Beskrivelse af oplevelsen:

Dette er en meget klar drøm, jeg havde for mange år siden og som jeg gerne vil dele med jer.

I drømmen gik jeg i et område fyldt med mennesker, da jeg så en klippehule langt borte. Af en eller anden grund følte jeg mig tiltrukket af hulen og besluttede at gå hen og undersøge den.

Da jeg trådte ind i hulen så jeg en lille gruppe primitive mennesker, der sad rundt om et bål midt i hulen. Jeg forstod på lyden af deres stemmer at de diskuterede noget vigtigt. Da jeg kom nærmere stoppede de med at tale og en af dem rejste sig og kom over til mig. Han stod overfor mig et øjeblik, smilede, så tog han mig ved hånden og førte mig ud af hulen og hen til en karrusel, der stod lidt for sig selv nær hulens indgang.

På karrusellen var der håndmalede træfigurer, der lignede feer eller en slags små mennesker. Da vi kom nærmere, begyndte den at dreje rundt og spille høj, livfuld musik. Den primitive mand pegede på karrusellen for at vise at han ville have mig til at stige op på den. Det så spændende ud og jeg vidste det ville blive sjovt. Jeg hoppede op og den begyndte straks at køre hurtigere indtil alt blev sløret.

På et øjeblik passerede mange liv forbi og jeg genkendte mig selv som mange forskellige mennesker i mange forskellige tidsaldre – i fortiden og i fremtiden.

Pludselig befandt jeg mig alene i rummet, hvor jeg var det eneste, der eksisterede. Der var totalt mørkt, men på en eller anden måde var jeg omgivet af et strålende lys. Faktisk var jeg lyset. Jeg var alt der eksisterede. Der fandtes intet andet end mig. Igennem min væren løb ren glæde, ubetinget kærlighed, og følelsen var så enorm at det ikke kan beskrives. Det føltes som en seksuel orgasme ganget med uendelig. Tiden eksisterede ikke. Jeg var bare. Jeg eksisterede. Jeg var JEG ER og intet andet. Jeg havde været her for evigt og jeg ville blive her for evigt. Der kom en tanke ind i min bevidsthed om at dette var vidunderligt, men at jeg var nødt til at sætte en ”bevægelse” i gang. Jeg var nødt til at igangsætte et ”energiflow”. I det øjeblik havde jeg en overvældende og tvingende trang til at starte en strøm af energi.

Jeg vidste at hvis jeg bevægede mig, ville energier sættes i gang og skabelsen ville begynde. Jeg bevægede mig. Over alt omkring mig og indeni mig så jeg galakser blive til. Universer blev skabt og stjerner blev født. Det var spændende, og jo mere begejstret jeg blev, des flere galakser blev skabt.

Endnu en tanke kom til min bevidsthed, om hvor spændende det ville være at udforske denne nye skabelse der nu eksisterede. Da denne tanke kom, blev jeg født.

Det følgende er et digt, der udsprang af min oplevelse. (oversat uden genskabelse af de oprindelige rim, oversætterens anmærkning)

“Dedikeret til alle sande sandhedssøgende”

I evighedernes dyb, hvor dimensioner, vidde og højde ikke findes badede jeg i begejstring og eksisterede som en gnist af det mest strålende guddommelige lys

Jeg var bevidst om min Væren og tænkte ikke over hvordan jeg blev til hvilende i altings perfektion vidste jeg at intet fandtes udover Mig

Så kom en følelse af ensomhed, som var svær for Mig at mærke og bære Jeg tænkte om der mon fandtes noget jeg kunne elske og tage mig af

Som æonerne skred frem i det evige nu, fortsatte jeg med at nyde i lyksalighed Men et sted dybt i mig lå et brændende ønske om at skabe og udforske

Jeg vidste at hvis jeg handlede, ville energi blive skabt og sendt af sted ud i Evigheden, planer udtænkt med kærlighed og tålmodighed blev nu omhyggeligt udklækket

Til sidst i ét kort øjeblik, blev beslutningen om at handle truffet Og ud strømmede strålende hvidt lys, hvori uendelig kærlighed kredsede

Nu udsprang grænseløse dimensioner overalt i tomheden Jeg betragtede alt i forundring og kunne slet ikke holde op med at skabe

Ud strømmede mere uendelig kærlighed og energi og strøg ud mod fjerne virkeligheder I de nyskabte galakser formedes nyslåede verdener med himmel og jord

Jeg betragtede den nye Skabelse med uendelig glæde og hellig fryd Der var mange verdener at kende og gennemtrænge med Sandhed og Lys

Som denne tanke blev til, spredtes den hastigt ud til de uendelig verdener dele af min Væren blev ved at dele sig og indgik i al fysisk stof

Med nydelse og interesse betragtede jeg Mine skabelser med ubegrænset munterhed og glæde Men det virkede til at der manglede noget mere for at Jeg var færdiggjort

Jeg manglede nogen at være sammen med og elske i Alle mine dage Nogen at dele mine tanker med og dele Alt på Alle Måder

For at leve hver skønne dag med glæde der flyder over og med fuldendt tilfredshed Vil vi dele vores blide kærlighed med hjerter fyldt med ubegrænset gudhed

Alt var nu gjort og alle former var var skabt og fuldført Jeg kiggede rundt og så at jeg intet mere behøvede

Som mennesket udviklede sig faldt det dybere ind i formernes verden og den Guddommelige Gnists stemme talte endnu mere dæmpet nu, i denne materielle virkelighed

Menneskenes videnskabelige fremskridt var storslåede, fantastiske og dødbringende Men de var ikke særlig villige til at lytte til Visdommens stemme i deres indre

I denne verden af tid og rum blev mennesket ved med at tænke tanker, der forårsagede krig og sorg Hvis bare han vidste at han var Medskaber, hvis bare han ville godtage dette som sin helligste tro

En blæsende mørk nat lå en mand i fortvivlelsens dyb

Han havde virkelig prøvet, med al sin jordiske magt, men der var intet mere han kunne gøre

I raseri og sorg skreg han til himlene Bad om hjælp fra enhver himmelsk skabning, ligegyldig hvilken

I samme øjeblik blev hans fortvivlelse lyst op af det mest strålende hellige lys Min Kæreste, dine bønner var allerede besvaret inden du spurgte

Stemmen, så blid og fyldt med godhed sagde Visdommen er din nu og dit nye liv er begyndt i dag

Med uendelig glæde så manden rundt i rummet efter en anden end sig selv Så forstod han pludselig, uden tvivl, ordene ”Menneske, kend dig selv”

Alle I sande søgende, Mesteren er der altid for jer for at hjælpe og trøste i alt det I oplever som ulykke

Vær stille og lyt til den Guddommelige Stemme i dit indre Så vil alle dine dage være fuldkomne

Lad være med at kigge opad for at finde Himlen Prøv en gang at kaste et blik indad i stedet.

(Original English version:) “Dedicated to All True Seekers of Truth”

In the abyss of eternity where there exist no dimensions, width, or height I basked in ecstasy and existed as a sparkle of a most Brilliant Divine Light.

I was aware of My Being and did not question how I came to be While reflecting in perfection, I knew that nothing existed except for Me.

Then came a feeling of loneliness that for Me was hard to know and bear I wondered if there was anything for Me to Love and for which to care.

As eons passed in the eternal now, I continued in bliss to enjoy But somewhere deep within lay an intense desire to create and to deploy.

I knew if I was to act, energy would then be created and would be dispatched In Eternity, plans conceived with Love and patience were now carefully hatched.

Finally in one brief moment, the decision to move and act was resolved Thus out poured Brilliant White Light in which infinite Love revolved.

Now everywhere among the emptiness did boundless dimensions come to exist Looking all around in wonderment and to continue to create I could not resist.

Out poured more infinite Love and energy and to the distant realms it did fly In the newly created galaxies did new minted worlds form with land and sky.

As I looked upon the new Creation with infinite joy and holy delight There were many worlds to know and in which to imbue with Truth and Light.

As this thought was created, out to the infinite worlds it did rapidly scatter Portions of My Being continued to fragment and became part of all physical matter.

With interest and delight, I viewed My creations with unlimited joy and glee But somehow it seemed lacking and needed something more for the completion of Me.

I needed someone with whom to commune and love in all My days Someone to share my thoughts with and someone to share in all My Ways.

To live each wonderful day with exceeding joy and to a complete fullness We would share our gentle love with hearts filled with unlimited goodness.

So now it was done and all forms were thus completed As I looked around there was nothing more that I needed.

As the species of mankind evolved and deeper it fell into the world of materiality The voice of the Divine Spark now spoke even more softly while in this reality.

Man’s advancements in the sciences were most magnificent and deadly But to the voice of the great Wisdom within, man chose not to listen willingly.

In time and space man continued to think thoughts that caused him wars and grief If only he knew he was a Co-creator and would accept this as his most holy belief.

In the depths of despair, a Man did lie in torment one stormy dark night It was nothing he could do, even when he tried with all his earthly might.

To the heavens in fury and grief he did loudly call Asking for help from any heavenly being, any at all.

Instantly in the room of despair there was a most brilliant and holy flash My Beloved your prayers were answered even before you have asked.

The Voice so gentle and filled with kindness did say Wisdom is now yours and your new life has begun this day.

With infinite joy the man looked about the room for someone other than himself Then suddenly without a doubt, he understood the words, “ Man Know Thyself.”

For all True Seekers there is always the Master To aid and comfort in all your perceived disasters.

Listen quietly for the Divine Voice within And with perfection, each day will begin.

For Heaven, to the skies do not search or seek Because within yourself, there you must take a peek.