TO NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg blev bidt af en Sort Enke-edderkop tre gange på armen. Jeg blev fundet af min mand, uden vejrtrækning og uden puls. Det må lige have været sket.

Kort fortalt endte det med at jeg matte ligge på sofaen for at forsøge at trække vejret igen: Jeg endte med først at gå UD af min krop! Det forskrækkede mig. Det forskrækkede mig MEGET. Den eneste grund til at jeg ved, det skete er at jeg lå på sofaen med mine øjne lukkede, mens jeg forsøgte at trække vejret… og lige pludselig kunne jeg se min mand stå og vaske op ved køkkenvasken mens han talte med vores datter, der legede i sin højstol med et eller andet blåt stykke legetøj.

Da jeg åbnede mine øjne så jeg at sofaen var omkring halvanden meter under mig. Jeg var klar til at bede min mand ringe 112… men jeg besluttede mig om… og så bestemte jeg mig for at bede. Note: Jeg havde ikke ”rigtigt” bedt i årevis. Vi taler om SERIØS tilbagegang her. Jeg faldt tilbage til alle mulige uvaner.

Nå, men altså, da jeg startede med at bede, begyndte jeg at dreje og dreje og dreje. SÅ, OK det her kommer til at lyde virkelig sindssygt, men det er sandt – du ved hvordan nogen taler om at gå ind i et hvidt lys? Altså, jeg så ikke et “hvidt” lys, men der var et vidunderligt, beroligende, varmt, hjemligt lys, som havde en farve jeg ALDRIG før har set. Den eneste måde jeg kan beskrive det på, er som en violet/hvid/blå fluorescerende farve – men det var næsten som en farvesky eller et nærvær (ikke rigtigt en tunnel), der skinnede så fantastisk. Jeg VILLE bare tage det ind… nærme mig det… men det GJORDE JEG IKKE, for jeg vidste hvad det ville betyde.

Jeg vidste at hvis jeg gik med det lys, ville jeg blive taget væk fra denne Jord. Jeg græd indeni og bad Gud inderligt om at spare mig og give mig endnu en chance i livet. Jeg vidste at min mand og min lille datter ikke ville holde ud at leve uden mig (min mand mistede sin far på tragisk vis, da han selv var 14). Jeg vidste det ikke var mit eget valg… og det var derfor jeg bad så inderligt til Vorherre om at give mig en chance mere. Jeg lovede at komme tilbage til Ham… at tage ham tilbage i mit hjerte… at gøre tingene rigtigt denne gang.

Denne oplevelse har forandret mit liv for altid. Jeg er så taknemmelig for det, men jeg er ked af og skuffet over at det skulle til – noget så ekstremt – for at få mig til at vågne op. Jeg har meget svært ved ikke at hade mig selv for de dårlige valg jeg har taget i min fortid.

Note: Før jeg mødte lyset/nærværet, var der først et stykke tid, hvor jeg så og følte adskillige mærkelige skygger, der sådan nærmest vred sig rundt om mig og over mig… som om de nærmest kvalte mig. Det var meget skræmmende. Det var der, jeg begyndte at bede om Guds tilgivelse og nåde – for jeg tænkte at disse ”skyggevæsener” måske betød at jeg ikke ville kunne komme til Gud – men til et frygteligt alternativ.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: November 2001 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ved ikke Blev bidt tre gange af en Sort Enke. Bidt igen (en gang) knap 2 dage senere. Bid fra edderkoppen Den Sorte Enke kan være dødelige, hvis der kommer nok gift ind i systemet – det forårsager muskelkramper som kan føre til vejrtrækningsbesvær og/eller kvælning.

Jeg FØLTE det som om jeg var i en vågen tilstand. Men min mand fandt mig uden vejrtrækning og uden puls. Jeg husker også at jeg prøvede at minde mig selv om at trække vejret og jeg kan huske jeg havde et ekstremt langsomt hjerteslag… FOR langsomt.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Nej Ingen medicin eller stoffer… kun giften fra Den Sorte Enke.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej – Jeg mener, jeg vidste at min krop stadig lå på sofaen I stuen, men det var ikke vigtigt – min sjæl var i oplevelsen jeg havde i en anden “virkelighed” (I mangel på et bedre ord).

Hvad oplevelsen inkluderede: Ud-af-kroppen-oplevelse

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja På et tidspunkt i starten af min oplevelse åbnede jeg øjnene, fordi jeg følte jeg drejede rundt. Jeg så sofaen, mine fødder og pejsen på modsatte væg, alt sammen UNDER mig… som om jeg kiggede ned på alting fra halvanden meters højde… som om jeg hang oppe under loftet.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Ja Det er ikke noget jeg har tænkt så meget over… men jeg så mine afdøde bedsteforældre, der nærmede sig, og min bedstefar forsøgte at stryge mig over panden og sagde: ”Det hele skal nok gå”. I bakspejlet, husker jeg ikke at jeg så hans læber bevæge sig, som om han sagde ordene… men jeg ”hørte” det.

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP? Mens jeg var ”væk” følte jeg mig selv glide (over gulvet) ind i køkkenet hvor jeg kom tæt på en mands nakke og kæbelinie og så at det var min mand. Jeg forsøgte at vise min kærlighed til ham på en åndelig måde (det er den bedste måde jeg kan beskrive det på). Jeg bevægede mig baglæns og så at han var i køkkenet og vaskede op. Jeg kiggede rundt og så min 9 måneder gamle datter lege i sin højstol, hun slog et eller andet blåt stykke legetøj ned på en bakke, hvorefter hun bed i det. Jeg kom tæt på hende og gjorde det samme. Senere, da jeg fortalte det til min mand, blev han meget overrasket, fordi det var præcis hvad han gjorde og præcis hvad vores datter gjorde og hun LEGEDE faktisk med et blåt stykke legetøj. Det var et blåt låg til en af hendes flasker.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ved ikke Det var ikke en tunnel… men det var nok noget afgrænset… det havde i hvert fald dybde. Jeg kom ikke sådan rigtigt ind i den. Jeg mødte den… jeg svævede rundt i udkanten af den… men jeg kom ikke særlig langt ind i den… kun et lille stykke. Jeg ved, jeg kom en smule ind i den, for det var der jeg møde mine bedsteforældre.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Som jeg nævnte ovenover, så jeg først en slags skyggevæsener… adskillige af dem. Jeg kendte dem ikke… men jeg tænkte faktisk at de mindede om (kun følelsesmæssigt… jeg kunne ikke se dem…de var bare sorte silhouetter) slemme mænd fra min fortid eller noget i den stil. Jeg mødte også kort mine afdøde bedsteforældre på min fars side. Jeg har beskrevet det tidligere.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ikke-jordisk lys

Så du et ikke jordisk lys? Ja Lyset, som jeg beskrev tidligere, var en slags violet/hvid/blå/flourescerende farve… En farve jeg aldrig har set før… Ingen har set sådan et lys før her på Jorden. Det var så utroligt og skinnede enormt intenst.

Hvad oplevelsen inkluderede: Stærk emotionel stemning

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Først følte jeg mig afslappet… så bange… så angst… så elsket… så befriet… så fornyet… så velkommen… så uvillig til at følge med, fordi det ville betyde at jeg ville afslutte mit nuværende liv her.

Hvad oplevelsen inkluderede: Særlig indsigt eller formål

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke Kristen, men ikke tilhørende nogen bestemt gren af kristendommen

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Moderat Et personligt forhold/bånd til Gud og Hellighånden.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Vanskeligt at beskrive hvor fantastisk det var. Det er svært at beskrive lysets/nærværets farve. Det var en farve jeg aldrig før har set. Det har også været rigtig svært at fortælle om min oplevelse til andre uden at føle at den der lytter, nok ikke vil tro mig vil tænke at jeg er blevet skør eller at jeg bare havde en livagtig drøm. Heldigvis kan min mand støtte mig i at det var sandt, på grund af de ting jeg vidste han lavede mens jeg var ”væk”.

Har spørgsmålene og de oplysninger du har bidraget med nøjagtigt og forståeligt beskrevet din oplevelse? Ved ikke