Beskrivelse af oplevelsen:

Jeg så ham stå dér, som jeg kom igennem det hvide lys – høj, ung og iført en brun militær uniform, og da han rakte sin hånd ud til mig, vidste jeg bare hvem han var. Jeg så det, som jeg havde set hele mit liv, en hånd som min fars. Da jeg gik over for at kramme ham, blev jeg overvældet af en dyb sorg og jeg græd, en så inderlig gråd jeg ikke har følt før. Jeg græd over hans korte liv, for hans 3 årige søn som han aldrig så vokse op, for min bedstemor som aldrig igen giftede sig, for mig og for den bedstefar jeg kendte.

Vi snakkede om hans flystyrt under 2. verdenskrig. Jeg fortalte ham, at hans død aldrig var et emne der blev bragt op da jeg voksede op, og at jeg kun vidste meget lidt om ham. Han forklarede mig, hvordan min bedstemor (hans kone) havde håndteret sin sorg i 1945 men at det var et svært emne for hende. Jeg fortalte ham, at det gav mig dårlig samvittighed, at jeg aldrig rigtigt havde interesseret mig for ham. Han grinte og sagde, ´det ved jeg, men nu er tiden kommet.´ vi gik og snakkede, det føltes som meget lang tid. Det var ikke forhastet, det var fredfyldt.

Jeg kan huske, at imens vi gik, mødte vi andre mænd der var blevet dræbt i tjeneste. Min bedstefar understregede igen og igen, at det var mig der skulle rette op på tingene vedrørende flystyrtet. På det tidspunkt vidste jeg, at jeg gerne ville blive, men min bedstefar fulgte mig tilbage til udkanten af en by, der stadig lignede noget fra 1945. Ved udkanten af byen var det hvide lys. På det tidspunkt følte jeg en dyb sorg ved at forlade ham. Imens vi gik mod lyset gav han mig et kram og sagde, `Når du tvivler eller føler sorg, så husk dette kram og den varme brise og så vil du vide at dette var rigtigt.´ Jeg absorberede hver en duft af ham. Jeg `troede` endda, at min hånd rørte en medalje på hans jakke. Min bedstefar og jeg gik mod lyset og jeg følte mig så ødelagt, dog med ordene ´jeg elsker dig og jeg er her når du er klar, ikke nu for der er meget du skal nå endnu.

Jeg spurgte ham til den søn jeg lige havde fået. Han bad mig være stærk, ´Joey vil have et mindre problem men det vil alt sammen ordne sig.´ Vi krammede igen og jeg gik tilbage til det varme lys. Jeg ved, at jeg så mig selv ligge på sengen med mange slanger, og jeg så en sygeplejerske og det var det.

Baggrundsoplysninger:

Køn : Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 2/11/1997-4/1/1997

Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Fødsel Jeg var 7 måneder henne med mit tredje barn, da jeg udviklede HELLP syndrom.

NDO Elementerne:

Er der stoffer eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke Usikker Jeg var meget syg. Jeg har ingen erindringer om min indlæggelse, før jeg vågnede op 2 måneder efter.

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Nej, meget ægte.

Følte du dig adskilt fra kroppen? Ja Som en hel person.

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? Ved ikke. Jeg tror, det var bevidsthed.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Alt syntes at ske på samme tid; eller tiden gik i stå eller begrebet tid mistede al mening. Jeg følte, at det var en anden tidsperiode.

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej

Var det som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP?
1. Min søn Joey blev diagnosticeret med en mild grad af Cerebral Parese, som ved 5 års alderen ikke var andet end lidt halten.
2. Bedstefars flystyrt som dræbte besætningen. Det lykkedes mig senere, at få fat i en 40 siders luftfartsulykke rapport fra hæren. De fleste af besætningens pårørende, fik aldrig at vide hvordan ulykken skete.
3. Natkjolen jeg bar, blev lagt i en pose næste dag. Den blev ved en fejl lagt væk. Jeg fandt den 2 år senere, og bemærkede den havde en særlig duft, som ikke kom fra hospitalet.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? Ja Gik ud af en tunnel og ind i en by.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Jeg mødte folk i denne by, som alle lod til at kende mig.

Så du et ikke jordisk lys? Ja Hvidt, varmt, indbydende.

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Stærk forbindelse. Kærlighed. Dyb sorg.

Var det pludselig som om du forstod alting? Nej

Kom der scener fra fremtiden til dig? Nej

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja For enden af byen, og jeg vidste at min bedstefar, ikke kunne tage derfra.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Nej

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Konservativ/fundamentalist

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Jeg er mere sensitiv og har stærkere følelser omkring ting.

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Nogenlunde det samme.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Jeg blev meget interesseret i min families slægt, hvilket førte til at jeg blev slægtsforsker.

Efter NDO'en:

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Jeg føler ikke, at nogen tror på mig og mit største spørgsmål er, ´Hvorfor?´

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Nej

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Mødet med min bedstefar og det, at jeg ikke kunne tage ham med tilbage.

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja De fleste tror, det var noget jeg drømte.

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen. Nej

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Nej.