Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg havde en nærdødsoplevelse som 25 årig, under en mindre operation. Jeg vågnede efter operationen, blændet af en flod af hvidt lys. Jeg troede, det var en bivirkning af den almindelige anæstesi. Jeg syntes, det var mærkeligt, at det gik ud over min synsnerve og gennem hele min krop. Jeg rejste mig straks op og kiggede på sygeplejersken, der havde hjulpet mig op. Hun var ikke sygeplejerske. Hun var klædt i lys, usædvanlig smuk og kærlig. Hun var den smukkeste Kvinde, jeg nogensinde havde set og jeg græder næsten, når jeg tænker på det. Jeg blev forelsket fra første øjeblik jeg så hende. Jeg var i ekstase. Hun bar en løstsiddende, hvid kjole og den havde sit eget lys. Hendes lys var gyldent og hvidt. Hun var slank, blond, med skulderlangt hår. Hun var omkring 170 cm høj og hendes hudfarve var lys men gylden. Hun var bestemt Kvinde, men udstrålede kraft og intelligens, såvel som kærlighed og omsorg. Hun var ansvarsfuld og udviste massiv autoritet.

Jeg kiggede bag mig og så min krop, stadig sovende i et postoperativt hvileområde. Hun sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig, at jeg ikke var død. Mit hjerte bankede endnu. Jeg kunne kigge ind i det. Hun var bekymret for min vejrtrækning fordi anæstesien var for stærk til mit centrale nervesystem. Det gjorde min vejrtrækning overfladisk. Hun var der for at stabilisere min respiration og våge over mig.

Der bliver ikke udvekslet nogle ord -- al kommunikation blev delt via tanker og følelser.

Hun fortalte mig, at mit liv var for vigtigt, til at tage nogle chancer omkring min overlevelse og derfor var hun der. Jeg var nødt at blive beskyttet, jeg var for vigtig til at risikere noget.

Hun førte mig ud til siden, og jeg indså, at vi kiggede gennem en mur fra et andet rum, på min sovende krop. Efter at have beroliget mig, hvilket ikke tog lang tid, viste hun mig nogle fantastiske udsigter. Der var et lysgardin omkring hende, et slør af energi bag hende. Det var ikke tilladt for mig at passere gennem sløret. Jeg var i et hvileområde imellem verdener. Til vores sider, var der en flerfarvet halo af glitrende lys i geometriske former. De så ud til at være elektrisk ladede, i bevægelse og glimtende, som en pjaltet grænse imellem hendes verden og min. Gennem en tågelignende dis, kiggede vi ind i den fysiske verden.

Jeg havde det vidunderligt, og ikke for overrasket – dette var ikke første gang jeg havde mødt en som hende. Hendes lys var en signatur der identificerede hende og jeg havde set det lys før. At se hende, var det samme som at blive forelsket i hende med det samme, jeg ønskede aldrig at forlade hende. Det kan være at hun følte, at omstændighederne skabte en uretfærdig sammenligning med min kone. Hun viste mig nogle detaljer vedrørende mine børn og afslørede et syn af en anden Kvinde, endnu mere dejlig og attraktiv – kvinden jeg var gift med. Så sagde hun, at det var tiden at vende tilbage, at min vejrtrækning var stabil og at mit nervesystem var i stand til, at arbejde på egen hånd.

Folk fortalte mig, at det var en hallucination forårsaget af stoffer. Jeg har før fået Sodium Pentothal og har aldrig tidligere haft en sådan oplevelse. Faktisk var det ubehageligt, første gang jeg fik det. Min hustru blev meget bange på grund af det jeg sagde, da jeg vendte tilbage til min krop. Da jeg vågnede i hendes arme, strømmede lyset stadig gennem mit hoved og trak sig langsomt tilbage fra mig. Jeg fremstammede udtryksfuldt min kærlighed og beundring, der var næsten tilbedende for min hustru, og hun sagde, at hun blev meget chokeret og bange grundet intensiteten i udtrykket. ”Jeg vil aldrig kunne leve op til det, du ser i mig”, sagde hun.

ANDRE OPLEVELSER

Jeg har haft andre oplevelse som denne, blot mere intense og ikke forbundet med åndedrætsstop. Jeg var vågen under disse oplevelser, og jeg husker detaljerne godt. Der var ingen stoffer involveret og ingen mangel på ilt til hjernen. Jeg havde en da jeg var 16, to da jeg var 19, en da jeg var 21 og en meget kraftig en, da jeg var 23. Lyset var så klart, at den tropiske sommersol virkede falmet som et svagt lys sammenlignet med dette strålende lys.

AKASHISKE OPTEGNELSER, Maj 2001

Jeg besøgte en Ashram, beliggende mellem tre indiske reservater. Vi var i en smuk dal skjult fra udsigten. Samfundet omkring os var gammelt. Spanierne satte deres flag der i 1536.

Min vært og jeg diskuterede Krishna-bevidsthed og spirituel kultivering. Jeg forsøgte at mærke stedets ånd, og synkronisere min egen ånd med jorden under mine fødder. Jeg drev ind i en anden verden, mens min vært talte om en mere avanceret spirituel vej, der kunne åbne op for nye opfattelser og dyrke en ny bevidsthed.

“Kan du se fortiden, og læse de åndelige optegnelser ud af jorden?” spurgte jeg. Han svarede, “Der var nogle store lærere tilbage i Indien, som kunne dét, men de døde for nogle år siden. Men det tog dem mange års studier at nå dertil.”

“hvad er den åndelige historie om dette stykke jord?”

Han følte ikke, jeg var opmærksom på vigtigheden i det, han prøvede at fortælle mig. I det fjerne, så jeg børn løbe, jagte hinanden og grine frit. De var barfodede. De bar sommerkjoler og bandt deres lange sorte hår tilbage fra deres brune skuldre, solen var varm. Deres mødre var tæt på mig – kun få meter væk og snakkede om dagens opgaver og det måltid de lavede, af malet agernmel, vild boghvede og pilrod. De var også ved at tilberede græskar. De knælede, bøjede sig, håndmalede mel og frø på en stenkværnsten.

Børnene døde for 150 år siden – de var kommet videre. Det var ikke trist, det var en naturlig del af tingene. Det var ikke deres ånder jeg så, men blot skygger af deres liv registreret i jorden, på en glad dag.

Igen spurgte jeg min vært, “Finder man mange indiske artefakter i jorden her?”

“Ja, det gør vi ofte,” svarede han.

“Nogle stenkværnsten eller genstande, der har været anvendt til indsamling og tilberedning af mad?” spurgte jeg.

Og han trak en lav gren tilbage på træet, nærmest hvor vi stod, og der ved mine fødder var stenkværnstenen, som jeg havde set kvinderne bruge, til at tilberede mel til aftensmad.