Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg vågnede og begyndte at jagte min fætter. I næste nu, hørte jeg en lang summen/klokke lyd, så så jeg mig selv rejse gennem en murstenstunnel, næsten som om tunnelen rejste forbi mig. Jeg bevægede mig ikke men murstenene omkring gjorde, jeg havde tunnelsyn, så jeg kunne ikke se op eller ned på siden, kun en del af siden og lige frem. Der var et klart lys for enden af tunnelen og jeg kunne se noget mellem lyset, lyset var nærmest blændende. Så følte jeg at der var noget der sagde, at det ikke var min tid, at jeg skulle gå tilbage. Jeg tænkte ved mig selv, hvad er det der sker?

Så hørte jeg min fætter sige: 'Theresa, Theresa?' Jeg kom tilbage mens han delvist havde sagt mit navn. Jeg spurgte ham, hvorfor han blev ved med at lyse mig i øjnene med lommelygten? Han kiggede på mig som om jeg var tosset, og blev ved med at spørge om jeg var okay, da han ikke havde en lommelygte. Han sagde at ambulancen var på vej. Jeg havde været besvimet i omkring fem minutter, han var lidt usikker. Det var rigeligt med tid for ham, til at komme tilbage fra den anden ende af en lang hal, og se at noget var galt, tage elevatoren fem etager ned for at ringe efter ambulancen, alarmere vagten og komme tilbage ovenpå.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 1988

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Nej Jeg led af ekstrem kraftig menstruation, jeg havde problemer med at gå og stå op. Min fætter kom mens jeg sov og hældte is ned i min trøje. Jeg sprang op og jagtede ham, da jeg besvimede i opgangen på lejlighedskomplekset.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt.

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke Usikker Jeg kan ikke huske, om jeg tog noget smertestillende for mine smerter.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Det virkede ikke drømmeagtigt men det virkede uvirkeligt eller ulig noget andet jeg havde oplevet, jeg så ting, jeg aldrig havde set før – bevægelige mursten og klart lys for enden af tunnelen.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke Hvis der skete dét, jeg tror der skete, var jeg ikke i min krop, men jeg var bevidst. Jeg så ikke min krop. Jeg kunne ikke løfte mine hænder og se på dem eller kigge ned og se mine tæer eller noget i den retning, det var ret enkelt og ligetil, og jeg kunne heller ikke se min krop ligge i gangen oppefra.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Jeg følte mig meget opmærksom, jeg var mig, tænkte på samme måde som jeg altid havde gjort, og der var ingen separation af mine tanker eller minder under oplevelsen. Det virkede som om, jeg i denne tilstand var meget opmærksom på, hvad der foregik mens jeg drev gennem en tunnel.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ja En uendelig summen eller klokkelignende lyd.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Den var af mursten og jeg bevægede mig meget hurtigt gennem den. Murstenene syntes at have tekstur, næsten som brosten, i stedet for de mursten, vi bruger i dag til at bygge huse. Jeg kan ikke huske, hvilken farve de havde, eller om de var sorte, men jeg tror, de var i forskellige nuancer af mørke farver. Det varede ikke længe, før jeg så det skarpe lys og ville dække mine øjne, men kunne ikke.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ved ikke Jeg kan ikke rigtig huske det, men jeg husker en tilstedeværelse af andre mennesker eller væsener, for enden af tunnelen, omkring tre. Jeg spekulerede, før og efter oplevelsen, på om det var afdøde slægtninge og en jeg ikke kendte, en der var klart over de andre, jeg er ikke sikker.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Det var meget lyst, som at være tæt på solen og kigge ind i den.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? Ikke i denne oplevelse. Jeg husker dog, at være i min mors mave og processen at komme dertil, og væsenet jeg kommunikerede med, før beslutningen om at komme hertil blev truffet. Alt jeg husker at have hørt, fra da jeg lå i min mors mave, tænkte jeg altid på som spædbarn og tumling, jeg glemte det aldrig, og det er blevet verificeret af min mor. Jeg husker rigtig meget fra min spæde barndom og oplevelserne som nyfødt og spædbarn. Jeg ved ikke om dette har noget at gøre med det, der skete da jeg besvimede.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej Ikke under oplevelsen.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg hørte og forstod beslutningen om, at jeg skulle tage tilbage men ordet krop,blev på intet tidspunkt brugt. Jeg tænkte ikke på min krop og var heller ikke bevidst om, at jeg var ude af min krop.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ved ikke Den bekræftede mine tanker om en anden verden eller andre dimensioner, som vi skifter mellem. På grund af det, jeg altid havde tænkt på som barn. Jeg spekulerede på, hvor jeg kom fra og hvorfor jeg var her. Jeg spekulerede altid på, hvordan jeg kom hertil fra dér hvor jeg var, hvordan det rent faktisk skete. Jeg havde altid vidst, at det vi umiddelbart kan se her, ikke er alt der er og den religion, jeg var opdraget med, ikke var faktuel hele vejen igennem. Jeg har set og ser fortsat på andres beretninger som netop det, andres beretninger om den anden verden, ikke lov.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme. Hvilke ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Jeg brød mig aldrig rigtig om at sidde i kirken hele dagen, som min mor og tanter, men jeg var ung. Jeg er ikke så stejl som min familie er, når det drejer sig om, at følge læste tekststykker fra bibelen, ord for ord som var det lov. Jeg føler mig ikke bundet, som de gør, i forhold til at tage det den siger bogstaveligt, det er blot ord for mig. Det er vigtigere for mig, hvordan jeg har det og min relation til andre mennesker, min intention og at nyde livet, ikke føle mig skyldig hvis jeg misser en søndag eller fejler i at lægge penge på tallerkenen – de føler stor frygt omkring disse ting. Hvilket virker meget overfladisk for mig, når jeg ser på den store sammenhæng og orden i tingene. Så jeg ved ikke om jeg vil sige, at det har forandret mig, for jeg har altid været sådan her, men det har bekræftet, hvordan jeg har følt det. Jeg beder og tror på Gud, og jeg ved at Jesus er et kraftfuldt navn, som mine tanker og intentioner.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg er altid begejstret for at lære, hvordan andre kulturer udtrykker og relaterer til det spirituelle rige og hvordan de tre store religioner beskriver og kategoriserer det. En del af min interesse i at blive antropolog, er at fodre trangen til at indfange de mange forskellige, men alligevel så ens, åndelige forhold mellem mennesker og den anden verden, som i stigende grad forsvinder og går tabt, når vores ældre dør med deres viden.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Nej

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej Jeg har altid følt, at jeg vidste noget. Inden det skete fik jeg indimellem nogle syn men efter oplevelsen, har jeg bedt om at det stopper. Jeg bad til, at det ville stoppe og at jeg ikke ville opleve det igen.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var at vide, at jeg ikke var skør fordi jeg husker, hvad jeg har husket siden fødslen, og at livet fortsætter efter, at man forlader dette sted, bare i en anden verden. Det værste er ikke at vide, hvorfor det skete og de vantro, men det var meget virkeligt.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg har delt den med meget få. Normalt får jeg ikke en reaktion, andet end 'Hmm.'

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej