Tom B NDO
Home Page Aktuelle NDO'er Del din NDO



Beskrivelse af oplevelsen:

Det var meget koldt udenfor (under frysepunktet) og vores ovn var gået ud. Jeg troede, at jeg ville få den ordnet inden for få timer men sidst på eftermiddagen, kunne jeg se at det ville trække ud. Jeg sagde til min kone, at hun skulle tage børnene med over til hendes mor, så det gjorde hun. Jeg var nødt til at blive hjemme, for at ordne ovnen og sørge for, at rørene ikke frøs til. Omkring kl.02:00 var jeg udmattet og gik ovenpå, for at gå i seng.

Ovnen var tændt og ovndøren var åben, så jeg kunne få lidt varme. Jeg fandt senere ud af, at det alene kan være giftigt med et gaskomfur. Inden jeg faldt i søvn, tog jeg vores elektriske pejsevarmer ned af væggen og placerede den i det lille rum, hvor jeg skulle sove. Jeg satte den ved siden af sengen og satte stikket i forlængerledningen. Så lagde jeg mig ned. Jeg vendte og drejede mig i en halv times tid og så faldt jeg i søvn. Det næste jeg husker, var at være på et rent hvidt sted med kærlighed overalt omkring mig. Det var ovenover, nedenunder, foran, bagved, oven i købet gennem mig. Jeg vidste på en eller anden måde, at jeg var i Guds nærvær. Han talte ikke med en stemme men med tanker. Han fortalte mig, at han elskede mig og at han altid havde elsket mig og at han var meget stolt af mig. Jeg husker, at jeg havde svært ved at tro på hvor fredfyldt det var og hvor meget kærlighed der var. Jeg husker først, at jeg tænkte, hvor meget jeg gerne ville blive, og jeg vidste at jeg kunne, hvis jeg ville. Men min næste tanke faldt på min kone og børn; Hvordan de ville klare det uden mig – så tænkte jeg, at de ville være helt okay – og så med et, lå jeg udenfor på jorden, i sneen og kulden, kun iført mine blå jeans.

Jeg gik hen til hoveddøren, som var halvvejs åben, jeg åbnede den helt og røg væltede ud. Det viste sig, at elvarmeren havde smeltet forlængerledningen og sat ild til gulvtæppet og gulvet og fyldt huset med røg. Jeg åbnede vinduerne, fik røgen ud og det var det. Jeg er helt sikker på, at det ikke var en drøm. Jeg havde aldrig før eller nogensinde siden været mere bevidst i mit liv. Jeg har savnet de følelser jeg havde, sågar længtes efter dem, men jeg ved også, at jeg ikke kan tage tilbage, før min tid er kommet. Sådan er det bare.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Mand

Datoen NDO'en fandt sted: 1983

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Ulykke Giftige dampe og røg.

NDO Elementerne:

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Positivt

Er der stoffer eller medikamenter, der kan have påvirket oplevelsen? Nej

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ved ikke Jeg kunne ikke se mig selv.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Ekstrem opmærksom.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme gang; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg var sikker på, at jeg var et meget kærligt sted.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ved ikke

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg havde en fornemmelse af, at der var andre.

Så du et ikke jordisk lys? Nej

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Var det pludselig som om du forstod alting? Alt om universet At jeg var helt utrolig speciel, at vi alle er én og at vi alle bærer et ansvar overfor hinanden og overfor alt levende.

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Nej

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Katolik

Hvad er din religion nu? Katolik med en anden holdning.

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja At vi alle er på vej til det samme sted, bare via forskellige veje.

Var det som om du mødte et mystisk væsen eller en mystisk tilstedeværelse, eller hørte du en udefinerbar stemme? Jeg mødte et bestemt væsen, eller en stemme som helt klart havde en mystisk eller overnaturligt oprindelse

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Alle i positive retninger.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Det bedste var at jeg lærte, at jeg aldrig vil dø. Det værste var, at jeg ikke kunne blive.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Stille bekymring. Ukendt.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Nej.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Jeg kan ikke komme i tanke om nogen.