Ros NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Det var i starten af 1988 og jeg boede på det tidspunkt i Bethlehem (besat område i Israel.) Jeg delte lejlighed med min tidligere forlovede. Den aften var det særligt koldt og sneen var begyndt at falde på jorden. Vi havde meget lidt opvarmning, kun en lille gasvarmer, så for at få lejligheden varmere, dækkede vi samtlige vinduer og døre til med vindblokkere, for at holde al træk ude. Efter vi havde gjort det, gik vi i seng uden at skænke potentielle problemer, en tanke.
Jeg må have sovet et stykke tid, da jeg blev bevidst om, at jeg gik op ad en hvid trappe. Trappen havde et udseende af at være noget mellem hvid marmor og sandsten. Jeg var cirka halvvejs oppe af trappen, da jeg tænkte, at hvis jeg fortsatte længere op ad trappen, ville jeg ikke kunne vende tilbage. Jeg stod et øjeblik og tænkte over det, med den beslutning at tage, indså jeg, at hvis jeg ikke vendte tilbage, ville min søn blive moderløs og den ufødte pige i min mave, ville heller ikke have et liv. (På dette tidspunt, ville jeg have været gravid i to dage, og vidste intet om det indtil tankerne der blev sendt til mig i oplevelsen, informerede mig om det).
Da jeg indså, at jeg ikke kun var ansvarlig for mit eget liv, men for mine børns liv, begyndte jeg at gå ned ad trappen igen. På dette tidspunkt, kunne jeg høre en stemme sige til mig: 'Ros stå op og gå ud på toilettet,' jeg svarede nej, jeg har ikke brug for at gå på toilettet. Stemmen gentog, og jeg svarede på samme måde som før. Den tredje gang, beordrede stemme mig til at stå op og gå ud på toilettet, så jeg adlød og stod ud af sengen i det kulsorte.
Jeg begyndte at bevæge mig mod det sted, hvor jeg troede døren var, men jeg blev ekstrem desorienteret, og begyndte at føle kvalme og svimmelhed. Jeg fumlede rundt efter lyskontakten, men blev overvældet af svimmelhed. På dette tidspunkt, vågnede min tidligere forlovede og løb direkte mod toiletdøren, åbnede op, så begyndte han at råbe og løb til hoveddøren og udenfor i kulden. Jeg kastede op på jorden og tænkte ved mig selv: 'Gud, vær sød ikke at lade mig være syg og kaste op mens jeg dør.' Jeg ved det nok lyder mærkeligt, men du vil blive forbløffet over de tanker der løber igennem dig, mens du er i din dødskamp.
Den kolde luft, kom ind gennem hoveddøren og begyndte at åbne mine lunger op, med frisk luft, hvilket stoppede opkasten. Jeg begyndte at grine, fordi på dette tidspunkt, råbte min tidligere forlovede stadig så højt, at naboerne omkring os kom ud af deres lejligheder, for at se hvad al postyret handlede om. Mens jeg stadig befandt mig på jorden, grinende og samtidig forsøge at få luft, kom min nabo ind for at tjekke op på mig, men kom ikke længere end til soveværelsesdøren, før hun også faldt om på gulvet og blev overvundet af det, der havde grebet fat i mig.
På dette tidspunkt, kom andre naboer til og nogle af dem endte liggende i samme position som mig, så for mig virkede det som en skør komedie med mennesker, der bogstaveligt faldt til jorden som fluer. Da jeg var kommet mig nok, lykkedes det mig at komme op at stå og komme udenfor i den friske luft og fik det betydeligt bedre på det tidspunkt. Nu vil jeg give dig en lille ide om, hvordan man gør det i Bethlehem. De fleste mennesker dér er katolikker eller muslimer. Uanset hvad så troede folkene dér, at en dæmon angreb os, derfor løb min tidligere katolske forlovede råbende ud af lejligheden.
Jeg forsøgte med fornuft at forklare, at der måtte være en videnskabelig årsag til det der var sket, men ingen udover mig selv troede på den forklaring. Jeg konkluderede ihvertfald, at de mærkelige begivenheder skyldtes kulilteforgiftning fra gasvarmeren, hvilket i bagklogskabens lys var min egen dumme skyld, fordi jeg tillod dette at ske. Og nu til hvem der beordrede mig ud af sengen, måske var det min skytsengel? Hvem det end var, var det én der kendte mig godt og som vidste, hvordan de skulle få mig til at respondere. Stemmen var hørbar og meget tydelig, alligevel var jeg den eneste der hørte den. Jeg fandt også ud af at jeg var gravid, og ganske rigtigt, ni måneder senere, fik jeg en lille pige. De undersøgte aldrig barnets køn under min graviditet og jeg tvivlede aldrig på det, jeg havde fået at vide på trappen, så med al respekt i tankerne, var denne oplevelse ikke en drøm, for ellers ville jeg ikke være her i dag.
Baggrundsoplysninger:
Køn: Kvinde
Datoen NDO'en fandt sted: 1988
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Jeg led af kulilteforgiftning.
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.
Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Nej
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Overhovedet ikke, da jeg stod på trappen troede jeg, at jeg var vågen, absolut klarhed i tankegangen.
Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke Jeg kiggede aldrig på min krop, da jeg gik ud fra den var dér, på grund af det faktum, at jeg gik op af trappen.
På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Forhøjet.
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Ja, på tidspunktet for beslutningen. Jeg blev klar over, at jeg på en eller anden måde stod midt i et overgangssted, der hverken var på jorden eller i himlen.
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej
Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Der var en hørbar stemme, som prøvede at vække mig, da der kun var to mennesker i mit soveværelse. Mig selv og min tidligere forlovede, som sov godt på den anden side af mig.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ved ikke Jeg mødte ikke nogle væsener. Men klare tanker blev overført til mit sind, som om jeg lyttede til nogen med mine ører.
Så du et ikke jordisk lys? Ja Et lys kom fra toppen af trappen.
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet Jeg fik at vide, at jeg var gravid og mit ufødte barns køn.
Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Ja jeg blev bevidst om mit ufødte barn. Barnets køn og selv det navn, jeg skulle give barnet.
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke Jeg fik en fornemmelse, da jeg var halvvejs oppe ad trappen, at hvis jeg fortsatte, ville jeg ikke være i stand til at vende tilbage.
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var helt neutral på det tidspunkt. Indtil stemmen informerede mig om, at min beslutning ville påvirke min søn og mit ufødte barn. Så tog jeg en fast beslutning om, at gå tilbage ned af trappen.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg blev mere opmærksom på den åndelige side af mit liv på dette tidspunkt, især døden og at dø.
Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøget.
Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg er blevet meget interesseret i, at læse om andre menneskers oplevelser.
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er blevet mere opmærksom på skønheden i orden og livet. Interessant nok indså jeg senere, at trappen, jeg befandt mig på, blev beskrevet i Det Gamle Testamente som ”Jacobs Stige”, som bibelsk logik antyder, var på samme sted som, hvor jeg boede på det tidspunkt.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke Jeg er usikker på det her, da jeg altid har haft en stærk sans for begivenheder og mennesker. Jeg kan som regel fortælle, hvem der ringer før jeg svarer og hvem der er på vej for at besøge mig, uden forudgående kontakt. Min søn, som også var involveret i denne hændelse, har meget stærke mentale gaver og har ofte forudanede drømme med ekstremt eksakte detaljer, ned til den mindste tøddel.
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Krampen, tro mig, det er ikke nogen rar følelse, når din krop skriger efter luft og du vil kaste op på en og samme tid.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Blandet, nogle troede på det, nogle ville ikke vide af det, nogle var usikre fordi jeg ikke havde den traditionelle tunnel oplevelse osv.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Nej.