Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg var 12 år gammel da jeg blev syg med hvad jeg nu ved var meningitis. Jeg husker at jeg en eftermiddag havde en usædvanlig smertefuld hovedpine som ikke ville gå væk. Ved aftenstid havde jeg mere end 38,5 i feber. Næste dag blev jeg indlagt. Jeg gennemgik en række prøver men intet syntes at hjælpe

Jeg var blevet lagt i et rum der forekom mig iskoldt. Når man har feber er det ikke usædvanligt at man får kuldegysninger. Ikke desto mindre gjorde airconditionanlægget det værre. Til at begynde med kunne jeg holde det ud, fordi jeg gled ind og ud af bevidsthed, men efter en uge begyndte jeg at blive desperat efter at blive varm igen. Airconditionanlægget holdt alligevel ikke min feber nede. De ventede bare på at jeg skulle dø.

Jeg fik den indskydelse at hvis jeg dækkede mig med min frotte morgenkåbe så ville jeg få varmen. Det virkede. Men der skete også noget andet. Jeg begyndte at falde i søvn, eller sådan forekom det mig. Mine øjne lukkede sig. Jeg kunne høre alt rundt om mig men jeg mærkede at jeg selv langsomt gled bort. Jeg kunne høre mine omgivelser mindre og mindre indtil jeg overhovedet ikke kunne høre dem .. punktum. Jeg var for ung til at fatte at jeg var i gang med at slå mig selv ihjel med frotte kåben. Det føltes så skønt, og at tænke at det øjeblikkeligt ville sende min temperatur til vejrs, faldt mig ikke ind. Jeg mærkede imidlertid, at min ånd var ved at forlade min krop. På en eller anden måde forbandt jeg ikke adskillelsen med døden.

På et øjeblik var jeg et andet sted. Totalt mørke. Jeg befandt mig på en sti, og uden at nogen fortalte mig det, kendte jeg vejen til, hvor jeg skulle hen. Jeg var helt alene og alligevel opsat på at komme til vejens ende. Jeg begyndte at gå til. Da jeg var omkring 10 centimeter fra min endelige destination, stod jeg foran et "vindue" på størrelse med et filmlærred, men som ledte til en anden verden, som så ud således som verden må have set ud i Edens Have. Jeg stod på stedet hvor stien endte og "vinduet" begyndte. Jeg så mig omkring for at se, om jeg kunne få øje på andre børn, men jeg kunne ikke se nogen. Jeg stirrede på de bløde bakker, der havde perfekt nyslået græs - der var grønnere end noget græs, jeg har set på jorden. Jeg ville gerne rulle op og ned af bakkerne, men det betød at jeg måtte gå ind i "vinduet". Jeg var bange for, at der var andre børn, der gemte sig inde i "vinduet", og at de ville spring frem og overaske og skræmme mig. For at komme til bakkerne måtte jeg også krydse en bæk med krystal klart vand. Det bekymrede mig nu ikke. På en eller anden måde vidste jeg, at dette i sandhed var et paradisisk sted

På et tidspunkt løftede jeg foden for at træde ind, og satte den så ned igen. Jeg gentog denne bevægelse igen og igen. Til min overraskelse trådte en mand frem fra bag mig, og stod foran vinduet og uden introduktion, vidste jeg på en eller anden måde hvem han var, og jeg blev klar over at han havde fulgt mig hele vejen. Han sagde :"Kom bare, du kan komme hvis du gerne vil, men når du først er kommet kan du ikke vende tilbage.

Da han begyndte at tale til mig, skød et væld af fredelig energi gennem mig ved hvert ord han sagde. I løbet af den ene sætning han sagde, allerede da han havde bragt det andet ord frem, var jeg faldet sammen, kraftløs og paralyseret. Jeg husker at jeg tænkte, at hvis han bliver ved med at tale, vil han slå mig ihjel, skønt jeg jo faktisk allerede var død -- det var bare ikke rigtigt sunket ind endnu. Jeg vidste hvor jeg var, og at jeg havde forladt min krop, men jeg troede at det var mig der bestemte og at jeg kunne gå tilbage når jeg ville. Jeg havde planlagt at lege i bakkerne, se mig omkring, og så tage tilbage og fortælle om det.

Da denne person gav mig et ultimatum, begyndte jeg at tænke over hvor trist min mor og søster ville blive. Jeg ville ikke have at de skulle være kede af det. Han hørte mine tanker. Det var på den måde vi kommunikerede. Når han talte, hørte jeg ham mentalt, og hvis jeg tænkte noget responderede han på min tanke.

For ham betød det at jeg tænkte på min mor og min søster, øjensynligt at svaret var "nej", og jeg blev øjeblikkeligt sendt tilbage ad samme vej som jeg var kommet. Jeg drev langsomt bagud. Jeg kunne høre lydene i min omgivelser langsomt blive tydeligere, indtil jeg var fuldstændigt tilbage i min krop.

Der var imidlertid et problem. Jeg var stiv som et bræt og kunne ikke bevæge mig. Jeg havde helt klart været længere borte end godt var, for min krop fungerede ikke. Mine ben, hele min krop smertede som om nogen havde stukket en million nåle i den. Mine ben smertede mest idet mit blod igen begyndte at flyde.

Da jeg blev ældre, fandt jeg ud af at blodet begynder at blive tyktflydende efter dødens indtræden. Jeg ved at det var derfor jeg følte så intens smerte i min krop. Det var som om mit blod var frosset og blev tøet op.

Jeg lå der og græd indtil jeg kunne bevæge mine arme. Telefonen ringede. Det var min mor. Mine arme var det første jeg kunne bevæge. Jeg trak mig over til den højre side af sengen med min venstre arm, på samme måde som en der er lam fra livet nedefter ville gøre det. Min mor spurgte mig hvorfor jeg græd, og jeg fortalte hende at det var fordi mine ben gjorde ondt.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: Juli 1983 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Sygdom Jeg havde meningitis der ikke responderede på nogen form for medicin. Som en sidste udvej blev jeg lagt i meget koldt rum med aircondition, og fik ikke lov til at have noget over mig, idet man forsøgte at holde min feber nede..

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Overhovedet ikke som en drøm. Jeg vidste hvad der skete da jeg begyndte at drive bort, men jeg var nysgerrig efter at se hvad der ville ske. Jeg troede at jeg havde kontrol og at jeg kunne komme og gå som jeg ville. Det var min klare hensigt at udforske lidt og så vende tilbage til min krop.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Jeg følte mig bedre tilpas og havde en masse energi. Adskilt fra kroppen følte jeg mig fuldstændigt helbredt. Jeg så nøjagtig ud som før adskillelsen fandt sted. Det eneste der var anderledes var at jeg havde overnaturlig energi.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var yderst bevidst under hele episoden. Jeg var årvågen nok til at kommunikere da jeg blev talt til.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Da jeg kom tilbage var det indlysende at jeg havde været væk fra min krop. Jeg kunne bogstaveligtalt mærke at min krop kæmpede for at komme sig, og at et vis tidsrum var forløbet.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ingen usædvanlige lyde. På stien var der total stilhed. Ikke engang lyden af vind.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ved ikke Passagen var mere som en sti end en tunnel. Jeg kunne ikke se længere end til min hånd, men jeg vidste at jeg ikke var i en indelukket tunnel. Jeg følte det som om jeg var på en åben mark uden vind.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja En mand komfra bag mig. Det var Jesus Kristus af Nazareth. Jeg kendte ham uden introduktion. Jeg vidste øjeblikkelig hvem han var. Han stillede mig overfor valget om at krydse over eller vende tilbage.... hvis det var det jeg ville. Det var som en telepatisk samtale. Der var ingen hemmelige tanker. Hvis jeg tænkte noget hørte han det ikke blot men han responderede på det.

Så du et ikke jordisk lys? Ja I stedet for blot et lys så jeg en ny verden som havde dagslys, græs, bakker, vand, blomster, skyer og en himmel ligesom på jorden bort set fra at alt så splinter nyt ud.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Et sted der så ud som et eventyrland. Alting var ren og purt. Farverne var meget klare og der var et smukt landskab foran mig.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Lykkelig og fri, og ivrig efter at se mig omkring.

Hvad oplevelsen inkluderede: Særlig indsigt eller formål

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Hvad oplevelsen inkluderede: En form for grænse eller afgrænsning hvorfra der ikke er nogen vej tilbage

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ved ikke Jeg husker at der var enklar grænse mellem stien og vinduet. Det var meget åbenbart.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var ked af at jeg ikke kunne gå over på besøg. Jeg ville gerne finde ud af hvordan det var at lege derovre, og blev klar over at hvis jeg gjorde det ville jeg ikke længer have mulighed for at vende tilbage til jorden. Følelsen af uendelighed var deprimerende.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Konservativ/fundamentalist

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Som barn havde jeg en bedre forståelse af forskellene i den hellige treenighed.

Hvad oplevelsen inkluderede: Tilstedeværelse af ikke-jordiske væsener

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: forøgelse

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Den gjorde mig mere til stede til Gud.

Efter NDO'en:

Oplevede du en psykisk forandringer på grund af din oplevelse? Forøget følsomhed, helbredende eller psykiske evner.

Oplevede du at din dødsangst forandredes på grund af din oplevelse? Følelser om døden.

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Det er svært at forklare noget til folk der aldrig har haft oplevelsen. De kan ikke fatte ideen i hvad jeg fortæller.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ved ikke Jeg havde erkendelsens gave og viden inden, men jeg blev mere opmærksom bagefter. Jeg har også en følsomhed for den åndelige verden. Jeg kan se og mærke når en tilstedeværelse er tilstede. Jeg kan også mærke hvis en person har en slags åndelig guide i sig. Jeg finder ud af mange ting om mennesker jeg holder af som jeg ikke ønsker at vide.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste del var at se åbningen til en ny verden, og den tristeste var at opdage at min plan om at besøge og så tage af sted når jeg var ville, ikke kunne lade sig gøre.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Chok er hvad de sædvanligvis føler. Jeg kan se at de kæmper for at fatte hvad det er jeg siger.

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Intet

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Nej.