Vern D NDO
|
Beskrivelse af oplevelsen:
I 1974 var jeg en del af "the Royal Signals" som var
udstationeret i Cypern, og involveret i arbejde i partnerskab med the National
Security Agency. Om aftenen den 28 november 1974 fik jeg (sammen med andre) et
par drinks på den lokale bar, I nattens løb skulle jeg hele tiden op for at gå
på toilettet. En af gangene gik jeg uden om skabene som stod spredt rundt om på
stuen, men snublede over en forhindring og faldt hovedkuls til jorden.
Uheldigvis lå der på gulvet en "soldater kasse" et lille skab lavet af
pladejern. Da jeg faldt ramte mit hoved hårdt imod et af dets skarpe hjørner. En
brøkdel at et sekund følte jeg ufattelig smerte, og rejste mig så op
Da jeg stod op kunne jeg overhovdet ikke føle nogen smerte.
Jeg rørte ved mit hoved og kunne ikke finde nogen egnetlig skade. Jeg gik uden
smerter (og uden mangel på funktioner) hen til et lille bord der stod foran et
af barakkens vinduer. Skønt det stadig var ganske mørkt, kunne jeg tydeligt se
de andre der befandt sig i rummet. Jeg fornemmede at jeg var alvorligt skadet og
burde få nogen til at hjælpe mig. Jeg gik omkring i rummet og så på de andre som
lå og sov, men på en eller anden måde vidste jeg at jeg ikke kunne vække dem.
Jeg satte mig ned ved bordet og forsøgte at løse en børne opgave som jeg kun med
nød og næppe kunne genkalde mig: "Lav 23 fra så og så mange tændstikker." Det
gjorde jeg for at få tiden til at gå, for jeg ville gerne have at nogen skulle
finde mig og give mig lægelig opmærksomhed.
Da jeg så ud af vinduet, kom lyset (jeg ved godt det lyder
tosset) "for gult eller gyldent" og det så ud til at der var en grænse for hvor
langt jeg kunne se (denne grænse kunne muligvis have været morgentågen) Efter en
tid (jeg aner ikke hvor længe) fik jeg den tanke, at hvis nogen
finder min krop og at jeg så sidder here,
kunne de over se mig .... (en
mærkelig tanke) Så jeg gik tilbage til min egen "soveplads"(der befandt sig bag
skabene i en nederste køje) Jeg så på en af de sovende, og det er det sidste jeg
husker indtil jeg "vågner" den 3. december 1974
Værende så virkeligt, havde jeg ingen grund til at tro at det
jeg havde oplevet, ikke var sket "fysiskt", og efter at jeg var "vågnet" gav jeg
mig til at fortælle min historie til en af plejerne. Hun forklarede så at jeg
var blevet fundet "kort efter fem" og at jeg lå hvor mit hoved havde ramt
soldater kassen. Hun sagde at jeg ikke kunne være gået omkring i rummet og gjort
alt det jeg havde, fordi ingen bevæger sig efter at have pådraget sig den slags
skader som jeg havde fået. Hun sagde også, at jeg, da jeg blev fundet led af
hypertermi, og at jeg døde to gange, en i ambulancen og en gang på operations
stuen.
Baggrundsoplysninger:
Køn:
Mand
Datoen NDO'en fandt sted:
November 28, 1974
Var der
en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted?
Ja Ulykke
Kriminelt overfald
Hvem ved?
Betydelige kranie skader.
NDO Elementerne:
Hvordan
ser du på din oplevelses indhold?
Blandet.
Er der
drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen?
Ja
[Han siger nej, men faktisk
fortæller hans historie at han havde drukket den aften]
Var din
oplevelse på nogen måde drømmeagtig?
Nej. Den var så
virkelig at jeg troede at den var helt og holdet faktuel. [Jeg blev tvunget til
at opgive det synspunkt ] efter at have hørt plejeren sige at min krop lå hvor
jeg var faldet, og efter at hun og efterfølgende lægerne informerede mig at
bevægelser ikke ville have været mulige i min "tilstand"
Følte
du dig adskilt fra kroppen?
Udover i de
ovenfor nævnte mærkelige udslag, troede jeg at jeg stadig var "inde" i min krop.
På
hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og
årvågenhed?
Fuldt bevidst,
men jeg følte at jeg ikke kunne vække nogen og kommunikere med dem - jeg håbede
bare at nogen ville vågne og finde mig, så jeg kunne få den hjælp jeg behøvede.
Jeg mærkede ingen fysiske skader, men vidste at jeg behøvede hjælp.
Var det
som om tiden gik hurtigere eller langsommere?
Nej
Giv en
sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden
oplevelsen fandt sted.
Jeg
kunne ikke høre noget (som jeg kan huske.)
Var det
som om du var tilstede til ting der skete andre steder, som skete det ved ESP?
Udover de mærkelige
blikke jeg modtog efter at jeg fortalte min historie til hospitals personalet,
havde jeg ingen mulighed for at verificere noget - Jeg blev som akut tilfælde
evacueret tilbage til Stor Britanien.
Gled du
ind i eller gennem en tunnel?
Nej
Mødte
du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner?
Nej
De eneste andre væsner jeg så var dem der var levende i rummet.
Så du
et ikke jordisk lys?
Ja
Morgengryets lys så ganske mærkeligt ud.
Var det
som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden?
Nej
Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen?
Frustration over at
folk i rummet ikke ville vågne. Jeg følte at jeg ventede på at noget skulle ske.
Var det
pludselig som om du forstod alting?
Nej
Kom der
scener fra fremtiden til dig?
Nej
Kom du
til en grænse eller begrænsende fysisk struktur?
Ja
Jeg mærkede en selv sat grænse. Jeg følte at hvis jeg bevægede mig for
langt bort fra "scenen" og nogen så fandt "mig" og at "jeg" ikke var der, så
ville situationen virkelig udarte.
Kom du
til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage?
Jeg
kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev
sendt tilbage imod min vilje.
Jeg vidste at jeg skulle tilbage til hvor
jeg var blevet skadet. Jeg var bange for at "gå hen og kigge" men besluttede at
jeg var nødt til at gå tilbage. Jeg kan ikke huske at jeg så "mig selv"
Gud, Åndelighed og Religion:
Hvad var din religion inden oplevelsen?
Ved ikke
Anglican (church of England)
Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle
liv efter din oplevelse?
Moderat
Jeg er Anglican in en romersk katolsk familie. (Kone og børn)
Skete der en forandring af dine værdier og
overbevisninger på grund af din oplevelse?
Ja
Jeg tror at de"døde" nogen gange ikke ved at de døde
Angående vort jordiske liv ud over religion:
Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende:
Nogenlunde det samme.
Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din
oplevelse?
Mobilitets problemer.
Er dine
forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse?
Ikke rigtig.
Efter NDO'en:
Var
oplevelsen vanskelig at beskrive med ord?
Nej
Har du
fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse
som du ikke havde før din oplevelse?
Nej
Er der
en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig?
At overleve er den bedste del. Den
fysiske smerte (som jeg oplevede da jeg vågnede fem dage senener) var den værste
del.
Har du
nogensinde delt denne oplevelse med andre?
Ja
Min kone. Hun vil ikke rigtig vide "hverken på den en eller anden måde"
Jeg tvivler på fornuften i at bringe emnet på bane under emnet: "Diverse" ved
afslutningen af bestyrelsesmøder.
Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv
genskabt nogen del af oplevelsen.
Nej
Er der
ellers noget du vil tilføje om din oplevelse?
Jeg ville hellere have undgået det altsammen, hvis jeg havde
et valg
Er der
nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at
kommunikere din oplevelse?
Kan ikke komme
i tanke om noget.