Tammy L NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
Jeg er ikke sikker på, om der var tale om en nærdødsoplevelse eller ej. Men det var en meget mærkelig oplevelse, hvor jeg vil lade læseren selv bedømme. Det skete i 1995, mens jeg var ved at føde min søn. Jeg var på hospitalet, og min Mandog en sygeplejerske var hos mig, da jeg pludselig fik det meget dårligt. Jeg følte mig varm, kold og fugtig på en og samme tid.
Jeg havde mange smerter, men det var ikke fra veerne. Smerten bredte sig til hele min krop. Jeg blev svimmel og følelsen var i det hele taget meget anderledes. Jeg tænkte, at jeg var ved at dø.
Jeg fortalte min sygeplejerske, at noget var galt. Jeg husker hende praktisk talt siddende oven på mig, mens hun sagde, at jeg skulle blive ved med at trække vejret. Jeg prøvede, men jeg havde det alt for dårligt, og jeg svarede hende, at jeg ikke kunne trække vejret, og det sidste jeg husker er, at jeg glider hen i totalt mørke.
Pludselig blev jeg indhyllet i et skinnende hvidt lys, og det føltes som en form af perfekthed. Lyset skinnede, men var det ikke varmt som solskin eller blændede øjnene. Jeg var meget opmærksom på, at min smerte ændrede sig til en vidunderlig tilstand af Lykke. Jeg følte fred og ro, stor kærlighed samt glæde. Det var som om alle mine spørgsmål blev besvaret, og det er svært at beskrive følelsen af ren Utopia. På det tidspunkt gik det op for mig, at lyset skinnede gennem en mur af gennemsigtige mursten, der synes lavet af glas. Jeg hørte latter under mig, og så et lille barn smile til mig.
Den lille pige synes at være omkring fire år gammel. Hun havde mørkt skulderlangt hår i gammeldags frisure og de smukkeste øjne, jeg nogensinde havde set. Hun talte ikke, men var alligevel i stand til at lade mig vide, at alting var okay, og at hun elskede mig.
Pludselig vågnede jeg igen og var tilbage i min hospitalsseng. Jeg overhørte min Mandspørge sygeplejersken, hvad der skete, og hun svarede, at mit blodtryk var styrtdykket. Jeg fødte min søn senere same dag, og fødslen gik fint.
Senere forsøgte jeg at finde ud af, hvad det egentlig var, jeg havde oplevet. Jeg læste en bog om NDE, hvori der blev henvist til, at man nogle gange kan møde sine fremtidige børn i forbindelse med en NDE. Jeg fandt den henviste bog, og der var nogle beskrivelser, som mindede rigtigt meget om mine oplevelser.
Jeg har født to sønner mere siden min oplevelse, men jeg har også længtes efter pigen, jeg mødte i min NDE. Det er som om, hun er ment at komme til mig. Men da jeg nu har i alt seks sønner og tre piger, ønsker min Mandikke flere børn.
Det er nu mange år siden, jeg havde min nærdødsoplevelse, og jeg søger stadig svar.
Baggrundsoplysninger:
Køn : Kvinde
Datoen NDO'en fandt sted: 9/5/1995
Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke, det var en fødsel
NDO Elementerne:
Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positive
Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej
Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej, jeg vidste det ikke var en drøm. Jeg var klar, over, at jeg var rigtigt syg, og pludselig fik jeg det meget bedre.
Følte du dig adskilt fra kroppen? På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg var bevidstløs, men jeg var samtidig på vagt og meget opmærksom
Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme tid, tiden gik i stå eller tiden mistede sin betydning. Det følte, at jeg var et sted, hvor jeg ikke kunne være, og et sted hvor jeg kunne blive for evigt.
Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Jeg hørte et barn grine.
Gled du ind i eller gennem en tunnel? Nej
Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja, en lille pige. Det følte som om vi blev isoleret af en glasvæg lavet af mursten. Jeg tror ikke, jeg kendte pigen, men jeg fik følelsen af, at vi ville mødes igen.
Så du et ikke jordisk lys? Ja, et meget skinnende hvidt lys. Det var omkring os og omfavnede os. Det var hverken varmt, blændende eller irriterende for øjnene. Temperaturen var perfekt.
Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.
Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Fred, følelsesmæssig balance, stor kærlighed, Utopia og glæde. Det var svært at finde ord til en passende beskrivelse. Ord kan ikke dække beskrivelsen.
Var det pludselig som om du forstod alting? Nej
Kom der scener fra fremtiden til dig? Jeg tror, at den lille pige kunne være en sjæl, som jeg endnu ikke har mødt her på jorden. Men jeg har brug for hjælp til at komme det nærmere. Jeg har en stærk følelse af, at meningen var, at jeg skulle være mor til den lille pige. Men givet min mands mosdstand, kommer det ikke til at ske.
Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Jeg tror glasvæggen af mursten var en grænse af en art.
Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride. Eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg tror ikke, jeg ville have forladt stedet frivilligt, men jeg accepterede det.
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Konservativ
Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja, jeg havde altid være bange for at dø, og følt at separation fra mine børn ville være umulig at bære. Nu ved jeg, at vi ikke behøver at frygte døden.
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Ingen ændringer
Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse?
Jeg er tættere med mine børn, selv om jeg ikke troede, jeg kunne elske dem højere, end jeg allerede gjorde. Men nu ved at jeg, at kærligheden ingen grænser har.
Efter NDO'en:
Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja, der var en følelse af perfekthed, som var så vidunderlig, at jeg ikke kan beskrive den med ord.
Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej
Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Den bedste følelse er vide, at det værste – døden – ikke bør tages alt for seriøst.
Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja, men jeg tror ikke, de forstod det.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej
Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Det var uden sammneligning den bedste oplevelse I mit liv. Når jeg bliver ked af det, minder jeg altid mig selv om, hvad vi har set se frem til.