Beskrivelse af oplevelsen:

Mit andet barn blev født i november 1952 ved Florence Nightingale Maternity Center på Baylor Hospital, Dallas, Texas. Jeg tror på at mirakler kommer via en højere universel lov, nogle gange gennem andre væsener fra andre dimensioner, som nogle kalder engle, og at det aldrig er direkte i modstrid med Guds love, men er en udfoldelse af en højere brug af love, vi ikke er bevidste om på dette niveau. Uanset hvilken kanal noget såkaldt mirakel eller helbredelse kommer igennem, tilhører æren altid Gud, kilden til vores Liv.

Jeg havde hørt lægen sige at hun havde mistet mig, mens jeg mistede alt mit blod og hun kunne ikke stoppe det. Hun kom med bemærkningen, ”hvis nogen ved hvordan man beder, må de godt gøre det hurtigt!” Jeg begyndte i mit sind at sige Fadervor. Inden jeg var færdig fandt jeg mig selv ude af min krop, stående, mens jeg betragtede det der skete i rummet. De havde skubbet hospitalssengen over mod væggen og kun en enkelt sygeplejerske stod ved mig. Så vidt lægen kunne vurdere havde jeg mistet alt mit blod, alle livstegn var ophørt og jeg blev erklæret død. Hun forsøgte ikke engang at arbejde med mig overhovedet, og kun den ene sygeplejerske stod ved mig. Hun gik udenfor til min bedstemor, tante og min mand og spurgte hvad de ville have der skulle ske med min krop, eftersom jeg var død og der ikke var noget hun kunne gøre.

Straks efter jeg havde forladt min krop kom en stråle af meget hvidt lys ned i rummet og en smuk kvinde med langt mørkt hår i en hvid kåbe beklædt med guld kom ned igennem Lyset. Hun strakte sine hænder ud imod mig og gav mig valget mellem enten at gå op i Lyset med hende eller at blive på jorden i min krop. Først ville jeg gå med hende i Lyset, eftersom oplevelsen var så smuk og fredfyldt. Jeg var også fuldstændig uden smerte mens Lyset omgav mig.

Det næste jeg husker er at jeg igen stod udenfor lyset i fødestuen, mens jeg sagde: ”jeg vælger at leve”, hvilket jeg antager var en beslutning om at komme tilbage til jorden, fordi mit formål var uafsluttet. Jeg har ikke nogen erindring om tiden mellem at jeg ønskede at gå op i Lyset med den smukke kvinde og siden tage den anden beslutning om at vende tilbage til min krop for mine børns skyld.

Efter at have udtalt ordene ”jeg vælger at leve”, hvilket betød at komme tilbage og leve mit liv i denne krop, var der en eksplosion af Lys i rummet og jeg udtalte også samtidig ordene fra min krop. Dette forårsagede stor opstandelse blandt de tilstedeværende læger og sygeplejersker og de skyndte sig hen til mig og begyndte at slå på mine lemmer og området omkring mit hjerte for at stimulere cirkulationen og genstarte mit hjerteslag og min vejrtrækning. Dette var i 1952 og jeg antager, inden de havde særlig meget af det udstyr, de har nu, til at opretholde livet i nødsituationer, i hvert fald var der ikke noget sådant der blev brugt på mig. Jeg havde blå mærker på min krop fra deres forsøg på at genstarte cirkulationen. Fire timere senere vågnede jeg i mit værelse med fem læger og sygeplejersker, der kiggede på mig.Min læge sagde: ”der gav du os virkelig en forskrækkelse”.

Gud var ikke færdig med at bruge mit liv og det er grunden til at jeg er i live i dag. Jeg er her fordi Gud, Kristus og hans Hellige Engle har passet på mig, beskyttet mig og beholdt mig. Det er jeg i sandhed taknemmelig for.