Beskrivelse af oplevelsen:

Det var sommeren 1974. Jeg var 8 år gammel uden en bekymring i verden. Jeg plejede at hænge ud med mine ældre brødre, hvor vi legede alle mulige lege. En leg vi plejede at lege kaldte vi 'besvim'. Denne leg blev leget ved, at en person inhalerede og exhalerede så dybt de kunne omkring ti til tolv gange, og en anden person ville klemme deres bryst, indtil de besvimede.

For at bevise, at jeg var værdig til at være sammen med mine ældre brødre og deres venner, var jeg den, de skulle klemme og få til at besvime. Jeg havde gjort dette omkring fire gange før, og der var aldrig sket noget med mig før. Jeg besvimede og huskede intet. Men her den sidste gang da jeg gjorde det, var historien en anden.

Sidste gang jeg gjorde det, var det på den anden side af gaden fra vores hus. Jeg må være besvimet som sædvanlig, men denne gang fløj jeg ud af min krop, og her svævede jeg cirka tre meter ovenover mine to brødre og en ven. Jeg husker at de fniste og grinte af mig og jeg husker, at jeg blev gal eller vred over, at de grinede af mig (min krop). På det tidspunkt troede jeg ikke engang, at det der skete med mig, var mærkeligt eller usædvanligt. Jeg havde bare en følelse af total kærlighed omkring mig, og jeg havde det så godt, som aldrig før.

Som jeg sad der og kiggede på mine brødre, svævede jeg lidt højere op indtil jeg var oppe over det store træ, og snart kunne jeg se toppen af vores hus. Jeg begyndte så gradvist at bevæge mig hen over vores nabolag, og snart var jeg højt nok oppe til at se hele landsbyen, som om jeg fløj i et fly. Da jeg nærmede mig gymnasiet, som er den sidste bygning for enden af byen, blev jeg skudt direkte op i et hvidt lys. Jeg havde det fint indtil da, men jeg begyndte at tænke, at jeg måske aldrig ville komme tilbage, og jeg ville hjem. Så snart jeg tænkte den tanke, hørte jeg en stemme sige: 'Du er ikke klar endnu.' straks efter jeg havde hørt den stemme, zoomede jeg, med hvad der virkede som tusinde kilometer i timen, tilbage ind i min krop og vågnede med et stort stød.

Jeg nævnte kort, hvad der skete med mig, til min mor, men hun troede bare, at det var noget jeg fandt på, og mine brødre grinede alle af mig. Jeg nævnte det aldrig igen før år senere, da jeg så en episode af 'Unsolved Mysteries' og jeg sagde: 'Det var dét der skete med mig.' jeg spurgte min bror år senere om den dag, og han sagde at jeg ikke trak vejret og de begyndte at sparke mig, for at vække mig og det gjorde jeg endelig åbenbart. Han sagde, at de på et tidspunkt blev virkelig bange.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: 1974

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Nej Legede en leg.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej, den var noget helt andet. Nogle ting ved man bare er anderledes og oplevelsen jeg havde, var ikke som nogen drøm jeg har haft. Hvor mange mennesker husker hvad de har drømt for 28 år siden, og stadig husker det i detaljer. Nej, det her var ikke en drøm.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg var stadig den samme person, som den jeg kiggede ned på (min fysiske krop). Jeg følte stadig, jeg havde mine hænder, mine ben, mit hoved, osv. Jeg husker faktisk ikke, at jeg så det, men jeg var stadig hel. Jeg havde bare ikke en fysisk krop. Efter min oplevelse føler jeg, at min krop blot er et hylster som jeg skal være i, indtil jeg dør.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Min bevidsthed og årvågenhed var 100 procent, præcis som hvis jeg var i min egen krop.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Det var som om jeg var ude af min krop i flere timer, men var rent faktisk væk i tre til fem minutter.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Husker ikke nogle usædvanlige lyde. Jeg hørte mine brødre snakke og grine af mig men intet usædvanligt. Jeg hørte også en stemme sige: 'Du er ikke klar endnu.'

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Jeg husker, at jeg så hvide sten på toppen af taget af vores gymnasium, da jeg passerede forbi det. Jeg har aldrig fået bekræftet, om det var sandt eller ej.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Jeg begyndte at svæve op gennem en tunnel med et hvidt lys for enden men jeg vidste straks på det tidspunkt, at jeg aldrig ville komme tilbage til min krop, og jeg ville tilbage. Jeg var i tunnelen i meget kort tid. Der var i virkeligheden ikke en følelse af tid dér, men i mine tanker var jeg ikke særlig længe i tunnelen.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset var for enden af tunnelen. Jeg blev ikke i den i lang tid, da jeg blev bange i takt med at jeg steg højere og højere op, og jeg ville tilbage.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Nej

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Min mening må have haft betydning, for lige så hurtigt som jeg havde tænkt, at jeg måske aldrig ville komme tilbage og lege med mine brødre, sagde jeg i mine tanker, at jeg ville tilbage til dem og min familie. På det tidspunkt var jeg bange. Jeg blev straks transporteret tilbage ind i min fysiske krop.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Katolsk opdraget.

Hvad er din religion nu? Katolik.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Nej Da det skete var jeg så ung og bange for at diskutere det med nogen og jeg trak på skuldrene, men det blev altid hos mig. Ti år senere sådan cirka, var første gang jeg hørte om nærdødsoplevelser. Min attitude og overbevisninger har ændret sig siden dengang. Jeg er mere spirituel nu og jeg tror på liv efter døden.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg kan bare sige, at jeg altid er venlig overfor andre mennesker. Jeg forsøger at finde det gode, i alle jeg møder og forsøger ikke at fokusere på det negative i mennesker. Jeg går ikke i kirke overhovedet, og har ikke været der konsekvent i over atten år. Men jeg beder meget og taler til Gud. Af en eller anden grund, var jeg som barn altid bange for kirken og befandt mig aldrig godt dér.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja For det første var det som intet, jeg nogensinde har oplevet, derfor var det for svært at beskrive, og så oveni at være en ung dreng, jeg var bange for at ingen ville tro mig, og ville grine af det jeg sagde.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke Fordi jeg var ti år gammel, kan jeg ikke rigtigt sige, om jeg var synsk inden begivenheden. Jeg betragter dog mig selv som en slags synsk, som jeg er blevet ældre. Jeg kan stort set aflæse de fleste mennesker, og ofte ved jeg hvad de vil sige inden de gør det.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del var følelsen jeg havde, da jeg forlod min krop, og at jeg fik muligheden for at komme tilbage. Den værste del nu er at prøve, at finde ud af hvorfor dette skete for mig og hvorfor jeg er her. Jeg har absolut endnu ingen anelse om, hvad min rolle her på jorden indebærer og hvorfor jeg fik lov til at komme tilbage.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg delte det mest med min familie og få venner. Ingen tror oprigtigt på mig når jeg fortæller dem det. Jeg er sikker på, og jeg tror, hvis jeg aldrig havde oplevet det, ville jeg også have svært ved at tro på det. Jeg tror, man skal opleve det selv og kun ganske få, har været så heldige.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej