Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg er besvimet talrige gange, har oplevet smerte og blodtab, og jeg har været igennem en del kirurgiske indgreb, uden at der er sket noget usædvanligt. Men ved to lejligheder havde jeg en ud af kroppen oplevelse. De skete under omstændigheder, der i min optik (som beskrevet for mig senere) var livstruende eller et traume eller chok for min krop. I intet af tilfældene var jeg forberedt på, hvad der skete – eller havde på nogen made forventet det . Hvad der skete, var spontant.

Jeg vil gerne tilføje, for hvad det måtte være værd, at jeg altid har haft visse psykiske evner (for det meste i form af clairvoyante drømme), både før og efter disse oplevelser. Jeg har altid været optaget af det spirituelle. Imidlertid var mine ud af kroppen oplevelser ganske korte, og jeg mødte ingen spirituelle væsner under dem, lige som jeg ikke oplevede nogle store, sjælelige åbenbaringer (i hvert fald ikke nogen, jeg husker), sådan som det er blevet beskrevet af andre, der skriver ind.

Den første ud af kroppen oplevelse

Jeg er 17 år gammel og sidder i klasseværelset en varm efterårsdag ud på eftermiddagen, mens jeg lytter til læreren, der er ved at afslutte lektionen. Jeg har også nogle forfærdelige menstruationssmerter. Jeg er før besvimet på grund af disse smerter, og jeg sidder og venter på, at timen skal slutte, så jeg kan gå ned til skolesygeplejersken. Der er kun få minutter til timen slutter, så hvis bare jeg kan holde ud. Men det kan jeg ikke. Jeg kan mærke, at jeg besvimer, men i modsætning til de gange, jeg har gjort det både før og siden, slår jeg siden af mit hoved mod metalrammen på et bord på den modsatte side af gangen, da jeg falder ned fra stolen.

Det næste jeg oplever er, at jeg bliver hevet ud af min krop fra bagsiden, som om nogen har rykket min sjæl ud, smertefrit men meget abrupt – eller min bevidsthed, med andre ord hvem jeg er – gennem min nakke. Uden at jeg kan se, hvor jeg er, eller hvor jeg skal hen, befinder jeg mig med et uden for skolen, på den anden side af gaden over for. Jeg ser på skolen fra et sted, der virker til at være en syv-otte meter oppe i luften og noget til venstre for skolens facade. På anden sal kan jeg se vinduet til det klasseværelse, hvor jeg var, men jeg spørger ikke mig selv, hvad der er sket, eller hvorfor jeg pludselig er her. Jeg er passiv, men veltilpas og meget opmærksom på farverne og detaljerne i dette almindelige landskab foran mig. I modsætning til en drøm afspejler landskabet den type dag, det var, før jeg besvimede: Solskin og blå himmel, eftermiddag og det samme sted. (Det er en af grundene til, at jeg aldrig vil blive overbevist om, at det var en drøm). Farverne er ekstra klare og levende, og følelsen af at være ekstra vågen og opmærksom på denne dag og dette landskab er fuldstændigt opslugende. Jeg tager hele scenen ind på en gang, ikke bare hvad der er foran mig, men også det, der er rundt om mig og bag mig.

Så bliver jeg opmærksom på, at klokken ringer ud, og jeg observerer elever, der går fra nogle af de andre skolebygninger og hen imod hovedbygningen. Det, som jeg finder interessant ved det senere er, at som jeg fokuserer på disse elever, ser jeg dem ikke på samme måde, som jeg gjorde i min normale bevidsthed. I stedet er der en del af mig – mit syn, tænker jeg – der som et teleskop kommer helt tæt på dem, samtidig med at resten af mig bliver tilbage på det samme sted i luften. Jeg er klar over, hvad hver enkelt elev, jeg fokuserer på, tænker og føler – faktisk mærker jeg, hvad det vil sige at være netop den person – men jeg opfatter ikke denne information på samme måde, som jeg ville i min normale bevidsthed. Jeg mener, hvis jeg i den alder havde fået at vide, at jeg ville få evnen til at vide, hvad en anden tænkte og følte, ville jeg slet og ret have reageret med skadefro, endda ondskabsfuldhed. Men på dette tidspunkt, og af en eller anden grund, er jeg passiv og i fred med det, der foregår, og jeg har absolut intet behov for at udnytte situationen eller manipulere med nogen.

Så bliver jeg pludselig suget tilbage mod vinduet på anden sal og trukket ind gennem gardinet med et sus, og på dette tidspunkt mister jeg mine ”spirituelle” sanser og alt sortner for mig. Jeg genvinder min normale bevidsthed liggende på gulvet. Jeg føler mig kold, underlig og ”langsom”, som om jeg har været væk i meget lang tid, selv om jeg faldt for bare et eller to minutter siden. Klokken har ringet ud og nogle af eleverne er på vej ud af klasseværelset. Nogle af dem kigger på mig, mens de går, og et par stykker fniser (senere hørte jeg, at nogle af dem troede, jeg besvimede på grund af varmen). Min lærer og et par af mine venner hjælper mig op at stå og spørger, hvordan jeg har det – og en af dem følger mig ned til skolesygeplejersken.

Hvad der slår mig som så virkeligt ved denne oplevelse, selv efter alle disse år, er velbehaget og den fredfyldte følelse, de klare og levende farver og de skarpe detaljer ved et landskab, jeg normalt ville betragte med selvfølgelighed. Der var ingen spirituelle væsner til stede, selv om jeg har fornemmet dem ved andre lejligheder. Der var ingen klare lys og heller ingen tunnel, men der var en klar, rolig bevidsthed, som jeg opnåede med lethed og uden nogen form for indsats fra min side.

Den anden ud af kroppen oplevelse

Den var meget lig min første oplevelse. Jeg holdt op med at trække vejret under en svær fødsel. Narkoselægen klemte en maske ned over mit ansigt, og jeg mistede bevidstheden. Jeg ved ikke, på hvilket tidspunkt det skete, men pludselig var jeg igen udenfor hospitalet på den samme eftermiddag, som jeg var ved at føde. Jeg oberserverede trafikken rundt om hospitalet og var opmærksom på lyskrydsene, trafikken, den delvist overskyede himmel, fodgængere, som gik ind på hospitalet. Alle detaljerne var knivskarpe, og jeg havde den samme fredfyldte følelse. Denne ud af kroppen oplevelse var dog endnu mere kortvarig end den første. Selv i dag ved jeg ikke, hvordan jeg ved det, men jeg er sikker på det. Så er jeg tilbage på fødselsstuen og har lige født en lykkeligvis sund og rask dreng.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 10/1976, 9/1979 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke Ulykke Fødsel I forbindelse med den første oplevelse slog jeg mit hoved, da jeg faldt. Men selv om den fandt sted i et klasseværelse med andre til stede, var der ingen som senere sagde noget om, hvorvidt jeg trak vejret, mens dette stod på, eller ej. Jeg kom hurtigt til bevidsthed igen bagefter.

I forbindelse med den anden oplevelse, var der en sygeplejerske, som blev hos mig, efter at jeg havde født, selv om hun havde fri. Hun fortalte mig med bekymret stemme, at jeg havde ”problemer med narkose”. Det var først da jeg begyndte at udspørge hende, at hun indrømmede, at jeg var holdt op med at trække vejret. (I min research i forbindelse med denne oplevelse, har jeg fra adskillige narkoselæger fået at vide, at det ikke er en eksakt videnskab – og at det at lægge folk i narkose er en balancegang, der kræver dygtighed og erfaring. Er der en lille ubalance i det, der bliver givet, er patienten enten ikke tilstrækkeligt væk, eller også bliver der i et kort øjeblik givet for meget, så patienten holder op med at trække vejret. Det er som regel en midlertidig situation, der kan løses af en opmærksom narkoselæge, selv om det til tider sker, at patienter kan dø af sådanne komplikationer.)

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ja Under den første oplevelse var der ikke involveret nogen form for medikamenter. Under den anden oplevelse var der tale om en blanding af narkose og tilsyneladende ikke nok ilt.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej. Jeg har haft meget detaljerede clairvoyante drømme, men kun i en enkelt af dem oplevede jeg en lignende følelse af fred. Det var i en drøm, hvor jeg så en af mine kære, som jeg på det tidspunkt ikke vidste var død. Denne person stod i det smukkeste landskab og oplevede den samme fred, som jeg havde oplevet under mine ud af kroppe oplevelser, og jeg mærkede det i drømmen. Hvordan jeg vidste, hvad han følte, kan jeg ikke forklare.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Som beskrevet ovenfor. Meget opmærksom, ingen ængstelse, fuldstændig anderledes end nogen drøm, jeg nogensinde har haft. Man oplever tiden anderledes, men hvordan jeg ved det, kan jeg ikke forklare.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme tid; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Det blæste en lille smule under min første ud af kroppen oplevelse, og jeg hørte vinden, da den passerede gennem trætoppene omkring mig og fik bladene til at rasle. Jeg husker ingen lyde i forbindelse med min anden ud af kroppen oplevelse.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Det kan ikke som sådan verificeres, men tiden gik på samme måde under mine oplevelser, som hvis jeg ikke havde haft dem. For eksempel ringede klokken ud under min første oplevelse, mens jeg var ude af min krop, og jeg observerede, at det skete, selv om min krop lå bevidstløs tilbage i klasseværelset.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej

Så du et ikke jordisk lys? Ved ikke Der syntes at være et ikke-jordisk lys over disse ellers helt normale landskaber, som jeg så, men jeg tror, det kun var fordi min evne til at opfatte farver var skærpet under oplevelsen.

Hvad oplevelsen inkluderede: Et ujordisk landskab eller by

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Som beskrevet ovenfor. Ingen følelser. Bare tilstedeværelse.

Hvad oplevelsen inkluderede: Særlig indsigt eller formål

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej Ud over hvad der skete, fik jeg ingen særlige indsigter.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig? J Jeg tror, at disse ud af kroppen oplevelser og mine drømme har bidraget til min fornemmelse af, at der er mere ved livet og døden, end hvad man umiddelbart ser. Men selv om jeg har tilbragt en hel livstid med at læse new age bøger, medicinske bøger og bøger om fysik for at forstå, hvordan sådanne ting kan ske, så spekulerer jeg stadig over, hvor mange af disse oplevelser, der skyldes hjernens ”mekanisme”, og hvor mange der skyldes kosmos-relaterede energier.

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej Jeg har altid været clairvoyant, men ikke i en global forstand.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Nej Mine tilbagevender til kroppen var fuldstændig spontan, det samme gjorde sig gældende, da jeg forlod den.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Luthersk

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat. Jeg går ikke i kirke på nuværende tidspunkt.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Mit liv har ikke forandret sig det store.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er ikke materialistisk eller voldsomt ambitiøs, fordi jeg ved, at det efter min mening ikke er det, livet burde handle om. Jeg er opmærksom på de mennesker, jeg møder, og nogle ”genkender” jeg som lærere i livet eller sjæle, jeg har kendt andre steder. Jeg tror, at vi alle er lærere for hinanden og kommer fra den samme kilde, selv om vi måske er på forskellige ”niveauer”. Livet er en skole.

Jeg tror på, og fornemmer, skytsengle.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Men det havde jeg også før disse ud af kroppen oplevelse, som jeg har beskrevet.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Bedst: Fraværet af anspændelse, farverne og detaljerne. Nej, det værste i virkeligheden, selv om det at komme tilbage i kroppen ikke var særlig morsomt. Jeg ville hellere være forblevet i min ud af kroppen tilstand. Da jeg kom tilbage føltes min krop slap og tung. Dette har jeg dog også følt, når jeg vågnede efter at være besvimet eller efter en operation, hvor der ikke var ud af kroppen oplevelser.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Til dem, der var interesserede. Jeg vil ikke sige, at de blev påvirkede, selv om de måske deler min tro på, at der er noget andet, når kroppen dør.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Ved ikke Jeg har prøvet et stof eller to, da jeg var yngre, og jeg har prøvet at besvime, når jeg gav blod eller under medicinske procedurer, der ikke var truende (men jeg besvimede alligevel! – jeg tænker, at det ligger til familien, min bror besvimer også, men han har ikke haft ud af kroppen oplevelser eller clairvoyante drømme), og to andre operationer, der krævede fuld narkose – men der skete ingen ud af kroppen oplevelser under dem. Jeg har også haft meget livagtige drømme, men igen ingen ud af kroppen oplevelser, mens de stod på. Jeg har drømt, at jeg fløj, men det var igen anderledes, end hvad jeg oplevede under mine ud af kroppen oplevelser.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Det skulle dække det. Jeg vil sige, at når man er i den tilstand, er der i virkeligheden ikke nogen forskel mellem en selv og andre former for liv. I den tilstand er vi alle på det samme niveau.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Spørgsmålene var meget dybdegående. Jeg kunne foreslå, at I måske kunne spørge, om man selv er virkelig overbevist om, at ens oplevelse i sandhed var spirituel, eller om man tvivler på dens gyldighed. Jeg skriver sådan, fordi jeg selv ind i mellem er skeptisk overfor mine egne oplevelser. Jeg ved, at vi ikke har en ret skarp forståelse af, hvordan vores egne sind fungerer. Vores fysisk asymmetriske hjerner gør os i stand til at opfatte vores identitet anderledes end for eksempel dyr med singulære hjernelapper.

Og nogle gange, når vi kigger indad i os selv, har vi en tendens til at fejlidentificere. Det, vi kalder intuition, er nogle gange i virkeligheden instinkter, og det, vi kalder logik, er nogle gange intuition og så videre.

Jeg ønsker blot ikke at over-glorificere eller lægge alt for meget vægt på en ud af kroppen oplevelse. Det er meget muligt, at der er et liv efter livet, og at vi rigtignok blot skiller os af med vores krop, når vi er døde, eller når der er overhængende fare for, at kroppen dør. Det har med sikkerhed været menneskehedens håb, men ikke alle fakta er på plads endnu.

Samtidig lærer fysikken os, at universelle energier modificeres eller ændrer sig, at der er udslettelse og tilblivelse igen og igen. New age bøger understreger forskellige dimensioner i menneskers spirituelle oplevelser. Medicinske bøger kan nogle gange forklare, hvordan noget virker, og hvorfor det måske er blevet udviklet, men der er stadig ingen, som kan forklare, hvad der er meningen med det hele!

Min ud af kroppen oplevelse har lært mig, at livet og rigerne af bevidsthed kan være fantastiske. Men jeg er også opmærksom på, at i tidligere tider har folk i forskellige kulturer haft deres egen variant af overbevisninger og håb, der senere er blevet afsløret som myter eller genopdaget som noget andet. For eksempel blev Jorden opfattet som Universets centrum, verden var flad og helbred var et spørgsmål om ”humører”. Siden er senere generationer blevet udsat for ”ny” viden, bakterier og vira, udviklede former for transport, ændringer i religiøse overbevisninger etc. Mine ud af kroppen oplevelser har delvist været ansvarlige for min tro på, at der er et formål med disse evolutioner.