Beskrivelse af oplevelsen:

Her er min NDO— mit livs Mirakel =)

Tilbage i april 1991. Jeg havde købt fisk i supermarkedet og taget dem med hjem og tilberedt dem. På det tidspunkt syntes jeg det var lækkert! Den næste dag tog jeg på arbejde, selvom jeg ikke havde det helt godt, men jeg havde maveproblemer i forvejen, så jeg regnede med det var det. Hen på slutningen af dagen, da jeg ikke kunne gå og begyndte at blive virkelig syg, troede jeg det var maveinfluenza.

Jeg måtte gå ind på dametoilettet og ligge ned, og jeg græd, for sådan her plejede jeg IKKE at være. Jeg klarede mig hjem, gik ind og lagde mig ned. Min mand blev ved med at se til mig og jeg kunne ikke spise noget som helst.

Natten igennem tilbragte jeg det meste af tiden på badeværelset, som oftest måtte jeg kravle derud, for jeg betragtede ikke mig selv som en slapsvans og bad aldrig om hjælp. Alt jeg kan sige om den sag er, tak Gud at bruseren var lige ved siden ved toilettet. Det lykkedes mig at bruge 13 par trusser den nat. Da morgenen kom, vidste jeg at jeg var nødt til at blive hjemme, da jeg var svag og knap kunne gå! MEGET ualmindeligt for mig, der ikke var blevet væk fra en eneste arbejdsdag i mine 10 år på dette job. Faktisk havde jeg heller ikke nogen sygedage på det job jeg havde før mit nuværende, da jeg ikke tror på fravær =) Ikke en gang når jeg var syg: jeg gik stadig på arbejde og gjorde altid mit allerbedste.

I løbet af morgenen ringede min mand et par gange for at høre hvordan jeg havde det og på et tidspunkt spurgte han til min temperatur og jeg gav ham den – jeg var alt for svag til at bekymre mig om hvad den var, selvom jeg havde taget den en time tidligere og der var den 40* C. Min mand bad mig tage den igen og så ville han ringe tilbage itl mig. Jeg sagde okay – og idet jeg troede at jeg havde lagt på, gik jeg tilbage for at sove. Han forsøgte at ringe, men der var optaget, så han forlod arbejdet og fortalte mig senere at han kørte 180 km/t for at komme hjem, fordi han havde på fornemmelsen at der var noget galt.

Da han kom, var jeg kommet til et punkt, hvor jeg begyndte at gå over – gå til Lyset. Min mor og bror, som havde været døde i 5 år (de døde på dato med præcis 6 måneders mellemrum) kom for at følge mig Hjem. På det tidspunkt var jeg imidlertid ikke klar over at det var min bror – for mig så han ud som en fyr der lignede en yngre udgave af Ned Flanders (fra The Simpsons), han smilede og sagde ”kom med os Ruthie, vi har det så SJOVT!” Det blev han ved med at sige igen og igen.

Det var først en måneds tid efter min NDO, jeg blev klar over det var min bror, for han lignede virkelig en ung Ned Flanders-- rødt hår og fregner!! LOL =)

Vi gik igennem tusindvis af sjæle uden at det gjorde ondt på dem. Der var en lille pige – når jeg så hende i øjnene – så jeg ind i hendes Sjæl og jeg vidste at jeg kendte hende. Først her i år slog det mig at den lille pige var MIG – der havde forladt verden som syv-årig, fordi jeg blev seksuelt misbrugt, og når det sker for et barn, mister man al uskyld, så hun forsvandt. Min Barneånd. Hun viste sig for mig adskillige andre gange siden den første – for at forsøge at få mig til at forstå at lige meget hvad der sker, er du nødt til at lære at elske dig selv. Så længe du ikke kan det, kan du ikke elske andre.

Min mor sagde ikke noget til mig – overhovedet ikke noget – men blev ved at betragte mig, som i et spejl. Jeg strøg hendes hår, som jeg plejede at gøre mens hun var i live – jeg elskede at frisere hende og stryge hende over håret. Det gjorde jeg længe, og blev ved at prøve at få hende til at tale til mig, men uden held. Den dag i dag behøver jeg bare lukke øjnene og tænke på hende – så kan jeg føle hendes hår =). Omkring to uger efter fandt jeg ud af hvorfor hun ikke ville tale til mig – hun vidste at hvis hun sagde et ord til mig – ville jeg tillade mig selv at gå over til Lyset – og hun vidste at det ikke var min tid. Mit hjerte blødte for at blive hos min mor, men – hun vidste jeg ikke var færdig her.

Der var et væsen ved siden af mig – det tog mig lang tid at finde ud af – han var hætteklædt og havde sin arm om min skulder. Første troede jeg det var Døden, komplet med knogler og hætte, men jeg vidste ikke hvem han var, mens jeg oplevede det -- og jeg fortalte ikke om ham i årevis – fordi jeg tænkte han var ond – men jeg skænkede ham ikke mange tanker. Siden har jeg læst om andre, der har set denne hætteklædte skabning, og jeg er stadig ikke sikker på, hvem han var. Jeg havde for travlt med at stryge min mors hår på det tidspunkt – og jeg ville bare så gerne være sammen med hende – for jeg savnede hende så forfærdeligt.

Til sidst vækkede min mand mig; han rystede mig til jeg nærmest faldt ud af sengen. Da jeg til sidst så ham i øjnene, så jeg hvad jeg troede var rent had – men senere indså jeg at det var frygt, fordi han vidste jeg var død på det tidspunkt. Det gjorde ham virkelig forskrækket – den dag i dag vil han stadig ikke tale med mig om min NDO.

Da jeg endelig var i stand til at kravle ud af sengen, kravlede jeg ned i entreen til yderdøren, nøgen, da jeg ikke havde energi til at tage tøj på, og jeg kiggede ud af døren, og jeg havde ALDRIG i mit liv set så mange farver og så meget skønhed. Jeg sværger, jeg troede det var Paradis, for sådan havde det ikke set ud 5 dage tidligere. Træernes blomster var sprunget ud – hvilket normalt tager mere end 5 dage her – men- det var alt sammen sket under min NDO. Det anså jeg også for et mirakel =) Jeg var meget forbløffet over at det kunne ske så hurtigt! Jeg tog til lægen den femte dag jeg havde 40,5 i feber. Jeg ved ikke hvorfor min hjerne ikke var blevet kogt, og lægerne kaldte det et mirakel. De undersøgte mig fra top til tå og opdagede at ALLE mine kvindelige organer var væk. Jeg tænker det må være en genfødsels-ting =).

En anden mærkelig ting var at min hud var blevet rød som et trafiksignal og de kunne ikke sige hvorfor – de anede det simpelt hen ikke – de havde aldrig nogensinde set noget lignende før. To uger efter skallede hver en centimeter af min hud af – som slangeskin, helt ned til under mine fødder. Ikke den mindste lille bid af min hud var den gamle hud. Jeg vendte tilbage til mit arbejde mandag – og havde så meget energi – at jeg kunne kaste rundt med en egetræs-palle – og de er TUNGE!!!! - 3 meter. Jeg burde ikke kunne gøre det, når man tænker på jeg lige havde tabt 8 kg og hvad jeg lige havde været igennem. Jeg vejede kun 49 kg da jeg kom tilbage til arbejdet. Der gik måneder før jeg rigtig forstod, at alt hvad jeg havde oplevet, virkelig var sket. Jeg forstod det overhovedet ikke – men jeg vidste at det der var sket mig – var noget der ville forandre mit liv for evigt. Jeg ville gøre det hele om igen for at blive den jeg er i dag.

Håber du kunne lide historien.

Love and Light