Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg følte mig uskyldig som et barn gør, og havde ingen erindring om familie eller jorden. Jeg så et lys komme mod mig i det fjerne, det var så lille men så interessant, for det var det eneste lys, der var der. Jeg følte, jeg bevægede mig hurtigt mod det, men jeg var ikke bange. Jeg hørte en lille summende lyd og anstrengte mig for at høre, hvad det var – jeg hørte mit fornavn. Så huskede jeg min mor og min forlovede, for han og jeg skulle til Georgien for at blive gift. Jeg vidste, at det ville gøre min mor trist, at jeg var taget afsted før hende og at hun havde brug for mig. Jeg husker, at jeg inde i mit hoved sagde: 'Herre, jeg kan ikke tage afsted.' Så lød en stærk men blid stemme: 'Helt iorden,' men det lød som om stemmen ønskede, at jeg tog af sted i stedet. Jeg følte et bump, det var mig, der ramte min krop, da jeg kom tilbage. Det er grimt at komme tilbage, og jeg hørte en raspende lyd og indså, at det var mig, der prøvede at trække vejret normalt igen. Jeg havde det som om, jeg var blevet sparket i brystkassen af et mulddyr. Min forlovede græd og da jeg talte til ham, råbte han noget voldsomt! Han blev ved med at gentage: 'Du var død,' igen og igen.

Alt i alt pådrog jeg mig et brud på lårbenet, der krævede traktion; Et håndled, der var brækket to steder og gået af led; Et brækket kraveben og nogle massive blå mærker på brystkassen (min brystkasse var fuldstændig sort og blå). Lægen sagde: 'Du burde være død,' og indtil da havde jeg ikke husket noget af det der skete, men jeg hørte mig selv sige: 'jeg tror, jeg var død.' Min forlovede fortalte mig, at mine læber var blå, da han vågnede, og mine øjne var åbne og stirrede. Alt blodet var forsvundet fra mit ansigt, og jeg lå under instrumentbrættet med hovedet kastet tilbage på sædet. Han sagde, at jeg var sådan i omkring femten minutter, så vidt han vidste. Han havde slået hovedet mod rattet, idet vi ramte den anden bil. Politiet sagde, at vi kørte omkring 80 km i timen, da vi ramte ham. Bilen blev totalskadet, den landede i en tre meter dyb grøft ved en kirke, med os i den.

Mit hjerte startede med at slå helt af sig selv, efter at have været stoppet i meget lang tid. Genopstandelsen popper op i mine tanker. Gud skånede mig. Det triste er at min mor døde to år efter, men jeg havde mange gode dage med hende og jeg frygter ikke døden, for jeg er i sikkerhed hos Jesus. Jeg har det anderledes nu, som om en del af mig er her og en del af mig dér, det er underligt men det er sådan jeg har det. Tak for din tid, jeg er glad for at have muligheden for at give Gud æren for min redning fra en tidlig hjemgang – jeg har nu to dejlige døtre og er dedikeret til min herre Jesus Kristus. Jesus sagde: 'Hvis en Mandtror på mig, selvom han er død, skal han/hun leve alligevel.' Amen.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: April 1980

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Jeg så bilen, vi var ved at ramme. Alt blev varmt og hyggeligt, og pludselig befandt jeg mig på et køligt og mørkt sted, men jeg var meget bevidst, det var omkring 21 grader eller deromkring.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej – som når man første gang går hen til et nyt sted, det tager lige et par minutter at tilpasse sig.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg så ikke nogen, men jeg følte, at jeg var i bevægelse og havde lemmer.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Var fuldstændig bevidst om mine omgivelser.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Tiden går langsommere dér, nogle gange når Herren bevæger sig i åndeverdenen på vores vegne og sender Guds sønner (engle) ud, bliver tingene altid sat ned i fart. Det lyder skørt for en ikke-kristen, men det er sandt.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Der var stille bortset fra en blid brise lyd – som på stranden, når lidt havluft hvirvler forbi.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg virkede forstyrret over, at jeg kom hjem før min mor, hun ville savne mig. To år senere, tog hun hjem. En nat fik jeg et syn; nogle kalder dem drømmevisioner af min mor, to uger efter at hun døde. Det var i det samme mørke rum, det havde en døråbning. Hun sagde til mig, at det ville være okay og at jeg skulle fortælle min ældste bror, at han skulle beholde brillerne. Jeg lærte senere, at han havde taget hendes briller fra etuiet da hun døde, for at have dem tæt på. Det var en måde hvorpå jeg kunne få bekræftet, at jeg rent faktisk havde været på stedet i ånden, imens jeg sov. Og ja, jeg så to hænder vinke hende tilbage gennem døren, der var sømmærker i håndleddene!

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Det var i en entre eller et langt værelseslignende område – mørkt, men med så meget fred – man kunne mærke Guds kærlighed dér.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Hørte en stemme, følte at der var en hos mig.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Først var det en lille prik, men jeg bevægede mig så hurtigt hen imod det – sjovt nok bliver jeg køresyg her, men der følte jeg mig opløftet.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg vidste, at jeg på en eller anden måde var forandret og senere spirituel i min tro som kristen, jeg begyndte at få visioner – de går altid i opfyldelse. De er oftest symbolske, men nogle har været nyhedsrapporter, før de sker. Uger eller dage før de sker, fører jeg en journal, tegner mine visioner og samler avisudklip, når de går i opfyldelse.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Havde ikke min jorddragt på (Ha, ha). Jep, jeg bevægede mig rundt, men havde ingen krop at tale om.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Bad om at komme tilbage.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Kristen.

Hvad er din religion nu? Kristen.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Nej Har vidst fra en meget ung alder, at der er en Gud, et helvede og Satan, men har ikke haft en kirkelig baggrund.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Der er mange måder at sige det på - men alt er fred nu, jeg ved at alt er en del af Guds plan uanset hvad. Selv om tingene til tider kan være svære, har Gud kontrollen.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Visionerne er blevet forøget, de startede da jeg var fem år gammel, men kun engang imellem. Efter ulykken dukkede de oftere op, men det er Guds værk, ikke mit.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Bedste: var freden og kærligheden. Værste: var at komme tilbage i denne skidtpose af en krop!

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Hvem end Gud leder mig til.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Ja, jeg er ikke tosset eller fanatisk – jeg fortæller bare, hvad jeg ved er sandt: Der er en himmel og et helvede, og Gud er virkelig, og det samme er den faldne (Satan) – hvis det gør mig til en fanatiker, så lad det være sådan. Intet vil nogensinde ændre min mening.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Ikke rigtigt, jeg ville normalt ikke indsende dette til de sekulære medier, men tiden er knap, og vores forløsning nærmer sig. Gud velsigne dig, og hvis du ikke har Jesus som din herre, opfordrer jeg dig til at gøre ham til din Herre og Konge. Han er den eneste vej til himlen – tak igen.