Sherry G NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Gaden, hvor min familie og jeg boede, var som en hvilken som helst anden gade I San Jose, Californien, med undtagelse af at det var den gade, hvor min far og jeg plejede at ræse op og ned. Det var heller ikke langt fra min folkeskole. Selvom jeg havde mange drømme som andre børn har, så var min egentlige drøm at blive en verdensklasse atlet. Gymnast, løber, og selv bodybuilder, det var ligegyldigt på det tidspunkt, men jeg vidste at jeg ville konkurrere på fysikken. Det vidste min far også, derfor ræsede vi op og ned af gaden, han udfordrede mig, udviklede min fysik, støttede min rigtige drøm, på den eneste måde han kunne. Han støttede mig i alt jeg gjorde. Selv når jeg øvede taler, han skrev de fleste af mine taler og trænede mig mens jeg øvede dem. Dette var endnu et af mine barndoms mål. Som tolvårig blev mine taleevner udviklet sammen med min atletiske koordination.

Da hans mor døde det år, mistede jeg hans støtte. Jeg ved ikke hvorfor. Måske skyldtes det måden hun led på af lungekræft. Måske var det fordi hendes død fik ham til at reflektere over sit eget liv. Jeg elskede hende også. Hun var min ven og min bedstemor. At se det i bakspejlet er aldrig glædeligt, og det gør ingen forskel. Vores familieliv gik ned af bakke, og i løbet af nogle måneder blev mine forældre skilt. Jeg mistede min bedstemor og min far det samme år. Jeg løb aldrig op og ned af vores gade igen.

Mine håb og drømme lod til at forsvinde. Tabet af min bedstemor og mine forældres skilsmisse skabte et tomrum og en sygdom inde i mig, som jeg ikke kunne rette op på i mange år. Jeg troede at det hele havde noget at gøre med mig. Så for at håndtere min smerte og ensomhed og misbilligelse af mig selv fandt jeg afløb gennem mad, udadtil kæmpede jeg med den samme gamle følelse af ønsket om accept, kærlighed, at opnå mine drømme og mål, at blive afholdt og opfattet som atletisk, smuk og populær som de andre piger, vejen til perfektion. I mit indre nedbrød jeg mig selv ved at kalde mig fed og ulækker. Gennem årene tog jeg hurtigt på i vægt, ved at bruge mad som erstatning for smerten og sorgen i mit indre.

I en alder af 15 fandt jeg løsningen på at opnå den mere udadvendte adfærd, som jeg ledte efter. Jeg mødte en veninde på arbejdet, der elskede mad lige så meget som jeg selv. Hun sagde lad os spise så meget som vi har lyst til, og så kaste op. Således startede mine år med bulimi. I de år kæmpede jeg kamp, som jeg ikke troede jeg kunne vinde. Jeg drømte at blive som alle andre og ønskede af hele mit hjerte, at det var muligt at spise fuldstændigt hvad jeg ønskede, som så mange andre piger jeg kendte. Det virkede som om at hvis du var køn og tynd, kunne du få alle de søde drenge og blive totalt lykkelig.

Da jeg var 18 mødte jeg min kommende ægtemand, som så godt ud, livlig atlet og bodybuilder, og med hvem jeg tilbragte de næste 10 år af mit liv med at forsøge at nå det niveau af perfektion og accept, hvor han mente jeg skulle være. Han var ikke rigtigt villig til at guide mig eller vise mig den rigtige vej til at nå disse mål. Hans svar var, at jeg burde allerede være der. Som 21 årige var min mand udstationeret i Tyskland på en militærtur. Det var der jeg startede min søgen efter status; træneren for hærens vægtløftningshold, som spurgte om jeg havde overvejet vægttræning, kom til mig en dag. Om jeg havde, jeg svarede at det havde jeg villet af hele mit hjerte, men min mand havde blot forventet, at jeg vidste hvordan. De næste par år blev tilbragt delvist med vægttræning og at have en baby.

Efter jeg havde født ændrede mine madvaner sig ikke, og jeg befandt mig konstant I en forvirret kamp mellem hvad jeg så på ydersiden, og hvordan jeg følte det på indersiden. Det hjalp ikke at min mand nu havde stillet mig et ultimatum (at få mit fedme-tal i form indenfor tre måneder, ellers ville han forlade mig). Jeg kæmpede med dette i flere år, indtil jeg igen var gravid med barn nummer to, og gennemgik en skilsmisse. Jeg besluttede, da jeg var gravid med min søn, at jeg ville opnå min drøm. Jeg forstod ikke, at det første skridt jeg skulle tage var at spørge mig selv, for hvis skyld jeg gjorde det (mig selv eller omgivelsernes accept). Så jeg omgav mig med mennesker som jeg troede kunne hjælpe mig med at opnå denne status. Så stærkt ville jeg elskes og opfattet som smuk, at jeg var villig til at gøre hvad det krævede for at opnå denne grad af perfektion. Problemet var at jeg ikke satte spørgsmålstegn ved mine værdier, så når folk sagde hop, så sagde jeg hvor højt. Jeg ledte efter svarene i hvad alle andre fortalte mig var rigtigt.

Jeg blev fortalt, at stoffer og steroider var den eneste måde at opnå det på, så jeg troede på hvad der blev sagt. Jeg havde aldrig rigtigt eksperimenteret med stoffer eller steroider før, så min beslutning var at prøve hvad de anbefalede. Hvad jeg ikke indså var, at de faktisk heller ikke havde kendskab hertil. Det handlede kun om ego ´et. Så jeg blev pumpet og større; det eneste jeg ønskede var at være smuk og tynd, så ville jeg blive elsket. Det så ud til at jeg ikke kunne opnå dette niveau af perfektion.

Så blev jeg introduceret til et stof, der gjorde det let for mig aldrig at spise, hvis jeg ikke havde lyst. Jeg havde fået metamfetamin ind i mit liv, og bevægede mig nu frem mod mit mål om ikke at spise noget overhovedet. Jeg ville opnå en fitness status. Denne fase af mit liv bragte mig en ny forståelse for hvordan vi betragter hinanden; hvordan vi ser på hinanden. Jeg var hooked! Min perception og virkelighedsopfattelse blev forvrænget fordi jeg levede efter andre menneskers opfattelser, og ikke mine egne. Jeg var så besat af at blive tynd, at jeg totalt var stoppet med at spise. Mit spil blev sværere og sværere at efterleve. I spejlet kunne jeg kun se fedme, men i virkeligheden så omverdenen mig sygne hen. Jeg kunne ikke blive tynd nok.

Jeg husker at min mor engang så mig efter en periode på tre måneder; hun græd som pisket! Hun sagde, ”Sherry Marie, du er et skelet! Hvad gør du ved dig selv? Hvad er der sket med dig?”. Jeg blev meget vred, og sagde til hende, at hun ikke vidste hvad hun talte om.

Det var omkring der her tidspunkt, at jeg havde taget en beslutning om at flytte til Las Vegas, Nevada. Jeg vidste bare, at jeg ville blive berømt. Jeg ville tage af sted, og blive opdaget. På det her tidspunkt havde jeg konkurreret, og fået taget nogle billeder til magasiner, men lige så hurtigt jeg opnåede status, mistede jeg den igen. Jeg følte mig meget ensom og tom indeni. Min passion for livet begyndte at blive opløst i et mørke, jeg ikke kunne undslippe. Jeg begyndte at blive meget syg; min tolerance overfor selv små omstændigheder blev stadig sværere at tackle. Mine børn forstod ikke hvad jeg gennemgik, og hver gang jeg kiggede i spejlet så jeg blot billedet af en tyk pige. Jeg havde trådt udover livets kant, og begyndte at tigge om at dø. Hvad gik denne verden ud på? Hvorfor er vi her? Eksisterer glæde? Jeg hader livet! Mennesker ødelægger hinanden! Denne dialog begyndte at køre i mit hoved.

Der begyndte at ske hændelser og oplevelser, og det eneste jeg kan gøre er at dele dem med jer i dag. Disse hændelser og oplevelser var virkelige, og åbnede mig op for logikken bag, hvorfor vi alle er her. Jeg nævnte, at jeg ikke længere ønskede at leve. Jeg var ikke længere i stand til at interagere med omverdenen. Jeg kunne ikke holde ud at være i nærheden af andre. Jeg kunne ikke engang klare lyden af min egen datters stemme. På det tidspunkt forlod jeg sjældent huset, og alle vinduer og gardiner var lukket og rullet ned.

Når det blev tid til at forlade huset, fordi jeg absolut skulle, børnene skulle have mad og hvad jeg ellers manglede, begyndte jeg at få oplevelser, som jeg kun kan således; Det var lige meget om jeg var ved købmanden, benzintanken eller motionscenteret. Folk kom hen til mig, og fortalte mig at Gud havde bedt dem om at tale med mig. Det skete så ofte, at jeg troede jeg var ved at blive skør. Jeg bad ofte Gud om at slå mig ihjel.

Der gik ikke meget længere tid, førend jeg begyndte at få besøg af ånder. Hvordan kan jeg beskrive det på andre måder, end at fortælle det som det er, nemlig sandheden! En af mine gode venner var død året forinden af en overdosis. Scott var meget tæt på mine børn og jeg, men han var begyndt at dulme smerten fra vores verden via stoffer. Scotts ånd begyndte at besøge mig dagligt og ofte. Scotts ånd bad mig om ikke at lade der ske det med mig, som var hændt ham. Han delte med mig min indre skønhed og kærlighed til verden. Han fortalte mig, at jeg havde meget at dele med verden.

Det var ikke længe efter dette, at endnu en ånd opsøgte mig, og delte den samme simple visdom. Der var en grund til, at jeg var her. Jeg måtte ikke give op! Hendes ånd havde engang været en magtfuld personlighed i den fysiske verden, men hun var også bukket under for selvdestruktion. Denne ånd var Marylyn Monroes. Nu tænker du måske, hvordan kan dette være muligt? Jeg siger dig, det er sandt. Jeg kan blot dele sandheden i min oplevelse, samt den virkning den havde på mig. Så stærk var hendes spirituelle indflydelse på mig, at hun besøgte mig på alle tidspunkter af døgnet i ugerne op til min NDO. Det var ligegyldigt hvilket rum jeg befandt mig i. Hun talte til mig via TV´et, i køkkenet, trappen, og mit eget værelse. Når jeg tændte TV´et blev der vist en dokumentar udsendelse om hendes liv.

Det hun delte med mig, var visdommen fra hendes liv. Hun fortalte mig, at mit liv lignede hendes meget. Hun fortalte mig, at hun også ledte efter kærlighed og accept gennem omverdenen og gennem dennes accept. Hun levede også i mørket af at være omgivet af magtfulde personer i Las Vegas og andre dele af verden. Mørkets verden, og den status som skønhed kan give dig gennem magtfulde mænd. Det hun delte med mig over de næste par uger var hendes livsvisdom. Hun fortalte mig, at kærlighed var den eneste måde. Hun bad mig altid at holde fast i kærligheden, og aldrig glemme kærligheden. For kærlighed var vores eneste svar på overlevelse som menneske. Hun bad mig om ikke at lade der ske det, som var overgået hende. Hun sagde, at jeg stadig havde en chance. Hun fortalte mig at Joe Dimaggio havde været hendes livs kærlighed i hendes erfaring som menneske. Og igen delte hun med mig sin kærlighed.

Jeg er sikker på, at der vil blive meget at snakke om, i forhold til hvad jeg lige har fortalt. Jeg kan sige jer dette; På det her tidspunkt troede jeg, at jeg var ved at blive sindssyg. De begivenheder, der skete efterfølgende, var to uger før min NDO, og er noget jeg har haft kært helt frem til i dag. Noget af det her forstår du måske ikke, men det er ok. Jeg ved, hvad der er mig. Det var Super Bowl søndag 1997. Jeg havde tilbragt meget af min tid I Las Vegas med at tiltrække magtfulde personer fra New York. De rejste til Las Vegas og jeg hang ud med dem til frokoster og selskaber.

En af disse mænd, der var på weekend besøg, bad mig besøge ham i hans penthouse lejlighed; han ville tale med mig. Da jeg ankom åbnede han døren, og han bad mig sætte mig ned. Han stirrede mig i øjnene nogle få minutter, hvilket var ubehageligt. Så sagde han til mig; ‘Sherry, det kan ses I dine øjne hvor meget du elsker og bekymrer dig om andre mennesker, men du er en bange lille pige. Du ved ikke engang, hvem du selv er, vel? Du er en skinnende stjerne! Du leder efter berømmelse og lykke i omverdenen. Men så længe du ikke kan holde hovedet højt og sige; jeg er ligeglad med hvad omverdenen tænker, så bliver du aldrig en stjerne; du vil aldrig blive noget. For du vil altid bekymre dig om hvad omverdenen tænker! Vær dig selv!’ Jeg kiggede ind I øjnene på denne mand, og jeg kunne sværge det var som at se ind I Guds øjne. To uger senere var det eneste svar jeg fandt selvdestruktion.

BESKRIVELSE AF OPLEVELSEN:

Den 13 februar, 1997, fik jeg et ”wake up call”, en ny chance. Jeg døde næsten pga. bulimi, anorexi og stoffer, hvor jeg oplevede hvad I kalder en nærdødsoplevelse. Jeg, som mange andre der har fortalt lignende historier, blev vist og blev forklaret at jeg fik endnu en chance for at færdiggøre mit formål. Jeg fik en gave, og ingen ord vil nogensinde kunne fortælle hvor taknemmelig jeg er for muligheden for at dele min historie med jer. Jeg håber at mit budskab vil nå ud til de mennesker, som har allermest brug for at høre det.

Jeg havde fundet KÆRLIGHED! Jeg så min sjæl forlade min krop og frigøre sig selv fra denne verden af kød. Jeg så mig selv rejse gennem en tunnel af lys, det var en frihed som er vanskelig at beskrive med fysiske termer. Det var alting på én gang, kærlighed, frihed, frigørelse, samt enheden af alt hvad vi er. Pludselig var jeg i tilstedeværelsen af magtfulde ånder og kærlighed. Jeg kunne føle dem give mig tryghed, og forberede mig på hvad der skulle komme. Deres kærlighed var komplet ro.

Det var her at kilden Gud kommunikerede med mig. Kommunikationen foregik som du og jeg kommunikerer her på denne planet, men med kraft. En telepatisk videnskommunikation. Jeg kunne høre alting via sanserne. Ånder, som havde levet deres liv sammen med mig I fysisk form, og som var døde før mig, var der for at give mig tryghed og kærlighed, såvel som en gruppe ånder, guider og lærere, som alle havde været der med mig for at færdiggøre min rejse og mit formål med at være på jorden.

Pludselig blev jeg fortalt, af den stærkeste kilde af energi og kærlighed, at jeg stadig havde meget arbejde at gøre på Jorden. At jeg endnu ikke havde færdiggjort mit formål, at jeg blev givet valget mellem destruktion eller min mission. Derefter blev jeg vist, hvad jeg i dag ville beskrive som min livs-gennemgang (life review). Alt hvad jeg havde oplevet som menneske frem til det tidspunkt. Hvad jeg nu tror Biblen omtaler som dommedag, det er ikke svovl og ild som virker skræmmende i Biblen, men en oplevelse af at man dømmer sig selv. En gennemlevelse af alle ens valg, kærlighed, had, vrede, og hvad du påfører andre. Forskellen er, at i disse øjeblikke hvor du påfører andre smerte, det gennem lever du som om du var inde i dem. Du oplever hvordan de føler smerten.

Herefter blev jeg fortalt, at jeg fik valget mellem at blive, eller at blive givet en ny chance for at færdiggøre mit formål. Jeg fik fortalt, at mit formål var en vigtig mission. Herefter blev jeg fortalt at jeg ville få en velsignelse, nemlig at få vist alt det som jeg stadig manglede at færdiggøre. På dette tidpunkt så jeg for mine øjene en fremtid, som var det en film der skulle beskrive et eventyr, og alt hvad prinsessen ønskede blev hende givet. Jeg blev fortalt, at det var meningen jeg skulle lede, at jeg var en healer sent til Jorden for at bane vejen for andre. Jeg blev vist en film om en kvinde, der kom til Jorden for at hjælpe andre med at finde deres egen storhed. Hun ville blive kendt fra film, TV, tidsskrifter, modelverdenen, og ville ændre ideen om hvordan omverdenen ser på kvinder, fitnessindustrien og trendsættere.

Jeg skulle rejse til forskellige lande og åbne for opmærksomheden omkring kvinder, og hjælpe dem med at opdage deres egen sande guddommelighed. Min største skabelse ville blive at åbne healings-centre for kvinder og børn, og at jeg ville hjælpe med at åbne fonde for hjemløse og folk i krise og nød. Jeg ville tale verden over til store forsamlinger af mennesker om emner som anorexi, bulimi, stof misbrug, ædruelighed, og hvordan man opdager den unikke indre styrke.

Den næste version jeg blev vist omhandlede en mand, som var en del af mit liv I disse mørke dage. Hans navn var Phil; Jeg blev fortalt, at jeg skulle dele de muligheder med Phil, som ville ske i hans liv. At jeg blev givet død og ødelæggelse i lyset. Phil blev stillet det samme valg som jeg her i den fysiske verden. Da jeg profeterede Phils egen fremtid, efter at være kommet mig, var det for meget!

Så blev jeg vist, hvorfor vi alle er her. Vi er her for at få den menneskelige oplevelse. Jeg blev fortalt, at hvis det omhandlede religion, ville vi alle håbe at den religion vi valgte var den rigtige. Vi er her ikke for at slå hinanden ihjel. Vi er her for at hjælpe hinanden med at opnå at højere niveau af kærlighed. Jeg fik fortalt, at jeg ville efterlade et varigt indtryk som verden ikke ville glemme. Hele mit liv havde jeg lært at synd og Satan ville få mig, hvis jeg gjorde noget forkert. Jeg blev fortalt, at den synd og den Satan vi oplever er vores egen skabelse. At vi er Guds sande essens. At vi er Gud som skaber Gud. "I er alle guder ", Gud lever I os og gennem os. Gud oplever det hele gennem os. Dette kaldes fri vilje, at den største gave vi nogensinde er givet er at skabe vores egen virkelighed. At opleve den største og mest storartede udgave af os selv. Lær verden at lege, lær dem at genfinde det indre barn, lær børn at elske hinanden og kend styrken ved at bruge deres unikke storhed sammen. Jeg valgte selvfølgelig at prøve igen. Det sidste der skete var, da jeg så min sjæl stige ned i min krop. Jeg blev fortalt; ‘Du skal hjælpe verden til at forstå, at mennesker frivilligt skal give uden at forvente noget igen, og alt der er, er kærlighed!’

Da jeg kom mig igen, forstod de mennesker, som jeg havde omgivet mig med, mig ikke længere, ej heller var de villige til at forstå den forbindelse vi alle har til hinanden. Phil kaldte mig skør, og begyndte at kalde mig skræmmende Sherry. Jeg blev vist, at han ville forlade mig, men at han ville komme tilbage en dag, engang, et eller andet sted. Èn måned inden en af Phils retssager beskrev jeg for ham, hvad der ville ske i denne sag. Gæt engang? Det skete nøjagtigt, som jeg sagde det gjorde. Det gjorde kun at Phil blev endnu mere bange for mig.

Så selvom det var smertefuldt, så tog jeg ansvar for mine handlinger og mig selv. Jeg mistede mit hår; jeg gik fra 45 kg til den anden ende af skalaen med 84 kg. Jeg indså ikke, at jeg ikke ønskede de løfter indfriet den dag. Jeg troede fuldt og fast, at Guds løfter ville blive indfriet den dag. Omverdenen opgav mig, grinte af mig, kaldte mig skør. Jeg kan kun dele den smerte, jeg følte heraf, men jeg havde fået en velsignelse som ingen eller intet kunne tage fra mig. Så jeg besluttede mig for at give slip. Hvordan gav jeg slip, da jeg på det tidspunkt oplevede det modsatte af, hvad jeg var blevet lovet under min oplevelse? Jeg var pludselig kommet mig, mistede alle mine ejendele, jeg tabte mit hår pga. manglende pleje, jeg tog næsten 45 kg på i løbet af to måneder, og jeg var hjemløs på gaden, da min familie og venner sagde; Du ligger som du har redt. Jeg kunne ikke lide, hvad jeg så, hvad jeg følte i mit indre.

Tilstanden af absolut lyksagelighed, som jeg følte efterfølgende, var en enhedsfølelse med alting. Ser du, den negative energi fra denne verdens oplevelser blev opløst i lyset. Jeg blev opfyldt af kærlighed. Hvordan kan jeg beskrive følelsen, andet end at sige at det minder om filmen Highlander. Jeg er alting, jeg ved alt, jeg er et med alting. Fra dagen jeg kom mig og til nu har min gave været at opleve det mystiske. Den velsignelse det er at være i harmoni med den Almægtige. Hvad er det mystiske? Det er begivenheder, som forekommer i vores liv, og som er svære at forklare. Det kunne være noget så simpelt som at møde nogen i nuet, og høre dem sige ting til dig, som om Gud talte direkte til dig gennem vedkommende.

En begivenhed jeg kan beskrive i detaljer, er en hændelse som skete seks uger efter jeg kom mig. Jeg skulle til en fitness-event i Palm Springs. Jeg havde praktisk taget ingen penge til at deltage for, men jeg tog alligevel afsted. Promoteren gav mig 20 dollars til benzin, til at køre tilbage til Las Vegas for. Jeg stoppede for at tanke, og indså at jeg ikke var sikker på, hvordan jeg fandt tilbage til Las Vegas. Jeg spurgte en mand, som stod i vejsiden, om han kendte vejen. Han sagde jeg skulle tage highway 10 tilbage til Las Vegas.

På det tidspunkt var alt dette stadig nyt for mig, og på en måde var jeg en nyfødt baby. Forgabt i mine tanker kørte jeg et stykke tid, da jeg så et skilt, hvor der stod Arizona. Jeg tænkte Arizona! Jeg kiggede på benzinmåleren og konstaterede at den var næsten tom. Jeg vidste at jeg ikke havde nogen penge på min bankkonto, og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg holdt ind ved en benzintank, blot for alligevel at prøve mit hævekort. Der stod ingen penge. Så hvad skulle jeg gøre? Jeg begyndte at dele min fortælling med mennesker. Ja mange troede jeg var skør! Jeg var stadig ret tynd på det tidspunkt. Nogen gav mig 67 cent eller 2 dollars. De gik selvfølgelig til benzin. Ingen kunne dog give mig vejen tilbage til Las Vegas.

Under oplevelsen kunne jeg høre ånden tale til mig, og dele med mig alle de store ting jeg skulle skabe i fremtiden. At jeg ville hjælpe mange mennesker med at opdage deres sande jeg. På det tidspunkt havde jeg været faret vild i ørkenen i 10 timer, og for tilsyneladende mere og mere vild. Jeg kom til en benzintank, som jeg hørte omtalt i mit hovedet, og skulle prøve mit hævekort. På det tidspunkt gav en mand mig 4 dollars i mønter, og fortalte mig at jeg ”tweakede”! Jeg fortalte ham, at det havde jeg gjort, men nu var jeg høj på livet. Jeg gik ind i butikken for at prøve mit hævekort igen. Jeg gav ekspedienten mit kort og opdagede at der var 13 dollars til benzin.

Igen kom jeg tilbage til bilen, og havde kørt lidt da jeg stødte på en tankstation ude midt i ingenting. Udenfor sad to gamle mænd på nogle lounge-stole. Jeg standsede og begyndte at græde. Jeg fortalte en af mændene, at jeg var faret vild, sulten, træt, og ikke kunne finde ud af at komme hjem. Han stirrede blot på mig et kort øjeblik, kiggede mig lige i øjnene og sagde; ”Jeg blev sent for at give dig et budskab, og budskabet er ‘Fortæl din historie, fortæl den simpelt, undlad at presse på, men efterlad et varigt eksempel og verden skal aldrig glemme dig.’’ Jeg begyndte igen at græde, og vidste ikke længere hvad jeg skulle tro. Jeg kunne dele mange af den slags historier fra mit liv, men denne korte beskrivelse er blot en simpel fortælling om hvad der foregår konstant i vores liv, som passerer, eller vi nægter at indse som sandheden. Jeg indså at fornægtelsen, skylden og overspringshandlingen måtte stoppe. Jeg måtte tage kontrol over mit liv. Jeg havde fået en gave, den gave var endnu en chance. Det handlede om en personlig forpligtelse.

Der er to motiverende faktorer, som driver os: Opsøge nydelse og undgå smerte. Dette er det underliggende billede, som driver vores holdninger og adfærd. En ny plan for livet var i støbeskeen. Din opfattelse er den aktør som enten vil hindre din vækst eller fremme den. Jeg blev nødt til at vågne og kigge grundigt på mig selv. Der var en hel verden derude jeg kunne nyde. Tiden var kommet til rigtigt at leve og nyde livet. Jeg begyndte at kigge på min situation som en udfordring. Mange betragter forandring som besværligt. De mener det er et negativt aspekt ved livet. Motivation betyder bevægelse! Motivation betyder at komme steder hen, ikke at stå stille.

Min rigtige udfordring var at holde fast i mit mål. Når du begynder at betragte livet og dets mange udfordringer som tests, begynder du at se hver situation du havner i som en mulighed for vækst. Jeg begyndte at foretage beslutninger baseret på personlig vækst snarere end som respons på frygt eller nødvendighed. Jeg indså at der ikke behøvedes at indtræffe et mirakel som i mit tilfælde, for at forandring kunne ske. Der kræves tro, en villighed til at stole på sig selv, og at være engageret i at lade der ske noget nyt. Vi er bestemt til at vokse mentalt, fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt. Hvis du over beviser dig selv om, at forandring er dårligt, så forgifter du din fremtid. Tænk på dette: ‘Hvis du fortsætter med at gøre det du altid har gjort, så får du det du altid har fået’. Så jeg holdt ved.

Jeg har arbejdet hårdt, for at lære at elske og acceptere mig selv som den jer er inden i. Det har ikke været let; Det kræver hårdt arbejde! Det kræver at du tillader dig selv at være menneske. Det kræver en viden om, at du er i stand til, har mulighed for, og være villig til. Jeg fortalte mig selv, jeg kunne besejre min vægt og alt andet i mit liv. Alting skete et skrift af gangen. Min drøm er at blive en rollemodel for kvinder og børn, og hjælpe mennesker med at indse at alting er muligt i en hvilken som helst alder, når du skaber fra dit hjerte og tror på dig selv. Når du er klar, så kommer lærerne. De kom én af gangen.

Jeg vil gerne et øjeblik takke min kære ven George Snyder, grundlæggeren af women's Galaxy competition, kom ind i mit liv og tog sig tid til at undervise kvinder i hvordan kvinder træner, så jeg kunne videregive denne videre til andre kvinder, og hjælpe dem med at opnå deres drømme og mål.

Jeg beder jeg alle kigge ind i jeres hjerter og forstå, at vi er alle på forskellige udviklingstrin. Hvad vil du eksempelvis gerne stå for i samfundet? Hvis du skulle dø i dag, havde du så opnået hvad du satte dig for? Her er jeg, Sherry G., endelig, fem og et halvt år senere. Jeg tabte 35 kg to år siden, og deltog i min første all-natural bodybuilding show, hvor jeg blev nummer èt i Ms. Fitness model search, og vandt the pro World Natural Ms. Figure 2000, sammen med mange andre drømme og mål.

Jeg har endelig lært at være mig selv for enhver pris, at stole på min højere kraft om at guide mig under alle forhold, og omgive mig selv med positive mennesker, som står frem og påtager den vigtige mission som rollemodel i det næste årtusinde, for at skabe en verden af ubegrænset potentiale og kærlighed. For nyligt har jeg besluttet at påbegynde mit projekt om åbningen af women's healing and rejuvenation centers, som har fokus på alle former for fitness, og bibringer en variation af sjov og udfordring for sjælen.

5 og et halvt år senere følger jeg mit hjerte. Jeg ved nu, at der var en årsag til at alt dette skete. Hvordan kunne jeg have været den smukke kvinde, da jeg endelig kom mig? Hun var nødt til at erfare, heale og vokse for at dele budskabet. I dag indser jeg, at jeg ikke er her for at overbevise andre om min virkelighed eller hvad der hændte mig. Jeg er her for at tilbyde håb, sprede budskabet og lære andre om hvilke uendelige muligheder vi alle bærer i vores indre.

Baggrundsoplysninger:

Køn:    Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted:  February 13, 1997

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted?    Ja   Hjertetilfælde        Jeg havde nægtet min krop mad så længe. Jeg begyndte at få hjertebanken og små slagtilfælde

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold?     Positive

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen?   Ja   Yes   Stoffer, anorexi, bulimi.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig?   Ikke rigtig. Den var så levende som den kan blive.

Følte du dig adskilt fra kroppen?   Ja   Jeg så mig selv forlade den og vende tilbage.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed?     Total opmærksomhed og bevidsthed. Meget årvågen!

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere?   Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.   Kun at ægtheden af oplevelsen er noget man aldrig kan glemme. Noget ingen kan tage fra dig, uanset hvor skør de tror du er. Du ved hvad du ved, og du hørte hvad du hørte.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted.   Ja   Beroligende stemmer.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP?   Jeg så min fremtid. Det bekræftes via den jeg er i dag, og de begivenheder der er sket, Ganske som blev mig fortalt.

Gled du ind i eller gennem en tunnel?  Ja  jeg bevægede mig gennem en tunnel af ren perfektion og kærlighed. Det var frihed, en given slip og alt hvad man kunne ønske sig her i den menneskelige erfaring.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner?     Ja     Ja, mange ånder, min bedstemor, den mest kraftfulde energi af Gud den almægtige. Dette var en gruppe af ånder der havde rejst for at være sammen med mig under min oplevelse som menneske. De delte deres kærlighed og fred med mig. De gennemgik mit “ødelæggelse-gennemgang” med mig. Min bedstemor fortalte mig at hun havde været hos mig siden min barndom for at beskytte mig og passe på mig.

Så du et ikke jordisk lys?     Ja  Lyset var en kraft af energi, der fylder dig med styrke, kærlighed, en viden om alting.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden?    En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen?     Kærlighed der ikke kan beskrives.

Var det pludselig som om du forstod alting?     Alt om universet     Jeg blev vist hvorfor vi alle er her. Jeg blev vist hvorfor vi er nødt til at bringe enhed til jorden. At denne tid er vigtigt I forhold til at holde sammen som én og hjælpe hinanden. Jeg blev vist at vi er guder der oplever Gud.

Kom scener fra din fortid tilbage til dig?   Jeg blev vist min livs-gennemgang. Summen af min livserfaring. Min egen ødelæggelse af min skabelse. Glæden og smerten jeg skabte for andre. Men jeg gennemlevede det hele via deres øjne.

Kom der scener fra fremtiden til dig?     Scener fra verdens fremtid     Jeg blev vist hvad mit formål er. Hvad min mission for at være her er.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur?    Ved ikke     Kun at jeg blev givet valget at krydse grænsen, eller at blive givet endnu en chance for at komme tilbage og færdiggøre mit formål.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage?   Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.   Jeg blev givet valget.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen?     Ved ikke   

Hvad er din religion nu?   Spiritual

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse?    Ja    Kærlighed til alle.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende:     Forøget.

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse?   Jeg opnår alt, hvad jeg blev vist jeg ville opnå. Èn dag af gangen. Mine største manifestationer sker, når jeg er tilstede i nuet og slipper min frygt.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse?   Det har været en oplevelse i vækst. Det gav mig modet til at erfare det modsatte af, hvad jeg en dag ville blive, og lære at acceptere verden for dens niveauer af kærlighed og vækst.

Efter NDO'en: 

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord?     Nej    

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse?    Ja     Oplevelsen af det mystiske på daglig basis. Stadig til dags dato.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig?     Det bedste var den nye chance jeg fik, og at få vist mit formål. Det værste var at jeg ikke indså, hvornår jeg kom i bedring, at jeg ikke fik fortalt hvornår jeg ville blive denne kvinde som elskede verden og frivilligt hjalp mennesker. Jeg troede jeg skulle vågne, og så ville det hele ske samme dag. Det er en af årsagerne til, at jeg vandrede rundt som hjemløs på gaderne. Jeg blev fortalt, at jeg ville få alt jeg skulle bruge for at få verden til at bevæge sig fremad. Jeg blev fortalt, at jeg en dag ville blive en meget velhavende kvinde, og når jeg gjorde ville jeg vide nøjagtigt hvordan jeg skulle bruge pengene for at hjælpe mennesker. Efter dette var jeg forvirret over oplevelsen. Jeg vidste af hele mit hjerte, at det ville ske. Jeg indså bare ikke, at jeg ikke ville vide hvornår.

I dag indser jeg, at jeg har oplevet det modsatte af alt jeg blev vist, som skulle ske mig. Nu ved jeg, hvordan kunne jeg dele min opskrift med verden, hvis jeg ikke selv havde gået vejen. Jeg har været hjemløs, afhængig af narko, bulimiker, anorektiker, fed og overvægtig, tabt mit hår, mor, kone, datter, havde penge og mistede dem, boede overalt i verden. Har været med en alkoholiseret ægtemand, har været udsat for hustruvold. Praktisk taget alt. 

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre?     Ja     I starten mistede jeg faktisk alle. De folk jeg var samen med på det tidspunkt kaldte mig sindssyg, grinte af mig, spyttede på mig, bagtalte mig og forlod mig. Min familie sagde, du ligger som du har redt. Min var skræmt, fordi hendes trossystem involverede det, fra hjertet, at bede Jesus Kristus om at tilgive dine synder for at kunne komme i himlen. Nu fortalte jeg hende, at vi er Gud som oplever Gud. At Gud er all og alt der findes. Nogen mennesker blev påvirket, andre troede jeg var sindssyg.

Jeg tror jeg oplever det mystiske så konsekvent fordi, for det første var jeg vågen, men også fordi min tilstedeværelse her krævede meget mod.