Ray K NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen 2045:
Åh nej…Hver gang jeg forsøger at beskrive det her, er det virkelig frustrerende. Men lad gå...
Første gang (10 år gammel):
På det tidspunkt gik jeg på en katolsk skole, hvor jeg fjollede rundt med en ven efter skole på legepladsen. Han viste mig et nyt Judo trick han havde lært til kampsportstræning – han kastede mig over sin skulder og ned på jorden. Noget gik galt og jeg landede direkte på mit hoved.
Jeg rejste mig op fra jorden, med den mest intense smerte i mit hoved og rygrad jeg nogensinde havde oplevet. Jeg blev bogstaveligt talt slået helt ud. Idet jeg kom op, så jeg en Kvinde (som var der for at hente hendes børn) komme ud af hendes bil, med et forfærdet ansigtsudtryk…Hun havde set ulykken. Jeg vendte rundt for at løbe ind på badeværelset – jeg ved stadig ikke hvorfor, men jeg nåede kun et par meter, før jeg faldt med ansigtet lige ned i betonen...besvimede fuldstændigt.
Jeg troede, at jeg havde en drøm, da jeg var bevidstløs. Hvad ville en ti årig ellers sammenligne oplevelsen med. Jeg forstod ikke, hvad der egentlig var sket, før mange år senere, hvor det ikke kun skete igen, men jeg begyndte også at høre om andre nærdødsoplevelser.
Det føltes som om min krop lige var gået fra hinanden, og mit syn snurrede ud af kontrol. Hvirvlende farver, der så ud til at forsvinde til et punkt et eller andet sted...som en tragt eller noget. Nej, ikke en tunnel...en tragt. Jeg var virkelig bange, fordi jeg følte, at jeg mistede kontrollen over alting.
På en eller anden måde vidste jeg, at jeg bare var nødt til at give slip på min frygt og følge med i tragten af hvirvlende lys. Min krop var væk... det føltes som om en blender lige havde revet den i stykker, og jeg blev trukket ind i tragten mod det forsvindende punkt. Jeg slap bare alt. Så snart jeg gav slip på frygten, startede de behagelige følelser.
Jeg havde stadig en 'krop', men den var helt anderledes. Jeg kunne se i tre dimensioner, som om jeg overhovedet ikke havde en krop, men blot var et svævende øje i mangel af bedre forklaring. Jeg kunne se alle retninger på én gang, alligevel var der ingen retninger eller dimensioner som vi tænker på dem. (Bemærk: Det er en ting der virkelig går mig på, når jeg læser eller hører om andre NDO´er, som beskriver et 'sted' – Nogle gange med floder og dale og blomster – Det var ikke et sted, der på nogen måde mindede om her. Hvordan kunne min oplevelse være så meget anderledes end andres?)
Jeg blev mødt af et væsen af lys og kærlighed, men ingen andre jeg kunne genkende. Det virkede som en strålende glød, der syntes at opsluge mig. Kærlighed er et alt for svagt ord at bruge til at beskrive oplevelsen. Jeg blev kærlighed – hele mit væsen, hvert eneste strå af min sjæl, der spredte sig gennem universet, var blevet til kærlighed gange en million millarder.
Det er så her, hvor jeg må modsige mig selv. Jeg sagde tidligere, at det ikke var et 'sted' derovre, som vi oplever her.
Jeg befandt mig foran en gigantisk gylden port eller noget i den stil... den mindede mig om et alter i den katolske kirke. Der var en slags tåge eller noget, der tilslørede enhver følelse af afstand, men min hund Skippy var der. Skippy var død nogle år tidligere og var den eneste 'Person', jeg havde nogen reel familieforbindelse med, som var død. Jeg blev overvældet af glæde og kærlighed og omfavnede min hund med min ånd. Selvom jeg ikke husker, at Skippy sagde noget til mig, var vi så glade for at være sammen igen!
På dette tidspunkt fik jeg at vide, at jeg måtte tage tilbage...at det ikke var min tid endnu. Det er noget sløret her, men jeg husker en intens følelse af fortrydelse og at blive fyldt med en følelse af: 'Nej, Nej, vær sød at lade mig blive.' Men hvor end stemmen kom fra, var den urokkelig...Min tid var ikke kommet endnu og jeg måtte tilbage. Jeg havde ikke noget valg.
At komme tilbage hertil, føltes som tragtoplevelsen men omvendt. Det føltes som om min ånd blev proppet ned i en krukke, hvor der var alt for lidt plads og for smertefuldt at være. Jeg kæmpede for at komme tilbage... 'Nej, Nej, jeg vil ikke tilbage'. Processen stoppede ikke – jeg kom tilbage.
Jeg hørte stemmer, rigtige stemmer. Jeg åbnede kort mine øjne og så en rundkreds af mennesker der havde samlet sig omkring min krop (særligt ved mit ansigt). Det var paramedicinerne fra ambulancen og de gnubbede hele mit ansigt ind i is. En af dem sagde: 'Han åbnede sine øjne' (Med stor glæde fra hans side). Jeg lukkede mine øjne voldsomt og forsøgte at komme tilbage, tilbage, tilbage – men de fortsatte med at råbe, at jeg skulle åbne mine øjne mens de klappede mit ansigt ganske let. Jeg var i store smerter og følte mig fuldstændig gennemsyret af udmattelse.
Den anden NDO:
Jeg var meget ældre (16) og havde samme ego og karakter som en nyligt voksen, så denne NDO var meget mere personlig end den første. Jeg springer detaljerne omkring dødsprocessen over ved denne NDO...Det er alt for pinligt at indrømme andet end, at jeg må have fået en utilsigtet overdosis.
Jeg husker, at jeg lænede mig op ad væggen til en fest og lukkede øjnene. Det er den sidste bevidste erindring, jeg har. Jeg vågnede flere timer senere og festen var slut...Alle lå og sov rundt omkring men ikke mig!
Da jeg forlod min krop, var det på samme måde som første gang, men mere skræmmende. Jeg troede, at jeg var ved at blive skør...at jeg mistede forstanden. Jeg stirrede op i den samme tragt, som jeg havde set mange år tidligere. Den havde en meget mere intens fragmenteret følelse og en vis forkerthed, da mit ego blev opløst til ånd. Jeg var bange og havde ingen ideer om hvad der skete, kun at jeg ingen kontrol havde over det der skete.
Igen gik det endelig op for mig, at jeg virkelig ikke havde nogen kontrol, så jeg kunne lige så godt bare holde fast og nyde turen, uanset hvor skræmmende den måtte være. Den spiralerende tragt snurrede opad mod det samme forsvindende punkt et sted i det fjerne... mens den sugede min sjæl ud af denne verden og ud af min krop.
Så begyndte den intense kærlighed, fred og nydelse at overmande mig igen. Jeg var ikke længere Ray, mit ego var blevet opløst men på en eller anden måde var jeg stadig Ray. Et væsen af enormt lys og kærlighed og hellighed, men denne gang eskorterede væsenet mig igen på en tur eller en rundvisning. Den havde noget at vise mig.
Det her er meget svært at beskrive, men tiden ophørte med at eksistere. Den havde ingen værdi dér... Fortid og Fremtid var helt og aldeles ikke-eksisterende. Jeg rejste i et intenst, brændende nu. Nuet var alt. Jeg holdt op med at være et substantiv (person, sted eller ting) men blev til et verbum (en handling). Jeg var Ray-ing i stedet for Ray. Dette er det bedste jeg kan gøre, for at beskrive hvordan ingen tid er. Den er smuk i sin egen intensitet og brændende nu-hed.
Jeg fik en kæmpe besked på dette tidspunkt. Væsenet sagde til mig: 'Det her er dén du virkelig er', mens det åbnede universet op for mig. Jeg kunne ikke se forskel på mig selv og de uendelige galakser. Jeg blev almægtig og alvidende – og alligevel var jeg stadig Ray. Jeg kan ikke beskrive det her bedre end det, men denne 'historie' virker så utilstrækkelig ved siden af den virkelige oplevelse.
Så guidede væsenet mig og introducerede mig til den mest utrolige skønhed og kærlighed, som nogen kunne forestille sig. Det var et større væsen af det mest intense lys, der umuligt kunne eksistere. Det var Gud. Det første væsen guidede mig mod dette lys og lod det omslutte og opsluge mig. Jeg blev ét med kærlighed gange en million, milliard, billion for evigt og altid. Vi var skabt af det samme stof! Hvert væsen der nogensinde havde eksisteret i hele skabelsen, var nu en del af denne større helhed kaldet Gud. Jeg var ét med dem alle, og alligevel var jeg stadig Ray... almægtig, lille gamle mig!
'Dette er den du virkelig er', tordnede lyset.
Bemærk forskellen mellem 'Hvem' du virkelig er og 'hvad' du virkelig er. Det var meget vigtigt at jeg vidste, 'hvem' jeg virkelig er.
Efter en udefineret længde af nuet, blev jeg fortalt, at jeg måtte vende tilbage... at det ikke var min tid endnu. Jeg var okay med dette nu... jeg havde et stort formål og en langt mere kraftfuld grund til at være. Jeg fik en anden besked, som var meget vigtig...lige så vigtig som hvem jeg virkelig er. Jeg blev fortalt, at jeg kunne vende tilbage når som helst, jeg ønskede det. Jeg har ingen ide om, hvad det betyder nu, men det var den anden store besked!
Jeg vendte tilbage til min krop og følte mig klemt ind i et kar af smerte og udmattelse. Jeg har ikke lyst til at kommentere nærmere på, hvordan jeg kom tilbage til denne virkelighed.
Baggrundsoplysninger:
Køn: Mand
Datoen NDO'en fandt sted: Ikke sikker
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Nej Ulykke Overdosis
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Vidunderlig
Følte du dig adskilt fra kroppen? Jeg forlod helt klart min krop og eksisterede uden for den.
Tænkte du hurtigere? Ubegribelig hurtigt
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.
Var dine sanser mere levende end sædvanligt? Utroligt meget mere levende
Giv en sammenligning af dit syn under oplevelsen med det syn du havde umiddelbart før den tid hvor oplevelsen fandt sted. Nej
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej
Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Ja, og omstændighederne er blevet verificeret.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Nej
Så du, eller følte du dig omgivet af et strålende lys? Et lys der helt klart havde en mystisk eller overnaturlig oprindelse
Så du et ikke jordisk lys? Nej
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Havde du en følelse af fred og velvære? Ufattelig fred og velvære
Havde du en følelse af glæde? Utrolig glæde
Havde du en fornemmelse af harmoni eller enhed med universet? Jeg følte mig forbundet eller et med verden
Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet
Kom scener fra din fortid tilbage til dig? Min fortid viste sig i et glimt for mig, uden for min kontrol.
Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Ingen
Har din religiøse praksis forandret sig siden din oplevelse? Nej
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat Ingen
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Nej
Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse
Så du nogen væsner i løbet af din oplevelse? Jeg så dem rent faktisk
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Under din oplevelse fik du da speciel viden eller information om dit livs formål? Nej
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Nej
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Nej
Havde du nogen viden om nær døds oplevelser (NDO) før din oplevelse? Nej
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Beskrivelse Af Oplevelsen 776:
Baggrundsoplysninger:
Køn: Mand
Datoen NDO'en fandt sted: To NDO´er: 1966 og 1973
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Utilsigtet overdosis Første gang fik jeg en hovedskade og holdt op med at trække vejret.
Anden gang var det en overdosis.
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet
Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke Usikker Den første oplevelse...nej
Den anden gang...ja
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Den første NDO var drømmelignende, da den føltes som en drøm, men igen det var min eneste oplevelse på det tidspunkt, jeg havde ikke andet at sammenligne med.
Den anden NDO var ingen drøm! Ikke den mindste smule.
Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Se tidligere beskrivelse.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Høj bevidsthed og intens, kærlig opmærksomhed.
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Ingen tid. Kun nuet.
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej Nej...Det var mere en tragt, der forsvandt til et punkt langt væk. Jeg gik i 'opløsning' med tragten.
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Alle væsener, der nogensinde er blevet skabt, er nok en meget god beskrivelse. Men hvordan skal man fatte/forstå det?
Så du et ikke jordisk lys? Ja Se ovenstående beskrivelse.
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet I den grad. Forvirrende nu men meget klart og tydeligt dengang.
Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg havde ikke noget valg men fik at vide, at det endnu ikke var min tid og at jeg skulle tilbage.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke
Hvad er din religion nu? Ingen
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Det blev meget svært at være kristen efterfølgende. Dét der blev beskrevet i kirken, var på ingen måde dét jeg lærte. Siden da har jeg kunnet læse bibelen og se, hvad Jesus virkelig forsøgte at sige. Han prøvede at fortælle os om den anden side, men vi kludrer i det, når vi prøver at forstå det.
Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Mine relationer lader til at være anderledes end andre menneskers relationer. Jeg elsker meget nemt og har mindre bagage med end de fleste. Jeg har en sjælden evne til at lege og lade som om, som et barn ville gøre. Jeg kan virkelig lege med små børn og lade som om, som de gør...det er ret fantastisk med mine børnebørn.
Jeg er kunstner. Tag et kig på: www.masterwoodcarver.com Skabelse kommer let til mig. Noget andet jeg lærte for nylig: Når jeg lukker mine øjne, kører der en 'film' i mit hoved, i mangel af et bedre ord. Fritflydende farver og designs blandet med både bevægelige og stillestående billeder. Mennesker og steder, som er mig ukendte, kombineret med fantastiske farver og abstrakt. Jeg har for nylig spurgt andre om de har denne oplevelse og det har de fleste, men kun på tidspunkter som når man falder i søvn. Jeg har det sådan hele tiden...jeg kan lukke mine øjne og se det med det samme.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja 'Stedet' jeg kom til, var ikke det fysiske eller relationelle sted, vi kender fra vores hverdag. Der var heller ingen tid. De samtaler, jeg havde med Gud, var uden ord.
Hvordan udtrykker man denne form for oplevelse med ord?
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? At være ren kærlighed var det bedste. At komme tilbage hertil var det værste.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Folk lytter på en ligegyldig, fraværende måde. Min kone tror ikke på, at mine NDO´er var virkelige...eller måske ikke signifikant ville være en bedre beskrivelse. Uanset er det umuligt at beskrive, men jeg har et inderligt behov for at prøve.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Nogle gange ønsker jeg at dø. Jeg har ingen frygt for døden overhovedet. Jeg bliver indimellem suicidal, fordi jeg ved hvad der venter og ønsker den fred så inderligt. Jeg ved også, at jeg ikke kan begå en sådan handling...det er forkert.
Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? I kunne spørge om frygten for døden eller det at ville tilbage dertil. Dette er meget vigtigt. Kan jeg på en eller anden måde få en kopi af mit spørgeskema?