Beskrivelse af oplevelsen:

Min NDO fandt sted da jeg var 20 år gammel, i oktober 1975. Jeg er nu en 45årig kvinde, og underviser i engelsk, som fremmedsprog på et spansk gymnasium. Jeg er spanier og studerede engelsk litteratur på universitet i fem år, mellem 1972 - 1977

Min NDO fandt sted i løbet af en operation hvor jeg skulle have fjernet en knude i brystet. Jeg husker af jeg pludselig åbnede øjnene og at alt var mørkt, undtagen en smal sti lige bred nok til at jeg ubesværet kunne gå på den. Det var som at befinde sig i det ydre rum, alt omkring var stille, hele kosmos var omkring mig, men jeg var ikke bange eller følte mig utilpas. Jeg følte mig fuld af håb, energisk, levende. Som om alle min drømme var blevet til virkelighed. Alt på en gang.

Stien jeg gik på var meget meget lys, og jeg kunne se enden på den næsten fra begyndelsen. Nogen ventede på mig hvor stien hørte op. Jeg vidste det var Jesus. Han var høj og stærk med langt sort hår og et vidunderligt blidt smil. Hans øjne var uforglemmelige, store, mørke, så kærlige og fulde af visdom... Han bar en lang hvid kofte og sandaler. Han stod der helt alene og smilede, mens han bare ventede på MIG. Han bød mig velkommen. han sagde ikke et ord, det gjorde jeg heler ikke, men vi kommunikerede uden at tale. Vores sind var meget tætte og efter et sekund var vi inde i hvad der syntes at være et rumskib. Jeg så det ikke udefra, kun indefra. Det var et rum fyldt med lys, og adskillige mænd der sad på deres pladser og gjorde instrumenterne klar til afgang. Jesus introducerede dem alle sammen for mig: "Hun er vores nye passage, vores gæst" (ingen ord) og de hilste alle sammen på mig(ingen ord)de smilede bare mens de passede deres rutine med rumskibets instrumenter. Deres tøj var meget anderledes end Jesus. De havde rumdragter på, der var både lette og skinnende, men meget sofistikerede og futuristiske, meget anderledes end måden Jesus var klædt

Så pludselig , da jeg havde fundet mig til pas og var klar til blive der, tog han mig ud igen. "Du må tage tilbage" sagde han( ingen ord), og hans smil siden da fulgt mig gennem livet. Jeg gjorde ingen indvendinger mod hvad han sagde. Jeg adlød blot blindt. Han var min ven og min chef, det kunne der ikke herske tvivl om. Vi behøvede ikke at gå eller bevæge os for at stige ombord eller forlade rumskibet. Vi behøvede bare at ønske at gøre det og det var gjort. Vore sind kontrollerede alting. Og jeg drog bort som han havde sagt, og vente tilbage til min krop og dette liv.

Jeg vågnede og græd.. og råbte en vens navn ikke stykke tid. Måske forstod jeg ubevidst at min ven ville blive den eneste der ville forstå hvad der var sket for mig.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 1975 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja I forbindelse med operation Nej de gav mig noget for at bedøve mig. Operationen skulle have varet halvanden time, men den varede mere end fire. Mine forældre spurgte aldrig hvorfor. ( Jeg har altid vidst at jeg formodentlig havde et hjertestop, mit hjerte holdt op med at slå og de var nødt til at arbejde med mig en rum tid for at genoplive mig. DET VED JEG, men jeg ved ikke hvordan jeg ved det.

NDO Elementerne:

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Den er endnu mere virkelig end almindelig jordisk virkelighed. Alt var meget lyst og vederkvægende. Jeg stadig se fuldstændigt tydeligt hvad jeg oplevede der. Når jeg drømmer, og når jeg så vågner, så blegner farverne bort, og lidt efter lidt forsvinder billederne. Dette er ikke tilfældet med min NDO. Stien skinner stadig klart i min erindring. Jesus ansigt, hans smil, hans nærhed, folkene i rummet, alt er så intakt som skete det igen.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg så kun mig selv vandre på stien, aldrig på operationsstuen eller sådan noget, og min fremtræden var altid det samme som min krop

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Alt forekom mig logisk, intet var overraskende eller chokerende.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej Ikke så vidt jeg kan huske

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Nej, jeg kendte ikke nogen i rumskibet. De var allesammen fremmede. Jesus fortalte dem om min tilstedeværelse, og de hilste alle sammen uden at tale, MEN på en rutineagtig måde, som om det var noget de altid gjorde. De hilste bare og fortsatte med deres arbejde ved kontrolknapperne, som skulle gøre rumskibet klar til afgang.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset på stien var meget klart, intet her kan sammenlignes med det, det generede overhovedet ikke mine øjne, men det var så skarpt, en blanding af gult og hvidt, ligesom en solstråle, igennem hvilken jeg vandrede. Alt omkring mig var mørkt og stille.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? På en måde lige som dem jeg følte en gang da jeg rejste til USA. Lykke, spænding, tillid, håb, alt positivt og fredeligt.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg havde en fornemmelse af at for enden af stien jeg vandrede på ville livet gå videre, nye muliheder vil dukke op, ønsket om at lære og elske bedre vil være tilstede altid. Det var den universelle orden jeg modtog fra min oplevelse. Ingen fortalte mig det, men jeg lærte det der. jeg er en meget intuitiv person i det daglige, så forstil jer hvordan det var i sådan en oplevelse.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej Nej ikke dengang.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var ked af det for jeg græd meget.

Gud, Åndelighed og Religion:

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej Det synes jeg ikke, men jeg prøvede aldrig rigtigt at fortælle den til nogen, for der var ikke nogen der var særlig interesseret i at vide noget om det. De fleste jeg kender, inkluderet de fleste af mine venner tror ikke på et liv efter døden, ja ikke engang på Gud for den sags skyld. Min ven hvis navne jeg råbte, var den første person for hvem jeg virkelig prøvede at huske oplevelsen, for jeg vidste at det betød noget for ham og at han gerne ville vide det og at han tog det alvorligt.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Jeg har altid haft en sjette sans, og vidst hvordan folk har det. Jeg kan læse deres tanker nogen gange. Jeg kan føle deres frygt, deres usikkerhed og deres dårlige sider. Jeg mærker når folk er bange eller lider på en eller anden måde, selvom de ikke siger noget. Jeg har stadig ikke lært hvordan jeg kan hjælpe dem. Nogen gang prøver jeg fordi jeg føler sådan en kærlighed for dem, men jeg følger ikke nogen opskrift for at komme dem til undsætning. Jeg kan kun følge hvad mit hjerte fortæller mig, men nogen gange kan jeg ikke hjælpe dem. Det er som om deres og min bølgelænge bare ikke kan forbindes.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Alt var godt så længe det varede. Hele oplevelsen. Husker at Jesus var sammen med mig hele tiden, så alt hvad der skete var vidunderligt. Og det varede så kort...

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Nej, kun med dem tæt på, og så gemte jeg den dybt i mit hjerte. Folk tror ikke på det, så vi taler aldrig om det. Eller de siger at denne oplevelse tilhører en ukendt verden og at de ikke ved hvordan de skal forholde sig til den.

Var de påvirkede af din NDO på nogen måde? Hvis noget, så tog de mig endnu mindre alvorligt end før og troede at jeg talte fjollet.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? I løbet af din NDO lærte du da noget du ikke vidste noget om tidligere? Ja altså, jeg lærte at selv sådan en som mig, uvigtig, og ukendt og fuld af fejl, blev så elsket af Gud at han sendte Jesus for at byde mig velkommen. Så menneskelige parametre og Guds er meget forskellige og vi er derfor ikke set med menneskelige øjne. men med sindets øjne, med sjælens øjne, med hjertes øjne.

*Lærte du noget der hjælper dig med at leve dit liv nu? Ja, det var et bevis for mig, at dette liv, blot er en prøve på det liv der følger, således at des mere jeg forsøger at handle vel, des bedre vil forestillingen være senere hen. Det opmuntre mig til at overvinde vanskeligheder. Til at være ærlig, omsorgsfuld, at elske, fred, og retfærdighed, og arbejde for det selv om jeg godt ved at jeg ikke er en "avant garde" person, desværre.

*Fik du en forståelse for hvad dit livs opgave er? Egentlig ikke. Jeg fik bevis for at jeg ville leve altid, at jeg vil vedblive med at have muligheder senere hen efter jeg var død, når jeg ville være fri af min krop. Det var en meddelelse med håb, for mig personligt, med mindre jeg ønskede at sige det til nogen, som gerne ville høre det. Jesus sagde ikke: " Gå nu ud og forkynd dette" Nej. Jeg er sikker på at det kun sker når man er ved at dø. Aldrig før, og jo nærmere man er døden des dybere trænger man ned i oplevelsen, detaljer, erindringer, så jeg var kun nær døden for en kort stund, og det er derfor at min tid ude var meget kort. Jesus var der, i tilfælde af at lægerne ikke kunne få mit hjerte ti at slå igen. Mens lægerne havde travlt med at få mig tilbage, viste han mig vejen til det fremtidige liv, og lod mig så komme tilbage så jeg kunne være sammen med min far og mor. Jeg var deres hele liv. Og også min kærestes. Har spørgsmålene og de oplysninger du har bidraget med nøjagtigt og forståeligt beskrevet din oplevelse? Ved ikke