Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg besvimede en gang på den korte tur til hospitalet i ambulancen og kom til mig selv igen, mens de kørte mig ind på skadestuen. Efter jeg var kommet ind på skadestuen, begyndte de at behandle mig. Senere fandt jeg ud af, at jeg havde en klemt milt, som blev fjernet, brækkede ribben og en masse slemme skrammer og mærker efter at være blevet slæbt afsted, og jeg havde mistet en pæn mængde blod.

Mens lægerne og sygeplejerskerne havde travlt med at koble forskellige ting på mig, stille mig spørgsmål såsom mit navn, følte jeg mig meget svag og let. Så kunne jeg pludselig ikke høre noget, jeg kunne blot se sygeplejerskernes munde bevæge sig og vidste, at de havde talt temmelig højt til hinanden og til lægerne, så jeg indså, at noget ændrede sig hurtigt. Jeg blev ved med at lukke og åbne mine øjne, tænkte at det ville hjælpe mig til at høre dem igen. Så var jeg der pludselig ikke mere, jeg zoomede ned i midten af en enorm tunnel, der så ud til at være oplyst inde fra dens vægge. Jeg kunne se, at jeg faktisk bevægede mig, for væggene havde en slags spiral effekt over dem. Jeg husker, at jeg tænkte hvor smukt det var og var forbløffet over, hvordan jeg kunne blive suspenderet i luften og flyve så hurtigt ned i midten af denne enorme ting. Som jeg kom igennem den, begyndte jeg at miste hukommelsen om mit liv and familie, og følte mig forskrækket og alarmeret over dette. Det har altid gået mig på. Så holdt jeg op med at bevæge mig og det var som om jeg svævede og jeg blev opmærksom på en anden person eller enhed, som ikke havde en helt fast form, men mere lignede en stor hvid, lysende energiform.

Denne energi kendte mig personligt. En stemme, som en mands stemme dog meget anderledes, kom ind i mit hoved og kaldte på mig: 'Denise, din tid er ikke kommet, du bliver nødt til at tage tilbage'. Jeg responderede udelukkende med tanker (det var den eneste måde at kommunikere på), at jeg ikke ville, fordi det gjorde for ondt. Så bevægede han sin arm ud foran sig selv (den lignede mere en lysende hvid arm i kappe) og jeg kiggede derhen hvor han angiveligt pegede, og så foran os en pidestal med en enorm stor, gammel bog åbnet op på toppen af den. Jeg tænkte: ' jeg vil se nærmere på det', og så fik jeg med det samme at vide, at jeg ikke kunne. Så sagde han: 'Det er svarenes bog', du må ikke kigge i den og tag tilbage. Så var jeg pludselig tilbage og bevægede nedad i den enorme tunnel igen, og returnerede til min krop.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 1972

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Jeg blev kørt over to gange af min bil på en parkeringsplads. Jeg havde startet den under kølerhjelmen, som jeg havde set min far gøre, når den ikke ville starte. Bilen startede, men jeg havde haft sat den i gear og den begyndte at køre baglæns, så jeg løb efter den og hoppede ind for at trykke på bremsen. Min Clog-lignende sko kom i klemme omkring enten bremsen eller speederen. Så blev jeg slæbt afsted, faldt ud og kørt over fordi hjulene var drejet, og jeg blev slemt skadet første gang den kørte over mig, jeg kunne ikke nå at komme op i tide og da den så kom tilbage, blev jeg kørt over en gang til. Det skete tæt på hospitalet og lige ved siden af en cafe hvor to politibetjente spiste, så da de hørte al larmen fra min bil, der kørte ind i andre parkerede biler, kom de løbende ud og tilkaldte en ambulance. Jeg bad til Gud, da jeg så bilens dæk komme mod mig igen, at den ikke ville køre over mit hoved, som den naturligvis ikke gjorde ellers havde jeg ikke kunne skrive det her.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? På ingen måde som en drøm. Tættere på at være vågen end noget andet, men som at leve perfektioneret.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Min krop så perfekt ud, fejlfri. Ingen smerter, vægtløs.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Meget opmærksom, jeg vil beskrive det på denne måde. Jeg følte mig mere levende under denne oplevelse end på noget andet tidspunkt. Jeg havde det fantastisk; alt ved min fysik virkede tilsyneladende i fuldstændig harmoni. Jeg så, at jeg havde en krop, da jeg var på vej ned gennem tunnelen. Derfor var det så fantastisk, at jeg ikke havde ondt.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg havde ingen bevidsthed om, at tiden gik eller overhovedet eksisterede. Hans brug af ordene 'tag tilbage', syntes dog at indikere tid eksisterede, i det mindste til et punkt, hvor jeg var nået frem til dette sted.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg har dokumenterne fra hospitalet som viser, at jeg 'døde' tre gange. To gange under min akutte operation.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Det var et sted, i forhold til ikke at være her og alligevel eksistere. Det eneste faste jeg så var pidestalen og bogen. Tunnelen var meget ægte men næsten organisk. Den var sølvfarvet men så ud til at bølge.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja 'Lysvæsenet' eller Gud.

Så du et ikke jordisk lys? Ja 'Lysvæsenet' kun for enden af tunnelen.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Fredfyldthed som at være omgivet af vand i en pool, men indeni og udenfor.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg ved, at han vidste at jeg eksisterede, før jeg kom dertil. Han kendte mit navn, han sagde at min tid ikke var kommet og at jeg skulle tage tilbage. 'Svarenes bog' angiver, at den findes til at blive læst af os på et tidspunkt. Jeg er personligt meget glad for, at der er en! Jeg havde profetiske drømme selv som ung pige, dog ikke om noget vigtigt overhovedet, kun normale begivenheder. Efter dette, syntes jeg dog aldrig helt at afbryde forbindelsen til denne anderledes bevidsthedstilstand. Så jeg har en forbedret tilværelse, som en souvenir!

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke Jeg vidste tilsyneladende, at jeg skulle blive nær 'lysvæsenet', plus hvad udover at kigge i bogen, skulle jeg gøre? Der var uendelig plads efter turen gennem tunnelen, men det føltes som om, der var en adskillelse mellem, hvor bogen var, og hvor vi var.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. 'Lysvæsenet' sagde: 'Denise, din tid er ikke kommet endnu'. Jeg sagde til ham, at jeg ikke ville tilbage, fordi det gjorde for ondt.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Kristen, men en teenager der gik igennem meget på det tidspunkt.

Hvad er din religion nu? Kristen, ingen bestemt pålydende. Det vigtigste jeg fik med via denne oplevelse var, at jeg vidste at Gud eksisterede, jeg vidste at vi alle eksisterede af en årsag.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Det var meget meget svært at vide, at jeg skulle blive her. Jeg husker, at jeg følte, at kunne jeg tænke intenst nok på min oplevelse, og lade mig selv genleve den eller mærke den, ville jeg helt enkelt kunne komme tilbage. Så det tog mange år for min jord-hjerne at forlige sig med det igen. Det var svært at tage mange ting alvorligt, som alle andre, især på min alder dengang, gjorde. Jeg var meget glad for at være tilbage, i hvert fald efter jeg kom mig helt, hvilket tog et par år, men jeg vidste og ved at det vigtigste i livet her er at behandle andre mennesker ordentligt, at være et godt menneske, og vise andre kærlighed. Det ser ud til at være, hvis ikke den eneste vigtige ting, den absolut vigtigste. Det ser ud til at have meget at gøre med os, efter vi forlader dette sted. Det handler om hvad det gør ved os, når vi elsker andre, og værdsætter vores liv her.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Formindsket.

Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Der er gået mange år siden oplevelsen, men jeg kan huske, at jeg indså, at jeg havde forandret mig permanent. Borte var den blinde uvidenhed, og som attenårig gjorde det mig anderledes og indimellem følte jeg mig som en outsider. Før du har sådan en oplevelse, er du blot som dine venner og alle andre. Du ved ikke meget om noget med sikkerhed. Så efter sådan en oplevelse, ved du hvad du laver og hvad du siger og at det uden tvivl betyder noget, hvordan du lever. Der røg alt det sjove! Jeg spøger bare, men som attenårig føltes det somme tider sådan. Det gjorde mig ansvarsfuld tidligt.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Åh mand, jeg går indimellem i kirke. Jeg prøver stadig at regne det ud – hvorfor der er så mange mennesker i kirken, af så mange forskellige grunde, udover hvad den skal bruges til. Jeg synes den skal bruges til, at få andre til at føle sig elsket og få dem til at forstå en fælles og forenende påskønnelse at liv og livet. Den lader til for ofte at gøre mere for at adskille og blive brugt som grundlag for at gøre det modsatte.

Hvad angår forhold, blev jeg forlovet med ordensvagten, der arbejdede på hospitalet, som jeg fandt ud af havde siddet ved min side nat efter nat, i de uger hvor jeg kom mig. Vi slog senere op og han tog på en mormon mission og jeg så ham aldrig igen. Han sagde, at min oplevelse gav ham behovet for at gøre det. Angående karriere, må jeg sige, at jeg havde problemer med at tage mine jobs seriøst – jeg ville vågne en smuk solskinsdag, og føle mig forpligtet til at nyde hvad Gud havde givet os at mærke og se og nyde... men som tiden gik og kravene og tilfredsheden ved at arbejde tog over, lærte jeg at fokusere bedre og holde mig grounded. Jeg har i mange år haft mit eget firma og jeg er ret sikker på at den største årsag er, at det tillader mig friheden til at løbe ud og se en sommerfugl flyve eller have et stykke chokolade på mit skrivebord uden frygten for at miste mit job. Det er en ting, der virkelig trænger til at blive ændret – attituden at folk ikke kan arbejde medmindre de er i relative mentale bure. Hvor det begyndte ved jeg ikke, men det er helt sikkert syndigt. Folk skal leve og arbejde, ikke arbejde for at leve. Det var ikke meningen at vi skulle leve det jordiske liv, som vi gør det nu. Vi har struktureret livet ud af livet.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg har det min moster refererer til som åbenbaringer. Aftenen før den første rumfærge sprang i luften, havde jeg en vision af noget der sprang i luften i rummet og derefter det amerikanske flag, og følte at det ville påvirke alle i Amerika på en eller anden måde. Jeg vidste ikke hvad det var, og jeg var bange for at det var en bombe eller noget. Næste morgen sprang rumfærgen i luften da den skulle sendes til vejrs. Nogle gange ser jeg billeder af overskrifter i aviser. Da jeg boede i Californien, blev jeg ved med at se et billede i mit hoved af det skrevne ord 'ildstorme'. Jeg skrev det ned og fortalte det til en ven og min datter, fordi det blev ved med at nage mig. Et par uger senere, fik vi så nogle forfærdelige ildebrande i området og overskriften i avisen var 'ILDSTORME'. Ting som dét, er min familie og venner vant til nu.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det værste var fornemmelsen af, at miste hukommelsen om min familie mens jeg kom gennem tunnelen. Det gjorde mig ked af det. Jeg ønskede ikke at glemme dem, men måske var det nødvendigt, for at lægge dette liv bag mig.

Det bedste var at vide for resten af min tid her, at Gud eksisterer, måske ikke som vi tænker på ham gennem de forskellige religioner, men faktisk så meget mere end det på alle måder. Jeg indså også, at vi alle er her med et formål, ikke ved et uheld og at vi alle udfylder en del af denne delte virkelighed. Når jeg beder, ved jeg at bønnen bliver hørt, alle bønner bliver hørt. Dén form for kommunikation er den højeste.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Nogle gange, når jeg taler med andre, siger de noget, som får historien frem. Sædvanligvis ikke hele historien, men dele af den, som de havde brug for at høre på det givne tidspunkt, af en eller anden grund. Jeg elsker når det sker. Den gensidige deling er utrolig! Det skete for nylig da jeg stod i en kø. Jeg bemærkede kvindens pung foran mig, og sagde hvor flot den var, og så begyndte vi at snakke. Få minutter efter, udvekslede vi begge nærdødsoplevelser! Det var første gang dét var sket for mig. Vi følte os begge nødt til, at snakke med hinanden og vi følte begge, at vi genkendte hinanden på en måde! Det var meget spændende og også mærkeligt.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Ja, en ting der er interessant er, at da jeg kom tilbage til min fysiske krop, som var anderledes end den 'krop' der var med mig, føltes det som om min hud var alt for lille til mig! Den var stram og ufleksibel. Jeg kunne faktisk mærke min hud. Det gik over få dage efter. Jeg blev ved med at klage over det til sygeplejerskerne, min kirurg og min familie. Det må have lydt mærkeligt i deres ører.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Jeg synes, det her var et rigtig godt spørgeskema. Det hjalp mig med at huske meget, som jeg ikke har tænkt på i meget lang tid, og skrive om det, hvilket jeg ikke havde det helt godt med i starten. Efter at have gjort det, har jeg det dog bedre med det og er glad for, at jeg kan dele dette. Da jeg havde denne oplevelse i 1972, havde jeg aldrig hørt andre snakke om nærdødsoplevelser eller tunneler med lys eller noget lignende. Første gang jeg læste om lignende oplevelser var i et 'Readers Digest' mine forældre havde. Jeg blev så glad, jeg løb rundt i huset og ledte efter dem, pegede på det og følte mig så begejstret for at læse om andre, som vidste hvordan jeg havde haft det og hvad jeg havde gennemgået! Jeg tror ikke op til det tidspunkt, mine forældre vidste, hvad de skulle tænke om det.