikke var istand til at finde fred.

På det tidspunkt, følte jeg at jeg gerne ville være i varmen og trygheden blandt disse familiemedlemmer og jeg besluttede mig for at krydse over, men min bedstefar rejste sin hånd og sagde: "Nej du kan ikke komme endnu" Jeg spurgte: "Hvorfor ikke?" Han sagde ikke noget, men så bare op, og jeg så op for at se hvad han betragtede. Jeg kan ikke engang beskrive hvad det var, men hvis jeg skal sætte ord på ville jeg være nødt til at sige at der i himlen over denne forsamling af menneske ånder var Faderen, Sønnen og Helligånden. Jeg har været katolik hele mit liv og forstod aldrig hvad de tre-i- en betød, men det gør jeg nu.

Den mest fredelige følelse overvældede mig og jeg realiserede at det var vors Kære Herre. Jeg fortalte ham at jeg gerne ville blive. Han sagde at jeg ikke kunne. Jeg spurgte: "Hvorfor ikke?" Hans svar var: " Du er nødt til at vende tilbage og gøre det du må gøre" Jeg begyndte at græde fordi jeg ikke ville tage væk fra dette smukke sted som jeg havde fundet. Han sagde: "Græd ikke. Du vil se mig igen en til gang, før du du ser mig den endelige gang."

Det næste jeg vidste af var at jeg blev suget ud af dette vidnuderlige sted. I det jeg kom tilbage så jeg min læge tromme med fingeren på mit bryst, og bede Herren hjælpe ham med at bringe mig tilbage. Jeg spurgte ham om det meget senere, og han spurgte, hvordan jeg kunne vide det, for det var noget han sagde inde i sig selv, ikke højt. Jeg vågnede i intensiv afdelingen. Jeg skulle have min galdesten fjernet med laser, men da de udspilede min mave, brugte de for meget luft, og satte for meget pres på min aorta - Jeg var væk i et minut og femogtyve sekunder. Det minut og de femogtyve sekunder var mere vidunderlige en hele mit liv har været. Det er den mest utrolige oplevelse jeg nogensinde har haft.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 25 maj, 1992 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja I forbindelse med operation Se beretningen.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Mixed

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja jeg kan ikke forklare det med ord.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var fuldt bevids og meget vågen.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg gav langt om længe min onkel Joe den besked hans bror Donald havde bedt mig overbringe. Da jeg fortalte ham det blev hans ansigt meget blegt, og han sagde at der kun var en person som vidste hvad ser var sket, og det var hans bror Donald. Bekeden var uforståelig for mig, men ikke for ham. [Plus: se beretningen (hendes læge der trommede på hendes bryst og bad Herren om assistance.).]

Gled du ind i eller gennem en tunnel? JaDa jeg trak ud af kroppen, var den som et indlukke.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Se beratning.

Så du et ikke jordisk lys? JaEt meget meget meget klart lys.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Jeg havde det vidunderligt. Jeg ønskede at blive. Det var så utroligt fredeligt.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Katolik

Hvad er din religion nu? Katolik

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg tror fuldt og fast på Herren Jesus Kristus

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: øget

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Se beretningen.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Herren sendte mig tilbage med mange specielle gaver. Jeg ser auraer om folk. Jeg ser folks fremtid: Jeg ved (på grund af farven på deres aura) om de vil blive kaldt hjem af Herren. Jeg har healende energier. Jeg har været i stand til at se fremtiden ved at se på stearinlys. Jeg har mere, men ikke nok tid til at forklare dem, for jeg forsøger at udfylde dette skema på mit arbejde.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Bedste: At se Herren. Værste: At komme tilbage, for jeg vil aldrig opleve den fred så længe jeg er på denne jord.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Det tog mig lang tid at acceptere alle mine gaver, og at blive istand til at dele dem med andre. Jeg har bare et spørgsmål: Hvis jeg har alle disse gaver og Herren virkelig sendte dem til mig, hvad skal jeg gøre med dem?"

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Jeg spørger igen: Jeg har mange mange specielle gaver. Jeg ville gerne vide hvordan jeg skal finde ud af hvordan det er meningen at jeg skal bruge dem.